Fakta om International House
I International House kan internationale borgere under ét tag få hjælp til papirarbejde, jobsøgning, netværksskabelse, deltage i faglige og sociale arrangementer, etc. Internationale virksomheder/arbejdsgivere, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, kan desuden få hjælp til at rekruttere, ansætte og modtage internationale medarbejdere.International House åbnede i 2013 som et offentligt-privat partnerskab.
Repræsenteret i International House er: International Citizen Service, Center for Vækst, Internationalisering og Borgerservice, CPH International Service, Jobcenter Copenhagen International, The Copenhagen Post, Work & Life Denmark, Copenhagen Relocations, Kultur-pilot, Spousecare, Workindenmark, Københavns Universitet/Rigshospitalet.
Fakta om International Citizen Service
- Der findes fire International Citizen Service centre i Danmark (København, Odense, Aalborg og Aarhus).
- Centrene samler alle relevante myndigheder, så internationale borgere som udgangspunkt kun behøver at opsøge ét sted for at få hjælp til deres papirarbejde (CPR, skattekort, opholds- og arbejdstilladelse).
- Internationale borgere kan i International Citizen Service få hjælp fra Københavns Borgerservice, Statsforvaltningen, Skat, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Workindenmark og Styrelsen for International Uddannelse.
- Virksomheder og internationale borgere i 27 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan modtage hjælp i International Citizen Service i København. Internationale borgere i disse områder får samtidig mulighed for at benytte sig af de services, der tilbydes i International House.
- De 27 kommuner er: Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Fredensborg Kommune, Frederikssund Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Holbæk Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ishøj Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Næstved Kommune, Roskilde Kommune, Rødovre Kommune, Rudersdal Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune. De første aftaler trådte i kraft d. 1/1 2014 og tallet er fortsat stigende.
- Du kan læse mere om International House.
- Find mere info om Indrejse til Danmark.