Job, erhverv og kulturs møde den 01. oktober 2024

Resume

Udvalget skal i denne sag tage stilling til udpegning af ny næstformand for Job, erhverv og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Tage stilling til udpegning af næstformand for Job, erhverv og kultur

Sagsfremstilling

Poul Erik Skov Christensen (A) er som følge af personlige forhold udtrådt som medlem af Job, erhverv og kultur pr. 5. september 2024. Job, erhverv og kultur skal derfor vælge en ny næstformand.

Valget sker efter reglerne om flertalsvalg, med mindre der i udvalget er enighed om andet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Resume

Udvalget skal med denne sag drøfte Dansk Industri og Dansk Erhvervs undersøgelser af hhv. lokal erhvervsvenlighed og forudsætninger for regional vækst, herunder rammevilkår for erhvervslivet i 2024. Frederikssund Kommunes placering er på nr. 87 i Dansk Industris undersøgelse og nr. 93 i Dansk Erhvervs undersøgelse. Angående Dansk Industris undersøgelse er dette en tilbagegang på 18 pladser i forhold til 2023, hvor kommunen lå på en 69. plads. Det er første år at Dansk Erhverv bringer en lignende undersøgelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Drøfte undersøgelserne af Frederikssund Kommunes placeringer for 2024.

Sagsfremstilling

Hvert år undersøger Dansk Industri den lokale erhvervsvenlighed for at gøre det enkelt at sammenligne erhvervsforholdene i kommunerne. Undersøgelsen kan bruges til at påpege forbedringspotentialer til gavn for Dansk Industris medlemmer, kommunerne og erhvervslivet generelt. Det er første gang at Dansk Erhverv udgiver en undersøgelse om forudsætninger for regional vækst i kommunerne.

Frederikssund Kommunes placeringer i undersøgelsen fra Dansk Industri

I undersøgelsen af erhvervsvenligheden bedømmes kommunerne på 10 overordnede kategorier. Alle kategorier vægter 1/10. Kategorierne er:

• Overordnet Erhvervsvenlighed
• Infrastruktur & Transport
• Arbejdskraft
• Uddannelse
• Sagsbehandling
• Grøn Udvikling
• Brug af Private Leverandører
• Digitale Rammer
• Skatter, Gebyrer og Erhvervsarealer
• Information og Dialog

I undersøgelsen indgår to typer af indikatorer:

• Virksomhedssvar
• Statistiske indikatorer

I hver kategori vægter de statistiske indikatorer og virksomhedssvar som udgangspunkt 50 pct. hver.

I Frederikssund Kommune har 44 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Besvarelserne fra virksomhederne repræsenterer minimum 1.289 arbejdspladser i kommunen, hvilket svarer til 12 pct. af den private beskæftigelse.

For en uddybende beskrivelse af undersøgelsens opbygning, metode og datagrundlag henvises til bilag.

Frederikssund Kommune ligger på en 87. plads. I 2023 lå Frederikssund Kommune på en 69. plads, hvilket giver en tilbagegang på 18 pladser.

Nedenstående ses Frederikssund Kommunes placering på kategorierne og frem- eller tilbagegang i forhold til 2023. En mere detaljeret oversigt af Frederikssund Kommunes erhvervsvenlighed på samtlige indikatorer kan ses i bilag.

1. Overordnet erhvervsvenlighed: 69. plads (tilbagegang på 9 pladser)
2. Infrastruktur og transport: 76. plads (tilbagegang på 17 pladser)
3. Arbejdskraft: 90. plads (tilbagegang på 4 pladser)
4. Uddannelse: 91. plads (tilbagegang på 2 pladser)
5. Sagsbehandling: 86. plads (tilbagegang på 29 pladser)
6. Grøn Udvikling: 79. plads (tilbagegang på 33 pladser)
7. Brug af private leverandører: 10. plads (fremgang på 6 pladser)
8. Digitale rammer: 88. plads (tilbagegang på 3 pladser)
9. Skatter, gebyrer og erhvervsarealer: 60. plads (tilbagegang på 9 pladser)
10. Information og dialog: 83. plads (tilbagegang på 25 pladser)

De 44 lokale virksomheder, der har besvaret undersøgelsen, mener, at Frederikssund Kommune bør prioritere ”Infrastruktur og transport” mest og ”Digitale rammer” mindst, hvis kommunen skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet.

Nedenfor ses en rangorden for virksomhedernes holdning til, hvad Frederikssund Kommune bør prioritere (virksomhederne er blevet bedt om at angive to prioriteter):

1. Infrastruktur og Transport
2. Arbejdskraft
3. Sagsbehandling
4. Information og dialog
5. Uddannelse
6. Erhvervsarealer og -områder
7. Skatter, afgifter og gebyrer
8. Brug af private leverandører
9. Grøn udvikling
10. Digitale rammer

Frederikssund Kommunes placeringer i undersøgelsen fra Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs barometer over forudsætningerne for regional vækst tager udgangspunkt i 11 rammevilkår, der har stor betydning for deres medlemmers muligheder for at skabe vækst og velstand i hele Danmark, og hvor kommunerne og regionerne har mulighed for styrke vilkårene for virksomhedernes vækst og udvikling lokalt.

De 11 rammevilkår er:

• Arbejdskraft
• Levende bymidter
• Grøn omstilling
• Digitalisering
• Offentligt-privat samarbejde
• Skat og administration
• Transport og mobilitet
• Turisme, kultur og oplevelser
• Uddannelse
• Velfærd
• Overordnede erhvervsforhold

Opgørelsen af rammevilkårene for alle kommunerne bygger på data og virksomhedssvar for over 70 indikatorer, der efter Dansk Erhvervs vurdering bedst belyser, hvor gode rammevilkårene er i alle kommuner ekskl. de fem mindre ø-kommuner.

Der er i undersøgelsen lagt særligt fokus op rammevilkårene for kvalificeret arbejdskraft, levende og bæredygtige bymidter, den grønne omstilling og digitale rammer.

For hvert rammevilkår har Dansk Erhverv udvalgt indikatorer, som de mener bedst muligt belyser virksomhedernes rammevilkår i kommunen. Indikatorerne for hvert rammevilkår består af statistiske indikatorer suppleret med spørgeskemaindikatorer. Overordnede erhvervsforhold består kun af spørge-skemaindikatorer.

De statistiske data er offentligt tilgængelige data. Spørgeskemadata kommer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder gennemført af Dansk Erhverv i samarbejde med Epinion. Dansk Erhverv har indsamlet data fra mindst 30 virksomheder i hver kommune – bortset fra Norddjurs og Vallensbæk, hvor der er blevet indsamlet data fra 29 virksomheder. Målgruppen for dataindsamlingen er virksomheder, der afspejler Dansk Erhvervs medlemsstruktur i forhold til branche og antal ansatte. Dansk Erhverv har selv indsamlet data fra deres medlemsvirksomheder, mens Epinion har suppleret med data fra ikke-medlemsvirksomheder i kommuner, hvor Dansk Erhverv ikke selv har indsamlet svar fra mindst 30 virksomheder.

Hver indikator vægter lige meget i hvert rammevilkår og hvert rammevilkår vægter lige meget i den samlede rangering. I de statistiske indikatorer rangeres de inkluderede kommuner fra nummer 1 til nummer 93 for hver indikator, hvor 1 er den kommune med den bedste værdi på indikatoren og 93 er den kommune med den dårligste værdi på indikatoren. I spørgeskemaindikatorerne bedømmes hver virksomheds tilfredshed med kommunens indsats på området på en skala fra 1 til 7. Herefter rangeres kommunerne fra nummer 1 til nummer 93 på baggrund af gennemsnittet af alle svarene i den enkelte kommune. Hvis en virksomhed har svaret ”ved ikke/ikke relevant” på et spørgsmål, indgår virksomhedens svar ikke i indikatoren.

På baggrund af rangeringen i de enkelte indikatorer udregnes der for hvert rammevilkår et gennemsnit af alle placeringer på indikatorerne. Kommunen med det laveste gennemsnit får placeringen 1, mens kommunen med det højeste gennemsnit får placeringen 93 inden for hvert rammevilkår. I de tilfælde, hvor to eller flere kommuner får samme score, er rangeringen lavet efter alfabetisk rækkefølge.

Til sidst beregnes de samlede placeringer ud fra et gennemsnit af kommunernes placeringer for hvert rammevilkår, hvor hvert rammevilkår vægter en ellevtedel. Herefter rangeres kommunerne efter deres samlede gennemsnit og får placeringer fra 1 til 93.

Frederikssund Kommune ligger på en 93. plads. På placeringen fordelt efter region, ligger Frederikssund Kommune nr. 29 i Region Hovedstaden. Nedenstående ses Frederikssund Kommunes placering på rammevilkårene. En mere detaljeret oversigt af Frederikssund Kommunes placering på samtlige indikatorer kan ses i bilag.

1. Arbejdskraft: Nr. 81.
2. Levende bymidter: Nr. 88.
3. Grøn omstilling: Nr. 87.
4. Digitalisering: Nr. 89.
5. Offentligt-privat samarbejde: Nr. 89.
6. Skat og administration: Nr. 79.
7. Transport og mobilitet: Nr. 76.
8. Turisme, kultur og oplevelser: Nr. 60.
9. Uddannelse: Nr. 31.
10. Velfærd: Nr. 87.
11. Overordnede erhvervsforhold: Nr. 79.

Ovenstående samlede placeringer for rammevilkårene giver et gennemsnit på 76,9. Gennemsnittet af de samlede placeringer bruges til at placere kommunerne i rangorden. F.eks. har Egedal Kommune et gennemsnit på 76,5, hvilket giver Egedal Kommune en 92. plads og Frederikssund Kommune dermed en 93. plads, da gennemsnittet for Frederikssund Kommune er højere end Egedal Kommune. Jo lavere gennemsnit jo bedre samlet placering i undersøgelsen.

Forskelle på placering mellem de to undersøgelser

Dansk Industri og Dansk Erhverv bruger ikke de samme kategorier/rammevilkår. Der skal derfor udvises påpasselighed med at sammenligne de to undersøgelser 1:1. F.eks. er kategorien "Sagsbehandling" og "Skatter, gebyrer og erhvervsarealer" i Dansk Industris undersøgelse lagt sammen til "Skat og administration" i Dansk Erhvervs undersøgelse. Rammevilkåret for "Skat og administration" fremgår derfor to gange. Det samme gør sig gældende med Dansk Erhvervs rammevilkår for "Overordnede erhvervsforhold". Administrationen har nedenstående gjort et forsøg på sammenligning ud fra de overordnede kategorier/rammevilkår med et eksempel på forskelle af indikatorer.

• Overordnet erhvervsvenlighed/Overordnede erhvervsforhold: DI (69), DE (79). Forskel på 10 pladser.
• Infrastruktur og transport/Transport og mobilitet: DI 76, DE 76. Samme placering.
• Arbejdskraft: DI 90, DE 81. Forskel på 9 pladser.
• Uddannelse: DI 91, DE 31. Forskel på 60 pladser.
• Sagsbehandling/Skat og administration: DI 86, DE 79. Forskel på 7 pladser.
• Grøn Udvikling/Grøn omstilling: DI 79, DE 87. Forskel på 8 pladser.
• Brug af private leverandører/Offentlig-privat samarbejde: DI 10, DE 89. Forskel på 79 pladser.
• Digitale rammer/Digitalisering: DI 88, DE 89. Forskel på 1 plads.
• Skatter, gebyrer og erhvervsarealer/Skat og administration: DI 60, DE 79. Forskel på 19 pladser.
• Information og dialog/Overordnede erhvervsforhold: DI 83, DI 79. Forskel på 4 pladser.

Dansk Erhverv har rammevilkårene "Levende bymidter", "Turisme, kultur og oplevelser" samt "Velfærd" som mere eller mindre ikke kan sammenlignes med Dansk Industris undersøgelse.

Nedenstående findes et eksempel på forskel i indikatorerne under en "Uddannelse" som kategori/rammevilkår. Der er 60 pladsers forskel blandt de to undersøgelser.

I Dansk Industris undersøgelse fremgår følgende indikatorer under "Uddannelse" (der er kun statistiske indikatorer):

• Andel 25-64-årige med en uddannelse efter grundskolen (pct.)
• Kompetencedækning i folkeskolerne (pct.)
• Ændring i kompetencedækning i folkeskolerne (pct. point)
• Andel elever, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse (pct.)
• Ændring i elever, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse (pct. point)
• Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ift. den socioøkonomiske reference
• Andel elever med høj trivsel i folkeskolen (pct.)
• Ændring i andel elever med høj trivsel i folkeskolen (pct. point)

I Dansk Erhvervs undersøgelse fremgår der følgende indikatorer under "Uddannelse" (der er 8 statistiske indikatorer og 2 spørgeskemaindikatorer):

• Elevernes fraværsprocent: Fraværsprocent i skoleåret 2022/2023. Opgjort som gennemsnitligt elevfravær pr. skoleår.
• Udvikling i elevernes fraværsprocent seneste 4 år
• Andel 16-24-årige udenfor beskæftigelse og uddannelse: Ikke-aktive 16-24-årige som andel af alle 16-24-årige i kommunen.
• Udvikling i andel 16-24-årige udenfor beskæftigelse og uddannelse seneste 3 år.
• Andel elever, der søger ind på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Opgjort på bopælskommune og som antal 1.prioriteringsansøgninger ud af antallet af elever i 9. og 10. klasse
• Udvikling i andel af elever, der søger ind på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse seneste 3 år
• Andel 20-64-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse som den højest fuldførte.
• Udvikling i andel 20-64-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse seneste 3 år.
• Spørgsmål: Samarbejdet mellem grundskoler og erhvervslivet: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats ift. samarbejdet mellem grundskoler og erhvervslivet.
• Spørgsmål: Fokus på såvel boglige som erhvervsrettede uddannelses- og karriereveje: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats ift. deres fokus på såvel boglige som erhvervsrettede uddannelses- og karriereveje.

Administrationen agter at undersøgelserne bruges i analysearbejde hen mod Erhvervskonferencen i samarbejde med Frederikssund Erhverv og Copenhagen Economics.

Administrationen vil i november fremlægge en beslutningssag med konkrete handlinger med henblik på at øge erhvervsvenligheden yderligere.

Inddragelse

Dansk Industri og Dansk Erhverv har været inddraget i sagen. Frederikssund Erhverv inddrages i den kommende beslutningssag med forslag til konkrete handlinger.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Bilag 4 - DE Forudsætninger for regional vækst 2024
• Bilag 3 - DI Hovedrapport 24
• Bilag 2 - DI Metoderapport 24
• Bilag 1 - DI 24 Frederikssund

Resume

Udvalgene Job, erhverv og kultur samt Unge, fritid og idræt skal træffe beslutning om den videre proces for arbejdet med forenkling og afbureaukratisering for frivillige foreninger på baggrund af dialogmøde 3. september 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Godkende proces for det videre arbejde med forenkling og afbureaukratisering for at gøre det lettere at være frivillig forening.

Sagsfremstilling

Udvalgene Job, erhverv og kultur samt Unge, fritid og idræt skal træffe beslutning om den videre proces for arbejdet med forenkling og afbureaukratisering på baggrund af dialogmøde 3. september 2024.

3. september blev der afholdt dialogmøde med de fire samråd, som har samarbejdsaftaler med Frederikssund Kommune på kultur- og fritidsområderne. Det drejer sig om Aftenskolernes Samråd, Børne- og Ungeorganisationernes Samråd, Kulturrådet i Frederikssund samt Frederikssund Idrætsråd. På dialogmødet blev der gennemført en workshop om forenkling og afbureaukratisering.

Workshoppen bestod af fire temaer: Tilskud og puljer, faciliteter, tilladelser samt kommunikation og viden.

Workshoppen havde primært fokus på de regler og rammer, som Frederikssund Kommune har beslutningskompetence om. Dog blev foreningernes oplevelser med mange regler hos bankerne også nævnt.

Hovedemnerne under de fire temaer er:

Tilskud og puljer:

• Gennemsyn af tilskudsordninger i Folkeoplysningsudvalget - Kan tilskud gøres flerårige?
• Kan ansøgningsmulighederne gøres lettere med digitale løsninger?
• Krav til tilskudsansøgere – er der rimelighed i mellem de krav der stilles og de beløb der bevilges?
• Orienteringsaften / onlinemøde for foreninger – primært målrettet nye formænd / bestyrelser, hvor kommunen præsenterer regler, samarbejde og muligheder for tilskud

Faciliteter:

• Generel tilfredshed, dog:
• Der mangler lokaler i dagtimerne
• Lettere kontakt til servicekorps og lette håndtering af nøglebrikker
• Hvordan sikrer vi at alle foreningslokaler kan benyttes af andre foreninger, når de står ledige?

Kommunikation og viden:

• Generel tilfredshed, dog:
• Mere opmærksomhed på ledige faciliter
• Ønske om mere positiv opmærksomhed på de frivillige og deres indsats

Tilladelser:

• Lettere digitale løsninger
• Kan tilladelser være flerårige?
• Nemmere kontakt til kommune/myndigheder. Kan man have én person at kontakte/ringe til?
• Forskel på at være i egne lokaler på kommunalgrund og kommunale lokaler. Er det fair?
• Kan foreninger komme forrest i køen til byggesagsbehandling?

Videre proces

Administrationen vil sammen med samrådene udarbejder konkrete forslag til forenkling og afbureaukratisering ud fra emnerne fra workshoppen.

Når de konkrete forslag er udarbejdet fremlægges de i de respektive udvalg, der har ansvar for emnet/opgaven.

Administrationen vurderer, at de konkrete forslag vil kunne fremlægges til behandling i de respektive udvalg i første halvår 2025.

Inddragelse

De fire samråd deltog i workshops afholdt på dialogmødet 3. september 2024. som nævnt i ovenstående oplæg til proces involveres samrådene i det videre arbejde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Resume

Forslag til prioriteringer i Beskæftigelsesplan for 2025 fokuserer på resultater af indsatsen fremfor proceskrav. Der foreslås 4 prioriterede fokusområder for beskæftigelsesindsatsen, en tydelig prioritering virksomhedsservicen, og fokus på borgernes oplevelse og udbytte af mødet med den kommunale beskæftigelsesindsats.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Drøfte ønsker til beskæftigelsesindsatsen i Frederikssund Kommune.
2. Tage stilling til administrationens forslag til fokusområder for beskæftigelsesindsatsen i 2025 (forslag 1 Ungeindsatsen, ligger under Unge, fritid og idræts ressortområde).
3. Tage stilling til, om der skal gennemføres tilfredshedsmålinger hos borgere og virksomheder i 2025.
4. Tage stilling til, om udviklingen i andelen af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse skal måles i 2025 og sammenlignes med landsgennemsnittet.
5. Tage stilling til, hvor ofte udvalget skal orienteres om udviklingen i resultatmålene i 2025.

Sagsfremstilling

Nyt paradigme for beskæftigelsesindsatsen

Dette forslag til beskæftigelsesplan 2025 tager sit udgangspunkt i dagsordenen med frisættelse og tillid både nationalt og lokalt i Frederikssund Kommune. Frisættelse handler mest om at sætte fagligheden højt og have tillid til, at medarbejderens faglighed i samarbejdet med borgerne er det, der skaber de bedste resultater, og øger borgernes tilfredshed ved mødet med kommunen.

De politiske udvalg i Fredriksund Kommune har i det lokalpolitiske spor givet klart udtryk for at ville sætte tillid og fokus på fagligheden højt på dagsordenen. At fokusere mindre på de rigide proceskrav, der har præget beskæftigelsesindsatsen i lang tid, og som har vist sig til dels at være direkte kontra produktive, og gjort det svært forståeligt og meningsfuldt for borgere og medarbejdere.

Den af regeringen nedsatte ekspertgruppe har ligeledes i deres anbefalinger blandt andet lagt vægt på et opgør med de mange proceskrav, og de dertil indrettede styringsredskaber. Ekspertgruppens forslag er derfor et markant skifte fra ”Proceskrav til resultatstyring” (Hovedanbefaling 6).

Prioriterede fokusområder

I det lys foreslås det, at Frederikssund Kommunes beskæftigelsesplan i 2025 får fokus på særlige udfordringer og muligheder, som ønskes prioriteret i det kommende år. En plan, der sætter særlige målsætninger og indsatser i højsædet. Med andre ord en plan, der ikke maler med en bred pensel og indeholder processuelle resultatmål, men en plan, som har fokus på at skabe resultater for borgere og erhvervsliv. Områder, som udvalget ønsker særlig opmærksomhed på i det kommende år.

Administrationen har følgende forslag til prioriterede fokusområder i 2025:

1. Ungeindsats

2. Sygedagpengeindsats

3. Rekruttering/Virksomhedsservice – rekrutteringsanmodninger

4. Småjobs til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet

Ad.1. Unge uden uddannelse og/eller job er fortsat en stor udfordring i Danmark - og også i Frederikssund. Ungeindsatsen har i flere år været et særligt fokusområde i Frederikssund, og indsatsen har båret frugt, og der er i dag færre unge på uddannelseshjælp end tidligere. Denne udvikling skal fastholdes og kalder derfor på en fortsat prioritering. Konkret foreslås det, at der fortsat stilles resultatmål op for andelen af unge på uddannelseshjælp og for fastholdelse af unge i uddannelse/job efter stop på uddannelseshjælp.

Ad.2 Det er vurderingen, at der fortsat er uforholdsmæssigt mange og især længerevarende sygemeldinger i Frederikssund Kommune, end der bør være. Det er en udfordring både for kommunen, men også for borgerne og virksomhederne - især i en situation med mangel på arbejdskraft. Der opstilles et resultatmål for reducering af andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaring.

Ad. 3. Fortsat fokus på bedst muligt at hjælpe lokale virksomheder med at rekruttere arbejdskraft er centralt for kommunens udvikling. Det er samtidig væsentligt for at sikre et positivt samarbejde med virksomhederne om borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Det har det seneste halve års tid lykkes at opnå en relativ høj formidlingsgrad på rekrutteringsanmodninger i Frederikssund Kommune. Denne indsats bør fortsat prioriteres i 2025. Det foreslås derfor, at der også i 2025 sættes et resultatmål for formidlingsgraden.

Ad. 4. Ordinære timer eller småjobs retter sig mod de målgrupper, der har vanskeligheder udover ledighed/sygdom i forhold til at opnå beskæftigelse – især aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. At opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af blot nogle få ugentlige timer (til at begynde med) kan være afgørende for den enkeltes selvopfattelse og motivation, og er dermed et væsentligt element i på sigt at blive selvforsørgende. Småjobs/lønnede timer er også et fokusområde i 2024, og det foreslås, at dette fortsættes i 2025. Der sættes et resultatmål for andelen af borgere, der opnår småjobs/lønnede timer.

Borger- og virksomhedstilfredshed

Udover de prioriterede fokusområder foreslås det også, at der i 2025 fortsat er fokus på borgernes tilfredshed med og vurdering af udbyttet af deres forløb i beskæftigelsesindsatsen, med henblik på fortsat at kunne forbedre vejledningen og tilbuddene.

Ledige og sygemeldte er vores kunder, og de skal behandles bedst muligt, og det er derfor en målsætning i sig selv, at der er en høj grad af tilfredshed med den måde kommunen behandler dem på. Samtidig er borgere, der er tilfredse med kommunens betjening, vejledning samt rådgivning og indsats – forventeligt også hurtigere til at opnå beskæftigelse eller komme i gang med uddannelse.

På samme måde forholder det sig med virksomhedsservicen, herunder rekrutteringshjælp, som er et selvstændigt formål for den kommunale beskæftigelsesindsats. Virksomhederne er samtidig den vigtigste samarbejdspartner for kommunen i beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedernes opfattelse af kommunen, som samarbejdspartner, er derfor afgørende for at få succes med beskæftigelsesindsatsen.

Vi har i Frederikssund Kommune allerede i flere år undersøgt tilfredsheden hos de virksomheder, vi samarbejder med og de seneste 2 år ligeledes undersøgt borgerens tilfredshed og udbytte af deres forløb i jobcenteret. Det foreslås gentaget i 2025.

Formentlig vil der, hvis ekspertgruppen om fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger bliver udmøntet, blive tale om generiske tilfredshedsmålinger, der kommer til at være ens på landsplan og give muligheder for benchmark. Men indtil da foreslås det, at vi fortsætter med egne undersøgelser i Frederikssund.

Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster

I sidste ende er det jo målsætningen at have så få borgere på midlertidig offentlig forsørgelse som muligt. Det gælder for hver gruppe af borgere for sig – eksempelvis sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere – og i særdeleshed samlet set.

Alle borgere har nogle lovbestemte rettigheder om at kunne få offentlig forsørgelse i perioder i deres liv, hvor de ikke selv er i stand til at forsørge sig selv. Men målsætningen vil altid være, at så få borgere som muligt er på offentlig forsørgelse.

Ekspertgruppen ligger i deres anbefalinger op til, at udviklingen i andel på midlertidig offentlig forsørgelse, på tværs af målgrupper, skal følges for hver kommune. Vurderingen skal tage højde for kommunens rammevilkår og skabe mulighed for resultatbenchmarking.

Det foreslås på den baggrund, at vi i Frederikssund Kommune i 2025 følger udviklingen i andelen af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse sammenlignet med udviklingen på landsplan. Den nye benchmarking model kendes endnu ikke.

Ekspertgruppen foreslår, at samle de nuværende 13 målgrupper i beskæftigelseslovgivningen i 5 indsatsgrupper. For at være på forkant foreslås opfølgningen på udviklingen i andelen af borger på midlertidig offentlig forsørgelse, der opgøres fordelt på disse indsatsgrupper.

1. Dagpengeindsats

• Dagpengemodtagere

2. Jobsøgningsindsats

• Jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelsesydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere

3. Jobhjælpsindsats

• Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere

4. Sygedagpengeindsats

• Sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb

5. Indsats for øvrige

• a. Førtidspensionister, selvforsørgende, unge under 18 år

Afrapportering i 2025

Administrationen foreslår, at der afrapporteres fast til udvalget på ovenstående 2 gang i løbet af 2025. Første gang i juni 2025 og anden gang i december 2025. Udvalget vil naturligvis blive orienteret yderligere, hvis der opstår særlige situationer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen.

Forslag til Beskæftigelsesplan 2025 med konkrete resultatmål og strategier og indsatser vil blive forelagt udvalget til december.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Sagsfremstilling

Nationalparkerne i finansloven

Bilag

• Sagsliste til Job, erhverv og kultur 2024

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.