Skole, klub og SFOs møde den 02. november 2022

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger på Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Resultatet af budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 tages til efterretning.
2. Der gives en tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. på Skole, klub og SFO vedrørende serviceudgifter.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Skole, klub og SFO giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr., som udmøntes via en tillægsbevilling. Tillægsbevillingen udgøres af følgende:

• Merforbrug på 1,7 mio. kr. på specialundervisningsområdet (se endvidere nedenfor), heraf 0,2 mio. kr. til kørsel til specialtilbud.
• Merforbrug på 0,6 mio. kr. relateret til flygtninge fra Ukraine, som primært er udgifter til modtageklasser
• Merforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af elev med erhvervet hjerneskade. Udgifterne hertil er ikke budgetlagt, da der yderst sjældent er sådanne tilfælde. Derfor registreres sådanne udgifter som merforbrug.
• Merforbrug på 0,3 mio. kr., der skyldes flere elever i SFO, klub og skole i andre kommuner.
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Skole IT grundet leverandørudfordringer på IT-området
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. grundet lavere gennemsnitsløn på skoler og SFO end forventet
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som følge af faldende udgifter til friplads på Klub og SFO samt færre børn i SFO end forventet.

De samlede udgifter relateret til flygtninge fra Ukraine udgør et merforbrug på 3,5 mio. kr., som primært er udgifter til modtageklasser og SFO. I budgetopfølgningen pr. 30/6 blev givet en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. I denne budgetopfølgning indstilles en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. Det resterende merforbrug til Ukraine på 1,3 mio. kr. finansieres indenfor rammen.

De samlede COVID 19 udgifter på Skole, klub og SFO udgør et merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2022, som primært er udgifter til vikarer. COVID 19 merforbruget kan finansieres indenfor rammen.

På specialundervisningsområdet er der jf. ovenstående et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 1,7 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. relaterer sig til specialkørsel. Det skal dog bemærkes, at der i forhold til oprindeligt budget er et merforbrug på 6,7 mio. kr. Merforbruget skyldes et øget antal elever visiteret til specialundervisning.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 30-09-2022 - SKS beskrives budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojekterne under Skole, klub og SFO.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SKS) beskrives de enkelte anlægsprojekter under Skole, klub og SFO nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et merforbrug på 1,7 mio. kr., som udmøntes i en tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne på anlægsprojekterne under Skole, klub og SFO.

Bilag

• Bilag1 budgetopfølgning 30-09-2022 - SKS
• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SKS)

Resume

Af budgetaftalen 2023 fremgår det, at der skal ske en tilpasning af normeringer på specialskoler på 1 mio. kr.

Skole, klub og SFO skal med denne sag tage beslutning om, hvilke specialskoler tilpasningen skal implementeres på. Da taksterne for de skoler der er en del af det fælleskommunale samarbejde (KKR) skal udsendes til køberkommuner senest 1. december er der behov for en beslutning i november om udmøntningen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

1. Beslutte at tilpasningen på specialskoler på 1. mio. kr. implementeres på Kølholm i 2023 og overslagsårene.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Af budgetaftalen 2023 fremgår det, at der skal ske en tilpasning af normeringer på specialskoler på 1. mio. kr. Da taksterne skal udsendes til køberkommuner senest 1. december er der behov for en beslutning i november om på, hvilke specialskoler tilpasningen skal udmøntes.

Øvrige sager fra budgetaftalen fremlægges på Skole, klub og SFOs møde den 7. december 2022.

Hermed fremlægges to scenarier for implementering af tilpasningen.

Scenarie A afspejler det forslag, som var fremsat i handlingskataloget til budget 2023 med en fordeling mellem Skolen i Herredet, Videnscenteret og Kølholm. Forslaget indebærer en fordeling, hvor Kølholm tilpasser med 467.000 kr., og Skolen i Herredet og Videnscenteret hver tilpasser med 266.000 kr. I beregningerne er der taget hensyn til, at ikke alle elever på Kølholm og Videnscenteret er elever fra Frederikssund Kommune.

Tabel 1: Udmøntning af besparelse i det forslåede scenarie A.

Scenarie B er et forslag om, at tilpasningen på 1. mio. kr. sker på Kølholm. I beregningerne er der taget hensyn til, at ikke alle elever på Kølholm er elever der har bopæl i Frederikssund Kommune.

Tabel 2: Udmøntning af besparelse i det forslåede scenarie B.

Kølholm vil ved en implementering af både scenarie A og scenarie B fortsat have det laveste antal elever pr. voksen svarende til henholdsvis 1,65 og 1,68 på specialskolerne jf. nedenstående tabel - altså forstået som den "bedste" normering, hvor der er flest voksne om børnegruppen.

Tabellen giver et overblik over, hvad de to scenarier vil betyde for antallet af elever pr. medarbejder på specialskolerne før og efter tilpasningen. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at elevgrupperne og opgaverne omkring eleverne er forskellige fra tilbud til tilbud. Der vil derfor uundgåeligt være en forskel på elev/medarbejderrationen, idet denne er tilpasset til at imødekomme den konkrete børnegruppes behov.

Tabel 3: Konsekvenser for antallet af elever pr. voksen i de to scenarier

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, da tilpasningen af normeringer på specialskoler svarende til -1 mio. kr. er en del af budget 2023-2026. Den besluttede tilpasning vil blive udmøntet i de relevante takster på specialskolerne for 2023.

Resume

På møder den 2. marts 2022 (sag 20), den 10. august 2022 (sag 71) og den 28. september 2022 (sag 91) har Skole, klub og SFO drøftet forslag fra Slangerup Skoles ledelse om ny organisering af skolen på grund af et faldende børnetal.

På mødet den 28. september besluttede Skole, klub og SFO at indgå i dialog med Slangerup Skole og lokalsamfundet om den fremtidige udvikling af skolen, og bad i den forbindelse om, at forslag til proces fremlægges til udvalgets godkendelse på møde den 2. november 2022.

Med denne sag fremlægges et forslag til en proces, hvor Skole, klub og SFO i samarbejde med både forældre, medarbejdere og ledelse på Slangerup Skole drøfter mulige løsninger på skolens udfordringer som følge af faldende børnetal.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende forslag til procesplan for dialog mellem Skole, klub og SFO og forældre, medarbejdere og ledelse på Slangerup Skole.

Beslutning

Godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at dialogen om udvikling og organisering af Slangerup Skole tager afsæt i data, og at også klubbestyrelsen inviteres med i relevante dele af processen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ledelsen på Slangerup Skole kontaktede i starten af året Skole, klub og SFO, fordi skolen igennem en årrække har oplevet et faldende elevtal. Sammenholdt med skolens organisering på tre matrikler, så udfordrer det faldende elevtal skolens muligheder for at skabe de bedste læringsfællesskaber for skolens elever og samtidig sikre en optimal anvendelse af ressourcerne.

Slangerup Skoles ledelse har i samarbejde med skolens daværende skolebestyrelse drøftet dette igennem de senere år. Ledelse og skolebestyrelse har i fællesskab afsøgt muligheder for at imødegå de udfordringer som den nye virkelighed, med et markant lavere elevgrundlag, medfører. Drøftelserne udmøntede sig i, at skolens ledelse henvendte sig til Skole, klub og SFO med et ønske om at organisere skolen på en anden måde.

Det forslag har Skole, klub og SFO drøftet på møde den 3. marts 2022, og besluttede her at sikre inddragelse af medarbejdere og forældres perspektiver ved at Slangerup Skoles ledelse faciliterede en inddragende proces på skolen. På den måde kunne skolens ledelse i processen blive klogere på medarbejderes og forældres perspektiver på skolens udfordringer og forslaget om ny organisering. På møde den 10. august 2022 besluttede Skole, klub og SFO også at udsende forslaget i formel høring i Skolebestyrelse og MED-udvalg. Begge dele har givet udvalget værdifulde perspektiver på de muligheder og udfordringer Slangerup Skole står over for.

Ønske om politisk involvering i proces med skole

Med det netop vedtagne budget for 2023 har man politisk i Frederikssund Kommune forpligtet sig på, at man vil have attraktive læringsmiljøer på alle skoler, og man har tydeligt signaleret, at man politisk vil være en tæt del af dialogen med - og om - skolernes udvikling. Af aftaleteksten fremgår det således: Vi vil have attraktive skoler med gode læringsmiljøer i alle dele af vores kommune. Vi vil derfor i dialog om den fremtidige udvikling med vores skoler og de mange aktører i lokalsamfundene for at finde ud af, om og i givet fald, hvad der måtte være behov for at tage hånd om politisk.

En sådan politisk aftale giver anledning til at gå endnu tættere på Slangerup Skoles proces med at finde den bedste løsning på skolens udfordringer med faldende elevtal, og med udgangspunkt heri, besluttede Skole, klub og SFO på møde den 28. september 2022, at indgå i en tættere dialog med ledelse, medarbejdere og forældre på Slangerup Skole. Forslaget fra Slangerup Skoles ledelse om ny organisering af skolen, og den dertilhørende proces på skolen og de indkomne høringssvar, giver et godt og relevant udgangspunkt for den videre dialog mellem Skole, klub og SFO og forældre, medarbejdere og ledelse. Sammen, politisk og lokalt, skal den rette løsning findes – til glæde for elever, forældre og medarbejdere.

Forslag til overordnede rammer for kommende proces

Markeringer med kursiv illustrerer Skole, klub og SFO’s involvering.

Administrationen anbefaler, at Skole, klub og SFO godkender de overordnede rammer for den kommende proces, hvorefter administrationen i samarbejde med Slangerup Skole foretager de endelige tilpasninger af procesplanen.

Inddragelse

Slangerup Skoles ledelse er løbende involveret i dialog om den foregående og forestående proces.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser. De driftsøkonomiske konsekvenser af en eventuel ny organisering af Slangerup skole fra skoleår 24/25 vil indgå i sagen vedr. ressourcetildeling til skolerne for skoleår 24/25, som Skole, klub og SFO præsenteres for primo 2024.

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, hvorvidt man over for Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale, at der fra den velfærdsteknologiske pulje afsættes midler til projekter, der er ansøgt om indenfor udvalgets område.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse, Skole, klub og SFO, Social og sundhed, Omsorg og ældre, hvor udvalgene tager stilling til ansøgte projekter indenfor eget område. Efter møderne i de respektive fagudvalg vil beslutningerne blive samlet i en fælles oversigt. Oversigten fremstilles for Økonomi og Byråd med henblik på en endelig prioritering af de indkomne ansøgninger samt frigivelse af midlerne hertil.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Projekt Skolerobotter tildeles midler fra den velfærdsteknologiske pulje, svarende til kr. 142.850,- og at midlerne frigives.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fagudvalgene skal, som følge af Byrådets beslutning på møde den 30. marts 2022 (sag nummer 59), træffe beslutning om hvilke konkrete velfærdsteknologiske indsatser, indenfor udvalgets område, der skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Der er modtaget i alt 8 ansøgninger, til den velfærdsteknologiske pulje, som kan ses i skema nedenfor. Det årlige budget til velfærdsteknologiske indsatser er på 1 mio. fordelt på 500.000 kr. pr. ansøgningsrunde. Der var ingen ansøgninger i første halvår 2022. 457.000 kr. blev besluttet overført til 2023. I budget for 2022 er derfor 543.000 kroner til rådighed for prioritering i 2. runde.

Projekt skolerobotter

Indenfor Skole, klub og SFO's område er der modtaget én projektansøgning, som handler om at iværksætte et pilotprojekt, der skal undersøge skolerobotters potentiale ved skolevægring og bekymrende skolefravær i forbindelse med eksempelvis angst-relaterede problematikker.

En del elever har et bekymrende skolefravær, som i nogles tilfælde udvikler sig til decideret skolevægring, hvor eleven helt ophører med at komme i skole. I de tilfælde kan det være vanskeligt at genoptage skolegangen og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at komme tilbage til skolen på grund af de faglige og sociale udfordringer, der opstår, som følge af skolevægringen.

Med en skolerobot kan eleven bevare kontakten til skolen, mens der arbejdes med de problematikker, der ligger til grund for skolevægringen. Denne faglige og sociale kontakt er afgørende for, at eleverne kan vende hurtigt tilbage til skolen.

Projekt Skolerobot er et fælles projekt imellem Center for Børn og Skole (CBS) og Center for Familie og Rådgivning (CFR). Såfremt projektet opnår midler fra den velfærdsteknologiske pulje, vil følgende skoler deltage: Ådalens Skole, Trekløverskolen og Slangerup Skole. På hver skole vil udvalgte elever deltage i projektet, med inddragelse af deres forældre og lærere og relevante fagpersoner fra CFR og CBS.

Kommunikationscentret Hillerød Kommune har erfaring med teknologien og vil introducere teknologien til relevante lærere.

Robotten er en telefon på hjul, som står i klasseværelset. Underviseren kalder op til elevens PC, og eleven deltager i undervisningen med billede og lyd. På hver skole afprøves teknologien med 3-4 elever, som følger undervisningen hjemmefra gennem robotten samtidig med indsatsen, som vedrører den specifikke problematik med skolevægringen.

De samlede indkomne ansøgninger til velfærdsteknologiske projekter

Nedenfor findes en kort beskrives af samtlige indkomne ansøgninger, formålet med teknologien, det ansøgte beløb, området som teknologien skal implementeres i samt programstyregruppens prioritering og begrundelse.

Programstyregruppen for velfærdsteknologi har lagt vægt på afprøvning af nye velfærdsteknologier. De har derfor prioriteret de velfærdsteknologiske indsatser, der rummer afprøvning af, for Frederikssund Kommune, nye velfærdsteknologier. Begrundelserne fremgår i skemaet nedenfor.

Formål og ramme for prioritering

Midlerne til velfærdsteknologiske indsatser er prioriteret til:

1. afprøvning af nye velfærdsteknologier til enkelt afprøvninger (prøvehandlinger og valg af ”rette model”)

2. indkøb i forbindelse med en opskalering af en velafprøvet teknologi (overgangen til implementeringsprojekt, hvor der indkøbes flere af den udvalgte teknologi til implementering)

Teknologierne skal medvirke til at følgende formål opnås:

• Bedre oplevet kvalitet for borgere med behov for understøttelse til at kunne udfolde sig personligt og leve et selvstændigt, frit og værdigt liv i trygge rammer.
• Bedre arbejdsmiljø og -glæde blandt medarbejderne. Velfærdsteknologi spiller en vigtig rolle i at gøre arbejdslivet mere skånsomt og attraktivt.
• Bedre udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer.

Dokumentet ”Ramme for ansøgning om midler til velfærdsteknologiske indsatser” uddyber rammen for prioriteringer af velfærdsteknologiske indsatser i Frederikssund Kommune. Dokumentet er bilagt.

Opfølgning på velfærdsteknologiske indsatser

Når en velfærdsteknologi er afprøvet og evt. implementeret evalueres velfærdsteknologien. Det undersøges, om der er et match mellem organisationen, teknologi, borger og økonomi. I evalueringsrapporten tages også stilling til et fremtidigt brug af velfærdsteknologien. Såfremt det besluttes at teknologien skal udbredes yderligere inden for området (opskalering) udarbejdes en særskilt plan for finansiering og implementering.

Inddragelse

De to centre som samarbejder om projektet forestår inddragelse af relevante medarbejdere.

Økonomi

Anbefaling vedrørende tildeling af midler fra den velfærdsteknologiske pulje holdes inden for eksisterende budgetmæssige rammer på Økonomiudvalget og har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ramme for ansøgning om velfærdsteknologimidler

Resume

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR) varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden godkendte 9. september 2022 en rammeaftale for 2023 - 2024, og anbefaler at kommunerne i Hovedstadsregionen godkender rammeaftalen 2023 - 2024. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i rammeaftalen er kvalitet, og særligt i forhold til arbejdet med to fokusområder: "Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Begge fokusområder er videreført fra rammeaftalen 2021 - 2022. Sagen vedrørende rammeaftalen behandles samtidig i Social og sundhed; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Hovedstadsregionens rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Landets kommunalbestyrelser har ansvaret for udarbejdelse af en to-årig Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i Hovedstadsregionen.

KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 9. september 2022 Rammeaftalen for 2023-2024, herunder at fastholde fokus på kvalitet, og de to fokusområder "Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte" og "Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser". Ligeledes fortsættes takstaftalen for beregning af takster i de sociale tilbud fra tidligere år samt aftalen om overhead til beregning af indirekte omkostninger i taksterne på 6 procent. KKR Hovedstaden har i sine drøftelser fremhævet behovet for at løfte anlægsudfordringerne på det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden anbefaler på den baggrund, at kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2023-2024.

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2023-2024 til Socialstyrelsen er den 1. december 2022. Rammeaftale 2023-2024 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. november 2022.

Vedlagt er Rammeaftale 2023-2024 og to tekniske bilag til godkendelse.

Rammeaftale 2023-2024

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftale 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse heraf videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022.

’Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte’:

I en årrække har hovedstadskommunerne i fællesskab haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte, fordi kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til særlige målgrupper. I første omgang er fokus på at etablere pladser til målgruppen af borgere med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i kombination med adfærdsudfordringer. Fremadrettet indebærer fokusområdet: 1) Afdækning af udfordringer og løsninger på kommunernes anlægsudfordringer på det specialiserede socialområde, 2) brug af økonomimodellen til etablering af nye tilbud til samme målgruppe samt 3) afdækning af målgrupper, som kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til.

’Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser’:

Det overordnede mål med fokusområdet er fortsat at sikre et fælleskommunalt fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Fokusområdet skal være med til at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem at være indlagt på psykiatrisk i behandlingspsykiatrien i regionalt regi og modtage støtte gennem servicelovsindsatser i kommunerne. Der vil fortsat være fokus på, hvor fælleskommunale løsninger kan være med til at sikre, at oplevelsen af sammenhæng for borgerne øges.

Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) kan danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der er dog landspolitisk uenighed om dette, herunder uenighed med KL som er kritisk overfor national specialeplanlægning på specialundervisningsområdet. Der kan være behov for at tage hensyn til en eventuel kommende specialeplanlægning i rammeaftalesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelsen har kommunerne en forsyningsforpligtelse over for de mest specialiserede tilbud. På baggrund af ansøgningsrunde og grundig behandling i økonomigruppen og Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde er to nye tilbud med i Rammeaftalens opgørelse over de mest specialiserede tilbud. Disse tilbud vil fremover være underlagt en særlig sikkerhed: Troldemosen (Gentofte Kommune) og 3Kløveren (Region Hovedstaden).

Aftale om udvikling i udgifter per dag 2023-2024

Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen har siden 2019 lydt:

- At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Udgifter per dag er i Frederikssund Kommune faldet i forhold til pris- og lønfremskrivning. Fra 2021 til 2022 er faldet på 2,1 pct. og fra 2014 til 2022 er faldet på 4,8 pct.

Kommunerne i Hovedstadsregionen har derudover fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen. Hvis man fraviger det aftalte, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på udviklingen. Frederikssund Kommune anvender allerede i dag en overheadprocent på 6 procent i takstberegningen.

Rammeaftale 2023-2024 indeholder desuden blandt andet den fælles økonomimodel til oprettelse af pladser til udvalgte målgrupper samt den årlige Monitoreringsrapport, som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. i hovedstadsregionen.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Godkendelse af Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2014 for det specialiserede socialområde og specialundervisning har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2024.pdf
• Bilag 1 til Rammeaftale 2023-2024 Styringsdel.pdf
• Bilag 2 til Rammeaftale 2023-2024 Udviklingsdel.pdf

Resume

Skole, klub og SFO forelægges med denne sag resultaterne af skolernes årlige trivselsmåling og resultaterne fra afgangseksamenerne for skoleåret 2021/2022. Karaktergennemsnittet i Frederikssund Kommunes folkeskoler er i 2021/2022 faldet i forhold til landsplan. Både på landsplan og i Frederikssund Kommune er der færre børn med høj trivsel målt fra 2019/2020 til 2021/2022. På landsplan er det faldet med 4,7 % point, mens det i Frederikssund Kommune er faldet med 4,5 % point.

Sagen forelægges for Skole, klub og SFO med det formål, at udvalget drøfter resultaterne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte resultaterne fra elevtrivselsmålingen og folkeskolernes afgangseksamener for skoleåret 2021/2022.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Hvert skoleår gennemfører folkeskolerne i hele landet en elevtrivselsmåling, der afdækker elevernes trivsel i skolen - både deres faglige trivsel, altså den trivsel der relaterer sig direkte til undervisningen i fagene, samt deres generelle sociale og personlige trivsel i skolen.

Herudover gennemfører alle landets skoler hver sommer i juni måned afgangseksamen for alle elever i 9. klasse. Folkeskolens afgangseksamen består af en praktisk/musisk valgfagsprøve i 8. klasse og herudover fem lovbundne prøver samt to udtræksprøver i 9. klasse. De lovbundne prøver er altid de samme, mens udtræksprøverne skifter fra år til år. De lovbundne prøver i 9. klasse består af prøver i følgende fem fag:

• Dansk, mundtlig
• Dansk, skriftlig (3 delprøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling)
• Matematik, skriftlig (2 delprøver: med hjælpemidler, uden hjælpemidler)
• Engelsk, mundtlig
• Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, mundtlig

Det er de lovbundne prøver i 9. klasse, som fremlægges med denne sag. Sagen indeholder også en sammenligning mellem Frederikssund Kommunes resultater og landsgennemsnittet for så vidt angår trivselsmålingen og karaktererne fra afgangsprøverne. Desuden fremgår et overblik over Frederikssund Kommunes skoler set i forhold til hinanden.

Karakterer for afgangsprøverne i skoleåret 2021/2022

Folkeskolens afgangsprøver (sommertermin 2022) blev delvist aflyst grundet COVID-19. De afsluttende standpunktskarakterer i fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi blev derfor ophøjet til prøvekarakterer. De fire øvrige bundne prøver, som blev gennemført er: en skriftlig og mundtlig prøve i dansk, en skriftlig prøve i matematik, en mundtlig prøve i engelsk og en fælles mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi.

De fem folkeskoler i Frederikssund Kommune har samlet set for alle de bundne prøvefag et karaktergennemsnit på 7,3 for skoleåret 2021/2022. Det er under karaktergennemsnittet for hele landet, som er på 7,9. I skoleåret 2020/2021 var gennemsnittet i Frederikssund 7,8, mens det var 8,0 på landsplan. Det skal bemærkes, at også skoleåret 2020/2021 var påvirket af COVID-19, og her foregik prøverne på samme måde som i skoleåret 2021/2022, og de samme prøver blev hhv. gennemført og aflyst. Disse to skoleår og eksamensforløb vurderes derfor sammenlignelige. Se tabel 1.

Tabel 1: Resultater af de bunde prøver i 9 klasse opdelt på skoler.

Ådalens Skole og Slangerup Skole har det samme højeste gennemsnit på 7,9, mens Fjordlandsskolen har det laveste på 6,2. Karakterer for de enkelte bunde fag er opdelt på skoler i sagens bilag.

Fra august 2015 blev der indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne på blandt andet mindst 2 i karakter i både dansk og matematik. Derfor har man siden 2015 opgjort andelen af elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, hvilket beskriver, hvor stor en andel af 9. klasseeleverne fra et givet skoleår, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i de bundne prøver i både dansk og matematik.

Andelen af elever som opnåede mindst 02 i både dansk og matematik i skoleåret 2021/2022 er på 92,6 procent for Frederikssund Kommune og 94,1 procent for hele landet.

Socioøkonomisk reference

Resultaterne ovenfor er de faktiske karaktergennemsnit. Skolernes karaktergennemsnit bør dog også ses i forhold til skolens elevgrundlag, dvs. hvilke faglige resultater kan man forvente for en skole, med det pågældende elevgrundlag. I beregningen af socioøkonomisk reference sættes skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit samlet set og i de enkelte fag således op imod den beregnede socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske referenece er det karaktergennemsnit man vil forvente alene ud fra elevernes baggrundsforhold. Der beregnes socioøkonomiske referencer for såvel det seneste skoleår som for den 3-årige periode, der dækker det aktuelle år samt de to foregående. Ved at anvende en 3-årig periode undgås en stor del af år til år variationen, der naturligt er på en skole.

"Bedre/dårligere end forventet": Angiver at skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit er hhv. højere/lavere end det forventede karaktergennemsnit ud fra elevernes baggrundsforhold, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. "På niveau": Angiver at skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit er på niveau med det forventede karaktergennemsnit ud fra elevernes baggrundsforhold, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.

Gennemsnittet i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference beregnes på baggrund af elever, som har aflagt minimum fire af de otte bundne prøver (og delprøver) i 9. klasse. I beregningen af gennemsnittet vægtes delprøverne i skriftlig dansk og matematik ikke.

Socioøkonomisk reference beregnes kun én gang årligt, og der er endnu ikke adgang til resultaterne fra prøverne i skoleåret 2021/2022. Derfor fremgår i nedenstående tabel resultater fra de ordinære prøver i sommeren 2020/2021.

Trivselsmåling for elever i folkeskolen for skoleåret 2021/2022

Folkeskolelovens § 56 b fastslår, at alle folkeskoler skal gennemføre en årlig måling af elevernes trivsel med henblik på at følge og styrke udviklingen i elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige opgørelser og undersøgelser af elevers trivsel. Styrelsen for It og Læring stiller et spørgeskemaværktøj til rådighed, som alle kommuner skal anvende. Eleverne besvarer spørgeskemaet i klassen, som en del af undervisningen.

Undersøgelsen består af 40 spørgsmål, hvor af de 11 er kategoriseret som øvrige spørgsmål som er meget blandet kategori. I de 11 spørgsmål er der både spørgsmål om de tør sige deres mening, om de tit har ondt i hovedet og deres mening om lokalerne.

De øvrige 29 spørgsmål fordeler sig indenfor følgende fire parametre: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, samt ro og orden. De fire parametre er uddybet nedenfor.

• Faglig trivsel: omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
• Social trivsel: omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
• Støtte og inspiration: omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
• Ro og orden: omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Elevtrivsel måles i 4. -9. klasse på en trivselsscore, som angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel. På baggrund af svarene kan beregnes et gennemsnit pr kategori og en samlet generel trivsel.

Trivsel opdelt på kategorier

I den nationale trivselsmåling for skoleåret 2021/2022 er Frederikssund Kommune under landsgennemsnittet på tre ud af fire indikatorer:

• Social trivsel: Her scorer eleverne i Frederikssund kommune 3,9 mens tallet er på 4,0 på landsplan,
• Støtte og inspiration: Her scorer eleverne i Frederikssund Kommune 3,1 mens tallet på landsplan er 3,2
• Ro og orden: Her scorer eleverne i Frederikssund Kommune 3,7 mens tallet er 3,8 på landsplan.
• Faglig trivsel: Her scorer eleverne i Frederikssund 3,6 som er det samme som på landsplan.

Samlet resultat af trivselsmåling

Samlet set viser den nationale trivselsmåling både i Frederikssund kommune og på landsplan, at færre børn har høj trivsel end for tre år siden. I Frederikssund er andel med høj trivsel faldet fra 26,5 % i 2019/2020 til 22 % i 2021/2022. På landsplan er andel med høj trivsel faldet fra 30,2 % i 2019/2020 til 25,5 % i 2021/2022.

Elevtrivsel på Frederikssund Kommunes folkeskoler

Elevernes trivselsscore angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel. Nedenstående tabel 2, viser den enkelte skole fordeling på generel skoletrivsel, som er en samlet indikator baseret på 29 ud af de 40 spørgsmål som stilles til eleverne på 4.-9. klassetrin.

Tabel 2 viser de fem folkeskoler i Frederikssunds generelle trivsel opdelt i lav (mellem 1 og 3) samt høj trivsel (mellem 3,1 og 5). Ådalen Skole har den højeste andel af børn i høj trivsel med 91,6 % og Jægerspris Skole har den laveste andel med 85,6 %. Slangerup Skole ligger næsthøjest med 88,9 %, mens elevtrivsel på Fjordlandsskolen og Trekløverskolen ligger stort set ens på 87,0 % og 87,1 %.

Hvis der sammenlignes med 2018/2019, som er det seneste skoleår uden påvirkning af Covid-10, er der sket en stigning i børn med lav trivsel fra 10,8 % til 11,6 %. Resultaterne er dog meget varieret fra skole til skole. Ådalens Skole har samlet som skole fuldstændig det samme resultat i 2018/2019 og 2021/2022. Eleverne på Fjordlandsskolen giver udtryk for en markant bedre trivsel, idet der er sket en stigning fra i elever med høj trivsel, fra 82,8 % i 2018/2019 til 87,1 % i 2021/2022. På Trekløverskolen, Slangerup Skole og Jægerspris Skole er elevernes trivsel faldet markant, idet flere oplever lav trivsel og langt færre oplever høj trivsel.

Tabel 2: Generel trivsel opdelt på skoler (opdelt i enten lav eller høj trivsel)

Opdeles elevernes svar i stedet i fire kategorier har Ådalens Skole stadig den højeste andel af elever med meget høj trivsel på 29,3 % (over 4,1).

Slangerup Skole derimod har den højeste andel af elever i høj trivsel, men samtidig også den laveste andel af børn i meget høj trivsel på 16,1 %.

Andelen af elever med meget lav trivsel (under 2) er højest på Fjordlandsskolen med 1 %, mens Jægerspris Skole har den højeste andel af elever i lav trivsel. Se tabel 3.

Tabel 3: Generel trivsel opdelt på skoler (opdelt i fire intervaller; meget lav, lav, høj eller meget høj trivsel).

Inddragelse

Skolerne drøfter trivselsmålingen i Skolebestyrelserne og i skolens elevråd og MED-udvalg. Skolebestyrelsen har herefter ansvaret for at beskrive hvordan man på den enkelte skolen handler på oplysningerne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO orienteres med denne sag om status på de aktiviteter, der er foregået i oktober måned og skal foregå i november inden for "Program for stærkere læringsfællesskaber".

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Programorganisering

Program for stærkere læringsfællesskaber består af fem spor, og er organiseret med en projektejer og en programtleder. Herudover har programmet en overordnet programstyregruppe og en programarbejdsgruppe, samt en projektarbejdsgruppe for hver af programmets spor. Desuden er der til programmet tilknyttet en referencegruppe, som består af de faglige organisationer.

Aktiviteter i oktober og november

Nedenfor skitseres de aktiviteter der pågår i oktober og november 2022.

Oktober

Den 25. oktober har der været afholdt en workshop med deltagelse af medarbejdere og ledere fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og repræsentanter fra skolerne. Her var der fokus på samarbejdet mellem PPR og skolerne.

Derudover har der været opstartsmøder i henholdsvis programarbejdsgruppen, arbejdsgruppen vedr. analyse af økonomimodellen og i arbejdsgruppen om visitationsprocessen.

Der har desuden den 26. oktober 2022 været afholdt en workshop for arbejdsgruppen i visitationssporet.

November

Den 22. november afholdes der workshop, med det formål at validere alle materialer fra tidligere workshops og interviews. Her inviteres de involverede parter til at validere og perspektivere deres tidligere pointer. Valideringsworkshoppen skal danne baggrund for de foreløbige anbefalinger, som præsenteres for Skole, klub og SFO på særskilt møde den 28. november.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med Budget 2022-2025 besluttede aftalepartierne, at skolerne skulle arbejde målrettet med børn i sorg. I forlængelse deraf blev der indgået en aftale mellem Frederikssund Kommune og Kræftens Bekæmpelse med henblik på at understøtte folkeskolernes opkvalificering. Skole, klub og SFO præsenteres i denne sag for folkeskolernes arbejde med håndtering af børn i sorg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 3. november 2021 (sag 137) blev det daværende Uddannelsesudvalg orienteret om processen vedrørende opkvalificering af personale på skolerne til at håndtere børn i sorg. Udvalget blev gjort opmærksom på, at kommunens folkeskoler skulle fremlægge en plan for opkvalificering såfremt det er relevant for skolerne.

Skoleledelserne vurderer overordnet, at der ikke er behov for at etablere deciderede sorggrupper. Begrundelsen for dette er dels, at skolerne allerede har en praksis for håndtering af børn i sorg. Denne praksis uddybes nedenfor. Herudover oplever skolerne heller ikke, at antallet af elever i sorg er omfangsrigt nok til at det vil være meningsfuldt for børnene, at der etableres deciderede sorggrupper.

Alle skolerne arbejder med handleplaner for børn i sorg, og disse er forankret hos skoleledelsen. Det er typisk klasselæren, LKT-vejlederen eller lærerteamet, der i samarbejde med den pædagogiske leder igangsætter arbejdet efter handleplanen. Et eksempel på, hvordan skolerne arbejder med børn, der rammes af sorg er at skolen tilbyder det aktuelle lærerteam supervision med en PPR-psykolog i tilfælde af alvorlig sygdom eller tab i familien.

Udvalgte medarbejdere på enkelte skoler er blevet tilbudt at tage de udbudte online kurser om håndtering af børn i sorg, hvis de har haft elever, der har mistet et familiemedlem eller oplevet alvorlig sygdom i familien. Det er især skolernes LKT-vejledere, der har benyttet sig af kurserne og også har modtaget sparring fra Kræftens Bekæmpelse.

Skoleledelserne vurderer, at der ikke er behov for at uddanne deciderede vejledere med særligt kendskab til sorg, men mener, at det er en væsentlig del af medarbejdernes uddannelse at tale med børn, og at det derfor er tilstrækkeligt at supplere med supervision.

Inddragelse

Indsatsen har været drøftet med skoleledelsen og i ledelsesteams på skolerne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er sidste status på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 52 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 7 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Skole, klub og SFO indeholder bilag 2 fire initiativer, hvoraf tre er implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. september 2022, der behandles på samme møde.

Bilag

• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - september (2)
• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - september

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Orientering om afholdt konference 25. oktober 2022 i Naturvidenskabernes Hus vedrørende skole-virksomhedssamarbejde inkl. oplæg om erfaringerne fra Frederikssund Kommune
• Opfølgning på møde med forældregruppe 25. oktober 2022
• "Sammen om Folkeskolen" - lokalt folkeskoletopmøde 16. november kl. 16-20
• Stiftende generalforsamling i forening MakerVærket 8. december kl. 16.30-18
• Sager på vej

Bilag

• Sager på vej - SKS novembermøde

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-