Skole, klub og SFOs møde den 11. januar 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

Fra skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet forventeligt nationalt til 26 elever for nye årgange i 0.-2. klasse. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke må oprettes klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Det er besluttet af regeringen og en række øvrige partier. Der fremsættes dog først egentligt lovforslag efter ny regeringsdannelse er fuldført. I dag er klasseloftet 28 elever på alle årgange.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte at administrere efter det lavere klasseloft i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023. Desuden skal Skole, klub og SFO besluttet at konsekvensrette Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for så vidt angår hvornår en skole kan afvise optag af elever uden for eget distrikt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten for skoleområdet og danner grundlag for Skole, klub og SFOs beslutning om klassedannelse på møde i februar 2023, og at styrelsesvedtægtens bilag 3 tilpasses som følge heraf, således at loftet for, hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Denne sag fremlægges for Skole, klub og SFO idet der skal ske en teknisk tilpasning af Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet som følge af den nye politiske aftale om et lavere klasseloft i 0.-2. klasse, som forventes vedtaget efter en regeringsdannelse. Desuden fremlægges sagen med det formål, at Skole, klub og SFO godkender, at der i forbindelse med klassedannelsen i februar 2023 administreres efter den politiske aftale om 26 elever i indskolingsklasserne, på trods af, at aftalen endnu ikke er udmøntet til lov.

Beslutning om nyt nationalt klasseloft i 0.-2. klasse

I dag er klasseloftet lovbestemt til maksimalt 28 elever på alle klassetrin, med mulighed for dispensation op til 30 elever. Det fremgår af Folkeskolelovens § 17:”elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.”

Fra næste skoleår, skoleåret 2023/24 sænkes klasseloftet nationalt til 26 elever for nye klasser fra 0.-2. årgang. Det betyder at man i udgangspunktet ikke må oprette nye klasser med flere end 26 elever i de mindste klasser. Dvs. at der er tale om en reduktion af klasseloftet på to elever i indskolingen. Det nye klasseloft gælder kun for nyoprettede klasser, og der skal dermed ikke ske opdeling af eksisterende klasser som har flere elever end 26. Ligesom i dag vil der dog fortsat i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever. Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever, dog ligeledes med mulighed for at tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 elever. Det kan fx være tilfælde, hvor en skole på en enkelt årgang har flere elever, fordi der er flyttet et par elever til skolens distrikt i løbet af skoleåret. Det kan også være på skoler, hvor kapaciteten på skolen ikke kan understøtte opdeling af klasser.

Ovenstående er resultatet af en aftale mellem regeringen og en række partier på Christiansborg. Først efter regeringsdannelsen er på plads vil der blive taget stilling til fremsættelsen af et egentligt lovforslag, men den nye aftale forventes indtil videre at blive fremsat som lovforslag i januar 2023. Det betyder formelt set også, at kommunerne indtil videre skal administrere efter gældende lov.

Betydning for Frederikssund Kommune

En ændring af klasseloftet vil gælde for alle klasser som skal oprettes fra næste skoleår, og har derfor betydning for klassedannelsen, som forelægges til beslutning på møde i Skole, klub og SFO i februar måned. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være nødvendigt at udvise rettidig omhu i forhold til de processer der gælder for skoleindskrivning og klassedannelse i Frederikssund Kommune, således at der ikke oprettes større klasser, som potentielt skal splittes op lige inden skolestart 2023.

Administrationen anbefaler derfor, at det forventede nye klasseloft indskrives i Styrelsesvedtægten og at der administreres herefter i forbindelse med klassedannelses i februar måned.

En ændring af klasseloftet nødvendiggør desuden en konsekvensrettelse af Styrelsesvedtægtens bilag 3. Af bilag 3 fremgår en beslutning fra Byrådets møde den 29. maj 2019, hvorefter der ikke optages elever fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover. Denne beslutning er truffet med det formål at sikre skolerne et råderum til at kunne optage tilflyttere til distriktet, uden at dette medfører behov for klassedelinger. I det tilfælde at skolerne skal gives samme råderum med det nye nationale klasseloft i indskolingen, skal styrelsesvedtægten tilpasses. Administrationen anbefaler at der senest på Byrådets møde den 1. februar 2023 godkendes følgende:

1. Det nye klasseloft indskrives i styrelsesvedtægten og danner grundlag for Skole, klub og SFO’s beslutning om klassedannelse i februar 2023.
2. Loftet for hvornår skoler kan afvise optag af elever uden for eget distrikt justeres, som følge af aftalen om sænket klasseloft, til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang.

Det skal hertil bemærkes, at Byrådet som følge af kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole, på møde den 26. oktober traf beslutning om at tilpasse loftet for hvornår specifikt Ådalens Skole kan afvise elever uden for eget distrikt. Ådalens Skole kan fra august 2023 afvise elever uden for eget distrikt ved 22 elever for alle klassetrin fra 0.-9. klasse. Administrationen anbefaler ikke at fastsætte samme loft for de øvrige skoler, idet dette ville medføre en yderligere begrænsning af det frie skolevalg, som er fastlagt i Folkeskoleloven. Muligheden for at fastlægge et lokalt klasseloft for hvornår en skole kan afvise elever uden for eget distrikt skal alene tjene det formål at sikre, at skolen har plads til tilflyttere i eksisterende klasser.

Forventet økonomisk kompensation

En national beslutning om færre elever i klasserne kan have betydning for, hvor mange klasser den enkelte skole skal oprette. For nogle skoler vil man skulle oprette flere klasser end man havde behøvet med det tidligere gældende klasseloft. Frederikssund Kommune har en klassetalsbaseret tildelingsmodel, hvorfor én klasse ekstra vil udløse udgifter svarende til ca. 1 mio. kroner.

Aftalepartierne har afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at kompensere kommunerne for øgede udgifter til driften af potentielt flere klasser. Disse midler udmøntes dog først efter lovvedtagelse. Nedenfor ses en tabel over den forventede andel til Frederikssund Kommune.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om det forventede beløb vil være tilstrækkeligt til at dække eventuelle merudgifter til driften af flere klasser. En sådan vurdering vil kunne foretages i forbindelse med klassedannelsen på møde i februar 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser af ændring af klasseloft i indskolingen vil blive behandlet i forbindelse med sagen om ressourcetildeling til skolerne for skoleår 23/24 primo marts.

Resume

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har rettet henvendelse til administrationen med ønske om, at administrationen undersøger og oplister tidligere tiltag i relation til kapacitetsudfordringer på Ådalens Skole, herunder hvordan henholdsvis det tidligere Uddannelsesudvalg og administrationen har behandlet emnet.

Idet det forventede ressourceforbrug på besvarelse af spørgsmål skal stå mål med det samlede politiske udbytte i relation til de beslutninger der skal træffes, skal Skole, klub og SFO med denne sag beslutte, hvorvidt administrationen skal udarbejde en redegørelse til besvarelse af spørgsmål fra byrådsmedlem Jørgen Bech.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte hvorvidt administrationen skal udarbejde redegørelse om Ådalens Skole, som ønsket af Byrådsmedlem Jørgen Bech.

Beslutning

Jørgen Bech (V) valgte at trække anmodningen, hvorfor sagen bortfalder.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets behandling af sag 258 på møde den 21. december 2022 vedrørende kapacitetsudfordringer på Ådalens Skole, har Byrådsmedlem Jørgen Bech rettet henvendelse til administrationen med det formål at få udfærdiget en oversigt over de tiltag der er blevet gennemført i relation til Ådalens Skole fra 2014 til dags dato. Den nærmere ordlyd af anmodningen er; ”Med baggrund i SKS udvalgsformandens offentlige udtalelser om at der ikke er handlet i årevis på skoleområdet udbeder jeg mig hermed en oversigt over de mange tiltag, som kommunen har gennemført på - og i relation til - Ådalens Skole i perioden fra 2014 til dags dato.”

Jørgen Bech påpeger dertil, at han ”finder det vigtigt at få redegjort for om administrationen har handlet som den burde på de eksisterende kapacitetsudfordringer, som vi blev informeret om i april d.å., når den nuværende udvalgsformand offentligt rejser tvivl om dette. (…) forudsætter det at få skabt et overblik over de tiltag, som rent faktisk er blevet gennemført (…).”

Byrådet har tidligere besluttet en retningslinje vedrørende byrådsmedlemmers spørgsmål til administrationen. Her sondres mellem tre typer af spørgsmål. 1) opklarende eller uddybende spørgsmål, som besvares hurtigst muligt, 2) praktiske spørgsmål, som besvares hurtigt og direkte samt 3) spørgsmål af omfattende karakter.

Det er administrationens vurdering, at anmodningen fra Byrådsmedlem Jørgen Bech falder under sidste kategori af spørgsmål, idet der ikke forefindes opgørelser over tidligere udvalgs beslutninger vedrørende Ådalens Skoles kapacitet, ej heller initiativer iværksat af administrationen i perioden 2014 og frem. Administrationen vurderer derfor, at en besvarelse kræver et stort ressourceforbrug, herunder at der skal udarbejdes nyt materialet. Konkret vil en imødekommelse af anmodningen fra Jørgen Bech kræve en manuel gennemgang af samtlige referater fra fagudvalget fra 2014 og frem til i dag. Dertil kommer en afdækning af, hvilke initiativer, som administrationen måtte have iværksat i forhold til Ådalens Skole i den pågældende periode.

Dette vil kræve et forholdsmæssigt stort ressourceforbrug, hvorfor Skole, klub og SFO med denne sag skal drøfte anmodningen med henblik på at afklare, hvorvidt det er en opgave, som administrationen skal bruge ressourcer på.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO og Børn, familier og forebyggelse deltog 25. oktober 2022 sammen med administrationen på et møde med en forældregruppe som kalder sig "Krudtugler og kanelgifler". Forældregruppen havde inviteret udvalg og administration til at få indblik i nogle forældres oplevelse med samarbejdet og dialogen med Frederikssund Kommune.

Både politikere og administration oplevede mødet konstruktivt og produktivt, og ønsker at kvittere forældregruppen for deres initiativ. Med denne sag skal Skole, klub og SFO og Børn, familier og forebyggelse beslutte opfølgning på mødet med forældregruppen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte at repræsentanter fra "Krudtugler og kanelgifler" inviteres til workshop i 1. kvartal af 2023 om den gode dialog mellem forældre og kommune.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Møde med forældregruppe den 25. oktober 2022

En gruppe forældre til børn og unge i Frederikssund Kommune, der alle enten tidligere har haft eller aktuelt har brug for hjælp eller støtte i deres dagtilbud/skoletilbud, i deres fritid eller i familielivet, er gået sammen i en gruppe på Facebook. Gruppen kalder sig "Krudtugler og kanelgifler" og har det til fælles, at de har oplevet dialogen med Frederikssund Kommune, herunder Center for Børn og Skole, særligt PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) og Center for Familie og Rådgivning, som svær og i mange tilfælde langsommelig. Forældregruppen har ønsket at fremsætte deres perspektiver for politikere og administration, og inviterede derfor til møde 25. oktober 2022. På mødet deltog Skole, klub og SFO og Børn, familier og forebyggelse, ligesom administrationen deltog med direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur og centercheferne fra Center for Børn og Skole og Center for Familie og Rådgivning.

I kommunens Børne- og ungepolitik er beskrevet, at alle børn og unge og deres familier skal mødes med lydhørhed, ligeværd og respekt. For Frederikssund kommune er det værdifuldt og vigtigt at sikre, at forældre oplever at være afgørende samarbejdspartnere i de tilfælde, hvor deres børn har brug for hjælp eller støtte fra Frederikssund Kommune.

Det er administrationens oplevelse og vurdering, at der er mange forældre som, i overensstemmelse med Børne- og ungepolitikken, giver udtryk for at opleve et godt, konstruktivt og rettidigt samarbejde med både Center for Børn og Skole og Center for Familie og Rådgivning. Der er dog også de modsatte oplevelser – og dem skal vi at lære af. Perspektiverne fra forældregruppen "Krudtugler og kanelgifler" er vidnesbyrd om, hvordan samarbejdet også kan opleves fra forældres perspektiv. Den viden ønsker både politikere og administrationen at inddrage mere systematisk. Vi ønsker således at lære af og bruge begge forældregruppers perspektiver til at sikre et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde mellem kommunen og forældre om deres børns trivsel og udvikling.

Udvikling af kommunikation og samarbejde med forældre

Begge udvalg drøftede på udvalgsmøder i november opfølgning på mødet med forældregruppen - henholdsvis den 2. november 2022 for Skole, klub og SFO og den 7. november 2022 for Børn, familier og forebyggelse. En af de ting der fremgik tydeligt som et område med udviklingspotentiale, var kommunikationen mellem kommunen og forældrene i de konkrete sager. Forældregruppen gav udtryk for, at de ikke oplevede sig hørt i tilstrækkelig grad, at det var vanskeligt at gennemskue hvem man skulle kontakte og at man som forældre manglede indblik i fremdriften i forhold til ens barn.

Dette er opmærksomhedspunkter som administrationen ligeledes har erfaret, hvorfor der løbende gennem de seneste år er blevet arbejdet med et mere struktureret samarbejde mellem forældre og kommunen - også på tværs af centre.

Administrationen er, i overensstemmelse med børne- og ungepolitikken, optaget af, at kommunikationen og samarbejdet med forældrene er præget af ordentlighed og tydelighed, og at børn/unge og forældre er inddraget fra starten og løbende i forhold til afklaring af rette indsats for barnet eller den unge. Igennem de senere år har flere initiativer haft til formål at gøre kommunikationen og mødet mellem forældre og kommunen bedre.

Center for Familie og Rådgivning gennemgik blandt andet et Task force forløb med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i perioden fra 2019 til 2021. Formålet var at styrke kvaliteten og retssikkerheden på det specialiserede Børne – og ungeområde. Task Forcen vurderer efter endt udviklingsforløb; at Frederikssund kommune har arbejdet yderst målrettet og ambitiøst med Task Forcens anbefalinger ved løbende at iværksætte tiltag, der har til formål at understøtte god sagsbehandlingskvalitet på området for udsatte børn og unge. Frederikssund Kommune har skabt en markant faglig udvikling og har, med udgangspunkt i kommunens udviklingsplan, løftet kvaliteten i den samlede sagsbehandling. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at Center for Familie og Rådgivning i meget høj grad er lykkedes med at hæve kvaliteten i sagsbehandlingen, og at dette afspejler sig direkte i sagerne og dermed har positiv betydning for de børn og familier, som er afhængige af den hjælp og støtte, kommunen igangsætter.

Herudover er der også på tværs af Center for Børn og Skole og Center for Familie og Rådgivning blevet udviklet på følgende områder:

• Underrettende netværksmøder med det formål at sikre hurtigere afklaring af sagerne og hurtigere igangsættelse af støtte
• KIT samarbejde; KIT står for ”Koordineret Indsats på Tværs” og er en samarbejdsmodel, der med systematiserede arbejdsgange har til formål at forbedre forløbene for børn og unge på tværs af BUC (Børne – og ungdomspsykiatrien) og kommunen, så de sikres den bedst mulige behandling af - og støtte til deres samlede problematikker
• Forebyggelseskonsulenter på hele skole- og dagtilbudsområdet
• Styrket samarbejde mellem skoler og Center for Familie og Rådgivning om elever, hvor der er behov for en helhedsorienteret indsats
• Ny struktur fra foråret 2022 i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), herunder tilpasning visitationsproces, hvorved forældre inddrages mere systematisk af den visiterende psykolog i processen frem mod en visitation til specialpædagogisk bistand
• Ny indgang til PPR på hjemmesiden som betyder, at forældre nemmere kan komme i kontakt med PPR
• Løbende dialog med skoleledere og dagtilbudsledere om den gode kommunikation med forældre i dagligdagen
• Udarbejdelse af strategi for tidlig indsats, herunder med fokus på forældrenes vigtige rolle i barnets udvikling og trivsel
• Program for Stærkere Læringsfællesskaber på skoler, hvor forældreperspektivet er væsentligt
• Back2School indsats, hvor forældreinvolvering og samarbejde er bærende principper for arbejdet med at understøtte at elever med skolevægring kommer tilbage til skole.

De initiativer der er sat i værk i både Center for Børn og Skole og Center for Familie og Rådgivning understøtter et kontinuerligt fokus på sikre den bedst mulige kommunikation og et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældre og kommunen. Vi skal dog stadig løbende blive bedre og lære af de samarbejder vi har – både de gode og de mindre gode.

Forslag til udvikling af kommunikation og samarbejde

I forlængelse af mødet med forældregruppen foreslås det, at repræsentanter fra "Krudtugler og kanelgifler" inviteres til dialog om, hvordan kommunen kan forbedre kommunikationen - og dermed samarbejdet - med forældrene. Konkret foreslås dette at ske på en workshop i 1. kvartal 2023, hvor administrationen og repræsentanter fra forældregruppen drøfter forældregruppens gode råd til forbedring, baseret på erfaringerne fra deres konkrete sager.

For at sikre at der både drages lære af de mindre gode forløb og af de gode forløb, vil der i udviklingen af kommunikationen og samarbejdet med forældrene også ske involvering af forældre som har oplevet et konstruktivt samarbejde med kommunen. På den måde sikres, at eksempler på god praksis udbredes og de forløb, hvor samarbejdet og kommunikationen har fungeret optimalt også styrkes.

Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse vil på baggrund af ovenstående blive orienteret i 2. kvartal 2023.

Inddragelse

Forældregruppen "Krudtugler og kanelgifler" samt forældre til børn og unge der har gode erfaringer med samarbejdet med kommunen foreslås inddraget i en drøftelse om den fremtidige kommunikation og samarbejde mellem kommunen og forældre til børn og unge der har brug for hjælp eller støtte i deres dagtilbud, skoletilbud eller i fritiden.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i en landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen samt en status på samarbejdets indhold og nyeste og kommende tiltag for hele tiden at arbejde for bedre trafiksikkerhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Teknik samt Skole, Klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 11. januar 2023, pkt. 10:

Taget til efterretning.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2021/2022

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder, følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning indgår ikke i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2021/2022 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Vej og trafik samt Børn og skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen. Resultatet viser, at Frederikssund Kommune klarer sig rigtig godt og opnår samlet 771 point ud af 1.000 mulige. Det placerer os i kategorien blandt de bedste kommuner i landet sammen med 18 andre kommuner. Et Danmarkskort, der viser pointfordelingen til alle kommunerne, fremgår på side seks i det vedlagte bilag over resultaterne af undersøgelsen.

I Frederikssund Kommune har vi særligt godt fat i trafikundervisningen på mellemtrinnet med cyklistprøve, mens der i indskolingen med gåprøve - og i udskolingen, hvor eleverne skal undervises i risikoforståelse og adfærd, er plads til forbedring. I indskoling og udskoling har kun 60 % af eleverne modtaget trafikundervisning i de adspurgte emner.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler på nær Slangerup Skole har en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen. Slangerup Skole angiver dog, at de vil få udarbejdet trafikpolitikken i indeværende skoleår.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I det vedhæftede dokument fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2021/2022 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles.

Fremover kan vi være opmærksomme på, at trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, også kan tælle med i målingen ved, at det skrives ind i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 10 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området, styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger og dermed forbedret vores resultat i målingen, så vi nu er blandt de bedste kommuner. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafikdag

Således har det nyeste tiltag i samarbejdet også været omkring skolelederne for at opnå ledelsesmæssig forankring på alle skoleafdelinger. Tiltaget omfatter indførelse af en årlig trafikdag fra dette skoleår, hvor alle årgange på alle skoler modtager trafikundervisning en hel dag. I netværket er der udarbejdet en undervisningsplan med link til Rådet for Sikker Trafiks materialer, som er skræddersyede til hver enkelt årgang og opfylder fælles mål i folkeskoleloven. Trafikdagen er fastlagt til onsdagen op til påskeferien.

Formålet med en trafikdag er at komme i mål med at få sikret trafikundervisning til de årgange, hvor resultatet viser, at her skal undervisning forbedres. Det er særligt udskolingen, og det er et vigtigt sted at sætte ind, da statistikken for trafikulykker viser, at de farligste år i trafikken er, når vi er i alderen 16-26 år. Det vil sige lige efter folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at vi i folkeskolen giver de unge viden og perspektiver på risikoforståelse og adfærd i trafikken.

Formålet med en trafikdag er også at sikre ensartet trafikundervisning til alle elever i kommunen og at strukturere og forenkle det, ved at det klares på en dag, hvor alle arbejder med emnet og med en undervisningsplan, som er nem at gå til.

Ny trafiksikkerhedsplan som en del af kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende frem til 2025, derfor skal arbejdet med en ny trafik og mobilitetsplan opstartes i løbet af 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021 planlægger administrationen allerede i 2023 at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan, som er i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest 2022
• Årshjul for VSP-samarbejdet_skoleår 2022-2023
• Undervisningsplan for trafikdag på skolerne i Frederikssund Kommune

Resume

Frederikssund Kommune har to fælles faglige grundlag for arbejdet med de to store fagområder; matematik og dansk. De fælles faglige grundlag for de professionelles arbejde er nedfældet i hvert sit dokument, der beskriver hvordan der på tværs af børnehuse og skoler arbejdes med henholdsvis sprog- og læseudvikling og matematisk udvikling og læring.

De fælles faglige grundlag for de to områder fremlægges med denne sag til udvalgets orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Formål med de fælles faglige grundlag

Formålet med beskrivelserne af de fælles faglige grundlag for arbejdet med matematisk udvikling og læring samt sprog- og læseudvikling er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på begge områder – på tværs af kommunes børnehuse og skoler. Sprog og læsning samt matematisk læring og udvikling udgør, på forskellig vis, væsentlige indsatsområder både på dagtilbuds- og skoleområdet.

På dagtilbudsområdet er sproglig og matematisk/logisk udvikling vigtige elementer i den styrkede pædagogiske læreplan, og på skoleområdet er dansk og matematik hovedfag i folkeskolen, der udgør forudsætningen for læring i skolens øvrige fag. Derfor er de to områder centrale på tværs af både børnehuse og skoler, og skal således fagprofessionelt tillægges stor betydning begge steder. Det er det som de fælles faglige grundlag er udtryk for og skal understøtte.

De fælles faglige grundlag for de to områder, har karakter af handleanvisninger. Handleanvisninger der både beskriver hvordan man på tværs af børnehuse og skoler skal forstå de to områder samt hvordan man konkret skal arbejde med at sikre og styrke alle børn og unges læring og udvikling i Frederikssund Kommune.

De fælles faglige grundlag beskriver den overordnede tilgang til arbejdet med matematisk læring og udvikling samt med sprog og læsning i alle børnehuse og skoler, og understøtter således visionen i Børne- og ungepolitikken om, at kommunens ”udviklings- og læringsmiljøer skal være kendetegnet af høj kvalitet og stærk professionel faglighed”.

De fælles faglige grundlag er fortrinsvis skrevet til de professionelle voksne i børnehuse og på skoler og indeholder derfor en række fagtermer. De kan dog dertil fungere som oplysende for forældre og andre interesserede borgere.

De fælles faglige grundlag er, som de forelægges her, ikke endeligt layoutet. Det vil de blive efter behandling i både Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse, og vil herefter blive udsendt til skoler og børnehuse samt gjort tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Indhold i de fælles faglige grundlag

De fælles faglige grundlag for henholdsvis sprog- og læseområdet og matematikområdet tager først og fremmest afsæt i den nyeste viden og forskning på områderne. Dertil er de udtryk for de erfaringer man i børnehuse og skoler har gjort sig med implementeringen af de hidtidige strategier på områderne.

De fælles faglige grundlag skal desuden ses som en direkte udmøntning af kommunens Børne- og ungepolitik, med et særligt fokus på at synliggøre de aktuelle indsatser der understøtter områderne. Det betyder eksempelvis, at børne- og elevinddragelse er et tydeligt element i de fælles faglige grundlag og at kommunale indsatsområder som maker-tilgangen, hvorigennem medinddragende processer, der sikrer ejerskab og bygger på børn og unges nysgerrighed er en naturlig del af arbejde med børn og unges sprog- og læseudvikling og matematiske læring og udvikling, er indeholdt. Det faktum at maker-tilgangen er indskrevet i de fælles faglige grundlag skal således sikre, at børn og unge er medskabende i deres egen udvikling og læring.

Specifikt i forhold til det fælles faglige grundlag for sprog- og læseudvikling er der, i henhold til nyeste forskning og lovgivning på dagtilbuds- og skoleområdet, fremskrevet et stærkere fokus på en formativ brug af data og evaluering af børns sproglige og skriftsproglige kompetencer. I modsætning til tidligere er brug af data som et pædagogisk redskab således blevet fremhævet i det fælles faglige grundlag for sprog- og læseudvikling. Der er også som noget nyt et fokus på ”literacy”, som er den faglige betegnelse for børnenes ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn. Det være sig lige fra bogstaver og tal til grafer, ikoner og symboler. I det fælles faglige grundlag er der med literacybegrebet fokus på behovet for at mestre skriftsproget i den moderne verden.

Specifikt i forhold til det fælles faglige grundlag for matematisk udvikling og læring er der fokus på den matematiske opmærksomhed og arbejdet med matematisk forståelse gennem den styrkede læreplan for dagtilbud. Således fremgår læreplanstemaet Natur, udeliv og science tydeligt, hvormed der er fokus på børnenes begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed.

Den videre proces

Det er de enkelte skolers vejledere og de særligt udvalgte pædagoger i børnehusene der i samarbejde med deres kollegaer og ledelse i dagligdagen er ansvarlige for omsætningen af de fælles faglige grundlag.

Udvalgenes fremtidige drøftelse af henholdsvis sprog- og læseområdet og matematikområdet vil for Skole, klub og SFO ske i ramme af skoleudviklingssamtalerne og for Børn, familier og forebyggelse vil det være i forbindelse med kvalitetsopfølgningen på området. Udviklingen i forhold til børnene/eleverne kan følges politisk via sprogtest på dagtilbudsområdet og kvalitetsdata på skolerne i form af kommunale test, nationale test og afgangsprøver.

Inddragelse

De lokale vejledere på skolerne og ressourcepædagoger i børnehusene har været tæt involveret i udarbejdelsen og implementeringen af de strategier der har udmøntet sig i nærværende fælles faglige grundlag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Fælles fagligt grundlag for matematik i dagtilbud og skoler januar 2023
• Fælles fagligt grundlag for sprog og læsning i dagtilbud og skoler januar 2023

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 23 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 11 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 4 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - Januar", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Skole, klub og SFO indeholder bilag 2 to initiativer, hvoraf én er implementeret og én er delvis implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på maj-, september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, der behandles på maj mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - januar (2)
• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - januar

Resume

Med denne sag fremsender Folkeoplysningsudvalget vidensopsamlingen for projektets første år (januar 2022-november 2022). De centrale elementer i vidensopsamlingen er, at 1) 60 børn/unge er i perioden 1. maj 2022 - 1. november 2022 indstillet til et Fritidspas 2) det er lykkedes, at udbrede kendskabet til Fritidspasset, og de muligheder indsatsen rummer i forhold til at engagerer børn/unge i positive fritidsfællesskaber i kommunen 3) fritidspasordningen af fagprofessionelle, beslutningstagere internt i kommunen samt de frivillige foreninger generelt er vurderet positivt og som et relevant tiltag 4) de børn/unge og familier, som har modtaget et Fritidspas udtrykker, at indsatsen er afgørende for deres deltagelse i fritidslivets fællesskaber.

Indsatsen har brug for tid til at understøtte og skabe en kulturforandring, hvor målet er, at Fritidspasset ses som en naturlig del i arbejdet med børn og unges trivsel. Herved vil Fritidspas i høj grad understøtte kommunens Sundhedspolitik, Børne- og ungepolitik samt Fritidspolitik.

Sagen sendes til orientering i Unge, fritid og idræt, Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune modtog i januar 2022 en bevillig på 1.678.390 kr. til projekt ”Fritidspas til socialt udsatte børn og unge” af Socialstyrelsen. Projektperioden løber fra 1. januar 2022 - 31. december 2023. Folkeoplysningsudvalget afsatte yderligere 29.713 kr. til at dække en manglende finansiering fra Socialstyrelsen til administration i 2022. Det blev muligt at indstille børn/unge til et Fritidspas 1. maj 2022.

Projekt Fritidspas er administrativt forankret i Center for Kultur og Fritid og gennemføres i et tværfagligt samarbejde med Center for Familie og Rådgivning og Center for Børn og Skole. Indsatsen kan således ikke afgrænses til et center, da indsatsen skal integrere de forskellige steder og sammenhænge, hvor børn og unge lever og færdes – herunder også kommunale institutioner. Projektet kan ligeledes anskues som en forebyggende civilsamfundsindsats, hvor foreningerne spiller en helt afgørende rolle for projektets målindfrielse, da disse er modtagere af de børn og unge som får tildelt et Fritidspas.

Projektets overordnede formål er at sikre, at børn og unge i Frederikssund Kommune, der af sociale, økonomiske og/eller kulturelle barrierer er begrænset i at deltage i fritidsaktiviteter, får mulighed for at blive en del af kommunens fritidsliv. Indsatsen omfatter både støtte til kontingent, tilskud til udstyr og turer, samt en håndholdt indsats bestående af en følgeordning. Der er ansat to fritidsvejledere til at bistå følgeordningen og brobygning til foreningslivet. Barnet/den unge kan få Fritidspas til alle foreninger i Frederikssund Kommune. Barnet/den unge henvises til indsatsen af professionelle voksne, der har kendskab til barnet/den unges livssituation og behov for eksempel skolelærere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker med flere.

Indsatsen bidrager til realisering af Sundhedspolitikken samt Børne- og Ungepolitikken 2021-2024, hvor ét af de prioriterede mål for børne- og ungeområdet er at sætte ind med tidligt forebyggende arbejde på tværs af kommunens faggrupper, og med inddragelse af lokalområdet. Ambitionen er at bygge bro til fællesskaber, der eksisterer uden for skole og institution som fx idræts- og foreningslivet. Der er endvidere fokus på sårbare børn og unge, og betydningen af, at de føler delagtighed i fællesskaber. Ambitionen går igen i Fritidspolitikken, hvor borgernes mentale og fysiske sundhed er vigtige fokuspunkter i de kommende år.

Vidensopsamling 2022

Med denne sag fremsender Folkeoplysningsudvalget vidensopsamlingen for projektets første år (januar 2022-november 2022). Formålet med vidensopsamlingen er, at evaluere og justere metoden omkring Fritidspasordningen således, at der sikres en bæredygtig organisering af ordningen i kommunen efter projektets afslutning. Vidensopsamling er blevet drøftet og godkendt af Folkeoplysningsudvalget tilgår først udvalget for Unge, fritid og idræt dernæst udvalget for Børn, familie og forebyggelse samt udvalget for Skole, klub og SFO.

De centrale elementer i vidensopsamlingen er:

• 60 børn/unge er i perioden 1. maj 2022 - 1. november 2022 indstillet til et Fritidspas
• 9 indstillinger har ikke resulteret i et Fritidspas, som følge af manglende ønske og/eller opbakning fra hjemmet om deltagelse i en fritidsaktivitet. Behovet for støtte og vejledning række i disse familier ud over ressourcerne i Fritidspasordningen
• Der er en fælles forståelse for indsatsen i kommunen. Således er det lykkedes, at udbrede kendskabet til Fritidspasset, og de muligheder indsatsen rummer i forhold til at engagerer børn/unge i positive fritidsfællesskaber.
• Fritidspasordningen er af fagprofessionelle, beslutningstagere internt i kommunen samt de frivillige foreninger generelt vurderet positivt og som et relevant tiltag
• De fagprofessionelle og foreninger oplever, at Fritidspasset har betydning i forhold til at give børn og unge, der ikke er aktive i fritiden, en mere aktiv fritid
• De fagprofessionelle og foreninger oplever, at Fritidspasset styrker børnene/de unges trivsel
• De børn/unge og familier, som har modtaget et Fritidspas værdsætter den mulighed Fritidspasset giver dem. Endvidere udtrykker både børn/unge og forældrene, at Fritidspasset er afgørende for at deres børn bliver en del af fritidslivets fællesskaber.

De samlede erfaringer peger på, at følgende forhold skal være tilstede for at lykkedes:

• Økonomisk støtte til kontingent samt til udstyr, ture og stævner
• Fritidsvejledning, varetaget af 1-2 fritidsvejledere. Deres primære funktion er at fungerer som bindeled og brobygger mellem de fagprofessionelle der indstiller, familierne og de børn/unge som modtager et Fritidspas samt foreningslivet
• Tværgående samarbejde for at understøtte, at ikke kun projektmedarbejdere, men også kommunale fagprofessionelle i de forskellige forvaltninger, bidrager til at fastholde og forankre de opstartede aktiviteter
• At være i tæt dialog med foreningerne, for eksempel i forbindelse med at løse udfordringer med enkelte børn og unge
• At arbejde aktivt med at sikre forankringen af projektet. Det kan for eksempel være ved at kortlægge forskellige muligheder for forankring og eventuelle barrierer, der kan true forankringsmulighederne
• Indsatsen har brug for tid til at understøtte og skabe en kulturforandring, hvor målet er, at Fritidspasset ses som en naturlig del i arbejdet med børn og unges trivsel. Herved vil Fritidspas i høj grad understøtte kommunens Sundhedspolitik, Børne- og ungepolitik samt Fritidspolitik

Forankring af Fritidspasordningen

Projektet er finansieret med midler fra Socialstyrelsen frem til 31. december 2023. Frederikssund Kommune har i forbindelse med bevillingen beskrevet, at kommunen vil afsøge muligheden for forankring af Fritidspasordningen efter tilskudsperiodens udløb, herunder sammenhængen til kommunens igangværende initiativer og strategier. Skal Fritidspasset fortsat eksistere i Frederikssund Kommune pr. 1. januar 2024, skal muligheden for finansieringen af Fritidspasset kommunalt efter projektperioden således afsøges i forbindelse med budgetproces 2024, såfremt der er politisk opbakning hertil.

Inddragelse

Til vidensopsamlingen er inddraget:

• Folkeoplysningsudvalget
• Fagprofessionelle, som har indstillet et barn/unge til et Fritidspas
• Folkeoplysende foreninger, som har modtaget et barn/ung som har fået tildelt et Fritidspas
• Børn/unge og familier der har modtaget et Fritidspas

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vidensopsamling Fritidspas, 2022

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2023
• Evt. forlængelse af møde i Skole, klub og SFO 8. februar (Komponent deltager i en del af mødet)
• Regionalt politisk møde i Region Hovedstaden med KL’s Børne- og Ungeudvalg den 5. januar 2023
• Stiftende generalforsamling i foreningen MakerVærket den 8. december 2022
• Ny analyse fra Tænketanken DEA: Optag og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
• Børneliv i Sund Balance, nyhedsbrev fra KL december 2022

Bilag

• Sager på vej 2023_SKS.docx
• BISB Nyhedsbrev_December2022.pdf
• optag-og-fuldfoerelse-paa-erhvervsuddannelserne

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.