Skole, klub og SFOs møde den 08. februar 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

Kommunernes udviklingscenter Komponent har igennem de seneste fem måneder samarbejdet med Center for Børn og Skole og skolerne om en grundig analyse af skolernes læringsmiljøer og kommunens specialpædagogiske tilbud. Komponent har nu færdiggjort analysen og deltager på mødet for at fremlægge anbefalinger på baggrund heraf.

Skole, Klub og SFO skal med denne sag beslutte, hvorvidt administrationen i et bredt samarbejde med dagtilbud og skoler skal udarbejde handleplan og tidsplan som håndterer anbefalingerne i rapporten.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage analysen til efterretning.
2. Drøfte analysens anbefalinger, herunder forventninger til prioriteringer og handlingsplan.
3. Beslutte at administrationen i et bredt samarbejde med dagtilbud og skoler udarbejder en handleplan og tidsplan for implementering af analysens anbefalinger til godkendelse i Skole, klub og SFO på møde 12. april 2023.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet i det udvalget ønsker et selvstændigt temamøde i marts måned om rapportens anbefalinger med deltagelse af skolelederne, relevante fællestillidsrepræsentanter, PPR og Center for Familie og Rådgivning.

Indstillingspunkt 3: Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde 27. april 2022 (sag 87) at afsætte midler til at tilvejebringe en analyse af det specialiserede undervisningsområdet. På den baggrund blev der i august 2022 indledt et samarbejde med kommunernes udviklingscenter Komponent, med det formål at tilvejebringe viden og anbefalinger der skulle gøre skoleområdet i stand til at imødekomme udfordringer med øgede udgifter til specialundervisningsområdet og en stigning i antal segrerede elever. Samarbejdet med Komponent har skulle sikre, at Frederikssund Kommune får det fulde indblik i den eksisterende praksis og i de relevante udviklingsområder, hvorigennem der kan skabes optimale betingelser for, at de almene folkeskoler får en praksis i hverdagen samt ressourcer og kompetencer til at understøtte flere elevers skolegang i almenskolerne.

I 2. halvår 2022 har Komponent udarbejdet en analyse med det formål at tilvejebringe anbefalinger til, hvordan læringsfællesskaberne i kommunens skoler kan styrkes for at øge elevernes trivsel og læring. Analysen peger på flere områder, hvor der er behov for en fokuseret indsats over en længere årrække, for at styrke læringsfællesskaberne på skolerne, men tegner også overordnet et billede af et område med villighed og kompetencer til at samarbejde om at udvikle stærke læringsfællesskaber på skolerne.

Med udgangspunkt i analysen anbefaler administrationen, at der i et tæt samarbejde med både skoler og dagtilbud udarbejdes en handle- og tidsplan med konkrete, handlingsorienterede anbefalinger til godkendelse i Skole, klub og SFO.

Handle- og tidsplanens indhold og formål

Handle- og tidsplanen skal iværksættes i regi af "Program for stærkere læringsfællesskaber".

Program for stærkere læringsfællesskaber er organiseret med fem indsatsområder, hvor Komponent primært har arbejdet med indsatsområde tre, fire og fem:

• Indsatsområde 1: Ændret visitationspraksis
• Indsatsområde 2: Revurderet økonomimodel for både almen og specialundervisning
• Indsatsområde 3: Oversigt over kommunens tilbud, herunder opfølgning på kvalitet i tilbud og tilpasning så tilbud matcher behov (tilbudsvifte)
• Indsatsområde 4: Samarbejdsgrundlag for PPR, Center for Familie og Rådgivning dagtilbud og skoler
• Indsatsområde 5: Udvikling af læringsfællesskaberne på skolerne, og samtidig fokus på en mere inkluderende kultur i det samlede Center for Børn og Skole, herunder særligt hverdagen i dagtilbud og skoler.

Handle- og tidsplanen vil med udgangspunkt i et skoleudviklingsperspektiv både skulle rumme konkrete faglige og økonomiske initiativer, der kan gennemføres i 2023 samt tiltag med et længere sigte, som kan implementeres over de kommende år.

Hvad består analysen af?

Analysen er vedlagt som bilag og består af tre hovedafsnit.

• I det første afsnit præsenteres analysens hovedkonklusioner. Afsnittet er Komponents prioritering af anbefalinger for de tre hovedtemaer (indsatsområde 3-5 i programmet) og dertil hørende implementeringsprocesser.
• Herefter præsenteres og uddybes selve analysen, som er opdelt i følgende tre faglige temaer. For hvert fagligt tema beskrives observationer og indtryk fra analysen, og der gives en række anbefalinger. Hvert enkelt tema afsluttes med en række konkrete forslag til implementeringsprocesser.
• Til sidst følger en kortere gennemgang af to øvrige temaer (indsatsområde 1-2).

Analysens grundlag og metode findes til sidst. En eventuel fokuseret læsning bør ske ved at prioritere nærgående læsning af afsnit 2.

Hvilke anbefalinger giver analysen anledning til?

Komponent har udarbejdet ti anbefalinger. Anbefalingerne præsenteres nedenfor og er prioriteret af Komponent ud fra en vurdering af hvilke initiativer, der vil have den største effekt i forhold til at kunne styrke arbejdet med inklusion og stærke læringsfællesskaber på skolerne.

Det betyder, at det er Komponents vurdering, at Frederikssund Kommune med fordel kan arbejde med anbefalingerne i den prioriterede rækkefølge. Flere af de udvalgte anbefalinger vil have snitflader til andre anbefalinger i analysen.

De ti anbefalinger er:

1. At der udbredes og anvendes et fælles sprog om inklusion og understøttelse af børn med særlig behov.
2. At der etableres en forpligtende dialog på tværs af skolevæsenet i Frederikssund, Kommune der skal benyttes til inklusion og arbejdet med børn med særlige behov.
3. At etablere ressourcecentre med vejledere, ledere mv. på hver skole.
4. At etablere struktur for hvordan kompetencer og viden fra specialundervisningstilbud kan bringes i spil i inklusionsopgaven på almenområdet.
5. At gentænke tilbudsviften med henblik på en koordineret tilbudsvifte på tværs af Frederikssund Kommune.
6. At etablere mellemformer med pædagogisk og faglig kvalitet i tilbuddene.
7. At etablere velorganiserede og agile mødefora, som kan sikre at et stærkere samarbejde om xx igangsættes tidligere end i dag.
8. At medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer i PPR, bringes endnu tættere på arbejdet med læringsmiljøer og grupper af elever ved at de bl.a. har minimum en fast dag på skolerne (ugentlig).
9. At undersøge og beslutte mulighederne for at etablere en task-forcegruppe med henblik på at skabe overblik over det efterslæb der er identificeret gennem analysen, herunder at genere data om fx antal, typer af sager, tidsdimension i de enkelte sager, behov for allokering af arbejdskraft.
10. At iværksætte et fælles arbejde der skal danne udgangspunkt for en ny koordineret forståelse af hvad en PPV er, hvilke elementer en PPV skal indeholde, hvornår den skal udarbejdes, hvad den skal bidrage til og hvilke andre muligheder for sparring og viden der er før en evt. PPV udarbejdes.

Den videre proces

Administrationen foreslår, der med udgangspunkt i analysen udarbejdes en tids- og handleplan til politisk beslutning, der skal sikre at anbefalingerne håndteres og implementeres i den rette rækkefølge. Forslag til handleplan forelægges for Skole, klub of SFO i april måned. Forslag til Handleplan udarbejdes sammen med skoleleder, PPR, Center for Børn og Skole, samt Center for Familie og Rådgivning.

Et program i den størrelsesorden som Program for stærkere læringsfællesskaber er, skal anses som et skoleudviklingsprojekt der forudsætter, at alle parter omkring programmet forpligter sig på at understøtte, implementere, udvikle og samarbejde målrettet i fællesskab.

I formuleringen af anbefalinger og implementeringsforslag i rapporten er de vigtigste hovedaktører, der skal bidrage til at realisere indsatserne, angivet. Det er Komponents erfaring, at den rolle, det politiske ansvarlige udvalg har i et skoleudviklingsprojekt som dette, er af stor betydning, hvorfor tids- og handleplanen også vil indeholde forslag til politiske drøftelser.

Inddragelse

Skoleledelserne har sammen med hele Center for Børn og Skole, herunder PPR været løbende inddraget i tilvejebringelsen af analysen samt dens anbefalinger. Desuden har Center for Familie og Rådgivning samt forældre og elever på skoleområdet været bidragende til analysen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Rapport - Analyse af inklusion og specialundervisning

Resume

Administrationen forventer et merforbrug på specialundervisningsområdet på mellem 10 og 15 mio. kr. i 2023. Nærværende sag indeholder forslag til handlinger, som kan imødegå det forventede merforbrug og sikre budgetoverholdelse på specialundervisningsbudgettet i 2023. Der præsenteres i sagen tre scenarier. Skole, klub og SFO skal med denne sag beslutte en løsning, som kan sikre budgetoverholdelse i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte at scenarie B implementeres med det formål at sikre budgetoverholdelse på den samlede ramme for Skole, SFO og klub i 2023.

Beslutning

Udsat, i det udvalget ønsker andre muligheder beskrevet.

Sagen genoptages på udvalgets møde i april måned. Udvalget følger forsat økonomien tæt.

Sagsfremstilling

På specialundervisningsområdet forventes i 2023 et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 10-15 mio. kr. Prognosen for merforbruget er baseret på en forudsætning om, at alle børn, der får specialundervisning i skoleåret 2022/2023, også skal have specialundervisning i skoleåret 2023/2024. Hertil tillagt prognose for børn, der starter i skole i sommeren 2023 samt oprettelse af flere tilbud.

Det skal bemærkes, at den forventede budgetoverskridelse er på trods af, at området i budgetaftalen for 2023 blev tilført 5 mio. kr. Desuden er visiteringerne for skoleåret 2023/2024 endnu ikke afsluttet, og merforbruget kan således stige yderligere, hvis stigningen i antal elever visiteret til specialundervisning fortsætter.

Årsagen til at det forventede merforbrug allerede er væsentligt større end håndteret i budgetaftalen for 2023 er for det første, at de fem mio. kr. allerede i efteråret var et forsigtigt skøn over budgetudfordringen For det andet er udgiften steget yderligere grundet stigningen i antal børn der visiteres til specialundervisning.

Budget 2023 til specialundervisning er på 130,7 mio. kr. En budgetoverskridelse på 10-15 mio. kr. vil svare til en budgetoverskridelse på 8 %- 12 % af budgettet. Formålet med denne sag er at udvalget beslutter en løsning, som kan sikre budgetoverholdelse i 2023.

En kompleks ledelses- og styringsudfordring

Når flere og flere børn ikke er en af læringsfællesskabet i den almene folkeskole, men visiteres til specialundervisning, presses området både fagligt og økonomisk. Fagligt, fordi udviklingen stiller krav om stærkere og endnu mere inkluderende fællesskaber, hvor eleverne oplever at være i læring og trivsel. Samtidig stilles der krav om en langt mere nuanceret vifte af mellemformer og specialundervisningstilbud, der skal sikre præcise match til forskellige behov. Økonomisk, fordi segregeringen, dvs. elever, der er visiteret til specialundervisning, presser budgettet, når der er behov for pædagogiske ressourcer og mere specialiserede kompetencer.

Det skaber en kompleks ledelses- og styringsudfordring, hvor det er nødvendigt at fokusere på en tredobbelt bundlinje i form af et ligeværdigt fokus på:

• Det enkelte barns tarv
• Alle børns læring, trivsel og udvikling
• Skoleområdets økonomi

Data for udviklingen i antal børn i specialpædagogisk bistand

Frederikssund Kommune er ikke alene om udfordringen med at flere børn ikke inkluderes i den almene skole,. Inklusionsgraden, som er udtryk for hvor stor andel af elever, der er i den almindelige undervisning, er faldet både i Frederikssund og på landsplan. I skoleåret 2015/2016 var inklusionsgraden på landsplan 95,1 %, mens den var 94,1 % i Frederikssund. I skoleåret 2021/2022 var inklusionsgraden på landsplan faldet til 93,8 %, mens den var faldet yderligere til 92,1 % i Frederikssund.

Jf. nedenstående tabel har der i Frederikssund siden 2020 været en stigning i antal elever med specialpædagogisk bistand på 17 %, hvilket primært skyldes flere elever med enkelt integreret støtte og flere elever i dagbehandling og på egne specialskoler.

Beskrivelse af mulige handlinger

På mødet Skole, klub og SFO's møde 10. august 2022 blev der igangsat en analyse af specialundervisningsområdet. Analysen er nu færdig og fremlægges for Skole, klub og SFO på dette møde 8. februar 2023. Analysen indeholder en række prioriterede anbefalinger, der på længere sigt både vil skabe fundamentet for stærkere læringsfællesskaber til gavn for børns trivsel og nedbringe udgifterne til området.

Imidlertid er der også brug for at arbejde med løsninger, der på kortere sigt kan bidrage til stærkere læringsfællesskaber og reducere udgifterne til specialundervisning. Med det formål at skabe nye helhedsløsninger til skoleåret 2023/2024 har administrationen igangsat en udarbejdelse af et overblik over visitering til specialundervisning ved støttetimer til enkeltelever på almenskolerne. Dette overblik skal anvendes til at tilrettelægge tilbud, der retter sig mere mod læringsmiljøet fremfor det enkelte barn.

Desuden er skolerne og Center for Børn og Skole i gang med at skabe større kapacitet i gruppeordningerne på almenskolerne, således at børn, som ikke er i trivsel i den almene folkeskole, får et gruppetilbud på en folkeskole i Frederikssund Kommune. Ved at skabe flere lokale tilbud på skolerne, bliver det i højere grad muligt at imødekomme børnenes læring og trivsel i et specialiseret tilbud der er en tæt del af almenområdet.

Administrationen forventer et merforbrug på specialundervisningsområdet på mellem 10 og 15 mio. kroner i 2023. Det er forventningen, at der indenfor rammen af Skole, klub og SFO kan findes økonomi (handlinger), som kan finansiere det forventede merforbrug på specialundervisning i 2023. Nedenfor beskrives tre scenarier for, hvordan dette kan ske.

Beskrivelse af de enkelte punkter fremgår under tabellen.

Fælles for de tre scenarier:

1. Der forventes færre indmeldte børn i SFO end antaget i demografireguleringen, udmøntet i 2023. Et estimat er mindreforbrug på to mio. kr.

2. Center for Børn og Skole råder over et budget på en mio. kr. til kompetenceudvikling på skolerne. I 2023 er der foreløbigt disponeret 0,25 mio. kr. til det fjerde modul i forbindelse til diplomuddannelse til makervejledere. Midlerne er en del af egenbetalingen i forbindelse med projektmidlerne fra Villum Fonden. Der vil sandsynligvis også være behov for kompetenceudvikling i forbindelse med realisering anbefalinger fra Program for Stærkere Læringsfællesskaber (Komponent) og her afsættes 0,25 mio. kr. Forslaget indebærer således, at der 0,5 mio. kr. mindre til kompetenceudvikling til skolerne i forbindelse med realisering af anbefalinger.

3. Center for Børn og Skole råder over et budget på 0,8 mio. kr. til kompetenceudvikling af Sekretariat og PPR. I 2023 er der foreløbigt disponeret 0,6 mio. kr. Forslaget indebærer således at der er 0,2 mio. kr. mindre til kompetenceudvikling til PPR i forbindelse med realisering af anbefalinger.

4. Naturindsatsen kan tilrettelægges med mindre budget, således at der ikke etableres støttepunkter i 2023. Et estimat på mindreforbrug er 0,3 mio. kr.

5. Der er i budgetaftale for 2022 afsat 1,3 mio. kr. til initiativer til fastholdelse, uddannelse og rekruttering på skoleområdet i 2023. Der er disponeret 0,6 mio. kr. til uddannelse af praktikvejledere. I april måned vil Skole, klub og SFO disponere de øvrige midler, herunder uddannelse af meritlærer, afholde vikarkurser og initiativer i forbindelse med læreruddannelsen i Hillerød. Den udmøntning kunne tage udgangspunkt i 1 mio. kr. fremfor den oprindeligt afsatte ramme. Indsatsen er vigtigt i forhold til den langsigtede rekruttering, uddannelse og fastholdelse. Forslaget indebærer således at der anvendes 0,3 mio. kr. mindre til indsatsen.

6. I 2019 besluttede Byrådet, at alle elever i 1. – 9. klasse i folkeskolen i Frederikssund Kommune skulle have en digital enhed til skolearbejdet. Disse skal udskiftes i 2023. Der kunne ses på en løsning, hvor budgettet ikke blev anvendt således at ikke alle elever når at få et nyt device i 2023.

Kun i scenarie A:

7. I budgetaftalen for 2023 blev afsat 1,75 mio. kr. af i 2023 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær. Trivselsmidlerne er forslået disponeret i sag nr. 14 på dette møde d. 8. februar. Midlerne kan i stedet tilføres specialundervisningsbudgettet. Skolerne vil i denne løsning ikke behøve at få reduceret deres budget, men i stedet ikke få deres budget øget. Det betyder færre indsatser for at øge trivslen på den enkelte skole.

8. I sag 14 om klassesammenlægninger er der af pædagogiske årsager ikke medtaget klassesammenlægninger på kommende 9. klasse i Jægerspris Skole. Hvis klassesammenlægningerne alligevel foretages vil der være behov for 0,425 mio. kr. mindre i 2023 til ressourceudmeldingen for skoleåret 2023/2024. Det vil betyde at eleverne i 9 kl. på Jægerspris Skole vil have nye klasser i deres sidste skoleår.

Kun i Scenarie B:

9. I 2022 har skolerne bidraget med 5 mio. kr. fra de decentrale budgetter til at finansiere merforbruget i 2022, skolernes bidrag var stort set identisk med det decentrale mindreforbrug fra 2021. Det forventes, at skolernes regnskabsresultat for 2022 samlet vil være tættere på balance og skolerne har derfor ikke de samme muligheder for at bidrage økonomisk, som i 2022. Såfremt skolerne skal bidrage med 5,5 mio. kr. i 2023 bliver det ved et ændret serviceniveau. Desuden vil evt. afskedigelser ikke have økonomisk effekt før efter sommerferien. Så skolernes muligheder for at indhente reduktioner før sommerferien er begrænset til færre indkøb af materialer, færre ressourcer til vikarudgifter og general tilbageholdhed.

Kun i Scenarie C:

10. Fritidsklubbernes budget er på 20 mio. kr. Besparelsen er 1 % og udgør dermed 200.000 kr.

11. Såfremt skolerne skal bidrage med 1,5 mio. kr. i 2023 bliver det ved et ændret serviceniveau. Desuden vil evt. afskedigelser ikke have økonomisk effekt før efter sommerferien. Så skolernes muligheder for at indhente reduktioner før sommerferien er begrænset til færre indkøb af materialer, færre ressourcer til vikarudgifter og general tilbageholdhed.

12. Ingen sommerferieaktiviteter i klubber og Campus i sommerferien 2023 vil give 300.000 kr. i mindreforbrug. Klubberne vil stadig have åbent i ferieperioden.

13. Ved beslutning om overførsel fra 2022 kan udvalget besluttet, at skoler med overskud ikke får tilført hele mindreforbruget, men at 0,5 mio. kr. i stedet til føres specialundervisningsbudgettet.

Idet det forventede merforbrug på området på nuværende tidspunkt er et estimat, indeholder både scenarie A og C forslag om kun at finde økonomiske handlinger for henholdsvis 7 mio. kr. og 7,2 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Disse scenarier baserer sig på, at der herefter udarbejdes en mere sikker prognose for merforbruget med det formål at udarbejde et nyt forslag til yderligere handlinger til maj, såfremt de ca. syv mio. kr. ikke er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af budgettet. Dermed påføres skoleområdet ikke større besparelser nu og her end absolut nødvendigt. Ulempen er at skolerne får mindre tid til at implementere et ændret serviceniveau, såfremt det viser sig nødvendigt at foretage yderligere besparelser.

Scenarie B indeholder et forslag om at finde økonomiske handlinger for ti mio. kr. her og nu, således at skolerne har længst mulig tid til at implementere et ændret serviceniveau. Ulempen er at prognosen for merforbruget er behæftet med en vis usikkerhed på nuværende tidspunkt og at skolerne derved kan risikere at få reduceret budgettet for kraftigt i forhold til det endelige underskud. Skolelederne påpeger dog, at det af hensyn til skoleårets planlægning, vil være at foretrække at den forventede besparelse på ti mio. kroner besluttes her og nu. Skolerne kan bedre navigere i en besparelse jo hurtigere de kender til den, og deres handlemuligheder forringes betragteligt, hvis der skal findes yderligere besparelser som først udmeldes når kommende skoleår er planlagt.

Der vil være stort fokus på opfølgning på skolernes budgetopfølgning og prognose for specialundervisningsudgifter gennem hele 2023.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Det forventes, at Skole-klub finder 10 mio. kr. indenfor rammen til at finansiere udfordringen på specialundervisningsområdet.

Resume

I budget 2023 er der i budgetåret og overslagsårene afsat midler til skolernes arbejde med at sikre, at flest mulige elever igennem hele deres skolegang kan være en del af fællesskabet på den lokale folkeskole. Der er afsat 1,75 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte den nærmere udmøntning af disse midler.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte at midlerne i 2023 skal fordeles til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes arbejde med at omsætte anbefalinger i Program for stærkere læringsfællesskaber (model 1).
2. Beslutte at udmøntning af midlerne i overslagsårene sker med beslutning i udvalget ultimo 2023 på baggrund af erfaringer fra indsatser i 2023.

Beslutning

Udsat til udvalgets møde i april måned.

Sagsfremstilling

Børn og unge i Frederikssund Kommunes folkeskoler skal have adgang til stærke og inkluderende læringsfællesskaber, hvor de kan trives, lære og udvikle sig. De skal opleve deres skoletid som meningsfuld, god og tryg, således at deres trivsel er høj og skolefravær mindskes. Både på landsplan og i Frederikssund Kommune er børn og unges stigende mistrivsel og skolefravær et fokusområde, som kræver at der på tværs af kommunens centrale og decentrale aktører samarbejdes om målrettet forebyggelse heraf.

I budget 2023 er der derfor afsat 1,75 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær.

Administrationen har drøftet forslag til udmøntning af midlerne med skolelederne på kommunens folkeskoler. Skolelederne peger først og fremmest på, at det er vigtigt at midlerne anvendes til indsatser som får direkte betydning for eleverne og for medarbejderne i det daglige arbejde, samt at midlerne anvendes på en måde som også på længere sigt kan styrke skolernes arbejde med netop disse forhold. Altså at midlerne anvendes til initiativer som både den enkelte skole og det samlede skolevæsen kan drage læring af.

I regi af Program for stærkere læringsfællesskaber har skoleområdet gennem de seneste måneder været i gang med en større analyse af kommunens læringsfællesskaber – blandt andet med det formål at styrke disse, så flere elever kan trives og udvikle sig i folkeskolen. På nærværende møde præsenteres Skole, klub og SFO for en række anbefalinger på baggrund af den analyse. Skoleområdet som helhed og de enkelte skoler hver især, skal nu i gang med en række initiativer for at implementere disse anbefalinger. Administrationen anbefaler derfor, at budgetmidlerne afsat til målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær anvendes i relation hertil, og at midlerne udmøntes til lokale initiativer på skolerne, der understøtter det formål.

Skole, klub og SFO kan beslutte at udmønte alle midlerne for 2023 til ét af disse initiativer eller udvalget beslutte, at midlerne skal deles til flere indsatser. Indsatserne er nedenfor beskrevet indenfor fire forskellige modeller, hvoraf nogle modeller indeholder forslag til flere indsatser. For hver enkelt model findes et estimeret økonomisk overblik, mens der til slut i denne sag er lavet et eksempel på, hvordan midlerne kan fordeles, såfremt man ønsker at kombinere flere modeller.

Administrationen anbefaler, at Skole, klub og SFO i første omgang beslutter en udmøntning af midlerne for 2023. Med udgangspunkt i den viden og de erfaringer som initiativerne fra 2023 afstedkommer samt det videre arbejde med at implementere og forankre initiativer fra Program for stærkere læringsfællesskaber vil Skole, klub og SFO få forelagt en sag i slutningen af 2023 med henblik på beslutning om udmøntning for overslagsårene. Det vil også give mulighed for at tage højde for en mulig frisættelse af skoleområdet.

I det følgende beskrives fire forskellige modeller til udmøntningen af midlerne, herunder konkrete eksempler på indsatser under de forskellige modeller.

Administrationen anbefaler ”Model 1”, hvor midlerne udmøntes til skolerne baseret på en 50/50 fordeling mellem elevtal og socioøkonomi og anvendes til lokale indsatser. Indsatserne planlægges i et samarbejde mellem skolelederne og Center for Børn og Skole baseret på en samlet vurdering af, hvad der vurderes lokalt at give den største værdi for børnenes trivsel, og bedst understøtter skolernes arbejde med implementering af anbefalinger fra Program for stærkere læringsfællesskaber.

Model 1: Fordeling af midler til lokale indsatser

Skolelederne peger på, at det vil være meningsfuldt for den enkelte skole, at midlerne kan bidrage til at finansiere og dermed understøtte lokale indsatser med det formål at øge elevernes generelle trivsel og forebygge problematisk skolefravær.

I regi af Program for stærkere læringsfællesskaber har skoleområdet gennem de seneste måneder været i gang med en større analyse af kommunens læringsfællesskaber – blandt andet med det formål at styrke disse, så flere elever kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Skoleområdet som helhed og de enkelte skoler hver især, skal nu i gang med en række initiativer for at implementere disse anbefalinger. Administrationen anbefaler derfor, at budgetmidlerne afsat til målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær anvendes i relation hertil, og at midlerne udmøntes til lokale indsatser på skolerne, der understøtter det formål. Disse kan samtidig gøre os i stand til at indsamle viden og erfaringer, der kan kvalificere udmøntningen af de midler, der er afsat i overslagsårene.

I det tilfælde at pengene udmøntes lokalt til skolerne i 2023, vil administrationen indgå i et samarbejde med skolerne om, hvad pengene anvendes til, herunder hvordan indsatserne iværksættes, gennemføres og hvordan effekten måles.

Økonomi

Såfremt denne model vælges, anbefaler administrationen, at midlerne til skolerne fordeles ud fra en 50/50 vægtning mellem elevtal og socioøkonomisk reference.

Alternative modeller

Model 2: Kompetenceudvikling – og opnormering af vejledere

Skolelederne giver udtryk for, at det kan være værdifulgt at kapacitetsopbygge det lokale vejlederteam på den enkelte skole. Dette gælder både for så vidt angår kompetencer og tid, således at den enkelte skole kan råde over medarbejdere med kompetencer og tid til at understøtte skolens øvrige medarbejdere i det forebyggende trivselsarbejde, herunder samarbejdet med forældrene, elever i mistrivsel eller bekymrende skolefravær samt klasserumsledelse generelt, så flest mulige elever kan trives og udvikle sig her.

Skolelederne peger på, at skolens pædagogiske læringscenter (PLC), som rummer skolernes vejlederfunktioner, med fordel kan styrkes ved at kompetenceudvikle vejlederne og opnormere deres timetal.

Skolelederne peger på tre områder, der ved yderligere kompetenceudvikling og opnormering af vejlederne, vil kunne bidrage til at styrke skolens medarbejderes arbejde med elevernes trivsel. 1) inklusionsvejlederne børn med særlige behov i skolen), 2) vejledere med viden om børn med særlige læringsforudsætninger (højt begavede børn) og 3) vejledere med særlig viden om et styrket skole/hjemsamarbejde.

Denne model er i tråd med anbefalingerne fra Komponent i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Vedlagt som bilag er en mere uddybende beskrivelse af de tre områder.

Økonomi

Beregningerne i det følgende er baseret på de estimerede omkostninger til et enkelt diplomkursus. Omkostningerne hertil er ca. 12.000 kr. pr. medarbejder. Anvendes 1,75 mio. kroner til efteruddannelse af vejledere svarende til et diplomfag, kan 146 lærere blive efteruddannet. Det kan også besluttes at færre lærere skal have mere omfattende uddannelse, hvorved uddannelsesomkostningerne vil stige og færre medarbejdere dermed vil kunne efteruddannes.

Model 3: Et lokalt indsatsteam/kompetenceteam på skolen – prøvehandling på én skole

Skolelederne kan se værdi i at have et lokalt forankret indsatsteam eller kompetenceteam, som fungerer som sparringspartnere for medarbejderne og kan bidrage til at udvikle deres kompetencer og dermed øge den generelle kapacitet på skolen. Med model 3 foreslås midlerne derfor anvendt til, at den enkelte skole ansætter/efteruddanner de fornødne kompetencer lokalt på egen skole. Det kan eksempelvis være en forebyggelseskonsulent, en socialrådgiver, en inklusionsvejleder, en fraværskonsulent, en overgangspædagog eller andre særlige kompetencer.

Model 3 adskiller sig fra model 2 ved, at der i model 3 ansættes/efteruddannes på den enkelte skole, således at skolen har eget lokalt indsatsteam, der eksempelvis kunne også bestå af socialpædagoger, familieterapeuter og overgangspædagoger eller andre profiler som passer til skolens lokale kontekst.

Administrationen foreslår, at midlerne afsættes til etablering af et sådant team på én skole. Det kunne eksempelvis være Trekløverskolen, som er den skole i kommunen der har det højeste socioøkonomiske indeks.

Denne model er i tråd med anbefalingerne fra Komponent i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Økonomi

Anvendes samtlige 1,75 mio. kroner til ansættelse af medarbejdere til et lokalt indsatsteam, vil der kunne ansættes cirka tre årsværk. Det skal dog bemærkes, at der vil være tale om en relativt kortvarig og midlertidig ansættelse, med mindre at midlerne for overslagsårene også udmøntes hertil.

Model 4: flere forebyggelseskonsulenter/øget tid til forebyggelseskonsulenter

Skolelederne peger på, at forebyggelseskonsulenternes tid på de enkelte skoler med fordel kan øges eller alternativt at antallet af forebyggelseskonsulenter øges. Skolelederne kan se værdi i, at forebyggelseskonsulenterne i højere grad kan tænkes ind i skolens arbejde med elevernes trivsel og skolefravær.

Det overordnede formål med forebyggelseskonsulenterne er at bidrage til at kvalificere den tidlige opsporing af børn og unge i begyndende mistrivsel. Der er i dag tre forebyggelseskonsulenter, som samlet set varetager skoleområdet fra 0. til 10. klasse. Forebyggelseskonsulenternes tid fordeles mellem skolerne baseret på den enkelte skoles behov, hvilket betyder at nogle skoler i perioder har flere forebyggelseskonsulenttimer end andre, og i andre perioder vil fordelingen være omvendt. Skolerne retter henvendelse til Center for Familie og Rådgivning, når skolen oplever behov for at en forebyggelseskonsulent indgår i et samarbejde med skolen om en elev.

Økonomi

Anvendes samtlige 1,75 mio. kroner til ansættelse af forebyggelseskonsulenter, svarer det til cirka tre årsværk. Det skal dog bemærkes, at der vil være tale om en relativt kortvarig og midlertidig ansættelse, med mindre at midlerne for overslagsårene også udmøntes hertil.

Udmøntning mellem flere modeller

I nedenstående tabel præsenteres mulige kombinationsmodeller mellem de forskellige modeller. For overblikkets skyld er model 1 i nedenstående tabel delt mellem henholdsvis opnormering – forstået som i tid, og kompetenceudvikling – forstået som i uddannelse.

Der vil være adskillige andre potentielle kombinationsmodeller, hvorfor nedenstående alene tjener som eksempel.

Inddragelse

Drøftelserne om udmøntningen af midlerne er fundet sted mellem Center for Familie og Rådgivning, Center for Børn og Skole og skolelederne. Skolelederne vil fortsat blive involveret, ligesom det anbefales, at medarbejdere og elevråd inddrages for at kvalificere de besluttede indsatser.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, idet midlerne til at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær er bevilliget i forbindelse med budget 2023-2026.

Bilag

• Bilag 1 - Uddybning af model 2 - trivselsmidler

Resume

Skole, klub og SFO skal årligt træffe beslutning om klassedannelsen på folkeskoleområdet forud for kommende skoleår. Med denne sag skal udvalget således godkende klassedannelsen på kommunens folkeskoler for skoleåret 2023/2024. Der foreslås, at der oprettes 16 0. klasser. Dette er det samme antal som i indeværende skoleår og dermed indenfor den nuværende budgetramme. Af bilag til sagen fremgår forældrenes ønsker til skoleplacering for deres børn til kommende 0. klasser i skoleåret 2023/24.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende at der i skoleåret 2023-2024:

1a: oprettes tre 0. klasser på Fjordlandsskolen.

1b: oprettes to 0. klasser på Jægerspris Skole.

1c: oprettes fire 0. klasser på Ådalens Skole.

1d: oprettes tre 0. klasser på Trekløverskolen.

1e: oprettes fire 0. klasser på Slangerup Skole.

2. Godkende klassedannelsen for 1. - 9. kl. for 2023/2024, som fremstillet i bilag 2.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Godkendt.

Referatet opdateres med sammentællinger i bilag 3.

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO skal forud for skoleårets planlægning fastlægge antallet af klasser på de enkelte klassetrin på alle kommunens folkeskoler. Det har det tidligere Uddannelsesudvalg besluttet på møde 5. december 2018 (sag 110).

Den lokale planlægning i forbindelse med kommende 0. klasser sker i februar og marts af hensyn til opstart af mini-SFO 1. maj. Det er derfor nødvendigt, at Skole, klub og SFO træffer beslutning om, hvor mange 0. klasser der skal planlægges med, med udgangspunkt i de kendte distriktsbørn og forældreønsker til de enkelte skoledistrikter. Forslaget til fordeling af antal 0. klasser baserer sig på indskrivning af børn, der blev afsluttet i januar.

Reglerne for fordeling af de indskrevne børn i kommunens folkeskoler fremgår af bilag 3 til Styrelsesvedtægt for Frederikksund Kommunes Skolevæsen (vedtaget på Byrådets møde 29. maj 2019). Her fremgår det, at: "Alle børn har efter folkeskoleloven krav på at blive optaget på distriktsskolen. Barnets bopælsadresse bestemmer, hvilket skoledistrikt barnet hører til, og altså hvilken skolebarnet vil blive tilbudt en plads på. Elever til 0. klasse optages som udgangspunkt på skolen i det distrikt, hvor de har bopæl. Der tilstræbes herefter en hensigtsmæssig placering på skolens matrikler i forhold til elevernes bopæl. Børn kan efter reglerne om frit skolevalg jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3 optages på andre skoler i kommunen. Der optages normalvis ikke børn fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover i den aktuelle klasse, dog kan Center for Børn og Skole i helt særlige tilfælde dispensere herfor.”

På møde i Skole, klub og SFO 11. januar 2023 (sag 2) har udvalget besluttet at anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der allerede i forbindelse med den aktuelle klassedannelse administreres efter det nye klasseloft der forventeligt træder i kraft til kommende skoleår. Det nye klasseloft betyder, at der ikke må indskrives flere end 26 elever i 0.-2. klasse, hvorfor det lokale klasseloft for, hvornår en skole kan afvise elever udefra tilsvarende sænkes med to til 23 for samme klassetrin.

Såfremt det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle børn, som ønsker at blive indskrevet på en anden skole end distriktsskolen, optages eleverne i følgende rækkefølge:

1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole.
2. Dernæst optages børn, som bor nærmest på den ønskede skole.
3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning.

Børn fra andre kommuner optages efter samme retningslinjer. Børn som bor i Frederikssund Kommune optages dog altid først.

Der er vedlagt tre bilag til sagen. Bilag 1 og 2 indeholder en opgørelse over antal distriktsbørn og hvordan de fordeler sig i forhold til deres skoleønsker. Bilagene varierer alene i relation til Ådalens Skole, repræsenterer to forskellige scenarier for klassedannelse af 0. klasse på Ådalens Skole. I bilag 1 er der taget udgangspunkt i, at der optages 23,3 elever i hver kommende 0. klasse på Ådalens Skole og i bilag 2 er der beregnet, at der optages 22 elever i hver 0. klasse på Ådalens Skole. Forskellen i de to scenarier er beskrevet nedenfor under Ådalens skole. Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO godkender det scenarie der er beskrevet i Bilag 1. Trekløverskolen har plads til børnene uanset scenarie.

Oprettelse af 0. klasser i skoleåret 2023/2024

I det følgende redegøres kort for søgningen til 0. klasse til hver af kommunens folkeskoler.

Fjordlandsskolen

66 børn har søgt om skolegang på Fjordlandsskolen. Heraf kommer syv børn fra andre skoledistrikter. 20 børn har specifikt søgt afdeling Skibby, 16 børn har søgt afdeling Dalby og 28 børn har søgt afdeling Skuldelev.

Af de 28 børn, som har ønsket afdeling Skuldelev, bor de seks børn i Jægerspris Skoles skoledistrikt. Det giver således to mulige scenarier specifikt for Fjordlandsskolens afdeling Skuldelev. Enten oprettes en klasse på maksimalt 25 elever på afdeling Skuldelev, hvorved Fjordlandsskolen vil skulle gå i dialog med de forældre der har ønsket afdeling Skuldelev fra Jægerspris Skoles distrikt, for at tilbyde en anden afdeling på Fjordlandsskolen. Alternativt oprettes en klasse med 28 elever på afdeling Skuldelev, hvorved alle forældre får deres matrikelønske opfyldt. Idet 28 elever i en klasse overstiger de 25 elever, som Byrådet på møde den 1. februar 2023 har besluttet at administrere efter, så vil der kun kunne oprettes en klasse med 28 elever på baggrund af en dispensation. Dette vil dog fortsat være inde for folkeskolelovens rammer, hvor der på nuværende tidspunkt kan dispenseres op til 30 elever og forventeligt efter sommerferien vil kunne dispenseres op til 28 elever i 0.-2. klasse, hvorfor der ikke kræves ekstra finansiering.

To børn har ikke ønsket afdeling, og disse placeres af skolelederen baseret på deres bopæl. Hvis de 66 elever optages vil der en gennemsnitlig klassekvotient på 22 elever på Fjordlandsskolen. Vælges det scenarie, hvor samtlige elever der har ønsket afdeling Skuldelev optager her, vil klassekvotienten blive 28 elever på afdeling Skuldelev og tilsvarende lavere på de to øvrige matrikler.

Såfremt man beslutter at dispensere og oprette en klasse med 28 elever på afdeling Skuldelev for at imødekomme alle forældres ønske, kan udvalget beslutte en tillægsfinansiering på 500.000 kroner, svarende til én pædagogstilling. Dermed vil Fjordlandsskolen have en ekstra voksen i 0. klasse på afdeling Skuldelev, hvilket giver mulighed for øget brug af eksempelvis holddannelse og undervisningsdifferentiering. Det vil muliggøre, at klassen i større dele af skoledagen kan være inddelt i mindre hold, hvilket giver bedre tid til den enkelte elev.

Jægerspris Skole

41 børn har søgt om skolegang på Jægerspris Skole. Heraf fire børn fra andre skoledistrikter. Såfremt alle elever optages vil der være en gennemsnitlig klassekvotient på 20,5 elever i hver klasse på Jægerspris Skole.

Ådalens Skole

105 børn har søgt om skolegang på Ådalens Skole, hvoraf 81 børn bor i skoledistriktet.

Ud af de 105 børn, har 24 børn fra andre skoledistrikter søgt om optagelse på Ådalens Skole. Af de 24 børn, der har søgt om optagelse, har 12 af dem søskende på skolen. Det forslås at der optages de 12 søskende, idet skolens elevtal i 0. klasse dermed kan holdes på det kommunalt fastsatte klasseloft på 23 elever. Dermed anbefales det også, at de øvrige børn fra andre skoledistrikter får afslag på optag, idet der ellers ville skulle oprettes en ekstra klasse på skolen, som skolen ikke har kapacitet til.

Hvis 93 elever, de 81 fra skolens distrikt og de 12 søskende, optages på Ådalens Skole, vil der skulle etableres fire klasser med en klassekvotient på 23,3 elever i hver klasse. Dette er beskrevet i vedlagte bilag 1.

Det er administrationens indstilling, at dette scenarie godkendes.

Alternativt skal klasseloftet på 22 elever fastholdes, hvilket ville afspejle Byrådets beslutning om at Ådalens Skole er lukket for tilgang for børn bosat uden for distriktet ved en klassekvotient på 22. Det vil betyde, at kun syv ud af 12 børn med søskende kan optages på skolen. Fem børn med søskende på Ådalens Skole vil dermed blive afslået optag. Afgørelsen om hvilke børn med søskende der skulle optages ville blive afgjort på baggrund af afstand fra bopæl til skolen. Administrationen anbefaler ikke dette scenarie, idet søskendehensynet bør veje tungt af hensyn til de berørte familier.

Trekløverskolen

59 børn har søgt Trekløverskolen. Hertil kommer, jævnfør ovenstående, 10 elever som har søgt om optag på Ådalens Skole som første prioritet, men som ikke kan optages på skolen grundet kapacitet. Disse elever vil få tilbudt skolegang på Trekløverskolen.

Såfremt de 10 elever takker ja til optag på Trekløverskolen, vil der være 69 elever til optagelse på her. Heraf vil fem børn komme fra andre skoledistrikter. 35 børn har søgt afdeling Græse Bakkeby og 18 børn har søgt afdeling Falkenborg. Seks børn har søgt skolen, men har ikke ønsket afdeling.

Af de 10 børn som afvises fra Ådalen har de fire børn ønsket afdeling Falkenborg, som anden prioritet og to børn har ønsket Græse, som anden prioritet. De sidste fire børn har ikke har ønsket afdeling. Trekløverskolens ledelse kontakter alle der ikke har ønsket afdeling, således at klassekvotienterne og forældrenes ønske går op.

Herudover er der et barn i distriktet, som endnu ikke har givet besked.

Når alle 69 elever optages vil der være to klasser på afdeling Græse Bakkeby og en klasse på afdeling Falkenborg med en gennemsnitlig klassekvotient på 23,3.

Slangerup Skole

82 børn har søgt om skolegang på Slangerup Skole. 34 børn har søgt afdeling Lindegaard og 47 børn har søgt afdeling Byvang. Herudover er der to børn i distriktet, som endnu ikke er har givet svar.

Et barn har ved indskrivning ikke angivet ønske til afdeling. Når alle elever optages, vil der være en gennemsnitlig klassekvotient på 21 elever på Slangerup Skole.

Øvrige klasser i skoleåret 2023/2024

Bilag 3 viser en opgørelse af forventede antal elever og klasser på de øvrige klassetrin i skoleåret 2023/2024, opdelt på skoler.

Fjordlandsskolen

Der anbefales to klassesammenlægninger på Fjordlandsskolen. Når kommende 7. årgang samles på afdeling Skibby fra skolens øvrige afdelinger, vil de fire eksisterende 6. klasser blive samlet til tre nye 7. klasser. Desuden anbefales det, at den kommende 2. årgang på afdeling Skibby sammenlægges fra to klasser til en klasse.

Jægerspris Skole

Det anbefales, at Jægerspris Skole fortsætter med alle nuværende klasser. Skolen vil derfor have 20 klasser i kommende skoleår, inkl. de to kommende 0. klasser.

På kommende 9. årgang vil 52 elever i tre klasser kunne sammenlægges til to klasser med 26 elever i hver klasse. Det er dog den faglige og pædagogiske vurdering, at årgangen bør blive i de nuværende klasser resten af deres skoletid, hvorfor der ikke anbefales sammenlægning på den årgang på Jægerspris Skole til kommende skoleår.

Ådalens Skole

Ådalens Skole fortsætter med alle nuværende klasser og vil derfor have 40 klasser i kommende skoleår, inkl. de fire kommende 0. klasser. Kommende 3. årgang på Ådalens Skole planlægges med tre klasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 26,7 elever.

Trekløverskolen

Der anbefales, at Trekløverskolen sammenlægger på kommende 7. årgang. Når kommende 7. årgang samles på afdeling Marienlyst fra skolens to basisafdelinger, anbefales det, at de fem nuværende 6. klasser samles i fire nye 7. klasser.

Det er desuden muligt at sammenlægge kommende 8. årgang fra fire klasser til tre klasser. Årgangen er for et år siden blevet sammenlagt i forbindelse med flytning til afdelingen Marielyst og det vil således ikke være fagligt og pædagogisk forsvarligt, at der sker klassesammenlægning igen allerede. Det anbefales derfor at kommende 8. årgang bliver i de nuværende klasser resten af deres skoletid.

Slangerup Skole

Slangerup Skole fortsætter med alle nuværende klasser og vil derfor have 36 klasser i kommende skoleår, inklusiv de fire kommende 0. klasser.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i drøftelsen af klassedannelse både for kommende 0. klasse og for skolens øvrige årgange.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de økonomiske konsekvenser af den godkendte klassedannelse præsenteres på mødet i marts.

Bilag

• Bilag 1 indskrivning 23 24
• Bilag 2 indskrivning 23 24
• Bilag 3 Klassedannelse 1-9 kl. 23 24
• Bilag 3 Klassedannelse 1-9 kl NYT.docx

Resume

Skole, klub og SFO har tidligere drøftet løsninger på kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole. På møde i Byrådet 21. december 2022 (sag nr. 258) besluttede Byrådet, at Skole, klub og SFO i forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende skolernes klassedannelse for skoleåret 2023/2024, på mødet i februar tager stilling til, om klassedannelsen nødvendiggør ekstra politisk indgriben i forhold til kapaciteten på Ådalens Skole.

Skole, klub og SFO skal derfor med denne sag træffe beslutning herom.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Der ikke etableres pavilloner på Ådalens Skole.

Beslutning

Godkendt.

Imod stemte Jørgen Bech (V) med henvisning til tidligere fremsat ønske om en midlertidig pavillionløsning på kapacitetsudfordringen, indtil tandlægeklinikken er flyttet, og lokalerne er indrettet til læringsformål.

Sagsfremstilling

Ådalens Skole har klasselokaler til at kunne have i alt 40 klasser fordelt på 0.-9. klasse. Det svarer til, at skolen maksimalt kan være firesporet, set gennemsnitligt på tværs af skolens årgange.

Ådalens Skole har allerede nu 40 klasser og udnytter dermed skolens maksimale kapacitet.

Idet det i forbindelse med klassedannelsen for kommende skoleår fremgår, at der kan oprettes fire 0. klasser, og det ikke er nødvendigt at foretage klassedeling på kommende 4. årgang, vil Ådalens Skole også i skoleåret 2023/2024 fortsat have 40 klasser. Det er det samme antal klasser som i indeværende skoleår, og som skolen har klasselokaler til, hvorfor administrationen anbefaler, at der ikke investeres i at opsætte eventuelle pavilloner for skoleåret 2023/2024.

På længere sigt vil både byggeriet af en ny skole i Vinge, byggeriet af klub ved Ådalens Skole samt den forventede udflytning af tandklinikken fra Ådalens Skole frigive kapacitet på skolen. Skolebyggeriet i Vinge forventes færdiggjort til skoleåret 2027/2028, hvormed elever fra Vinge og omegn vil høre til Vinge Skole og ikke Ådalens Skole. Dermed vil skolens eksisterende kapacitet bedre modsvare skolens elevgrundlag. Med budget 2023 blev det besluttet, at der skal bygges en ny klub i den sydlige del af Frederikssund by, nærmere bestemt ved Ådalens Skole med nærhed til grønne områder og Idrætsbyen. Planlægningsprocessen påbegyndes i 2024. Fraflytningen af tandklinikken behandles i Social og Sundhed primo 2023 og efter en beslutning herom vil en ombygning til undervisningsformål tage estimeret 12 måneder. Lokalerne vil forventeligt tidligst kunne tages i brug til skoleåret 2024/2025 og vil frigive kapacitet svarende til fire undervisningslokaler.

Omkostninger ved en eventuel pavillonløsning

En eventuel pavillonløsning med to ekstra klasser med toiletter, gange og depoter vil koste 3,07 mio. kr. i alt for et år, 3,45 mio. kr. i alt for to år og 3,84 mio. kr. i alt for tre år. Jævnfør sag 121 på møde i Skole, klub og SFO 6. december 2022.

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke i budget 2023-2026 er afsat økonomi til en eventuel pavillonløsning, hvorfor midler hertil vil skulle findes gennem en væsentlig omprioritering indenfor udvalgets ramme.

Som det fremgår af sag 13 vedrørende udgifter til det specialiserede undervisningsområde, er der et betragteligt merforbrug på dette område, som i udgangspunktet også skal håndteres inden for eksisterende ramme.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det indstilles, at der ikke etableres pavilloner på Ådalens Skole.

Resume

Byrådet besluttede 2. marts 2022, at der under sundhedspolitikkens tema Mental sundhed skal udarbejdes en handleplan for forebyggelse af ensomhed og fremme af fællesskaber (jf. sag nr. 43). I denne sag forelægges første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber, som er godkendt af Social og sundhed 19. januar 2023 (sag nr. 6). Indholdet i handleplanen vedrører også andre fagudvalgs områder, hvorfor Social og sundhed besluttede, at handleplanen sendes i høring. Handleplanen er sendt i høring hos Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; Job, erhverv og kultur; samt Skole, klub og SFO. Herefter forelægges Social og sundhed handleplanen til endelig godkendelse i marts 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber.

Beslutning

Drøftet.

Skole, klub og SFO finder det målrettede arbejde for at få flere børn og unge med i fællesskaber afgørende - ikke mindst de almene fællesskaber i dagtilbud, skole, klub og SFO har betydning. Der er på børne- og ungeområdet flere initiativer i gang, herunder realisering af klubstrategien, den kommende strategi for tidlig, forebyggende indsats mv.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken har fokus på tre temaer: 1) Mental sundhed; 2) Sundhedsfremme og forebyggelse; og 3) Det nære sundhedsvæsen. Politikken skal realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer.

Andelen af danskere med dårlig mental sundhed stiger, og især føler mange danskere sig ensomme. De nyeste tal fra 2021 viser, at én ud af ni borgere i Frederikssund Kommune på 16+ år føler sig ensom. Oplevelsen af at være ensom er ofte relateret til følelser af at være ulykkelig, stå alene, være ude af stand til at handle og savne nærvær med andre. Når borgere oplever at føle sig ensomme, kan det derfor gå ud over deres trivsel og livskvalitet, ligesom de har øget risiko for at udvikle en række sygdomme.

Administrationen har på baggrund af rammen for handleplanen (vedtaget af Social og sundhed 31. marts 2022, sag nr. 36) udarbejdet vedlagte første udkast til Handleplan for flere i fællesskaber. Udkastet til handleplanen er godkendt af Social og sundhed 19. januar 2023 (sag nr. 6).

Handleplanen sættes op grafisk som en plakat i A2-format, så den er let tilgængelig og synlig, hvor medarbejderne færdes. Handleplanen er således udarbejdet i et kort, visuelt og overskueligt format med en forside og en bagside. På forsiden findes formål og målsætninger, mens baggrund, fokusområder, indsatser og implementering fremgår af bagsiden. Derved er det nemt at få et overblik over indholdet i handleplanen. Handleplanen er den første handleplan under Sammen om sundhed, og med denne handleplan lægges der derfor op til et fælles koncept for alle handleplaner under Sammen om sundhed.

Handleplanens formål er at skabe en fælles retning for arbejdet med at give flere borgere mulighed for at blive en del af positive fællesskaber i de kommende år. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kulturlivet, idrætslivet, patientforeninger m.fl. samt kommunens medarbejdere. Handleplanen gennemføres i perioden 2023-2024 og dækker alle aldersgrupper i kommunen. Det målbare mål med handleplanen er at nedbringe andelen af borgere, som føler sig ensomme, til syv procent. Det vil sige, at det har samme niveau som før Covid-19-pandemien. Det skal ske inden 2025, hvor næste regionale sundhedsprofil gennemføres. Der er således tale om et ambitiøst mål.

Handleplanen opererer med tre forskellige fokusområder: 1) forebygge ensomhed; 2) tidlig målrettet indsats mod ensomhed; og 3) støtte til ensomme. Den inddragende proces forud for udarbejdelsen af handleplanen har vist, at både borgere, foreninger og medarbejdere savner et bedre overblik over de mange aktiviteter og tilbud i kommunen, hvorfor handleplanen har fokus herpå.

Næste skridt: Bred involvering på tværs af kommunen

Kommunens medarbejdere vil de kommende to år arbejde med relevante indsatser i handleplanen, fx øge synligheden af eksisterende tilbud via kommunens hjemmeside, Facebook-side mv. Administrationen vil følge op med en evaluering. Medarbejderne vil blandt andet bringe handleplanen ind i de fora, som allerede drøfter muligheden for fællesskaber og forebyggelse af ensomhed blandt forskellige målgrupper. Det gælder fx Folkeoplysningsudvalget, idræts- og kulturlivet, de frivillige sociale foreninger, patientforeninger, aftenskoler, skole- og forældrebestyrelser og Seniorrådet. Der gives en status på gennemførsel af aktiviteter i handleplanen primo 2025. Målet evalueres i forbindelse med lancering af den næste regionale sundhedsprofil i 2025.

Behandlingsplan og lancering

Første udkast til handleplanen er sendt til drøftelse i Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; Job, erhverv og kultur samt Skole, klub og SFO på deres møder i februar 2023. Derefter forelægges Social og sundhed den reviderede handleplan i marts 2023 med henblik på godkendelse. Handleplanen vil blive lanceret i forbindelse med den ene af de tre FrederiksSund Dage, som handler om Flere i fællesskaber den 21. marts 2023.

Inddragelse

Der har undervejs været en bred inddragelse på tværs af kommunen for at indsamle input til handleplanen:

1. Kick-off for Sammen om sundhed, hvor borgere, medarbejdere og politikere gav input til blandt andet temaet Mental sundhed.

2. Workshop for medarbejdere og forskellige institutioner, blandt andet Musikskolen og Bibliotekerne, med drøftelse af udfordringer og mulige tiltag i forbindelse med fællesskaber.

3. Møder med en kirke, to brugerstyrede aktivitetscentre for seniorer og tre foreninger for at kvalificere idéer fra workshops. De tre foreninger er udvalgte foreninger, som har fokus på de målgrupper, som kan have sværere ved at finde fællesskaber.

Det samlede billede fra inddragelsesprocessen er, at Frederikssund Kommune har et rigt fritids-, kultur- og foreningsliv med mange muligheder for fællesskaber. Dog efterspørges mere synlighed og et bedre overblik over de eksisterende tilbud. Det gælder både blandt borgerne og blandt de medarbejdere, som i hverdagen møder borgere, der har brug for hjælp til at finde tilbuddene.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

• Forside til plakat med Handleplan for flere i fællesskaber
• Bagside til plakat med Handleplan for flere i fællesskaber

Resume

Den 26. og 27. januar 2023 afholdte KL sin årlige kommunalpolitiske konference på børne- og ungeområdet, "KLs Børn & Unge Topmøde 2023", i Aalborg. Her mødtes kommunalpolitikere, forvaltningsdirektører- og chefer, fagpersoner og andre interesserede på hele 0-18-årsområdet under overskriften "Trivsel og stærke børnefællesskaber".

Fra Frederikssund Kommune deltog de to relevante udvalg; Skole, klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse. Desuden deltog fællestillidsrepræsentanter fra DLF, BUPL og FOA samt direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, centerchefen for Børn og Skole og centerchefen for Familie og Rådgivning. Med denne sag bedes udvalget drøfte udbyttet af topmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte udbyttet af dette års Børn- og Ungetopmøde.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

KL afholder årligt et Børn og Unge Topmøde med det formål at facilitere politiske drøftelser, faglige oplæg og debatter om de temaer der præger børne- og ungeområdet på landsplan. Ved dette års topmøde var fokus på den stigende mistrivsel som børn og unge oplever - både i deres skoleliv og i deres fritidsliv samt den øgede segregering, hvorved flere og flere elever segregeres til undervisningstilbud væk fra deres lokale almene skole. Op mod 20 procent af børn og unge har særlige behov og mere end fem procent går i specialtilbud.

Næsten alle børn i Danmark går i dagtilbud. Det giver en unik mulighed for at skabe gode rammer for, at alle børn trives allerede fra de er små. Desværre stiger behovet for specialtilbud og -indsatser også på dagtilbudsområdet. Det kalder på opmærksomhed – for ingen børn bør opleve en dårlig start på livet. Når børnene forlader børnehaven, møder de en grundsten i børn og unges liv i Danmark - nemlig folkeskolen. Det er i høj grad her, de udvikler sig, lærer og får mod på ungdomslivet. Alle børn og unge skal opleve en folkeskole, der møder dem, der hvor de er og formår at løfte dem – også i specialtilbuddene. Folkeskolen skal være folkets skole. Den skal have sammenhængskraft og mangfoldighed og her skal børn og unge opleve at mennesker kan have forskellige ressourcer og udfordringer i kortere eller længere tid, men at man på trods af det, stadig hører til i fællesskabet.

At sikre fællesskaber, trivsel og udvikling for alle børn og unge kræver et tæt samarbejde mellem alle niveauer – fra institution til politiker. Og det kommunale ejerskab er afgørende for, at man lykkes med opgaven. Det var fokus på dette års topmøde, hvor muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre, at ingen børn går gennem livet, uden at trives og være en del af stærke fællesskaber, blev belyst og drøftet.

Med denne sag bedes Skole, klub og SFO drøfte udbyttet af dette års topmøde, herunder væsentlige opmærksomhedspunkter i relation til fremtidige indsatser på Skole, klub og SFOs område. Vedlagt denne sag, og som inspiration til Skole, klub og SFOs drøftelse, er programmet for topmødet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Program Børn-og Ungetopmøde 2023

Resume

Center for Børn og Skole har i 2. halvår 2022 evalueret tiltaget Fokuseret indsats for bedre overgange og sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Et tiltag, der blev sat i gang pr. 1. marts 2021.

Evalueringen tegner et billede af, at tiltaget på nuværende tidspunkt i delvist opfylder sit formål om at skabe bedre overgang fra dagtilbud til mini-SFO/skole, ligesom evalueringen synliggør et potentiale for at styrke tiltaget.

Børn, familier og forebyggelse har på møde 18. januar 2023 besluttet, at administrationen i samarbejde med dagtilbud og skoler skal arbejde videre med implementering af tiltaget med udgangspunkt i evalueringens resultater. Sagen fremsendes hermed til Skole, klub og SFOs orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede ved aftale af 28. oktober 2019 om budget 2020-2021 at styrke arbejdet med den tidlige indsats i dagtilbud og skoler. Et af initiativerne var tiltaget Fokuseret indsats for bedre overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole på almenområdet. En tiltag, som blev sat i gang pr. 1. marts 2021.

Byrådet besluttede i forbindelse med aftale af 17. september 2021 om budget 2022-2025, at der skal igangsættes en evaluering af tiltaget i 2022. Ved udmøntning af budgetaftale 2022 besluttede Opvækstudvalget 30. november 2021, at der, indtil evalueringen foreligger, fortsat skal være en overgangspædagog til hver klasse med det nuværende antal timer pr. klasse.

Med tiltaget er der allokeret ressourcer til, at en del af special- og udviklingspædagogernes arbejde bliver målrettet det sidste år af børnenes tid i dagtilbud samt i mini-SFO (maj-juni) og i det første skoleår (0. klasse). I den funktion har special- og udviklingspædagogerne betegnelsen ’overgangspædagoger’. Der er knyttet en overgangspædagog til hver 0. klasse med et fast antal timer. Der er i indeværende skoleår oprettet 17 0. klasser og dermed er der på nuværende tidspunkt 17 special- og udviklingspædagoger, der også har funktion som overgangspædagoger.

Formålet med evalueringen

Center for Børn og Skole har i 2. halvår 2022 evalueret, om Fokuseret indsats for bedre overgange og sammenhæng mellem dagtilbud og skole opfylder sit formål om at skabe bedre overgang og sammenhæng mellem dagtilbud, mini-SFO og skole. Evalueringen belyser også, om der er behov for at ændre i den nuværende fordeling af ressourcer.

Evalueringen lægger op til, at PPR sammen med dagtilbud, mini-SFO og skole arbejder videre med evalueringens resultater, herunder justeringer eller ændringer, som evalueringen peger på. Resultaterne af evalueringen skal være med til at styrke Frederikssund Kommunes arbejde med at sikre gode overgange og sammenhæng i alle børneliv. Det er beskrevet som et udviklingsområde i Børne- og Ungepolitikken.

Evalueringens resultater

På baggrund af de indsamlede data er det Center for Børn og Skoles vurdering, at tiltaget på nuværende tidspunkt delvist opfylder sit formål om at skabe bedre overgange og sammenhæng mellem dagtilbud og mini-SFO/skole.

Tiltaget vurderes at være særligt værdifuldt for børn med særlige behov, fordi overgangspædagogerne bringer kendskab om børnene med sig fra arbejdet i dagtilbuddene som special- og udviklingspædagoger. Overgangspædagogerne løfter i kraft af deres specialpædagogiske kompetencer kvaliteten i mini-SFO og skole til gavn for det enkelte barn og børnefællesskabets deltagelsesmuligheder.

Det vurderes, at tiltaget på nuværende tidspunkt ikke skaber en ensartet praksis på tværs af kommunens dagtilbud, mini-SFO og skoler omkring arbejdet med overgange til gavn for alle børn. Vurderingen bygger på, at der ikke sker en systematisk opsamling og deling af viden om skoleparathed og skoleforberedende arbejde mellem dagtilbud, mini-SFO, skoler og forældre, som bliver brugt systematisk i arbejdet med at skabe bedre overgange. Det fremstår i evalueringen som, at det i høj grad er den enkelte overgangspædagog, der sammen med det pædagogiske personale lokalt definerer indholdet i arbejdet med overgange.

Evalueringen peger derudover på følgende:

• Dagtilbuddenes arbejde med skoleforberedelse er delvist koblet til overgangspædagogernes arbejde. Dagtilbuddene giver udtryk for, at behovet for støtte fra special- og udviklingspædagogerne er større end behovet for overgangspædagogerne i form af fx vejledning og medvirken i den skoleforberedende praksis.

• Der sker ikke en systematisk kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø. Overgangspædagogerne yder sparring i mini-SFO og til børnehaveklasselederne om metoder samt om enkelte børn og børnegruppen.

• Den nuværende faste timefordeling for overgangspædagogerne i mini-SFO og skole opleves ufleksibel og uden mulighed for at fordele timerne efter de lokale behov.

• Overgangspædagogernes rolle er ikke tilstrækkelig tydelig for dagtilbud, mini-SFO, skole samt overgangspædagoger.

• Behov for tydeligere ledelse af indsatsen samt et tættere og mere systematisk samarbejde på ledelsesplan omkring overgangspædagogernes rolle.

• Mangel på systematik og ensartethed omkring, hvordan der i Frederikssund Kommune bliver arbejdet med overgangspædagogik på tværs af dagtilbud og skoler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er et relativt nyt tiltag (knapt 2 år), som fortsat er under opbygning.

Den samlede evaluering er vedlagt som bilag.

Børn, familier og forebyggelse skal på mødet drøfte evalueringens resultater, herunder udvælge elementer, der ønskes belyst i arbejdsgruppen.

Den videre proces

Administrationen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at arbejde videre med elementerne i evalueringen for derigennem at styrke ordningen. Arbejdsgruppen vil dels arbejde videre med de konkrete udfordringer, som evalueringen synliggør, ligesom arbejdsgruppen skal arbejde videre med at udvikle en generel systematik om overgangsarbejdet. Arbejdsgruppen foreslås sammensat af repræsentanter fra henholdsvis PPR, dagtilbud, mini-SFO og skole. Arbejdsgruppen udarbejder i løbet af 2023 et oplæg med forslag til justeringer, som forelægges for Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO ultimo 2023.

Administrationen foreslår, at arbejdsgruppen især har fokus på følgende punkter:

• Forslag til en fælles ramme for Frederikssund Kommunes arbejde med overgangspædagogik fra dagtilbud til mini-SFO og skole.
• Fordeling og anvendelse af overgangspædagogernes ressourcer og kompetencer, herunder den nuværende struktur med én fast overgangspædagog pr. 0. klasse og tydelighed om overgangspædagogernes rolle i henholdsvis dagtilbud, mini-SFO og skole.
• Overgangspædagogernes dobbelte rolle i dagtilbuddet som både special- og udviklingspædagog samt overgangspædagog.
• Organisering af tiltaget, herunder samarbejde mellem de forskellige aktører.

Metode og data

Evalueringen er gennemført ved fokusgruppeinterview med deltagelse af pædagogiske ledere fra henholdsvis dagtilbud og almene skoler samt overgangspædagoger, børnehaveklasseledere og pædagoger i mini-SFO. Formålet med evalueringen har i første omgang været at få viden om de fagprofessionelles oplevelser med indsatsen. Der er derfor ikke gennemført interview med forældre og/eller børn om deres oplevelser.

Specialskolerne er ikke omfattet af evalueringen, idet der ikke er tilknyttet overgangspædagoger. Der sker for det enkelte barn, der starter i 0. klasse på specialskolerne, en anden tæt og opfølgende dialog mellem forældre, dagtilbud, skole og PPR i overgangen fra dagtilbud til skole.

Datagrundlaget dækker interviewdeltagernes oplevelser og perspektiver på tiltaget gennem to mini-SFO-forløb i henholdsvis 2021 og 2022, et fuldt forløb i 0. klasse i skoleåret 2021/2022 samt i 0. klasse fra august-december i skoleåret 2022/2023. Evalueringsrapporten beskriver evalueringens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Inddragelse

Overgangspædagoger samt pædagogiske ledere og pædagogisk personale i henholdsvis dagtilbud, mini-SFO og på distriktsskolerne har deltaget i evalueringen, og de har haft mulighed for at kommentere på resultaterne.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat af 29. oktober 2020 med beskrivelse af Fokuseret indsats for bedre overgang og sammenhæng imellem dagtilbud og skole (forelagt til orientering for henholdsvis Uddannelsesudvalget 2. december
• Notat af 16. marts 2021 med beskrivelse af samarbejdsgrundlag mellem special- og udviklingspædagog, skole og mini-SFO.
• Notat af 16. marts 2021 med Funktionsbeskrivelse for special- og udviklingspædagoger med funktion i skolen.
• Notat om Pejlemærker for den gode brobygning
• Rapport om evaluering af Fokuseret indsats for bedre overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skol

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Orientering om 10. klasse
• Sager på vej 2023

Bilag

• Sager på vej 2023_SKS februarmøde

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.