Skole, klub og SFOs møde den 08. marts 2023

Beslutning

Godkendt.

Resume

I denne sag præsenteres Skole, klub og SFO for resultaterne af Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022. Ungeprofilundersøgelsen giver et indblik i de unges virkelighed. Resultaterne omfatter bl.a. de unges trivsel, deres brug af rusmidler, risikoadfærd, og kriminalitet. På mødet vil Jacob Jørgensen, leder af Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse præsentere undersøgelsens resultater. Sagen er sideløbende sendt til orientering i Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ungeprofilundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 12-30 år. Undersøgelsen har fokus på unge under uddannelse med det formål at skabe aktuel viden om disse unges trivsel, sundhed, livsopfattelse og livssituation samt at bidrage til at styrke den forebyggende indsats. Ungeprofilundersøgelsen gennemføres hvert andet år og besvares af elever i folkeskolens udskoling og elever på Campus (Frederikssund Gymnasium & HF og U/NORD).

Undersøgelsen består af to spørgeskemaer – et udskolingsskema henvendt til elever i 7.-9. klasse og et ungeskema henvendt til elever over 15 år, der er på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Frederikssund Kommunes ungeprofilundersøgelse er baseret på svar fra ca. 1404 unge, hvoraf 850 elever fra udskolingen og 554 fra Campus (Frederikssund Gymnasium & HF og U/NORD) har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten kan ikke oplyses, da antallet af elever, der har modtaget spørgeskemaet ikke fremgår af rapporten. Det er frivilligt om den unge vil besvare spørgeskemaet, og deres svar er helt anonyme.

Undersøgelsen tager afsæt i følgende syv temaer:

• Trivsel
• Digital trivsel & seksuel adfærd
• Alkohol
• Andre rusmidler
• Sundhed
• Kriminalitet
• Tiden med Corona

Ungeprofilundersøgelsen er en selvrapporteringsundersøgelse. Det betyder, at de unge selv rapporterer deres svar. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på en given dag. Undersøgelsen giver udelukkende et øjebliksbillede af, hvordan den unge opfatter sin egen situation. Det er derfor svært at drage absolutte konklusioner ud fra tallene i Ungeprofilundersøgelsen.

Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen peger på tværs fra udskolingseleverne og elever på Campus på følgende tendenser:

Der er en tendens til, at flere unge oplever at være ensomme.

Der er en tendens til, at de unges kommunikation med hinanden opleves som værende blevet hårdere.

Der er en tendens til, at flere unge har prøvet at være fulde. Der er samtidig flere unge end tidligere, der afholder sig helt fra alkohol.

Der er en tendens til, at færre unge ryger tobak flere gange om ugen eller hver dag. Resultaterne fra eleverne på Campus viser at færre ryger hash eller bruger andre stoffer. Hos eleverne i udskolingen ses der en mindre stigning i forbruget af hash.

Der er en tendens til, at flere elever på Campus er blevet mindre risikovillige, når det kommer til kriminalitet. Modsat er flere elever i udskolingen blevet mere risikovillige.

Ungeprofilundersøgelsen blev sidst udarbejdet i 2019/2020, og resultaterne derfra kan sammenlignes med den nye undersøgelse fra 2021/2022, hvilket kan give et billede af unges udvikling i Frederikssund Kommune. Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse varetager denne undersøgelse. Resultaterne i Ungeprofilundersøgelsen giver mulighed for at målrette lokale indsatser på baggrund af de udfordringer undersøgelsen påpeger.

Administrationen gør opmærksom på, at resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen 2021/2022 kan være påvirket af restriktioner i forbindelse med COVID-19, som fx nedlukninger af skole og fritidsklubber.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oplæg 2023 Skole, klub og SFO - campus
• Oplæg 2023 Skole, klub og SFO

Resume

Med denne sag forelægges ressourcetildelingen til kommunens almene folkeskoler på baggrund af antal godkendte klasser i kommende skoleår, og de deraf forventede udgifter i 2024 i forhold til den samlede undervisningsramme. I alt skal skolerne have tildelt 296,62 årsværk som følge af den klassebaserede tildelingsmodel og løft af folkeskolen i skoleåret 2023/2024. Som følge af færre klasser i kommende skoleår end i skoleåret 2022/2023 forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2024 og frem.

På baggrund af anbefalinger fra Komponent i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber indstilles det ligeledes at udmønte 12,5 mio. kr. til skolerne fra det centrale specialundervisningsbudget, i skoleåret 2023/2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ressourceudmeldingen for skoleår 2023/2024 til de fem almen folkeskoler godkendes.
2. Der indarbejdes en korrektion til budgetudgangspunktet på -3,4 mio. kr. i 2024-2027 i forbindelse med budget 2024-2027 som følge af færre klasser i kommende skoleår.
3. Der udmøntes 12,5 mio. kr. til de fem almene folkeskoler fra specialundervisningsbudgettet for skoleåret 2023/2024.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Anbefales. Skole, klub og SFO ønsker et notat, som uddyber denne del af ressourcetildelingen. Notatet vedhæftes sagen til Økonomudvalget og Byrådet. Udvalget ønsker i forbindelse med budgetopfølgninger en særskilt opfølgning på denne del af ressourcetildelingen, både på økonomi og faglige tiltag mhp. evaluering i udvalget forud for ressourcetildeling til almen folkeskole for skoleåret 24/25.

Sagsfremstilling

Ultimo 2018 blev en ny økonomisk styringsmodel for Frederikssund Kommunes folkeskoleområde besluttet politisk. Styringsmodellen er en klassebaseret tildelingsmodel, som indebærer, at Skole, klub og SFO én gang om året skal tage stilling til at tilpasse ressourcetildelingen på folkeskoleområdet i takt med faldende/stigende elevtal/klasser.

Som en del af den klassebaserede tildelingsmodel, skal Skole, klub og SFO en gang årligt godkende antal klasser for næstkommende skoleår, på baggrund af indstilling fra skoleledergruppen og Center for Børn og Skole. Disse blev godkendt på møde 8. februar 2023 (sag 15).

Nærværende sag omhandler derfor ressourcetildeling til kommunens folkeskoler og de deraf forventede udgifter i 2024 på baggrund af antal godkendte klasser for det kommende skoleår, i forhold til den samlede undervisningsramme i 2024.

Herudover omhandler sagen udmøntning af decentrale midler til skolerne fra specialundervisningsbudgettet i skoleår 2023/2024, således at skolerne i højere grad selv har mulighed for at tilrettelægge tilbud, som tilgodeser de almene læringsfællesskaber.

Ressourcetildeling

Ud fra de beskrevne forudsætninger i bilag 1 tildeles følgende ressourcer til undervisning til de fem almene folkeskoler:

Tabel 1: Ressourceudmelding skoleår 23/24 (se bilag "Ressourcetildeling skoleår 23-24) inkl. Løft af folkeskolen (også vedlagt som bilag)

Det vil sige, at der i alt tildeles 296,62 årsværk til skolerne. I forhold til skoleåret 2022/2023, hvor der blev tildelt 307,77 årsværk ud fra den klassebaserede tildelingsmodel og midler til løft af folkeskolen, betyder det en reduktion på 11 årsværk. Dette skyldes, at antallet af klasser er faldet fra 165 i skoleåret 2022/2023 til 159 i skoleåret 2023/2024. Herudover kan nævnes, at elevtallet er faldet med 26 elever fra 3.464 elever i skoleåret 2022/2023 til 3.438 elever i skoleåret 2023/2024.

Forventede udgifter til ressourceudmeldingen i forhold til den samlede undervisningsramme

Til folkeskoleundervisning er der i alt en ramme på 181,9 mio. kr. inkl. midlerne til løft af folkeskolen i 2024.

Ressourceudmeldingen og løft af folkeskolen svarende til de 296,62 årsværk koster for skoleåret 2023/2024 175,6 mio. kr. i 2024. Dette giver samlet følgende overskud i forhold til den samlede undervisningsramme for 2024:

Tabel 4: Økonomi almen området 2024 (også vedlagt som bilag)

I 2024 er der således et overskud på 6,5 mio. kr. i forhold til den samlede ramme for almen området.

Finansieringsbehov til Privat/friskoler, efterskoler og mellemkommunale

I 2024 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler, efterskoler og skoler i andre kommuner. Der forventes et merforbrug på samlet 3,0 mio. kr.

Tabel 5: Finansieringsbehov (også vedlagt som bilag)

Merforbruget skyldes primært at der er sket en forøgelse af taksten til privat/friskoler til staten og samt at der er en større andel af elever i skoler i andre kommuner, der modtager specialpædagogisk støtte i almen klasserne, end forventet. For yderligere forklaring se bilag 1.

Økonomiske konsekvenser

I alt medfører ressourcetildelingen og reguleringen et overskud på skoleområdet på 3,4 mio. kr. (6,4 – 3 mio. kr.) i 2024.

Tabel 6: Økonomiske konsekvenser (også vedlagt som bilag)

Der skal jf. styringsmodellen på folkeskoleområdet tages politisk stilling til, hvordan disse midler skal anvendes i 2024.

Det indstilles, at mindreforbruget i 2024-2027 på 3,4 mio. kr. indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2024-2027 og tilføres dermed kommunekassen jf. Byrådets økonomiske politik.

De økonomiske konsekvenser i 2023 som følge af ovenstående ressourcetildeling håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

Udmøntning af decentrale midler til skolerne

Det samlede budget til specialundervisning har indtil nu ligget centralt, og der har ikke været udmøntet budget til denne opgave til skolerne.

På Skole, klub og SFO's møde 10. august 2022 blev der igangsat en analyse af specialundervisningsområdet, foretaget af kommunernes udviklingscenter Komponent. Analysen er nu færdig og indeholder en række prioriterede anbefalinger, der på længere sigt både vil skabe fundamentet for stærkere læringsfællesskaber til gavn for børns trivsel og nedbringe udgifterne til området. Under temaet ”Tildelings- og styringsmodel” anbefales på baggrund af analysen, at Frederikssund Kommune overgår til en tildelingsmodel, som i højere grad end den nuværende understøtter økonomisk mulighed for yderligere udvikling af stærke inkluderende almenmiljøer – og dermed en reduktion af segregeringsgraden (sag nr 12, bilag 1, møde 8. februar 2023 i Skole, klub og SFO).

I forbindelse med arbejdet omkring udmøntning af Komponents anbefalinger foreslår administrationen med denne sag allerede fra skoleåret 2024/2024 at udmønte en del af de centrale specialundervisningsmidler til skolerne. Dette for at skolerne i højere grad og indenfor egen ramme har mulighed for at tilrettelægge tilbud, der retter sig mod det samlede læringsmiljøet og ikke nødvendigvis den enkelte elev.

Per 1. februar er der udgifter til støttetimer på almenskolerne svarende til 12,5 mio. kr. Efter drøftelse med skolelederne anbefales det, at midlerne i første omgang udmøntes ud fra det faktiske tildeling til skolerne, jævnfør nedenstående tabel 7.

Tabel 7: Udmøntning decentrale midler (også vedlagt som bilag)

Der vil forventeligt hen imod skoleåret 2024/2025 i forbindelse med udmøntning af Komponents anbefalinger være behov for at se på optimering af processer og økonomiske styringsmodeller, så der skabes sammenhæng til de faglige løsninger. For en uddybende sammenhæng til Komponents analyse og anbefalinger se da bilag 1.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen for skoleår 23/24 samt udmøntningen af de decentrale midler fra det centrale specialundervisningsbudget.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser af mindreforbruget på 3,4 mio. kr. i 2024 og frem, som følge af færre klasser, indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2024-2027.

Udmøntningen af de 12,5 mio. kr. til skolerne reducerer det centrale specialundervisningsbudget, men holdes indenfor rammen.

Bilag

• Ressourcetildeling skoleår 23-24
• Bilag 1
• Tabel 1 Ressourceudmelding skoleår 2324 inkl. løft af folkeskolen
• Tabel 4 økonomisk almen området 2024
• Tabel 5 Finansieringsbehov
• Tabel 6 Økonomiske konsekvenser
• Tabel 7 udmøntning decentrale midler

Resume

Administrationen forventer et merforbrug på specialundervisningsområdet på mellem 10 og 15 mio. kr. i 2023. Nærværende sag indeholder forslag til handlinger, som kan imødegå det forventede merforbrug og sikre budgetoverholdelse på specialundervisningsbudgettet i 2023. Skole, klub og SFO skal med denne sag beslutte en løsning, som kan sikre budgetoverholdelse i 2023.

Sagen har været drøftet på møde 8. februar. Her besluttede Skole, klub og SFO at udsætte sagen med henblik på at få forelagt yderligere forslag til finansiering af det forventede merforbrug, hvorfor sagen forelægges igen. Indholdet i den oprindelige sag fra møde 8. februar forefindes i sagens bilag. Beskrivelse af udfordring samt scenarie A, B og C er uændret i forhold til den tidligere forelagte sag. I nedenstående sagsfremstilling forefindes alene de yderligere forslag til finansiering, som udvalget ønskede forelagt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte besparelsesforslag svarende til 8 mio. kr. med det formål at finansiere en del af merforbruget på den samlede ramme for Skole, SFO og klub i 2023.

Beslutning

Skole, klub og SFO godkendte besparelsesforslag svarende til 2 mio. kr. grundet færre børn i SFO (forslag nr. 1).

Kenneth Jensen (A) stillede forslag om derudover at godkende besparelsesforslag svarende til 4.575.584 kr. (forslag nr. 2, 3, 4, 7, 9 og 11 samt reduktion i antal medarbejdere på specialskolerne på 2 %)

For stemte: Kenneth Jensen (A)

Imod stemte: Jørgen Bech (V), Anna Poulsen (F), Charlotte Drue (løsgænger) og Kirsten Weiland (N).

Kirsten Weiland (N) stillede forslag om derudover at godkende besparelsesforslag svarende til 5.235.584 kr. (forslag nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 11 samt reduktion i antal medarbejdere på specialskolerne på 2 %)

For stemte: Kirsten Weiland (N)

Imod stemte: Jørgen Bech (V), Anna Poulsen (F), Charlotte Drue (løsgænger) og Kenneth Jensen (A).

Jørgen Bech (V) stillede forslag om, at det netop godkendte budget 2023 genåbnes mhp. at tilføre folkeskoleområdet minimum 6 mio. kr. for at finansiere en større del af det forventede merforbrug på udvalgets ramme i 2023.

For stemte: Jørgen Bech (V), Anna Poulsen (F) og Charlotte Drue (løsgænger)

Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N) udlod at stemme.

Forslaget tiltrådt.

Sagsfremstilling

Ved behandlingen i februar måned ønskede udvalget at få belyst yderligere forslag til at imødegå det forventede merforbrug.

Desuden ønskede udvalget en tydeliggørelse af, hvorfor midlerne fra færre klasser i skoleåret 2023/2024 ikke medfører et mindreforbrug i 2023. Forklaringen på dette er, at der ganske rigtigt oprettes færre klasser, seks færre klasser, i skoleåret 2023/2024 i forhold til skoleåret før. Dette genererer isoleret set et mindreforbrug i 2024 på 3,4 mio. kr., jævnfør sag nr. 24 på dette møde. I 2023 har dette mindreforbrug dog kun effekt på en del af året, nemlig fra august til december 2023, fordi skoleår regnes anderledes end kalenderår. Oveni dette er der også et merforbrug på privatskoler og i høj grad på mellemkommunale elever. Dette medfører samlet set et merforbrug på 0,7 mio. kr. i 2023, når ressourcetildelingen til skoleåret 2023/24 er udmøntet.

Yderligere forslag til besparelse

Skole, klub og SFO anmodede som beskrevet ovenfor, administrationen om at fremlægge yderligere forslag til besparelser. Disse er beskrevet nedenfor og kan opdeles to hovedgrupper:

1. Økonomi afsat til øremærkede indsatser på skoleområdet

2. Muligheder for at en evt. besparelse på decentrale enheder også sker på specialtilbud og specialskoler, herunder KKR finansierede institutioner.

Forslag inden for hver af de to hovedgrupper præsenteres nedenfor i hvert sit afsnit.

Ad. 1 Økonomi afsat til øremærkede indsatser på skoleområdet

Nedenstående tabel indeholder alle forslag fra scenarie A-C, undtagen klassesammenlægning på Jægerspris Skole, da klassedannelsen for kommende skoleår blev vedtaget på mødet i februar.

Beløbene er justeret for forslag 2, 3, 4 og 5. Forslag 12, 13 og 14 er nye i forhold til sagsfremstillingen i februar. Forslag 1 samt 6-11 er uændret i forhold til sagen fra februar. Kommentarer til de enkelte forslag fremgår under tabellen.

Til orientering har administrationen også undersøgt muligheden for at inddrage MakerVærket som mulig bidrager til finansiering af besparelser. Grundet forpligtelser der relaterer sig til den fondsbevilling fra Villumfonden, som medfinansierer MakerVærket, er det ikke muligt at lave besparelser på MakerVærket i 2023. Fonden vil dog kunne ansøges om, at Frederikssund Kommune inden for projektets rammer ikke uddanner flere Makervejledere, men i stedet anvender den afsætte tid til at de eksisterende vejledere, vejleder deres kollegaer og dermed bidrager til at implementere Maker-didaktikken yderligere på alle skolerne.

I relation til ovenstående tabel, bemærkes følgende detaljer:

1. Der forventes færre indmeldte børn i SFO end antaget i demografireguleringen, udmøntet i 2023. Et estimat er et mindreforbrug på to mio. kr.

2. Center for Børn og Skole råder over et budget på 1,3 mio. kr. til kompetenceudvikling på skolerne. I 2023 er der foreløbigt disponeret 0,25 mio. kr. til det fjerde modul i forbindelse til diplomuddannelse til Makervejledere, hvis fonden godkender ansøgningen om ændringen af projektet kan der findes 1,25 mio. kr., når alt øvrigt budget til kompetenceudvikling prioriteres bort.

3. Center for Børn og Skole råder over et budget på 0,2 mio. kr. til kompetenceudvikling af Sekretariatet.

   I 2023 er der foreløbigt disponeret 0,1 mio. kr. Forslaget indebærer således, at der er 0,1 mio. kr. mindre til kompetenceudvikling til Sekretariatet.

4. Center for Børn og Skole råder over et budget på 0,6 mio. kr. til kompetenceudvikling af PPR. I 2023 er der foreløbigt disponeret 0,2 mio. kr. Forslaget indebærer således, at der er 0,4 mio. kr. mindre til kompetenceudvikling til PPR i forbindelse med realisering af anbefalinger.

5. Driftsbudgettet til naturindsatsen på skoleområdet er 0,9 mio. kr. i 2023. Herudover er der lønudgifter på 0,6 mio. kr. Driftsmidler anvendt til materialer mv. er 0,1 mio. kr. og samarbejdsaftale med Skjoldungernes Land udgør 0,6 mio. kr. Det vil være muligt at tilpasse budgettet i 2023 med 0,2 mio. kr. Midlerne er oprindeligt afsat til etablering af støttepunkter, yderligere materialer og disse vil således ikke kunne anvendes til det oprindelige formål i 2023.

   Hvis samarbejdsaftalen med Skjoldungernes Land opsiges vil budgettet i 2023 kunne reduceres med i alt 0,3 mio. kr. yderligere. Samarbejdsaftalen kan opsiges med 2 måneds varsel.

6. Der tildeles ressourcer til naturvejledere på skolerne svarende til i alt 1,1 mio. kr. i skoleåret 2023/24. Ved at reducere ressourcer til naturvejledere på skolerne vil det i 2023 medføre en besparelse på 0,46 mio. kr. Hvis dette besluttes har det effekt på sagen om ressourcetildeling for skoleåret 2023/24, der også behandles på dette udvalgsmøde.

7. Der er i budgetaftale for 2022 afsat 1,3 mio. kr. til initiativer til fastholdelse, uddannelse og rekruttering på skoleområdet i 2023. Der er disponeret 0,6 mio. kr. til uddannelse af praktikvejledere. I april måned vil Skole, klub og SFO disponere de øvrige midler, herunder meritlæreruddannelse, kompetenceudvikling for lærervikarer og initiativer i forbindelse med læreruddannelsen i Hillerød. Den udmøntning kunne tage udgangspunkt i 1 mio. kr. fremfor den oprindeligt afsatte ramme. Forslaget indebærer således, at der anvendes 0,3 mio. kr. mindre til indsatsen.

8. I 2019 besluttede Byrådet, at alle elever i 1. – 9. klasse i folkeskolen i Frederikssund Kommune skulle have en digital enhed til skolearbejdet. Disse skal udskiftes i 2023. Der er afsat 11,2 mio. kr. til formålet. Eleverne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) vil stadig få udskiftet PC’ere i 2023. Det vil være 1.-3. klasse, som venter med udskiftningen til 2024. Jævnfør sag om udskiftning af PC på dette udvalgsmøde.

9. I budgetaftalen for 2023 blev afsat 1,75 mio. kr. i 2023 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær. Trivselsmidlerne var foreslået disponeret i sag nr. 14 på møde 8. februar 2023, men sagen blev udsat. Midlerne kan i 2023 i stedet prioriteres til at dække merudgifterne til specialundervisning.

10. Ingen sommerferieaktiviteter i klubber og Campus i sommerferien 2023 vil give 300.000 kr. i mindreforbrug. Klubberne vil som altid have åbent i ferieperioden.

11. Ved beslutning om overførsel af skolernes mindreforbrug fra 2022 til 2023 kan udvalget beslutte, at skolerne ikke får tilført hele mindreforbruget, men at 0,5 mio. kr. i stedet tilføres specialundervisningsbudgettet. Den endelig beslutning vedrørende dette forslag sker ved regnskab og overførselssagen.

12. Budgettet til Kultur i skolen er 0,17 mio. kr. Der er aftaler for 0,12 mio. kr. En budgetreduktion på indsatser inden for Kultur i skole vil betyde at der ikke vil være teaterforestillinger i folkeskolen i resten af 2023.

13. Der er afsat 0,05 mio. kr. til undervisningsforløb i samarbejde med Roskilde Museum. Kontrakten med Roskilde Museum kan opsiges pr. 1. august, hvilket vil medføre en besparelse på 0,025 mio. kr. i 2023.

Ad. 2 - Muligheder for at en evt. besparelse på decentrale enheder også sker på specialtilbud og specialskoler, herunder KKR finansierede institutioner.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over, hvilket beløb en henholdsvis 1% og 2% besparelse på udgifter til lønmidler på specialområdet, almenskoler og klubber udgør. Det er muligt at justere alle specialskoler, også de tilbud, der er en del af KKR. Administrationen har været i kontakt med KKR-sekretariatet, der vurderer at en takstnedsættelse er mulig og indenfor rammerne af samarbejdet, selvom taksten almindeligvis er vedtaget for et kalenderår.

En 1% besparelse vil betyde samlet set 1,2 stilling færre i specialtilbuddene og en besparelse på 2 % vil betyde samlet set 2,47 stilling færre i specialtilbuddene. Til sammenligning vil en 1% besparelse betyde samlet set 1,45 stilling færre på de fem almenskoler og en besparelse på 2 % vil betyde samlet set 2,91 stilling færre på de fem almenskoler.

For at illustrere hvilken betydning en henholdsvis 1 % og 2 % besparelse vil have på specialtilbuddene, er der i nedenstående tabel opgjort antal elever pr. medarbejder i nuværende budget 2023 og samt over for antallet af elever pr. medarbejder ved en besparelse på henholdsvis 1 % og 2 %.

Økonomi

Samlet set er der en udfordring på mellem 10-15 mio. kr. på specialundervisningsbudgettet. Hvis SKS beslutter besparelsesforslag på 8 mio. kr. vil der fortsat være en udfordring på SKS, som skal håndteres i den politiske budgetopfølgning pr. 31/3.

Bilag

• Bilag 1 - oprindelig sag fra møde 8. februar 2023

Resume

Som en del af lærernes arbejdstidsaftale 2020, i det daglige omtalt som A20, forpligtede Danmarks Lærerforening og kommunerne sig på et tættere samarbejde om udvikling af folkeskolen. Det samarbejde foregår lokalt blandt andet gennem skoleplansmøder mellem skolerne, Frederikssund Lærerkreds og Center for Børn og Skole. Denne sag præsenterer Skole, klub og SFO for udbyttet af dette skoleårs skoleplansmøder i form af den kommunale redegørelse om skoleområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte den kommunale redegørelse om skoleområdet

Beslutning

Udsat til udvalgsmødet i april.

Sagsfremstilling

Samarbejde gennem skoleplaner og kommunal redegørelse

Som en del af lærernes arbejdstidsaftale 2020, i det daglige omtalt som A20, forpligtede Danmarks Lærerforening og kommunerne sig på et tættere samarbejde om udvikling af folkeskolen. Det betyder blandt andet, at kommunerne og skolelederne gennem dialog med den lokale lærerkreds og tillidsrepræsentanter skal sikre gennemsigtighed i beslutninger og prioriteringer på skoleområdet.

Hovedsigtet med aftalen er at understøtte et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed, overblik over arbejdstiden og prioritering af opgaverne.

Samarbejdet udfolder sig i høj grad ved udarbejdelsen af skoleplanerne, afviklingen af skoleplansmøderne og udarbejdelsen af den kommunale redegørelse om skolernes udvikling. Indeværende skoleår er år to med A20, og derfor også andet år, hvor vi i Frederikssund Kommune har arbejdet med den samarbejdscyklus, der er beskrevet i årshjulet for A20.

Arbejdet med skoleplaner i Frederikssund Kommune

I overensstemmelse med A20 arbejdes der med skoleplaner i et tæt samarbejde mellem skolerne, Frederikssund lærerkreds og Center for Børn og Skole. Skoleplanen er et dokument den enkelte skole udarbejder. Skoleplanen skal sikre gennemsigtighed i grundlaget for de beslutninger og prioriteringer, som skoleledelsen træffer i relation til lærernes arbejdstid for det kommende skoleår. Skoleplanen skal synliggøre prioriteringerne på skolen og begrundelsen for disse. Forud for skoleplanens endelige udformning holdes et samarbejdsmøde mellem den enkelte skoles ledelse, tillidsrepræsentant(er) og lærerne. Formålet med det møde er, at det samlede lærerkollegium kan kvalificere forslaget til skoleplanen.

I Frederikssund Kommune er det i samarbejde med Frederikssund lærerkreds besluttet, at skoleplanerne følges op af et skoleplansmøde på hver skole. Her deltager skolens ledelse, tillidsrepræsentanter og Frederikssund lærerkreds sammen med Centerchefen for Børn og Skole, med det formål at drøfte indholdet i skolens skoleplan.

Kommunal redegørelse på skoleområdet

På baggrund af skoleplanerne og skoleplansmøderne udarbejder Center for Børn og Skole en kommunal redegørelse for skolernes arbejde med de indsatser der er afsat midler til. Den kommunale redegørelse beskriver de budgetmæssige rammer, der er vedtaget til skolernes drift i Frederikssund Kommune. Derudover beskrives de kommunale tværgående indsatser som har været iværksat på skolerne i skoleåret 2022/2023 med særlig fokus på hvordan de flerårige indsatser frem mod skoleåret 2023/2024 skal tilpasses.

Den kommunale redegørelse indeholder dels et overblik over den budgettekniske fordeling af midler til skoleområdet, herunder den konkrete fordelingsnøgle til løn- og uddannelsesmidler.

Herudover giver redegørelsen et indblik i samarbejdet mellem skoler, Frederikssund lærerkreds og Center for Børn og Skole i regi af skoleplansarbejdet, samt eksempler på hvordan skolerne lokalt har arbejdet med skoleplanerne. Skoleplanerne skal sikre et tæt lokalt samarbejde om de indsatser der arbejdes med på skolen, og et tydeligt overblik over hvordan skolerne har brugt de afsatte ressourcer, samt hvordan lærerne har været involveret i valg af indsatser samt den nærmere planlægning, for at sikre transparens og ejerskab.

I redegørelsen er desuden samlet et overblik over de fælles kommunale indsatser der er iværksat på skoleområdet samt lokale eksempler på arbejdet med disse. Det er eksempelvis arbejdet med implementering af Maker-didaktik, hvor skolerne har arbejdet med at afprøve undervisningsforløb, holde temadage og udarbejdet årshjul. Eller naturindsatsen som nogle skoler arbejder med gennem emnedage for skolens elever eller forløb i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Dialog og kommunikation om redegørelsen

Redegørelsen er drøftet med Frederikssund Lærerkreds på et møde i februar 2023, og er vedlagt denne sag som udgangspunkt for Skole, klub og SFO’s drøftelse. Redegørelsen samler op på drøftelserne i dette års skoleplansmøder og udgør samtidig grundlaget for den drøftelse og det samarbejde, der skal være mellem Center for Børn og Skole, skolelederne og kredsen til næste skoleår.

Redegørelsen sendes til orientering til skolebestyrelserne på kommunens skoler.

Vedlagt denne sag forefindes den kommunale redegørelse om skolernes udvikling for skoleåret 2022/2023.

Inddragelse

Frederikssund lærerkreds er tæt inddraget i planlægning, afvikling og efterbearbejdning af skoleplaner og skoleplansmøder, herunder også i tilblivelsen af den kommunale redegørelse om skolernes udvikling.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommunal redegørelse på folkeskoleområdet 2023

Resume

Skole, klub og SFO har bedt om en orientering om skole-virksomhedssamarbejdet i Frederikssund Kommune. Med denne sag orienteres om samarbejdet mellem lokale folkeskoler og erhvervsliv i Frederikssund Kommune. Til orienteringen vedlægges tillige informationsfolderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger”, hvori det lokale skole-virksomhedssamarbejde også beskrives. Sagen sendes videre til orientering i Job, erhverv og kultur, samt i Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med denne sag præsenteres først baggrunden for det nuværende skole-virksomhedssamarbejde samt proces og milepæle under etableringen. Dernæst beskrives de tre nuværende indsatser i skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune samt virksomhedsnetværk i skole-virksomhedssamarbejdet. Afslutningsvist introduceres informationsfolderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger”.

Det er indledningsvis vigtigt at påpege, at skole-virksomhedssamarbejde også foregår som en integreret del af folkeskolernes undervisning. Det er fx at en lærer selv organiserer samarbejde med en lokal restaurant i faget madkundskab. Eller at en skole selv tager initiativ til at deltage i fx en national opfinderkonkurrence som Edison eller samarbejde med det lokale handelsliv om udvikling af det lokale byrum.

Baggrund for skole-virksomhedssamarbejde

Med Budget 2017 vedtog Byrådet at styrke indsatsen om skole-virksomhedssamarbejde med det formål, at "sikre den strategiske udvikling og et struktureret samarbejde mellem grundskolerne og det lokale erhvervsliv for at styrke den faglige kvalitet af erhvervspraktikforløb, og bidrage til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen og styrke virksomhedernes langsigtede rekruttering." Det er det samarbejde, der i daglig tale omtales som skole-virksomhedssamarbejdet.

Med beslutningen om at prioritere skole-virksomhedssamarbejde, kom Byrådet i Frederikssund Kommune den ændring af folkeskoleloven der, pr. 1. august, 2017, forpligtigede folkeskolerne til at samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler i regi af Åben Skole, i forkøbet. Formålet med lovændringen var at gøre undervisningen mere praksisfaglig og samtidig give den enkelte elev et bedre indblik i samfundets forskellige job- og uddannelsesmuligheder.

Etablering af skole-virksomhedssamarbejde

Med det formål at udvikle og implementere et stærkt skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune blev der i perioden 2017-2020 udarbejdet udviklingsplaner for området. Her blev mål, proces og ønskede – samt opnåede - resultater for skole-virksomhedssamarbejdet i kommunen formuleret (bilag 1).

Hovedfokus i perioden var at få lavet en strategi og handleplan på hver skole og Campus U10, eksperimentere med aktiviteter med henblik på et mere varigt undervisningstilbud på hver skole samt relations-arbejde med det formål at opbygge tværgående netværk, projekter og aktiviteter.

I samme periode (2017-2020) var Frederikssund Kommune en del af FUEL-projektet (Før, Under, Efter, Læringsmiljøer), som var et samarbejde mellem ungdomsuddannelserne U/Nord, TEC, SOSU H, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune om at få flere unge til at vælge og ikke mindst gennemføre en erhvervsuddannelse. Det havde stor betydning for hvordan der blev arbejdet med skole-virksomhedssamarbejdet i de år, herunder hvordan ressourcerne blev anvendt og hvilke indsatser der blev iværksat. Blandt andet blev der udviklet en række konkrete tilbud om skole-virksomhedssamarbejde til skolerne, hvoraf en del tilbydes den dag i dag gennem indsatsen ”Erhverv i Skolen”.

MakerVærket, den næstfølgende store indsats i skole-virksomhedssamarbejdet, udspringer af projektet FUEL. Baggrunden var at Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune, via samarbejdet i FUEL, oplevede værdien i at samarbejde på tværs af sektorer i forhold til at løse tværgående problemer. Og også, hvor vigtigt det er at have erhvervslivet med helt fra grundskoleniveau og op til færdiggjort ungdomsuddannelse. MakerVærket er således et samarbejde der foregår på tværs af politiske overbevisninger, børn og unges læringsmiljøer i folkeskolerne og virksomhedernes behov for innovation og arbejdskraft.

Udover MakerVærket er erhvervspraktikken et vigtigt fokusområde i skole-virksomhedssamarbejdet samme periode.

De tre nuværende indsatser i skole-virksomhedssamarbejde

Frederikssund Kommune har i dag tre indsatser i skole-virksomhedssamarbejdet, som kommunens folkeskoler deltager i: Erhverv i Skolen, Bedre Erhvervspraktik og MakerVærket. De er tilrettelagt med forskellige formål, fagligheder og organisering. De tre indsatser er grundigt beskrevet i folderen ”Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune – oversigt og handlinger” (bilag 2).

1) Erhverv i Skolen

Med Erhverv i Skolen er fokus primært på de unges kendskab til arbejdsmarkedet og det at vælge ungdomsuddannelse. En mindre del af indsatsen har også fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Erhverv i Skolen er målrettet 7.-9. klasse og udbydes til skolerne gennem Center for Børn og Skole, som også organiserer aktiviteterne. Det er frivilligt hvor meget skolerne ønsker at deltage, men alle skoler deltager i dele af Erhverv i Skolen. De konkrete aktiviteter er:

• Kloge Hænder – virksomhedsbesøg på én dag
• Stemmer fra Markland Kommune – spil om lokaldemokrati på Frederikssund Rådhus
• Karriereagenterne – virksomhedsbesøg og undervisningsforløb over fire dage
• Campusdag – en hel dags karriere-event på Campus Frederikssund
• Virksomhedssafari - lærere rejser samlet rundt til lokale virksomheder

2) Bedre Erhvervspraktik

Med Bedre Erhvervspraktik gives elever i 8. klasse mulighed for at opleve dagligdagen på en arbejdsplads med det formål at styrke deres senere valg af uddannelse og job. I Frederikssund Kommune planlægger alle folkeskoler i løbet af året en uges erhvervspraktik for elever i 8. klasse. Skolerne vælger typisk forskellige uger, men alle afholder en uges erhvervspraktik. Indsatsen Bedre Erhvervspraktik er et forsøg på at øge kvaliteten af erhvervspraktikken, som både politikere, erhverv og skoler har forpligtiget sig til. Indsatsen, som forventes fuldt implementeret på alle skoler fra skoleåret 2024/25, omfatter tre dele:

• "Før, under og efter” erhvervspraktik - ensartede undervisningsplaner gennemføres af alle skoler
• Erhvervspraktik portal – digital platform hvorigennem der skabes kontakt mellem elever, der skal i erhvervspraktik, og lokale virksomheder
• Et virksomhedskoncept for hvad virksomheder leverer - og får igen - når de tager imod erhvervspraktikanter

3) MakerVærket

Skole-virksomhedssamarbejde i MakerVærket indebærer at børn og unge har adgang til et værksted - et såkaldt makerspace, hvor de kan arbejde med innovation, teknologi og produktion i forhold til virkelighedsnære problemstillinger fra erhvervslivet. MakerVærket er målrettet alle klassetrin og orienteret mod fagligt udbytte og elevers trivsel mere end på elevers valg af job og uddannelse - omend job og uddannelse også gives fokus. Det varierer fra skole til skole hvor meget der arbejdes i MakerVærket, men alle skoler har fokus på indsatsen. Centrale elementer i MakerVærket er:

• Ét centralt MakerVærk på Campus Frederikssund og decentrale satellitter på alle folkeskoler. Fyldt med nye teknologier, klassisk håndværktøj og materialer
• Børn, unge, medarbejdere på skolerne og virksomheder er sammen om med den ’Frederikssundske innovationsmodel’ - en værktøjskasse til problemløsning
• MakerVærket, og dermed også skole-virksomhedssamarbejde i MakerVærket, er integreret i skolernes hverdag - i fag, projekter, fejringer - og dermed skole og lærerdrevet. Det sidste betyder at der er et relativt stort fokus på kompetenceudvikling af lærere og på udvikling af undervisningsmaterialer, herunder cases fra erhvervslivet

Virksomhedsnetværk i skole-virksomhedssamarbejdet

I Frederikssund Kommune er virksomhedsengagementet i skole-virksomhedssamarbejde betydeligt og har stor betydning for elevernes møde med virksomhederne. Følgende netværk eller grupperinger af virksomheder er særligt engagerede i skole-virksomhedssamarbejde:

• Campusambassadørkorpset: Blev etableret af primært Frederikssund Erhverv under FUEL-projektet. Det omfatter cirka 35 af Frederikssund Kommunes største virksomheder, herunder Frederikssund Kommune selv. Campusambassadørkorpset er aktivt i både Erhverv i Skolen, Bedre Erhvervspraktik og MakerVærket
• Erhvervspraktiknetværk: Blev etableret under perioden i 2017-2020, hvor der eksperimenteredes med nye former for erhvervspraktik. Netværket omfatter cirka 60 virksomheder. De 60 virksomheder forventes at spille en væsentlig rolle som nogle af de første erhvervspraktikværter på Frederikssund Kommunes kommende erhvervspraktikportal
• Virksomheder der samarbejder med MakerVærket. Omfatter virksomheder som bidrager med virkelighedsnære problemstillinger til det centrale MakerVærk på Campus Frederikssund og ligeledes indgår i som erhvervscases i undervisningsmaterialet på MakerVærket.dk, som kan hentes af alle skoler. Derudover er alle skoler i gang med at opbygge en portefølje af lokale virksomheder som de samarbejder med lokalt i deres lokale MakerVærk (bilag 3). I alt er cirka 50 virksomheder lige nu engagerede i MakerVærket på en eller anden vis.

Informationsfolderen ”Virkelighedsnær skole – oversigt og handlinger i Frederikssund Kommune”

Formålet med en informationsfolderen er at give børn, unge og forældre mulighed for at få overblik over hvad de kan forvente at møde på området ”virkelighedsnær skole” (Åben Skole) gennem skoletiden. Samtidig kan folderen bruges af ledere og medarbejdere i det daglige arbejde med virkelighedsnær undervisning og læring på skolerne. Sidst, men ikke mindst, ønsker Center for Børn og Skole at bruge informationsfolderen i kommunikationen med samarbejdspartnere, hvis vedvarende engagement naturligvis er betydningsfuldt i en virkelighedsnær skole.

Folderen, som er vedhæftet denne sag som bilag 2, distribueres som tryksag på alle skoler og til lokale samarbejdspartnere i den virkelighedsnære skole - som fx erhvervslivet. Derudover vil informationsfolderen være tilgængelig på Frederikssund Kommunes hjemmeside og også på MakerVærket.dk. I forbindelse med offentliggørelsen af informationsfolderen produceres en nyhed, som deles på relevante sociale medier.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Udviklingsplaner 2017 til 2020 Åben Skole med fokus på erhvervsliv
• Bilag 2 Virkelighedsnær Skole i Frederikssund Kommune Informationsfolder
• Bilag 3 MakerVærket og din virksomhed

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 7. oktober 2022, at der skal igangsættes en proces med henblik på justering af Ådalens Skoles skoledistrikt fra skoleåret 2024/2025. Med denne sag forelægges til orientering en procesplan for den igangværende proces.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Skole, klub og SFOs behandling af kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole besluttede udvalget, at der skal igangsættes en proces med henblik på justering af skolens distriktsgrænser til skoleåret 2024/2025.

Med en justering af distriktsgrænserne er det muligt at tilpasse elevgrundlaget på Ådalens Skole, på en sådan måde, at skolen også på længere sigt har et elevgrundlag i en størrelsesorden, der modsvarer skolens fysiske rammer (kapacitet).

Ved fastsættelse af nye distriktsgrænser for Ådalens Skole skal der, ud over almindelige hensyn til skoleveje, trafiksikkerhed og børnenes tilknytning til børnehuse, lægges vægt på to specifikke forhold i dette konkrete tilfælde. Dels skal distriktsgrænser fastlægges under hensyn til den endelige kapacitet på Ådalens Skole når ydre forhold som eksempelvis fraflytning af tandklinikken og etablering af klub er effektueret. Derudover skal distriktsgrænserne være tilpasset nyeste elevprognose. Den nyeste elevprognose foreligger ultimo marts 2023 og giver et opdateret billede af det forventede elevgrundlag for kommunens skoler i de kommende år.

Administrationen arbejder ud fra nedenstående procesplan for justering af Ådalens Skoles skoledistrikt, således at distriktsgrænserne besluttes forud for skoleindskrivningen til skoleåret 2024/2025. Dermed vil forældre til børn, der skal starte i skole i sommeren 2024 forud for indskrivning vide, hvilken skole deres barn hører til.

Inddragelse

Skoleledere fra de berørte skoler vil blive tæt involveret i afsøgningen af mulige nye skoledistriktsgrænser. Skolebestyrelser på de berørte skoler vil blive inddraget gennem høring.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med Budget 2019 blev det besluttet, at der skulle implementeres en 1:1 strategi på skole-IT-området. Det betød, at alle elever i løbet af 2020 fik stillet en tablet eller en PC til rådighed, så IT kunne indgå som en naturlig del af elevernes undervisning og understøtte deres læring. De ældste tablets skal nu udskiftes og i 2023 erstattes disse af PC’er til elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Skole, klub og SFO forelægges denne sag til orientering på anmodning fra udvalgets formand.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er et krav, der følger af Folkeskoleloven, at IT skal være en integreret del af undervisningen i alle obligatoriske fag, ligesom der igennem en årrække er stillet øgede krav til anvendelse af IT, idet det med Brugerportalsinitiativet nationalt er besluttet, at kommunerne skal have en samarbejdsplatform (Aula) og en læringsplatform (i Frederikssund Kommune er dette "MinUddannelse") med fælles indgang til de digitale tjenester (i Frederikssund Kommune er det Office 365 og læremidler fra Alinea).

Hvordan kommunerne lever op til kravet om IT i undervisningen er op til den enkelte kommune, og er således en lokal politisk beslutning. Serviceniveauet kan således ændres politisk, såfremt der skulle være ønske herom. Dog er det grundstenen i folkeskolen, at undervisning er gratis. Vi kan altså ikke kræve eller forvente, at eleverne medbringer IT-udstyr.

Ombudsmanden har direkte udtalt sig i relation til IT i undervisningen, og understreget at gratisprincippet i folkeskolen forhindrer, at der kan stilles krav om, at elever medbringer eget IT-udstyr.

Frem til 2019 havde Frederikssund Kommune en "Bring your own device" politik, hvorved eleverne selv skulle medbringe egen computer. Skolerne havde i tillæg hertil en grundbestand af lånecomputere til de elever, der ikke havde mulighed for selv at medbringe PC. Denne løsning var ikke uden udfordringer. Både skolerne og Center for Børn og Skole oplevede henvendelser fra skolebestyrelser, der gav udtryk for, at forældrene ikke ønskede at købe IT-udstyr (eller havde ikke økonomisk mulighed for det) og at regler for forsikring gjorde det kompliceret. Skolerne oplevede i tillæg hertil ofte, at eleverne ikke medbragte IT-udstyr og at det ikke var muligt at gennemføre undervisningen med Bring Your Own Device og en grundbestand af lånecomputere.

Med Budget 2019 blev det derfor besluttet at implementere en 1:1 strategi på skole-IT-området, der betød, at alle elever i løbet af 2020 skulle have stillet en tablet eller en PC til rådighed i undervisningsøjemed. Hensigten er at sikre optimale betingelser for, at IT kan indgå som en naturlig del af elevernes undervisning i skolen og dermed bidrage til at understøtte deres læring.

Det tidligere Uddannelsesudvalg besluttede i den forbindelse, at udrulningen skulle ske ved, at elever i indskolingen og på mellemtrinnet fik udleveret tablets, mens elever i udskolingen fik udleveret PC’ere. Udrulningen foregik ved, at der i 2019 blev udleveret iPads til 4.-6. klassetrin og der i 2020 blev udleveret iPads til 1.-3. klassetrin og PC’ere til 7.-9.klassetrin.

Det blev desuden i forbindelse med implementeringen af 1:1 strategien besluttet, at brugen af teknologi i folkeskolen skal evalueres årligt.

De ældste iPads skal nu udskiftes. Administrationen har sammen med skoleledere og skolernes IT-vejledere foretaget en evaluering af skolernes brug af IT. Evalueringen peger på, at der er behov for at anvende PC’ere tidligere end i 7. klasse. Allerede fra 5. klasse vurderes det eksempelvis nødvendigt, at eleverne kan bruge tastatur i fuld størrelse til tekstproduktion. Det viser sig også, at de digitale læremidler og samspillet med øvrige værktøjer (Office 365, Aula og MinUddannelse) fungerer bedre på PC end på tablet, ligesom der er flere vigtige værktøjer, som anvendes i matematikundervisningen, som kun kan afvikles fra PC, og som det er for sent at blive introduceret for i 7. klasse.

I 2023 vil skolerne derfor få udskiftet de ældste iPads med PC’er, så elever på mellemtrinnet fra 4.-6. klasse fremover vil få udleveret en PC til undervisningsbrug. Denne tilpasning kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme.

Idet anvendelsen af IT i skolen er et undervisningsanliggende, der knytter sig til planlægningen og evalueringen af skolernes konkrete undervisning, anbefaler administrationen, at så længe dette holdes inden for den eksisterende ramme, så er valg af hvilken konkret teknologi skolerne anvender i undervisningskonktekst fremover en administrativ beslutning, der træffes i tæt dialog med skolernes ledelser.

Inddragelse

Skoleledelserne og skolernes IT-vejledere er inddraget i en evaluering af skolernes anvendelse af IT i undervisningen, herunder behovet for fremtidige IT-værktøjer for skolens elever.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udskiftningen fra iPads til PC'er på mellemtrinet afholdes indenfor den eksisterende ramme.

Resume

Uddannelsesudvalget besluttede 1. december 2021 at indgå et partnerskab med Røgfri Fremtid med henblik på, at flere børn og unge skal vokse op uden røg. Skole, Klub og SFO præsenteres i denne sag for en status på Røgfri Fremtid og det arbejde, der er pågået i forbindelse med partnerskabet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Røgfri Fremtid er et partnerskab af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Partnerskabet har til formål at skabe fundament for en røgfri fremtid for børn og unge og arbejder for at påvirke lovgivningen, så det bliver sværere for børn og unge at begynde at ryge og lettere at holde op. Partnerskabet giver også adgang til netværk, viden og redskaber, som kan være med til at understøtte, at børn og unge vokser op uden tobaksrøg. Frederikssund Kommune blev 14. december 2021 partner i Røgfri Fremtid.

Røgfri Fremtid er en forpligtende aftale om at gøre en forskel for nutidens og fremtidens børn og unge, så de kan vokse op i røgfrie miljøer. Der er ingen finansielle omkostninger ved partnerskabet, og Frederikssund Kommune kan til enhver tid træde ud igen.

Center for Børn og Skole er løbende i dialog med skolelederne med henblik på at få kendskab til folkeskolernes udfordringer med tobak. Administrationen understøtter løbende med materiale og information om hvilke tilbud, skolerne kan benytte sig af fra partnerskabet. Dette er fx oplæg til forældremøder eller undervisningsmateriale om tobak og rygning.

Frederikssund Kommunes målsætning er, at ingen børn og unge under 18 år ryger i 2030, og færre end 5 % af den voksne befolkning ryger. Administrationen har netop offentliggjort resultaterne af Ungeprofilundersøgelsen fra 2021/2022, der viser unges forhold til tobak og røg.

Undersøgelsen viser, at:

• Andelen af elever i 7.-9. klasser i Frederikssund Kommune, der ryger, er faldet fra 5 pct. i skoleåret 2019/2020 til 3 pct. 2021/2022. Til sammenligning er tilsvarende andel på landsplan 2,3 pct.

• Andelen af unge mellem 15-30 år i Frederikssund Kommune, der ryger, er faldet fra 17,7 pct. i skoleåret 2019/2020 til 7,5 pct. i 2021/2022. Landsgennemsnittet ligger på 8,4 pct. i 2021/2022.

• Andelen af elever i 7.-9. klasse, der bruger snus er faldet fra 3 pct. til 2. pct. i samme periode. Landsgennemsnittet for snus er i 2021/2022 på 2,7 pct.

• Andelen af 15-30-årige, der anvender snus er steget i fra 2019/2020 til 2021/2022 fra 9 pct. til 10 pct. Landsgennemsnittet for snus er i 2021/2022 på 9,7 pct.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 6. december 2022 (sag nr. 122) datoer og emner for dialogmøderne med skolebestyrelserne. Det blev besluttet, at dialogmødet skulle afholdes 18. april 2023. Skole, klub og SFO godkendte på samme møde administrationens forslag til emner. I denne sag præsenteres programmet for det kommende dialogmøde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO at:

1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Skole, SFO og klub afholder to gange årligt, i april og september måned, dialogmøder med skolebestyrelserne. Det kommende dialogmøde vil blive afholdt 18. april 2023 kl. 17-19 på Slangerup Skole, afdeling Kingo.

Dialogmøderne udgør et forum, hvor det politiske udvalg og skolebestyrelserne får lejlighed til at drøfte emner og temaer, der optager begge parter. Dialogmøderne har til formål at sikre en kontinuerlig dialog mellem udvalget og skolebestyrelserne.

Dialogmødet 18. april 2023 tager afsæt i to overordnede temaer.

1. "Program for stærkere læringsfællesskaber"; skolebestyrelserne præsenteres for den analyse Kommunernes Udviklingscenter Komponent har lavet for Frederikssund Kommune. Herunder præsenteres skolebestyrelserne specifikt for anbefalingerne fra Komponent til kommunens videre arbejde med stærkere læringsfællesskaber. Skolebestyrelserne og udvalget vil på dialogmødet desuden drøfte den handleplan der med udgangspunkt i anbefalinger er formuleret for det kommende arbejde med stærkere læringsfællesskaber på skoleområdet.

2. Drøftelse af det videre arbejde inden for rammen af ’Sammen om Folkeskolen’. I november 2022 var centrale aktører på skoleområdet samlet til folkeskoletopmøde i Frederikssund Kommune for at drøfte udvikling af folkeskolen. Aktørerne var repræsentanter for skolebestyrelserne, det fælles elevråd, faglige organisationer, en række aktører fra kulturområdet samt Frederikssund Erhverv. På dialogmødet drøftes hvordan der fortsat kan arbejdes med et stærkt lokalt samarbejde om folkeskolen. Som forberedelse forlægges der på Skole, klub og SFOs møde i april en sag til drøftelse om hvordan ’Sammen om folkeskolen’ kan foldes ud.

Derudover orienteres der på dialogmødet om budgetprocessen for budget 2024.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

• Fjordlandsskolen.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Status på involvering af forældregruppe
• Status på proces med Slangerup skole
• Øgede frihedsgrader på folkeskoleområdet forlænges
• Trafikdag på skolerne 29 marts 2023 (samarbejde mellem skolerne, Vej og Trafik samt Nordsjællands Politi)
• Sager på vej 2023
• Trafikdag 29 marts: Den 29. marts afholder de almene folkeskoler og privatskolerne i kommunen Trafikdag, som er en dag med trafikundervisning på alle årgange hele dagen. Initiativet er nyt, og ideen er opstået og udviklet i et samarbejde mellem skolerne, Vej og Trafik samt Nordsjællands Politi - det såkaldte Vej-Skole-Politi-samarbejde. Frederikssund Kommune er den første i landet til at afholde en sådan dag i et så stort samarbejde med fælles undervisningsplan for alle skoler. Derfor bliver pressen også inviteret, og politi og Rådet for Sikker Trafik vil også deltage.

Emnerne i undervisningen på dagen spænder bredt lige fra gå-prøven og den lille cyklistprøve med cykelbaner i skolegården i de mindste klasser til et naturfagligt forløb med test af bremser, fart, balance, synlighed og opmærksomhed på forskellige transportmidler på mellemtrinnet. I udskolingen arbejdes der med adfærd og konsekvenser af trafikulykker, og 8. årgang får besøg af trafikofre, som fortæller deres personlige historier.

Der er også førstehjælp på skemaet, da det hænger godt sammen med trafikundervisningen.

Initiativet er udviklet, da der i Vej-Skole-Politi-samarbejdet længe har været et ønske om på tværs af skoler at kunne tilbyde den samme trafikundervisning til eleverne, så det timeløse fag færdselslære rammesættes på en enkel og overskuelig måde. Der ud over er formålet med trafikdagen også at få mere trafikundervisning i udskolingsklasserne, hvilket har haltet lidt på flere skoler, samt sikre at 6. årgang med teoriundervisning i cyklistprøven er klar til den praktiske cyklistprøve lige efter påskeferien.

Trafikundervisning i udskolingen er vigtigt, så der skabes en dialog med de unge om sikker adfærd. Ulykkesstatistikkerne viser nemlig, at de unge i udskolingen står over for de ti farligste år i trafikken, som er når man 15-25 år. Ulykkesstatistikken viser også, at de trafikulykker, der sker med unge mennesker involveret, ofte sker når de unge er på egen hånd som fodgænger, på cykel, knallert eller løbehjul.

Formålet med trafikdagen er endvidere at nå målet i kommunens mobilitetsplan om at få flere børn og unge på cykel eller andre grønne transportformer. Det kan hjælpes på vej ved at gøre dem trafiksikre med god trafikundervisning.

Bilag

• Sager på vej-SKS-marts 2023

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.