Skole, klub og SFOs møde den 31. maj 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Resume

I budget 2023 er der i budgetåret og overslagsårene afsat midler til skolernes arbejde med at sikre, at flest mulige elever igennem hele deres skolegang kan være en del af fællesskabet på den lokale folkeskole. Der er afsat 1,75 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte den nærmere udmøntning af disse midler.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte at midlerne i 2023 skal fordeles til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes arbejde med at omsætte anbefalinger i Program for stærkere læringsfællesskaber (model 1).
2. Beslutte at udmøntning af midlerne i overslagsårene sker med beslutning i udvalget ultimo 2023 på baggrund af erfaringer fra indsatser i 2023.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 8. februar 2023, pkt. 14:

Udsat til udvalgets møde i april måned.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Udvalget besluttede, at midlerne i 2023 skal fordeles til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes arbejde med at omsætte anbefalinger i Program for stærkere læringsfællesskaber (model 1), dog således at programstyregruppen gives den nødvendige fleksibilitet i forhold til midlernes præcise fordeling mellem skolerne. Midlerne fordeles mellem skolerne med en vægtning på 50 % socioøkonomi og 50 % elevtal.

Indstillingspunkt 2: Godkendt. Udvalget ønsker en foreløbig status på udmøntning for 2023 på mødet i september. Skolelederne inviteres med på udvalgets status ultimo 2023 med henblik på foreløbig viden om effekt på elevtrivsel m.v.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til Skole, klub og SFO 31. maj 2023:

På dette møde skal Skole, klub og SFO træffe beslutning om udmøntning af midler afsat i Budget 2023 til forebyggelse af mistrivsel og skolefravær blandt eleverne på kommunens folkeskoler. Sagen var oprindeligt planlagt og skrevet til udvalgets behandling på møde i februar 2023, men blev grundet drøftelser om håndtering af budgetudfordringer for 2023 udskudt til senere behandling.

Siden er Skole, klub og SFO blevet præsenteret for anbefalinger i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber, og der er på baggrund heraf udarbejdet en handleplan for skoleåret 2023/24, som udvalget behandler under sag 71 på dette møde. Handleplanen består af initiativer og handlinger der skal sikre udviklingen af stærke læringsfællesskaber på alle skoler i kommende skoleår, så flere elever kan trives og udvikle sig her.

Udmøntning af handlingsplanen koordineres og planlægges i en programarbejdsgruppe bestående af skolelederne, Center for Børn og Skole samt Center for Familie og Rådgivning, herunder PPR. Dette for at sikre, at de konkrete handlinger er relevante og aktuelle både for den enkelte skole og så de samlet set understøtter programmets formål om at skabe stærke læringsfællesskaber på alle skoler.

Administrationen anbefaler derfor, i tråd med sagens oprindelige indstilling, at midlerne for 2023 udmøntes til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes implementering af handleplan for Stærkere Læringsfællesskaber. Midlerne vil i givet fald - inden for den ramme som besluttes af Skole, klub og SFO - blive omsat gennem programarbejdsgruppen, til handlinger og indsatser, der i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber iværksættes i 2023.

Administrationen vil følge de igangsatte handlinger og indsatser tæt. Erfaringerne herfra vil danne grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan midlerne for overslagsårene bedst udmøntes til formålet.

Oprindelig sagsfremstilling:

Børn og unge i Frederikssund Kommunes folkeskoler skal have adgang til stærke og inkluderende læringsfællesskaber, hvor de kan trives, lære og udvikle sig. De skal opleve deres skoletid som meningsfuld, god og tryg, således at deres trivsel er høj og skolefravær mindskes. Både på landsplan og i Frederikssund Kommune er børn og unges stigende mistrivsel og skolefravær et fokusområde, som kræver at der på tværs af kommunens centrale og decentrale aktører samarbejdes om målrettet forebyggelse heraf.

Som beskrevet i sagens resumé er der i budget 2023 afsat 1,75 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær.

Administrationen har drøftet forslag til udmøntning af midlerne med skolelederne på kommunens folkeskoler. Skolelederne peger først og fremmest på, at det er vigtigt at midlerne anvendes til indsatser som får direkte betydning for eleverne og for medarbejderne i det daglige arbejde, samt at midlerne anvendes på en måde som også på længere sigt kan styrke skolernes arbejde med netop disse forhold. Altså at midlerne anvendes til initiativer som både den enkelte skole og det samlede skolevæsen kan drage læring af.

I regi af Program for stærkere læringsfællesskaber har skoleområdet gennem de seneste måneder været i gang med en større analyse af kommunens læringsfællesskaber – blandt andet med det formål at styrke disse, så flere elever kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Skole, klub og SFO er tidligere blevet for anbefalinger til det videre arbejde med stærkere læringsfællesskaber på baggrund af den analyse. Skoleområdet som helhed og de enkelte skoler hver især, skal nu i gang med en række initiativer for at implementere disse anbefalinger. Administrationen anbefaler derfor, at budgetmidlerne afsat til målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær anvendes i relation hertil, og at midlerne udmøntes til lokale initiativer på skolerne, der understøtter det formål.

Skole, klub og SFO kan beslutte at udmønte alle midlerne for 2023 til ét af disse initiativer eller udvalget kan beslutte, at midlerne skal deles til flere indsatser. Indsatserne er nedenfor beskrevet indenfor fire forskellige modeller, hvoraf nogle modeller indeholder forslag til flere indsatser. For hver enkelt model findes et estimeret økonomisk overblik, mens der til slut i denne sag er lavet et eksempel på, hvordan midlerne kan fordeles, såfremt man ønsker at kombinere flere modeller.

Administrationen anbefaler, at Skole, klub og SFO i første omgang beslutter en udmøntning af midlerne for 2023. Med udgangspunkt i den viden og de erfaringer som initiativerne fra 2023 afstedkommer samt det videre arbejde med at implementere og forankre initiativer fra Program for stærkere læringsfællesskaber vil Skole, klub og SFO få forelagt en sag i slutningen af 2023 med henblik på beslutning om udmøntning for overslagsårene. Det vil også give mulighed for at tage højde for en mulig frisættelse af skoleområdet.

I det følgende beskrives fire forskellige modeller til udmøntningen af midlerne, herunder konkrete eksempler på indsatser under de forskellige modeller.

Administrationen anbefaler ”Model 1”, hvor midlerne udmøntes til skolerne baseret på en 50/50 fordeling mellem elevtal og socioøkonomi og anvendes til lokale indsatser. Indsatserne planlægges i et samarbejde mellem skolelederne og Center for Børn og Skole baseret på en samlet vurdering af, hvad der vurderes lokalt at give den største værdi for børnenes trivsel, og bedst understøtter skolernes arbejde med implementering af anbefalinger fra Program for stærkere læringsfællesskaber.

Model 1: Fordeling af midler til lokale indsatser

Skolelederne peger på, at det vil være meningsfuldt for den enkelte skole, at midlerne kan bidrage til at finansiere - og dermed understøtte - lokale indsatser med det formål at øge elevernes generelle trivsel og forebygge problematisk skolefravær.

I regi af Program for stærkere læringsfællesskaber har skoleområdet gennem de seneste måneder været i gang med en større analyse af kommunens læringsfællesskaber – blandt andet med det formål at styrke disse, så flere elever kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Skoleområdet som helhed og de enkelte skoler hver især, er nu i gang med en række initiativer for at implementere disse anbefalinger. Administrationen anbefaler derfor, at budgetmidlerne afsat til målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær anvendes i relation hertil, og at midlerne udmøntes til lokale indsatser på skolerne, der understøtter det formål. Disse kan samtidig gøre os i stand til at indsamle viden og erfaringer, der kan kvalificere udmøntningen af de midler, der er afsat i overslagsårene.

I det tilfælde at pengene udmøntes lokalt til skolerne i 2023, vil administrationen indgå i et samarbejde med skolerne om, hvad pengene anvendes til, herunder hvordan indsatserne iværksættes, gennemføres og hvordan effekten måles.

Økonomi

Såfremt denne model vælges, anbefaler administrationen, at midlerne til skolerne fordeles ud fra en 50/50 vægtning mellem elevtal og socioøkonomisk reference.

Alternative modeller

Model 2: Kompetenceudvikling – og opnormering af vejledere

Skolelederne giver udtryk for, at det kan være værdifuldt at kapacitetsopbygge det lokale vejlederteam på den enkelte skole. Dette gælder både for så vidt angår kompetencer og tid, således at den enkelte skole kan råde over medarbejdere med kompetencer og tid til at understøtte skolens øvrige medarbejdere i det forebyggende trivselsarbejde, herunder samarbejdet med forældrene, elever i mistrivsel eller bekymrende skolefravær samt klasserumsledelse generelt, så flest mulige elever kan trives og udvikle sig her.

Skolelederne peger på, at skolens pædagogiske læringscenter (PLC), som rummer skolernes vejlederfunktioner, med fordel kan styrkes ved at kompetenceudvikle vejlederne og opnormere deres timetal.

Skolelederne peger på tre områder, der ved yderligere kompetenceudvikling og opnormering af vejlederne, vil kunne bidrage til at styrke skolens medarbejderes arbejde med elevernes trivsel. 1) inklusionsvejlederne børn med særlige behov i skolen), 2) vejledere med viden om børn med særlige læringsforudsætninger (højt begavede børn) og 3) vejledere med særlig viden om et styrket skole/hjemsamarbejde.

Denne model er i tråd med anbefalingerne fra Komponent i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Vedlagt som bilag er en mere uddybende beskrivelse af de tre områder i model 2.

Økonomi

Beregningerne i det følgende er baseret på de estimerede omkostninger til et enkelt diplomkursus.

Omkostningerne hertil er ca. 12.000 kr. pr. medarbejder. Anvendes 1,75 mio. kroner til efteruddannelse af vejledere svarende til et diplomfag, kan 146 lærere blive efteruddannet. Det kan også besluttes at færre lærere skal have mere omfattende uddannelse, hvorved uddannelsesomkostningerne vil stige og færre medarbejdere dermed vil kunne efteruddannes.

Model 3: Et lokalt indsatsteam/kompetenceteam på skolen – prøvehandling på én skole

Skolelederne kan se værdi i at have et lokalt forankret indsatsteam eller kompetenceteam, som fungerer som sparringspartnere for medarbejderne og kan bidrage til at udvikle deres kompetencer og dermed øge den generelle kapacitet på skolen. Med model 3 foreslås midlerne derfor anvendt til, at den enkelte skole ansætter/efteruddanner de fornødne kompetencer lokalt på egen skole. Det kan eksempelvis være en forebyggelseskonsulent, en socialrådgiver, en inklusionsvejleder, en fraværskonsulent, en overgangspædagog eller andre særlige kompetencer.

Model 3 adskiller sig fra model 2 ved, at der i model 3 ansættes/efteruddannes på den enkelte skole, således at skolen har eget lokalt indsatsteam, der eksempelvis kunne også bestå af socialpædagoger, familieterapeuter og overgangspædagoger eller andre profiler som passer til skolens lokale kontekst.

Administrationen foreslår, at midlerne afsættes til etablering af et sådant team på én skole. Det kunne eksempelvis være Trekløverskolen, som er den skole i kommunen der har det højeste socioøkonomiske indeks.

Denne model er i tråd med anbefalingerne fra Komponent i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Økonomi

Anvendes samtlige 1,75 mio. kroner til ansættelse af medarbejdere til et lokalt indsatsteam, vil der kunne ansættes cirka tre årsværk. Det skal dog bemærkes, at der vil være tale om en relativt kortvarig og midlertidig ansættelse, med mindre at midlerne for overslagsårene også udmøntes hertil.

Model 4: flere forebyggelseskonsulenter/øget tid til forebyggelseskonsulenter

Skolelederne peger på, at forebyggelseskonsulenternes tid på de enkelte skoler med fordel kan øges eller alternativt at antallet af forebyggelseskonsulenter øges. Skolelederne kan se værdi i, at forebyggelseskonsulenterne i højere grad kan tænkes ind i skolens arbejde med elevernes trivsel og skolefravær.

Det overordnede formål med forebyggelseskonsulenterne er at bidrage til at kvalificere den tidlige opsporing af børn og unge i begyndende mistrivsel. Der er i dag tre forebyggelseskonsulenter, som samlet set varetager skoleområdet fra 0. til 10. klasse. Forebyggelseskonsulenternes tid fordeles mellem skolerne baseret på den enkelte skoles behov, hvilket betyder at nogle skoler i perioder har flere forebyggelseskonsulenttimer end andre, og i andre perioder vil fordelingen være omvendt. Skolerne retter henvendelse til Center for Familie og Rådgivning, når skolen oplever behov for at en forebyggelseskonsulent indgår i et samarbejde med skolen om en elev.

Økonomi

Anvendes samtlige 1,75 mio. kroner til ansættelse af forebyggelseskonsulenter, svarer det til cirka tre årsværk. Det skal dog bemærkes, at der vil være tale om en relativt kortvarig og midlertidig ansættelse, med mindre at midlerne for overslagsårene også udmøntes hertil.

Udmøntning mellem flere modeller

I nedenstående tabel præsenteres mulige kombinationsmodeller mellem de forskellige modeller. For overblikkets skyld er model 1 i nedenstående tabel delt mellem henholdsvis opnormering – forstået som i tid, og kompetenceudvikling – forstået som i uddannelse.

Der vil være adskillige andre potentielle kombinationsmodeller, hvorfor nedenstående alene tjener som eksempel.

Inddragelse

Drøftelserne om udmøntningen af midlerne er fundet sted mellem Center for Familie og Rådgivning, Center for Børn og Skole og skolelederne. Skolelederne vil fortsat blive involveret, ligesom det anbefales, at medarbejdere og elevråd inddrages for at kvalificere de besluttede indsatser.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, idet midlerne til at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær er bevilliget i forbindelse med budget 2023-2026.

Bilag

• Bilag 1 - Uddybning af model 2 - trivselsmidler

Resume

Frederikssund Kommune har en række specialtilbud, der skal tilgodese børn med behov for særlig støtte i skole og dagtilbud. Specialtilbuddene og beskrivelserne heraf er samlet i ’Oversigt over specialtilbud på skole- og dagtilbudsområdet’ (tidligere kaldt Tilbudsviften). Med denne sag forelægges ændringer i forhold til skoleåret 2023/24 til godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende ændringer i "Oversigt over specialtilbud".

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Forpligtelse til at sørge for specialtilbud

Det påhviler i henhold til Folkeskolelovens § 3, stk. 2 kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge med behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt. Til det formål har Frederikssund Kommune en række specialtilbud, specialskoler, specialklasser samt specialgruppeordninger på almenskoler. Tilbuddene er rettet både mod børn i førskolealderen og elever i skolerne, og er samlet i ’Oversigt over specialtilbud på skole- og dagtilbudsområdet’.

Det samlede behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand ændrer sig løbende som følge af ændringer i sammensætningen af børn og unge med specialpædagogiske støttebehov. Udbuddet af specialtilbud bliver derfor også justeret i takt hermed. Oversigten bliver af samme grund efterset minimum en gang om året af Center for Børn og Skole.

Revision af ’Oversigt over specialtilbud’ i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber

Skole, klub og SFO plejer hvert forår at godkende oversigten for det kommende skoleår. Administrationen er dog – som en del af Program for stærkere læringsfællesskaber – i gang med en større gennemskrivning af den tidligere version. Gennemskrivningen skal øge læsevenligheden og overblikket for både fagprofessionelle og for forældre.

’Oversigten over specialtilbud’ kan derfor ikke forelægges i en endelig form på nuværende tidspunkt. Skole, klub og SFO informeres derfor alene med denne sag de ændringer, der er sket i kommunens tilbud i form af nyoprettede tilbud for det kommende skoleår. Der er for så vidt angår kommende skoleår sket få ændringer, som er beskrevet nedenfor.

Ændringer i ’Oversigt over specialtilbud på skole- og dagtilbudsområdet i skoleåret 2023/24’

Trekløverskolen, afdeling Græse Bakkeby: Der oprettes en ekstra gruppe i tilbuddet Bakketoppen, således at tilbuddet udvides fra 7 til 14 børn. Bakketoppen er det lokale navn for den gruppe af specialundervisningstilbuddet Falken, der er lokaliseret på afdeling Græse Bakkeby. Bakketoppen har p.t. indskrevet fem børn fra 1-3. klasse og forventes ved opstart i august 2023 at blive opnormeret til 14 elever fra 0.-4. klasse.

Skolen i Herredet: Udvides fra fem grupper á syv børn og i alt 35 børn til seks grupper á 7 børn og i alt 42 børn. Gruppen er en udvidelse, så der nu er to indskolingsgrupper, og Skolen i Herredet dermed kan rumme 14 indskolingsbørn i stedet for de nuværende syv.

Vendepunktet: Udvides til tre grupper for elever i 7.-9. klasse.

Inddragelse

Tilpasningen af kommunens specialpædagogiske tilbud foretages altid i tæt dialog med skoleledere og områdeledere, samt de pædagogiske ledere af de specialiserede tilbud.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I Frederikssund Kommune har vi på seneste folkeskoletopmøde og dialogmøde mellem politisk udvalg og skolebestyrelser styrket en samarbejdsbaseret tilgang til folkeskolernes udvikling. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte de principper, der skal være rammerne for det fortsatte brede samarbejde om folkeskolen i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte rammen for ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ som den er formuleret i nærværende sag.

Beslutning

Godkendt, idet mødet hvert andet år med alle relevante parter omkring folkeskolen i Frederikssund Kommune kaldes 'Skolekonference'.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

På skuldrene af den nationale dagsorden

I foråret 2021 lancerede daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ”Sammen om skolen – et samtale- og udviklingsprogram”. Med dette blev der sat en ny national dagsorden, hvor samarbejdet på tværs af alle skolens parter, herunder beslutningstagere, ledelser, faglige organisationer, bestyrelser og elever, er i højsædet. Udgangspunktet for ideen om ’Sammen om skolen’ er, at folkeskolens udfordringer er så komplekse, at man ikke kan løse disse uden at samarbejde med alle dem der har en rolle i folkeskolen.

Med ’Sammen om skolen’ blev det cementeret, at alle parter skal involveres i skoleudvikling- og lovgivning for at sikre både bæredygtig og langtidsholdbar skoleudvikling. Kort sagt, er det nationale projekt ’Sammen om skolen’ en ny forpligtende samarbejdsform, hvor inddragelse og dialog skal være retningsanvisende. ’Sammen om skolen’ er fortsat med den nuværende regering.

En national dagsorden om dialog om samarbejde om folkeskolens udvikling, skal naturligvis også afspejles lokalt.

Det lokale afsæt for en samarbejdsdagsorden

Med budgetaftale 2023 blev ønsket om – og nødvendigheden af – samarbejde betonet. Her står, at: ”Folkeskolen er - sammen med et aktivt foreningsliv og kommunale servicetilbud som børnehuse og idrætshaller - en betydningsfuld ramme om det gode, lokale liv. […] Vi vil have attraktive skoler med gode læringsmiljøer i alle dele af vores kommune. Vi vil derfor i dialog om den fremtidige udvikling med vores skoler og de mange aktører i lokalsamfundene for at finde ud af, om og i givet fald, hvad der måtte være behov for at tage hånd om politisk.”

På det lokale folkeskoletopmøde i november blev konturerne af et styrket, lokalt, tværgående samarbejde om folkeskolen i Frederikssund Kommune tegnet. Her var alle parter omkring skolen inviteret til startskuddet på et stærkere lokalt samarbejde om folkeskolen. Mødet blev derfor holdt under overskriften ’Sammen om folkeskolen’.

På dialogmøde mellem Skole, klub og SFO og skolebestyrelserne 18. april 2023 var ’Sammen om folkeskolen’ også et af temaerne, og der blev her drøftet relevante emner til – og fora for – et fremtidigt stærkt lokalt samarbejde om folkeskolerne.

Der har altså været et bredt samarbejde med alle parter om, hvad rammen skal være. Det er det samarbejde der skal videreudvikles og som danner grundlag for nedenstående ramme for ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’, som Skole, klub og SFO nu skal beslutte og videreformidle til området.

I det følgende beskrives rammen for – og indholdet af ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’.

Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune - en stærk lokal samarbejdsform

’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ er både en arbejdsform og en grundlæggende tilgang. Det er et værdisæt, som er udtryk for, at det grundlæggende udgangspunkt for udviklingen af skolevæsenet i Frederikssund Kommune er samarbejde. Det er en arbejdsform, hvor vi involverer og trækker i samme retning. Der skal være tid og kendskab til relevante perspektiver i udviklingen af vores fælles skoler.

Folkeskolerne er først og fremmest til for eleverne, men mange parter omkring skolen udgør væsentlige bidrag til skolernes dagligdag og udvikling. Alle de parter skal, når relevant, inddrages tæt. Det gælder i særdeleshed forældre og elever.

Det kræver at vi gør os umage mange steder i organisationen. Med ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ forpligter vi os på netop det.

’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ er en arbejdsform der er baseret på principper om, at vi arbejder sammen om at løse fælles udfordringer, at vi forpligter hinanden på at bidrage til den fælles opgave som folkeskolen er samt at vi er et samlet skolevæsen, der trækker i samme retning, men med plads til forskellighed.

Den forpligtende og inddragende samarbejdsform er blandt andet en ramme for det udviklingsarbejde som skoleområdet i Frederikssund Kommune står over for i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber. Her er fundamentet allerede skabt ved at både ledere og medarbejdere fra skoler, forældre, elever, politikere og administration har været med til at skitsere det skolevæsen der gør sig gældende i Frederikssund Kommune i dag samt det udfordringsbillede der skal samarbejdes om at håndtere.

’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ er også en relevant lokal model og ramme for arbejdet om flere andre større indsatser på skoleområdet. Eksempelvis arbejdet med ”tidlig forbyggende indsats”, med den nationale – og lokale rekrutterings- uddannelses- og fastholdelsesudfordring mv.

Disse fokusområder kalder på langtidsholdbar og bæredygtig skoleudvikling, hvor skolernes parter hver især tager ejerskab i forhold til de strategiske og politiske beslutninger. Dette kan en inddragende og dialogbasseret samarbejdsform bidrage til. Effekten af en sådan tilgang er, at alle parter omkring skolen, ved at indgå i et forpligtende samarbejde, kan være med til at kvalificere beslutninger for skoleudviklingen, tage ejerskab for de indsatser der arbejdes med, og bidrage til lokal relevant – og virkelighedsnær forankring.

Med "Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune" forpligter vi hinanden på dialog.

Hvordan samarbejder vi?

De etablerede mødefora er de formelle samarbejdsrum der skal sikre dialogen og samarbejdet. Herudover vil hvert enkelt indsats- og udviklingsområde kalde på sin egen samarbejdsmetode og udvalgte relevante samarbejdspartnere. De nuværende mødefora er:

• De faste møder i det fælles elevråd
• En årlig drøftelse mellem Skole, klub og SFO og Fælleselevrådet
• De to gange årlige dialogmøder mellem Skole, klub og SFO og skolebestyrelser
• De to gange årlige møder mellem administration, skoleledelser og skolebestyrelsesformænd
• De faste ledermøder indenfor skoleområdet og på tværs af hele børne- og ungeområdet
• En årlig drøftelse om skoleudvikling mellem udvalget og skolelederne
• Den skolevise dialog mellem Skole, klub og SFO og hver folkeskole om den enkelte skole
• De årlige skoleplansmøder mellem skoler, administration og faglige organisationer
• De årlige skoleudviklingssamtaler mellem skoler og administration
• Skolemødet hvert andet år med alle relevante parter omkring folkeskolen i Frederikssund Kommune

Men vi skal også kunne være fleksible i vores møder. Det betyder, at ”Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune” understreger en gensidig forpligtelse på, at man inddrager hinanden, hvis der opstår undren, udfordring eller andre behov for samarbejde. Det forpligter alle parter til at søge samarbejdet og indgå konstruktivt og løsningsorienteret heri.

Nu handler det om at realisere ambitionerne gennem lokale og fælles handlinger, og det skal vi samarbejde om både lokalt og på tværs.

Inddragelse

’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ er en samarbejdsform, som fordrer øget og fortsat samarbejde på tværs af skoler, forældre, elever, politikere, administration og øvrige relevante parter. På dialogmøde 18. april 2023 blev skolebestyrelser, skoleledere, politikere og administration i fællesskab enige om væsentlige samarbejdsfora og -emner. Disse er indeholdt i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

[Sagen er under udarbejdelse - nedenstående er den oprindelige sag fra mødet 31. maj]

MakerVærket er både fuldt etablerede fysiske værksteder og en arbejds- og læringsmetode, som er udbredt på alle skoler i Frederikssund Kommune. Herudover ydes der konsulentbistand til eksterne indenfor MakerVærket. Fondsstøtten til MakerVærket udløber med udgangen af skoleåret 2023/24, hvorfor Skole, klub og SFO med denne sag skal drøfte fremtidsperspektiver for MakerVærket, herunder modeller for en varig finansiering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte MakerVærkets fremtidsperspektiver og mulig varig finansiering.

Beslutning

Drøftet, idet sagen genoptages på næste møde, hvor udvalget ønsker nærmere beskrivelse af nuværende økonomi inklusiv fondsmidler samt at få belyst yderligere muligheder for medfinansiering fra skoleområdet og ungdomsuddannelser.

Udvalget er særligt optaget af Makerværkets betydning for folkeskolen og sammenhængen til ungdomsuddannelserne, og af at administrationen afsøger mulighederne for fondsstøtte til den forsatte udvikling af Makerværket indenfor eksempelvis kunstig intelligens.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

På dette møde forelægges Skole, klub og SFO i sag nr. 73: Orientering om status på MakerVærket en orientering om status på MakerVærket. Det nuværende finansieringsgrundlag, som opnås delvist gennem fondsstøtte, udløber medio 2024, hvorfor Skole, klub og SFO med nærværende sag skal drøfte fremtidsperspektiverne for MakerVærket, herunder mulige modeller for varig finansiering.

I sagen fremlægges indledningsvis fem forslag til fremtidsperspektiver for MakerVærket. De fem forslag repræsenterer forskellige måder, hvorpå man politisk kan vælge at prioritere MakerVærket fremadrettet. Dernæst præsenteres forslag til to budgetmodeller for varig finansiering af MakerVærket. Det er indledningsvist vigtigt at understrege, at uanset budgetmodel, så er den varige finansiering basis for videreførelse af det nuværende maker-fokus i folkeskolen. Fremtidsperspektiverne beskrevet forudsætter yderligere finansiering, evt. fondsfinansiering, og er medtaget i sagen netop for at vise fremtidsperspektiver for MakerVærket.

Fremtidsperspektiver for MakerVærket fra skoleåret 2024/25 og fremefter

Følgende fem fremtidsperspektiver for MakerVærket bygger ovenpå det, som er opbygget siden MakerVærket blev etableret i 2020 (jf. afsnittet om resultatmål, effekter og omkostning i sag nr. 73: Orientering om status på MakerVærket).

Fremtidsperspektiv 1 og 3 konstituerer en overgang fra fonds-projekt 2021-medio 2024 til forankring og egentlig drift. De øvrige fremtidsperspektiver er alle en del af visionen om MakerVærket, og initiativerne heri efterspørges lokalt. På grund af MakerVærkets nuværende fokus, der er udmøntet i de beskrevne resultatmål og tilhørende ressourcefordeling, er disse indsatsområder dog kun i begrænset omfang mulige at prioritere i dag.

Foreningen MakerVærket har siden foreningsdannelsen primært haft fokus på fremtidsperspektiv 4.

Alle fem fremtidsperspektiver forventes at kunne tiltrække yderligere, men forskelligartet, fondsfinansiering til MakerVærket.

Uddybning af fremtidsperspektiverne findes i bilag 2.

1) MakerVærket for fremtidens folkeskole

Formål:

Øget skoletrivsel gennem mere praksisnær undervisning. Øget og mere fremtidstilpasset læring for alle folkeskoleelever

Resultatmål:

MakerVærket og makervejlederne indgår aktivt som en central del af alle fag og projekter. Herunder er MakerVærket og vejlederne en del af skolernes arbejde med Program for Stærkere Læringsfællesskaber.

2) MakerVærket for børn og unge i specialtilbud

Formål:

Lige muligheder og øget trivsel, samt øget og mere fremtidstilpasset læring for elever i specialundervisningstilbud.

Resultatmål:

Etablering af MakerVærk satellitter på den kommunale specialskole Kølholm, herunder udvikling af særlige maker-læringsforløb, målrettet elever i specialundervisningstilbud, samt en indsats målrettet at gøre elever i specialundervisningstilbud trygge ved - og kompetente i valget af ungdomsuddannelse.

3) MakerVærket for et attraktivt Campus Frederikssund

Formål:

Understøttelse af Frederikssund Kommune som en innovativ og attraktiv uddannelsesby

Resultatmål:

MakerVærket Central er et videns- og kompetencecenter, som benyttes af primært af lokale, men også regionale, ungdomsuddannelsesinstitutioner, skoler og uddannelsesaktører, samt erhvervslivet

4) MakerVærket for borgere, foreninger og netværk

Formål:

Alle borgere i Frederikssund Kommune har mulighed for - og lige adgang til - et kreativt og innovativt miljø, hvor man kan mødes, udvikle og producere fra idé til færdigt produkt i et handlingsorienteret skaberfællesskab

Resultatmål:

MakerVærket bliver et tilbud til borgere og anvendes af både privatpersoner, foreninger og netværk til udvikling af ideer, aktiviteter og produkter

5) MakerVærket for et bæredygtigt erhvervsliv

Formål:

At styrke erhvervslivets engagement i MakerVærket og vice versa, således at erhvervslivet og MakerVærket bliver hinandens partnere og skaber reel værdi for hinanden

Resultatmål:

Etablering af lærlingefællesskab og/eller lærlingekurser på tværs af virksomheder, samt faste tilbud i MakerVærket for virksomheder, fx kurser i designtænkning, strategi, teknologier, teambuilding

Budgetforslag til varig finansiering fra skoleåret 2024/25

Nedenstående budgetforslag til varig finansiering af MakerVærket lægger op til en gennemsnitlig fremtidig medfinansiering fra Frederikssund Kommune på 1 mio. kr. årligt over 4 år.

Der præsenteres to budgetmodeller, hvor den afgørende forskel er om udbetalingen er 1 mio. kr. årligt (model 1) - eller om der er en øget udbetaling de første 3 år og en mindre udbetaling det sidste år (model 2). Sidstnævnte model indebærer en forudsætning om, at der via øget udbetaling de første år, bl.a. kan indhentes fondsmidler til mere intensivt at forfølge fremtidsperspektiverne beskrevet ovenfor, inklusive at bibeholde (og i takt med udviklingen - udvide) de nuværende 1,5 årsværk. Modsat indebærer model 1 en langsommere – og til dels nedskaleret og begrænset - udvikling af MakerVærket ift. fremtidsperspektiverne, inklusive nedskalering af årsværk fra de nuværende 1,5 til 1.

I det følgende beskrives de to budgetmodeller yderligere.

Budgetmodel 1: Budget med medfinansiering på 1 mio. kr./år (også vedlagt som bilag 1)

Budgetmodel 1 er et driftsbudget, hvor udbetalingen fra Frederikssund Kommune er 1 mio. kr. årligt. Dog er medfinansieringen i 2024 reduceret med 0,5 mio. kr. i 2024, da den nuværende fondsbevilling dækker udgifter det første halvår 2024. Samlet set vil Frederikssund Kommunes finansiering udgøre 3,5 mio. kroner over en fireårig periode. Med budgetmodel 1 vil udviklingsaktiviteter ift. fremtidsperspektiver være begrænset, idet der primært er midler til drift og forankring af det nuværende MakerVærket. I model 1 reduceres den nuværende bemanding af Makeragenter i MakerVærket også fra de nuværende 1,5 årsværk til et årsværk. Dermed vil der ikke være den samme grad af central understøttelse af MakerVærkets aktiviteter og udbredelse, men en basis for det nuværende maker-fokus i folkeskolen vil være der.

Budgetmodel 2: Budget med medfinansiering som øget udbetaling de første 4 år (også vedlagt som bilag 1)

Budgetmodel 2 udmøntes ved en varieret finansiering fra år til år de første tre år. Den samlede udbetaling fra Frederikssund Kommune vil dog stadig udgøre 3,5 mio. kr. samlet set over en 4-årig periode. Budgetmodel 2 vil – udover drift og forankring af det nuværende MakerVærk målrettet folkeskolen og Campus Frederikssund – gennem fundraising sikre den nødvendige kapacitet og ressourcer til at opdyrke udviklingsaktivitet indenfor de fem fremtidsperspektiver beskrevet tidligere.

Begge budgetmodeller indeholder en forventet medfinansiering fra Campus Frederikssund på 300.000 kr./år. Dog er medfinansieringen i 2024 reduceret, da bevilling fra Villumfonden dækker udgifter det første halvår 2024. Budgetmodel 2 indeholder forventede bevillinger fra fonde tilpasset de fem fremtidsperspektiver, samt finansiering igennem konsulentydelser.

Inddragelse

De centrale partnere i MakerVærket dvs. Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og folkeskolerne har været inddraget.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der i begge budgetmodeller til Makerværket er en finansiering fra Skole, klub og SFO. Denne finansiering er indenfor eksisterende budgetramme.

Bilag

• Bilag 2 Fremtidsperspektiver for MakerVærket
• Bilag 1 Budgetmodeller

Resume

På møde 8. februar 2023 fik Skole, klub og SFO fremlagt en analyse af skolernes læringsmiljøer og kommunens specialpædagogiske undervisningstilbud, herudover anbefalinger til det videre arbejde med udvikling af stærke læringsfællesskaber i Frederikssund Kommune. På mødet drøftede Skole, klub og SFO anbefalingerne og besluttede, at der skal udarbejdes en handleplan for det videre arbejde. Med denne sag fremlægges forslag til ramme for handleplan.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte handleplanen for Program for Stærkere Læringsfællesskaber

Beslutning

Drøftet, idet udvalget ønsker den politiske ambition i handleplanen for Stærkere Læringsfællesskaber formuleres med afsæt i eleverne trivsel og en folkeskole for alle børn med afsæt i børne- og ungepolitikken.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

Handleplanen for det videre arbejde i Program for Stærkere Læringsfællesskaber har som hovedformål at understøtte den lokale udvikling af stærkere læringsfælleskaber til gavn for alle børn i folkeskolen i Frederikssund Kommune.

Handleplanen har et stort fokus på involvering af de mange forskellige parter i og omkring folkeskolen og indeholder derfor en del elementer med fokus på dialog. Handleplanen indeholder således en beskrivelse af dialog- og beslutningsprocesser, hvor aktørerne omkring skolen kan bidrage til skoleudviklingen. De konkrete handlinger i programmet udarbejdes og udvikles sammen med aktørerne.

Der er desuden et fokus på at sikre, at handleplanen følges og indsatserne heri efterleves samt at ny viden indarbejdes i handleplanen. Det er derfor forventningen og intentionen at handleplanen er et dynamisk redskab, der løbende vil undergå justeringer og tilpasninger mens processerne foregår, for at sikre at handleplanen og indsatserne heri hele tiden er relevante og i tråd med eksisterende viden og praksis.

Handleplanen består af fire udviklingsspor og et strukturelt spor. De fire udviklingsspor vil samle nuværende initiativer både centralt og på lokalt skolerne med de ti anbefalinger og koble anbefalinger sammen med eksisterende praksis. Udviklingssporene kan ses i bilaget.

Den samlede handleplan er vedlagt, som bilag 1. I bilaget fremgår forventede handlinger for skoleåret 2023/2024 og i de kommende år. Udvalget vil få en status på arbejdet i december 2023.

Inddragelse

Programarbejdsgruppen, som blandt andet består af alle skoleledere, er tæt involveret i udarbejdelsen og indfrielsen af handleplanen for Program for Stærkere Læringsfællesskaber.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Handleplan for Program for Stærkere Læringsfællesskaber 160523

Resume

Skole, klub og SFO har på møde 28. marts 2023 ønsket en status på de igangværende initiativer der skal bidrage til trivsel samt lavere fravær blandt medarbejdere på 0-16 års-området Med denne sag præsenteres de aktiviteter, der er igangsat for at nedbringe sygefraværet og øge medarbejdertrivslen blandt medarbejdere på skoler og i SFOer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

I Frederikssund Kommune arbejdes der aktivt med at skabe attraktive arbejdspladser. Som en indsats i det arbejde er der et særligt fokus på fraværet og trivslen blandt medarbejderne, herunder også på skolerne. Sygefraværet har generelt ligget højt i Frederikssund Kommune, og sammenholdt med de omkringliggende kommuner er fraværet i Frederikssund Kommune, særligt på skoleområdet, højt.

Derfor har Frederikssund Kommune fået midler hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at indgå i projektet i ’Nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser III’ – i daglig tale kaldet SOA III. Indenfor projektet igangsættes en række aktiviteter der skal bidrage til at øge medarbejdertrivslen og sænke sygefraværet blandt medarbejderne. Projektet indgår i kommunens eksisterende indsats for sygefravær ’Mindre sygefravær – mere trivsel’ og hedder .

Sygefraværet på skoler og SFO-området udgør 10,1 % (januar, februar og marts 2023). I samme periode i 2022 var tallet 7,1 %.

Antallet af fraværsdage pr. medarbejder på skole og SFO-området er steget fra 4,1 dage i gennemsnit pr. medarbejder i 2022 til nu 5,7 i de samme tre måneder i 2023.

Status på aktiviteter

I arbejdet med at reducere det høje fravær på skole og SFO-området har administrationen igangsat en række initiativer, der samlet set skal bidrage hertil. Status på disse er beskrevet herunder:

1) Ledelseskursus: Lederkurset er for alle ledere på skolerne og i SFOer. Fokus er på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvordan sygefravær skal håndteres og hvordan en omsorgssamtale skal holdes mv. Kurset er i gang, og tre ud af fem hold har afsluttet forløbet. Kurset er fælles for alle ledere med direkte personaleledelse fra både dagtilbud, skoleområdet og ældreområdet. Effekten af lederkurset forventes at være en mere ensartet håndtering af fravær og nærvær.

2) Handleplaner på skoler: I handleplanerne beskrives konkrete handlinger på de enkelte skoler samt de forventede effekter af disse.

3) Ledelsessparring: Der gennemføres løbende ledelsessparring omkring udfordringer med- og løsninger på fraværet blandt medarbejdere og med arbejdsmiljøet.

4) Tovholdere på alle skoler: Tovholderens rolle er bl.a. at understøtte de lokale indsatser, som de respektive ledere igangsætter. Tovholderne bistår lederne i at udarbejde handleplaner samt understøtter at der følges op på indsatser og tages kontakt til områder hvor udviklingen ikke er som ønsket. Sammen med lederne er tovholderen et bindeled til den tværgående sygefraværsindsats og deltager i et netværk sammen med andre tovholdere på tværs af børn, skole og ældreområdet. Der er brug for at belyse tingene fra flere vinkler og dette bidrager tovholderen til og de skal ses som en ledelsesmæssig støtte. Tovholderne har, ligesom lederne, været på et kursus, hvor de er blevet klædt på til at understøtte arbejdet med at nedbringe sygefraværet og understøtte lederne i processen samt fået afklaret deres egen rolle og bidrag til løsningen af fraværsudfordringen.

5) Øvrige indsatser på udvalgte skoler: To skoler er pt. udpeget til en såkaldt særlig indsats, da sygefraværet og trivslen her har været udfordret. Her er der fokus på at styrke det ledelsesmæssige fokus samt at få hjælp til at løse de konkrete udfordringer. En skole er fx påbegyndt et forløb, hvor der er fokus på arbejdskultur, som ændres over tid. Det kræver en vedvarende og fokuseret indsats.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

MakerVærket blev en realitet i 2020 i forbindelse med, at Byrådet, på baggrund af visionen om MakerVærket, prioriterede anlægsmidler til et makerspace på Campus Frederikssund. I samspil med fondsmidler, ligeledes bevilliget i 2020, blev MakerVærket udviklet og udbredt til kommunens folkeskoler. De nuværende fondsmidler udløber medio 2024, hvorfor Skole, klub og SFO på dette møde skal drøfte en mulig varig finansiering af MakerVærket. Med denne sag orienteres om status på MakerVærket for perioden 2020-2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

MakerVærket, som det fremstår i dag, udspringer af FUEL-projektet (2017-2020), hvor antagelsen var at hvis samarbejdet mellem erhvervsliv, kommune og lokale erhvervsuddannelser bliver styrket, og der bliver udviklet og igangsat aktiviteter i krydsfeltet mellem disse, så vil det øge antallet af indgåede praktikpladsaftaler og antallet af elever, der vælger at gå EUD-vejen øges.

Belært af de gode erfaringer med samarbejde på tværs af sektorer i FUEL, ønskede Campus Frederikssund, Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune – et konkret lokalt, fælles lærings- og aktivitetsrum som gik på tværs af politiske ambitioner, børn og unges læringsmiljøer og virksomheders behov for innovation og arbejdskraft. Det blev til visionen om MakerVærket – og sidenhen projektet MakerVærket.

Visionen for MakerVærket

MakerVærkets vision er at ”fixe” fremtidens arbejdsliv. Ordet ”fixe” betyder i denne sammenhæng, at man arbejder undersøgende og afprøvende, og med en grundlæggende antagelse om, at et problem eller en opgave bedst lader sig løse i samarbejde med andre. Visionen hviler dels på den præmis, at de hidtidige måder at drive fx skole, uddannelse og arbejdspladser på - ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset fremtidens arbejdsmarked. Dels tager visionen for MakerVærket udgangspunkt i, at de fleste komplekse problemer løses bedst i partnerskaber på tværs af traditionel sektoropdeling - fx partnerskaber mellem erhvervsliv, kommune, skole og ungdomsuddannelser.

MakerVærkets rolle er at være et eksperimenterende læringsrum. Her kan partnere på tværs af sektorer i Frederikssund Kommune arbejde med – og samarbejde om - konkrete udfordringer ved hjælp af designmetoder, -tilgange og -værktøjer, som er tilpasset fremtiden, inkl. digitale og teknologiske værktøjer.

Ift. folkeskolerne er MakerVærket et læringsrum, hvor eleverne kan arbejde med innovation, kreativitet og produktion i forhold til virkelighedsnære problemstillinger fra erhvervslivet og i fag og tværfaglige sammenhænge. Både lærere og elever får redskaber til – og øvelse i – at arbejde praksisfagligt, samt skabe værdi på nye digitale og teknologiske vilkår. Bogen om MakerVærket i Frederikssund Kommune beskriver mere detaljeret visionen for MakerVærket (bilag 1).

MakerVærket 2020-2023 - resultatmål, effekter og omkostning

På baggrund af visionen for MakerVærket, prioriterede Byrådet i 2020 anlægsmidler til et makerspace på Campus Frederikssund. Den kommunale finansiering muliggjorde herefter en fondsbevilling på 7 mio. kr. fra Villumfonden til yderlig realisering af MakerVærket i perioden 2021-2023. Hovedfokus i fondsprojektet, som netop er blevet forlænget til 30. juni, 2024, er at udvikle og udbrede MakerVærket på folkeskoler og ungdomsuddannelser via de processer og projektmål der er beskrevet i projektansøgningen (bilag 2).

I det følgende præsenteres en kort status på centrale resultatmål, samt tilgængelig viden om effekten af MakerVærket på nuværende tidspunkt. Sidstnævnte omfatter dels viden om brug og udbredelse af MakerVærket, dels viden om elevernes udbytte. Det vil fremgå, at de fleste projektmål er enten opfyldt, eller godt i gang med at blive det.

Centrale resultater 2020-2023:

• Der er etableret i alt ti værksteder, herunder MakerVærket Central der er etableret på Campus Frederikssund, samt ni MakerVærket satellitter på folkeskolerne og på FGU i Skibby
• Kompetenceudvikling af medarbejdere på skolerne er i fuld gang. 27 lærere har gennemført tre diplommoduler i uddannelse til vejledere i makerspace (4. modul gennemføres i 2024); 35 skoleledere har gennemført ledelsesmodul i makerspace; 90 % af alle lærere har gennemført introforløb i makerspace;
• Velbesøgt lokal maker-skole for lærere. Maker-skole tilbyder kurser i forskellige teknologier, designtænkning, virksomhedssamarbejde og brug af MakerVærkets undervisningsmaterialer
• Innovationsmetode og undervisningsmaterialer er udviklet i regi af MakerVærket. Metoden og materialerne anvendes bredt i Frederikssund Kommune og på tværs af folkeskoler, ungdomsuddannelse og erhvervsliv
• Der er udviklet et særskilt erhvervskoncept og virksomhedsengagement i fuld gang
• Den digitale platform – MakerVærket.dk - er næsten færdigetableret og lanceres primo august 2023
• Foreningen MakerVærket, inkl. bestyrelse, er etableret

Brug og udbredelse af MakerVærket i daglig undervisning på folkeskolernes satellitter:

• Mellem 60-100 % af eleverne (afhængig af skole), er blevet introduceret til forløb, hvor MakerVærket har været omdrejningspunktet (projektmål: 90 %). Mellem 30-60 % af eleverne (afhængig af skole) arbejder ofte med udgangspunkt i MakerVærkets metode og tilgang
• Der bruges Makerdidaktik og undervisningsmaterialer på alle klassetrin, samt på specialundervisningsområdet. Der undervises især i matematik, naturfagene, dansk, valgfag og tværfaglige forløb, men også i billedkunst, historie, samfundsfag og religion. MakerVærket er på alle skoler også et centralt omdrejningspunkt i projekt- og temauger (projektmål: alle klassetrin og alle fag)
• 80-100% (afhængig af skole) af folkeskolelærerne er introduceret til MakerVærkets innovationsmodel og makertilgangen, mens 50-60 % af lærerne bruger skolens MakerVærk løbende (projektmål: 50 %)

Brug og udbredelse af MakerVærket i daglig undervisning på ungdomsuddannelserne:

• 45-65 % (afhængigt af skole) af eleverne har gennemført et eller flere undervisningsforløb i MakerVærket Central - ligeligt fordelt mellem uddannelsesretningerne (projektmål: 90 %)
• Uddannelserne på Campus anvender MakerVærket Central til projektforløb, heriblandt EUX’ grundforløb, iværksætterkonkurrencen Kickstart (HHX), Projekt- og Praktikforløb (HF), Flerfaglige Forløb (FF3, STX). Derudover bruger Campus-eleverne MakerVærket ad hoc

Top-5 over folkeskoleelevernes udbytte er ifølge de lokale makervejledere i folkeskolen:

1) Eleverne får flere muligheder for succes

2) Eleverne er meget glade for undervisning i MakerVærket

3) Eleverne bliver bedre til teknologier og mere ”digitalt dannede”

4) Eleverne bliver mere nysgerrige og eksperimenterende

5) Eleverne bliver mere innovative

Top-5 over ungdomsuddannelseselevernes udbytte er ifølge lokale makervejledere på ungdomsuddannelserne:

1) Eleverne er meget glade for undervisning i MakerVærket

2) Eleverne bliver bedre til at samarbejde

3) Eleverne bliver mere nysgerrige og eksperimenterende

4) Eleverne bliver mere innovative

5) Eleverne bliver mere tværfaglige

MakerVærket anvendes i stigende grad også af andre grupper og i andre sammenhænge end i den daglige undervisning på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Fx er der afholdt flere erhvervsworkshops og netværksmøder for erhvervslivet, gennemført konsulentydelser for U/NORD i Hillerød og Lyngby og der er etableret en velbesøgt maker-skole for lærere.

MakerVærket og MakerVærkets innovationsmodel bruges også af Frederikssund Kommunes administration til udviklingsopgaver, ligesom nogle folkeskoler, inklusive en enkelt skolebestyrelse, bruger innovationsmodellen som en integreret del af personalemøderne.

Den samlede investering i MakerVærket er 24 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. kommer fra Villumfonden. Fondsmidlerne dækker udgifter til 1½ årsværk for Makeragenter der er ansat i Center for Børn og Skole og er lokaliseret i MakerVærket Central, som udvikler og driver MakerVærket både centralt og decentralt, til udvikling af innovationsmetode, undervisningsmaterialer og digital platform, samt til teknologi, materialer og indretning. De 17 mio. kr., finansieret af Frederikssund Kommune og Campus Frederikssund, dækker kompetenceudvikling af vejledere og ledere, samt den faktiske etablering af MakerVærket på Campus Frederikssund.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i forhold til denne status.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Bogen om MakerVærket
• Bilag 2 Budgetansøgning Villum fonden MakerVærket

Beslutning

Status på proces på Slangerup Skole

Fraværende:

Kenneth Jensen (A)

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Status på dialog med forældregruppe
• Orientering om udmøntning på skoleområdet af lov om afskaffelse af St. Bededag
• Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet: Orientering om proces for folkeskoler med bekymrende kvalitet
• Strategi for tidlig, forebyggende indsats godkendes i Børn, familie og forebyggelse i juni, herefter til godkendelse i Byrådet
• Sager på vej 2023

Bilag

• Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet Orientering om proces for folkeskoler med bekymrende kvalitet
• Sager på vej 2023_SKS_juni

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.