Skole, klub og SFOs møde den 04. oktober 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Resume

Byrådet skal fastsætte generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning på det sociale område, til der er truffet afgørelse. I denne sag fremlægges forslag til sagsbehandlingsfrister, som skal gælde fra 1. november 2023. Sagsbehandlingsfrister på børneområdet behandles primo 2024, da den nye Barnets Lov forventes at få betydning for sagsbehandlingsfristen på en række områder. Sagen forelægges samtidigt i følgende fagudvalg: Job, erhverv og kultur, Omsorg og Ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 1. november 2023 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Byrådet skal fastsætte generelle frister på det sociale område for, hvor længe der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til der er truffet afgørelse i sagen. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. De gældende sagsbehandlingsfrister blev godkendt af Byrådet i marts 2021.

På børneområdet forventes den nye Barnets Lov at få konsekvenser for sagsbehandlingsfristen på en række områder. Derfor fremlægges forslag til frister på børneområdet i en selvstændig sag i starten af 2024.

Forslag til sagsbehandlingsfrister pr. 1. november 2023 er vedlagt som bilag til sagen.

Generelt om sagsbehandlingsfrister

Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, og indtil borgeren har fået sin afgørelse.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Samtidig skal sagsbehandlingens kvalitet være forsvarlig.

Ombudsmanden lægger vægt på, at sagsbehandlingsfristerne er fastsat ud fra, at de er både forsvarlige i forhold til sagsbehandlingens kvalitet, og at de er realistiske. Det er vigtigt, at fristerne er realistiske, da borgeren på den måde ved, hvad han eller hun kan forvente.

Sagsbehandlingsfristerne er derfor fastsat ud fra en vurdering af, hvor lang tid der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagerne inden for den pågældende sagstype. Inden for de enkelte typer af sager vil der kunne være forhold, der kan gøre, at en sag trækker ud. Det kan for eksempel være, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser.

Hvis kommunen i en konkret sag ikke kan overholde den fastsatte frist, vil ansøgeren få skriftlig besked om, hvornår kommunen vil træffe afgørelse.

Generelt om forslag til ændringer

De foreslåede sagsbehandlingsfrister følger langt overvejende de frister, som Byrådet godkendte i 2021.

Administrationen har derudover gennemgået de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for at sikre, at der er sagsbehandlingsfrister på alle relevante sagsområder. På baggrund af gennemgangen er der sat sagsbehandlingsfrister for en række nye sagsområder. De nye sagsområder er fremhævet i bilaget. Derudover er to sagsområder udgået, da sagsbehandlingen er overgået til Udbetaling Danmark.

Samtidig er dokumentet revideret, så lovområderne er sat op efter lov og ikke efter afdeling, og paragrafferne er sat i numerisk orden. Dette skal gøre det lettere for borgeren at finde den relevante paragraf.

Der er derudover foretaget en række redaktionelle ændringer, fx præcisering af lovhenvisning eller overskrift for enkelte sagsområder.

Nedenfor ses en oversigt over de væsentlige ændringer på de enkelte udvalgs områder.

Ændringer på Job, erhverv og kulturs område

• Det foreslås at sætte i alt 17 nye frister på udvalgets område inden for Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension, Bekendtgørelse af lov om socialt frikort, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om integration af udlændinge og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
• To frister udgår, idet ansvaret for de pågældende områder er overgået til Udbetaling Danmark. Det drejer sig om afgørelser vedr. delpension og seniorførtidspension.
• Der er tilføjet en række løbende forsørgelsesydelser under Lov om aktiv socialpolitik. Af hensyn til overskueligheden er alle løbende forsørgelsesydelser samlet under ét. Tidligere var der kun fastsat en frist for § 11 (forsørgelseshjælp), som var 2 uger. Den realistiske frist for de løbende forsørgelsesydelser under ét er 3 uger.
• Sagsområderne ”Støtte til revalidering, afklaring” og ”Støtte til etablering, selvstændig virksomhed, afklaring” er lovgivningsmæssigt flyttet fra Lov om aktiv socialpolitik til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De er nu samlet under overskriften ”Revalidering”. Det foreslås at ændre fristen fra 6 måneder til 4 måneder.
• Fristen for tilbud om mentor (§ 167 efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) var tidligere opdelt i to frister. Det var henholdsvis ”ordinær beskæftigelse”, hvor fristen var 4 uger, og ”i øvrigt”, hvor fristen var 2 uger. Det foreslås at samle de to områder til ét med en frist på 2-4 uger.
• Sagsbehandlingsfristen for engangstillæg (§ 25 a efter Lov om aktiv socialpolitik) foreslås ændret fra 2 uger til 1 uge.

Ændringer på Omsorg og ældres område

• Det foreslås at sætte fire nye frister på udvalgets område inden for Lov om friplejeboliger og Lov om social service.
• Der er ingen forslag til ændring af de hidtidige sagsbehandlingsfrister.

Ændringer på Social og sundheds område

• Det foreslås at sætte fire nye frister på udvalgets område inden for Lov om social service og Lov om almene boliger.
• Der er ingen forslag til ændring af de hidtidige sagsbehandlingsfrister.

Skole, klub og SFO

• Det foreslås at tilføje en ny frist inden for Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes snarest muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Bilag Forslag til sagsbehandlingsfrister for det sociale område pr. 1. november 2023

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til udvalget derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2024.
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, Administrationscenter Slangerup eller andre steder).
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingspunkt 2: Udvalgets møder afholdes dels på rådhuset, dels på skoler mv.

Indstillingspunkt 3: Udvalget ønsker, at der reserveres tid til to dialogmøder med skole/klub bestyrelserne, samt til to temamøder. Bilag med 'Sager på vej' suppleres med oplysninger om kommende arrangementer, hvor udvalget har mulighed for at deltage.

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2023.
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2024 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Udkast - Politisk mødekalender 2024

Resume

Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte, hvorvidt udvalget ønsker at sende en ændring af styrelsesvedtægten for skoleområdet i høring, med henblik på at elevernes første år i skolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse, som det betegnes i dag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte, hvorvidt det skal sendes i høring i skolebestyrelserne, at styrelsesvedtægten ændres, således at børnenes første skoleår i folkeskolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse

Beslutning

Indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Charlotte Drue (SocialLiberal), Jørgen Bech (V), Kirsten Weiland (N) og Kenneth Jensen (A)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F)

Godkendt at sende forslag om ændring af styrelsesvedtægten i høring i skolebestyrelserne.

Sagsfremstilling

På møde 9. august 2023 besluttede Skole, klub og SFO at optage en sag om potentielt ændring af benævnelsen for elevernes første skoleår fra 0. klasse, som det i dag betegnes i Frederikssund Kommune, til børnehaveklasse, som det fremgår af Folkeskoleloven.

De lovmæssige rammer

Ved udvidelsen af undervisningspligten fra ni til ti år blev det ved L 2008 369 understreget, at børnehaveklassen er en integreret del af folkeskolens grundskole, og at grundskolen er et 10-årigt forløb. Dette fremgår af I §3 i Folkeskoleloven.

Den officielle betegnelse for elevernes første skoleår er i henhold til § 11 i Folkeskoleloven ’børnehaveklasse’. Begrebet ”0. klasse” anvendes dog også i almindelighed som betegnelse for folkeskolens første år.

Børne- og undervisningsministeriet anvender, i overensstemmelse med Folkeskoleloven, benævnelsen ’børnehaveklasse’. Ifølge ministeriet er børnehaveklassen ”et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. Børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang”. Dette fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Formålet med undervisningen er det samme uanset benævnelse

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder. I børnehaveklassen bliver børnene således undervist i kompetenceområder som bl.a. sprog og matematisk opmærksomhed og ikke i deciderede fag som dansk og matematik. Disse mål gælder uanset benævnelse, og en ændring i benævnelsen bør ikke have en direkte effekt på indholdet i elevernes undervisning i deres første skoleår.

Betegnelsen ’børnehaveklasse’ kan dog sende et signal om, at der er tættere samspil mellem børnehave og skole, og dermed betone et fokus på at overgangene mellem skole og børnehave også handler om, at skolen skal være klar til børnene snarere end at børnene skal være skoleparate. Herudover er det væsentligt, at betegnelsen 0. klasse kan forstås som at det er en lærer der underviser. Det er ikke tilfældet. Det er børnehaveklasseledere der er pædagoguddannede.

Mulig proces

I Frederikssund Kommune er der ikke en særskilt retningslinje for, hvad skolerne skal benævne børnenes første skoleår. 0. klasse er dog den benævnelse der fremgår af Styrelsesvedtægten for skoleområdet i Frederikssund Kommune. En beslutning i Skole, klub og SFO om at ændre betegnelsen til børnehaveklasse vil derfor kræve en høring i skolebestyrelserne forud for der kan finde en tilpasning af styrelsesvedtægten sted.

Administrationen anbefaler derfor, at Skole, klub og SFO med denne sag beslutter, hvorvidt forslaget om at ændre styrelsesvedtægten, således at 0. klasse i stedet benævnes børnehaveklasse skal sendes i høring i skolebestyrelserne.

Inddragelse

Skolebestyrelserne vil blive inddraget ved høring forud for ændring af styrelsesvedtægten.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO afholdt 6. september 2023 dialogmøde med skolebestyrelserne og klubbestyrelsen om forslag til budget 2024. Denne sag indeholder en opsamling på de temaer, der blev drøftet på temamødet, med henblik på udvalgets drøftelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte opsamling på dialogmødet.

Beslutning

Drøftet, i det udvalget ønsker, at repræsentanter fra skolebestyrelserne bliver involveret i planlægning af kommende dialogmøder.

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO afholder fast to gange årligt dialogmøder med skolebestyrelser og klubbestyrelser.

6. september 2023 var der dialogmøde med skolebestyrelserne og klubbestyrelsen vedrørende forslag til budget 2024.

Udover udvalget og administrationen var 46 medlemmer fra bestyrelserne tilmeldt dialogmødet, som blev afholdt på Jægerspris Skole.

Dialogmødet blev indledt med et oplæg fra udvalgsformand Anna Poulsen (F) om den nuværende økonomiske situation i Frederikssund Kommune, herunder de budgetudfordringer der skal håndteres i forbindelse med indgåelsen af budget 2024. Herudover gennemgik udvalgsformanden de aktuelle budgetudfordringer på skoleområdet samt de politiske ambitioner for skole- og klubområdet som de blandt andet fremgår af kommunens børne- og ungepolitik, af klubstrategien og af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Oplægget dannede rammen for den efterfølgende dialog om de aktuelle budgetforslag. Følgende temaer var centrale i drøftelsen mellem bestyrelserne og Skole, klub og SFO:

1. Fokus på kvalitet i folkeskolerne og klubberne; Det er væsentligt at fokus er på, hvordan vi sikrer den rigtige kvalitet i skolerne og klubberne. Væsentligt med de principielle drøftelser, eksempelvis om store og små skoler, mange penge på de få eller omvendt osv.

2. Opmærksomhed på langsigtede konsekvenser af beslutninger og besparelser; Der blev peget på, at flere af besparelsesforslagene kan have langsigtede konsekvenser for børnene og de unge. Herunder kan besparelser nu føre til stigende udgifter senere. Det er væsentligt at fremtidsperspektiverne ved de enkelte forslag regnes med. Herudover blev der peget på, at nogle af de mindre budgetforslag enkeltvis kan virke mindre betydningsfulde eller indgribende, men at summen af forslagene tilsammen kan have markante negative konsekvenser.

3. Frederikssund som bosætningskommune/øgning af børnetallet; Der peges på, at hvis vi sparer så meget, at det ikke er attraktivt at bosætte sig eller blive boende i kommunen, så gør vi udfordringerne i fremtiden endnu værre. Børnetallet er lavt nu, men kan man i stedet vende logikken om, og investere for at tiltrække flere borgere og dermed flere børn og unge, så vi eksempelvis ikke er nødt til at lukke de små afdelinger. Hvis man leverer dårlige børneoplevelser i skolerne og klubberne, så kommer de unge ikke tilbage og bosætter sig, når du har været inde og læse i København.

4. Ønske om tidligere inddragelse; bestyrelserne oplever, at de kommer for sent ind i samarbejdet om budgethåndtering. Forældre, elever og medarbejdere vil gerne bidrage til meget tidligere at arbejde med, hvordan man kan undgå budgetudfordringerne, eksempelvis ved at løse nogle opgaver smartere end i dag.

5. Opmærksomhed på social slagside ved nogle forslag; eksempelvis vil det have konsekvenser for de børn og unge, hvis familier ikke har et stort økonomisk råderum, hvis der ikke er mulighed for oplevelser i klubregi.

Inddragelse

Skolebestyrelser og klubbestyrelsen har været inddraget i dialog om budget 2024.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO har som del i arbejdet med 'Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune' ønsket en nærmere dialog med hver enkelt folkeskole om dennes aktuelle tilstand, herunder væsentlige udviklingsperspektiver for skolen. Derfor foregår Skole, klub og SFO's møde 4. oktober 2023 på Trekløverskolen, hvor skoleleder Joy Frimann Hansen deltager med henblik på at give udvalget indblik i de forhold, samt indgå i dialog med udvalget herom.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte Trekløverskolens data og væsentlige udviklingsområder

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

På mødet vil skoleleder Joy Frimann Hansen give Skole, klub og SFO indblik i væsentlige data om Trekløverskolen, herunder faglige resultater, elevernes trivsel, elevernes fravær og medarbejdernes sygefravær. Herudover vil udvalget blive forelagt de væsentlige udviklingsområder for Trekløverskolen i indeværende skoleår. Ovenstående præsenteres med henblik på at Skole, klub og SFO kan indgå i dialog med Trekløverskolens skoleleder om forholdene.

Inddragelse

Trekløverskolens leder deltager på mødet med det formål at sikre en kontinuerlig, konkret dialog mellem politisk udvalg og skoleledelse om skolens udvikling.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Resume

Sagen præsenterer væsentlige forhold vedrørende erhvervspraktik i folkeskoleloven og hvordan der arbejdes med erhvervspraktik til forskellige elevgrupper i Frederikssund Kommune. Dette inkluderer data på elevdeltagelse i erhvervspraktik. Afslutningsvist præsenteres data på elevdeltagelse i de to øvrige tiltag i skole-virksomhedssamarbejdet i Frederikssund Kommune: Erhverv i Skolen og MakerVærket. Sagen fremsendes til Skole, klub og SFO, fordi udvalget har bedt om en orientering om erhvervspraktik. Sagen videresendes til orientering i Unge, fritid og idræt, samt Job, Erhverv og Kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne sag beskriver forhold vedrørende erhvervspraktik i Frederikssund Kommunes folkeskoler. Sagen indledes med folkeskolens forpligtigelser og muligheder ift. erhvervspraktik, som beskrevet i folkeskoleloven. Dernæst beskrives Frederikssund Kommunes fem folkeskolers arbejde med erhvervspraktik, inklusive data om elevdeltagelse i erhvervspraktik. Efterfølgende beskrives initiativet ”Bedre Erhvervspraktik”, herunder arbejdet med en erhvervspraktikportal. Afslutningsvist præsenteres data på elevdeltagelse i Frederikssund Kommunes to øvrige tiltag i skole-virksomhedssamarbejdet: Erhverv i Skolen og MakerVærket.

Hvad står der om erhvervspraktik i folkeskoleloven?

Information om erhvervspraktik fremgår af folkeskolelovens paragraf 9 stk. 3-4 og paragraf 33 stk. 3-7. Informationen er i det følgende sammenfattet.

Alle elever i folkeskolen har ret til at komme i erhvervspraktik en uge i 8. klasse, og en uge i 9. klasse. Retten gælder alle, også unge med særlige behov eller handicap. Det er også muligt for en skole at sende elever i 6. og 7. klasse i erhvervspraktik, men elever har ikke ret til at komme i erhvervspraktik i 6. og 7. klasse.

Skolerne må gerne planlægge såkaldte kollektive erhvervspraktikuger, hvor eksempelvis alle skolens elever er i praktik uge 44 i 8. klasse, men skolen er ikke forpligtet til at planlægge kollektive erhvervspraktik uger. Det eneste skolerne er forpligtiget til, ifølge folkeskoleloven, er at tilbyde erhvervspraktik såfremt en elev i 8. eller 9. klasse, ønsker at bruge sin ret til dette. Kommunalbestyrelsen kan til gengæld fastlægge mål og rammer for erhvervspraktik for kommunens skoler. Skolebestyrelsen fastsætter principper for erhvervspraktik, mens det er skolelederen der udstikker rammerne for skolernes afvikling af erhvervspraktik.

Udover den ”klassiske” erhvervspraktik (beskrevet ovenfor), som typisk varer en uge, så har skolerne mulighed for at tilbyde elever med særlige behov ”særligt tilrettelagte forløb”. Særligt tilrettelagte forløb omfatter en form for erhvervspraktik, hvor en elev i en periode delvist opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse. Fx kan elev gå i skole tre dage om ugen og arbejde hos en mekaniker to dage om ugen. Varigheden af et særligt tilrettelagt forløb kan variere, ligesom fordelingen af skoledage vs. beskæftigelsesdage kan variere.

Beslutningen om at sende en elev i særligt tilrettelagt forløb tages i samarbejde mellem skole, elev, forældre, og den kommunale ungeindsats.

Hvordan arbejdes der med erhvervspraktik på Frederikssund Kommunes fem folkeskoler?

I Frederikssund Kommune planlægger alle fem folkeskoler en kollektiv erhvervspraktik uge i 8. klasse Således kommer hele 8. årgang på den enkelte skole i erhvervspraktik i den samme uge - men i fem forskellige uger på kommunens fem folkeskoler.

I 9. klasse kommer de elever, der er uafklarede om deres uddannelsesvalg efter 9. klasse, ofte afsted på en uges erhvervspraktik. Derudover deltager de 9. klasse-elever der ønsker det, i en erhvervspraktikuge i politiet eller forsvaret. Politiet og forsvaret tilbyder nemlig kun erhvervspraktik for 9. klasse-elever.

Alle fem skoler sender derudover elever på de såkaldte særligt tilrettelagte forløb. Målgruppen er typisk elever, der er skoletrætte eller elever med decideret skolevægring. Det kan også være elever der oplever, at de ikke rigtig lykkes med noget i skolen, men måske kan opleve succes i et beskæftigelses-forhold. Skolerne oplever, at de særligt tilrettelagte forløb kan fungere som en måde til at få skolelivet til at hænge sammen for nogle elever. Nogle får fornyet energi, der smitter af på deres skolegang i øvrigt, fordi de fx bliver motiveret af de jobmuligheder en uddannelse kan give eller fordi de har fået en succesoplevelse. EVA (2021)’s undersøgelse af erhvervspraktik i folkeskolen underbygger disse oplevelser fra Frederikssund kommunes folkeskoler (Bilag 1).

Varigheden af et særligt tilrettelagt forløb er typisk mellem 3 uger og 2 måneder og sammensættes forskelligt ift. hvor mange dage eleven er på henholdsvis skole og virksomhed. De fleste særligt tilrettelagte forløb på Frederikssund Kommunes folkeskoler er med elever i 8. og 9. klasse. Meget få elever i 7. klasse deltager i særligt tilrettelagte forløb og kun undtagelsesvist i 6. klasse.

Følgende tabel viser hvor mange folkeskoleelever, der cirka kommer i erhvervspraktik årligt. Tallene i skemaet er baseret på en rundspørge blandt folkeskolerne. Variationen afspejler variation mellem årgangene.

(Nedenstående tabel over folkeskoleelever, der ca. kommer i erhvervspraktik årligt er også vedlagt som bilag)

Ift. overvejelser om erhvervspraktikkens omfang, så skal nævnes at erfaring fra forsøg med erhvervspraktik i 7. klasse i Frederikssund Kommune i skoleåret 2018/19, viser at elevernes modenhed i denne alder kan være en udfordring for virksomhederne ligesom evnen selvstændigt at kunne varetage praktiske forhold vedrørende erhvervspraktik – fx transport til og fra virksomheden. Evt. ville nogle af de udfordringer kunne tackles fx ved at eleverne i den yngre aldersgruppe kom i erhvervspraktik gruppevis, en enkelt dag om ugen eller i forældrepraktik fx hos hinandens forældre på en årgang. EVA (2021)’s undersøgelse af erhvervspraktik i folkeskolen fortæller om denne type erhvervspraktik for yngre elever (Bilag1).

Endvidere skal nævnes at der ikke er merudgifter forbundet med en eventuel udvidelse erhvervspraktikken til at omfatte kollektive praktikuger også udover 8. klasse – fx. i 6. og 7. klasse.

Initiativet Bedre Erhvervspraktik

Folkeskolerne og Center for Børn og Skole har forpligtiget sig til at øge kvaliteten af den kollektive erhvervspraktikuge i 8. klasse i Frederikssund Kommune – og erhvervslivet bakker op. Det gøres igennem initiativet ”Bedre Erhvervspraktik”, som er en del af skolevirksomhedssamarbejdet i Frederikssund Kommune, og omfatter følgende tre forbedringer:

1. ”Før, under og efter” erhvervspraktik - ensartede undervisningsplaner, som gennemføres af alle skoler
2. Erhvervspraktik-portal – en digital platform, hvorigennem der skabes kontakt mellem elever der skal i erhvervspraktik og lokale virksomheder
3. Et virksomhedskoncept for hvad virksomheder leverer - og hvad de får igen - når de tager imod elever i erhvervspraktik

Status er at erhvervspraktik portalen er klar til at virksomheder kan tilbyde erhvervspraktik igennem portalen – og ligeledes fritidsjob. Dog mangler portalen uni-login, hvor igennem elever og forældre kan tilgå portalen som et lukket rum kun for målgruppen. Manglen på uni-login skyldes forsinkelser i Styrelsen for IT og læring, som forventes løst inden nytår 2023.

Center for Børn og Skole indgår i løbet af skoleåret 2023/24 aftaler med Frederikssund Kommunes mange virksomheder om at tilbyde erhvervspraktik gennem erhvervspraktik-portalen. Således forventes Bedre Erhvervspraktik pkt. 2 og 3. fuldt implementeret i Frederikssund Kommune i skoleåret 2024/25. Frederikssund Erhverv bakker op om initiativet.

Elevdeltagelse i de to øvrige tiltag i skole-virksomhedssamarbejdet: MakerVærket og Erhverv i Skolen

Udover Bedre Erhvervspraktik udgør Frederikssund Kommunes initiativer i skole-virksomhedssamarbejde også MakerVærket og Erhverv i Skolen. Og også her er samarbejdet med andre, herunder virksomheder, ungdomsuddannelser, virksomheder og Frederikssund Erhverv essentielt.

Med det formål at give et samlet billede af elevdeltagelse i skole-virksomhedssamarbejde, præsenteres i det følgende statistik på elevdeltagelse i Erhverv i Skolen.

Nedenstående tabel viser elevdeltagelse i Erhverv i Skolen, som i perioden 2017-2024 omfatter følgende aktiviteter. Bemærk at aktiviteter løbende tilføjes og udskiftes ift. bl.a. skolernes behov og ønsker.

• Stemmer fra Markland Kommune: Kommunalpolitiker for en dag
• Kloge Hænder
• ScienceDay (tidl. Girls Day in Science)
• Karriereagenterne
• Campusdag
• Virksomhedssafari (for lærere)

Tabel over konkrete aktiviteter er vedlagt som bilag. Her fremgår det, at der i skoleåret 2023/24 kan forventes rekordstor elevdeltagelse i Erhverv i Skolen med 833 elever.

Data på elevdeltagelse i MakerVærket omfatter brug og udbredelse af MakerVærket i den daglige undervisning på folkeskolernes satellitter (data er fra februar 2023):

• Mellem 60-100% af eleverne (afhængig af skole), er blevet introduceret til forløb, hvor MakerVærket har været omdrejningspunkt – dvs. gennemsnitligt 80 % af eleverne
• Mellem 30-60% af eleverne (afhængig af skole) arbejder ofte med udgangspunkt i MakerVærket – dvs. gennemsnitligt 50 % af eleverne
• Der undervises både i indskoling, mellemtrin og udskoling, samt på specialområdet.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 EVA 2021 Undersøgelse af erhvervspraktik i folkeskolen
• Aktivitet
• folkeskoleelever, der ca. kommer i erhvervspraktik årligt

Resume

Med denne sag orienteres om hvordan der inden for områderne for Skole, klub og SFO, Børn, familie og forebyggelse samt Unge, fritid og idræt arbejdes med at forankre Børne -og ungepolitikken. Forankringen sker løbende gennem forskellige aktiviteter og drøftelser, der gennemføres som led i implementering af politikken.

Sagen sendes sideløbende til orientering i Børn, familier og forebyggelse samt Unge, fritid og idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

25. august 2021 vedtog Byrådet en Børne- og Ungepolitik for Frederikssund Kommune for perioden 2021-2024.

Børne og Ungepolitikken er den fælles retningssættende politik for hele børne- og ungeområdet.

Indhold i Børne- og ungepolitikken

Børne- og ungepolitikken består af et fælles børnesyn og tre udviklingsområder.

Børnesynet indebærer, at ”Alle børn og unge er selvstændige individer med egne meninger, værdier og handlemåder, som skal inddrages og respekteres af alle voksne omkring dem.”

De tre udviklingsområder er

1. Udviklingsområde: Overgange og sammenhæng i alle børneliv
2. Udviklingsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme
3. Udviklingsområde: Udviklings- og læringsmiljøer med høj kvalitet og stærk professionel faglighed

Realiseringen af Børne- og ungepolitikken baserer sig på et grundlæggende princip om, at det skal foregå direkte i hverdagens lokale praksis - og at det skal understøtte denne. Det betyder først og fremmest, at medarbejdere og ledere hovedsageligt skal kunne arbejde med realiseringen i deres allerede eksisterende pædagogiske hverdag, og ikke skal deltage i særskilte informationsmøder, workshops eller lign., der er adskilt fra den lokale hverdag. I realiseringen af Børne- og ungepolitikken er fokus på at forstærke de eksisterende indsatser, der understøtter de prioriterede indsatser. Der er i tråd hermed udarbejdet konkrete værktøjer, der kan anvendes lokalt som inspiration til at omsætte de prioriterede indsatser i dagligdagen.

I arbejdet med realiseringen af politikken har der i 2022-2023 primært været fokus på prioriterede indsatser som ’tidlig forebyggende indsats’ og ’stærkere læringsfællesskaber’. Det betyder også, at det er i regi af de to store prioriterede strategiske indsatser der arbejdes med at forankre Børne- og ungepolitikken.

Som led heri har der i2023 været et fokus på udbredelse af Frederikssund Kommunes børnesyn som det er formuleret i Børne- og ungepolitikken.

Materiale, der understøtter arbejdet med børnesyn

En central del af Børne- og ungepolitikken er det fælles børnesyn. For at understøtte den enkelte leders og medarbejdergruppes arbejde med børnesynet er der udarbejdet en samling af materiale til refleksion og lokale drøftelser. Bl.a. er der udarbejdet en film til brug på personalemøder samt forskellige dialogredskaber.

Disse materialer danner grundlag for lokale drøftelser og refleksioner, der bidrager til at alle medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet i Frederikssund Kommune er bekendt - og arbejder aktivt - med kommunens børnesyn.

De lokale erfaringer fra arbejdet med børnesynet vil blive samlet op på lederdage for alle ledere på børne- og ungeområdet 5.- 6. oktober 2023.

Fælles dialoger og kapacitetsopbygning

Derudover har der som led i realiseringen af Børne- og ungepolitikken været afholdt en række arrangementer med fokus på at skabe fælles dialog på tværs af området om politikkens væsentligste elementer.

De forskellige fora for fælles dialoger har til formål at sikre den organisatoriske og faglige udvikling på den enkelte arbejdsplads, ved at bidrage med forskellige former for videns- dialog- og udviklingsrum, hvor der arbejdes med intentionerne i Børne- og Ungepolitikken i forhold til udvalgte temaer og med fokus på, hvordan intentionerne kan omsættes i konkrete handlinger lokalt. Der er på tværs af området blevet arbejdet med, hvordan det fælles børnesyn skal omsættes i praksis og blive en naturlig del af arbejdet med børn og unge.

Der har blandt andet været afholdt lederseminar i både 2021 og 2022 for alle ledere på børne- og ungeområdet. På lederseminarerne har fokus været på at arbejde med at forankre børnesynet i den daglige praksis.

Herudover bliver der som en integreret del af Program for stærkere læringsfællesskaber arbejdet med fælles vidensopbygning, som også bidrager til realiseringen af børne- og ungepolitikken. Eksempelvis er der nedsat en Tænketank bestående af medarbejdere og ledere fra skolerne samt repræsentanter fra Center for Børn og Skole til at arbejde med at indhente relevant viden om inkluderende læringsfællesskaber og udbrede denne viden. Der er også afholdt ’Fælles faglige dage’ for alle medarbejdere på skoleområdet med fokus at give medarbejderne input til arbejdet med at udvikle stærkere læringsfællesskaber.

Desuden afholdes der som noget nyt fælles ledermøder med de overordnede ledere på tværs af dagtilbud, skole og klubtilbud. Her er et vedvarende fokus at sikre de gode overgange og sammenhænge i børnenes og de unges liv, på tværs af de tre områder.

Inddragelse

Ledere, medarbejdere og faglige organisationer inddrages løbende i udviklingen af initiativer der kan sikre forankring af Børne- og ungepolitikken.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Børne- og ungepolitik 2021-2024

Resume

Skole, klub og SFO har ønsket en orientering om status på bestræbelserne på at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i daglig tale PPR, i Frederikssund Kommune. Med denne sag forelægges udvalget en orientering om PPRs opgaver, organisering og kommende indsatsområder. Centerchef for Familie og Rådgivning, Laila Lunddorf, og PPR-leder Lene Maagøe deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Præsentation fra mødet vedhæftes referatet.

Sagsfremstilling

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, i daglig tale PPR, er en lovpligtig funktion, som har til formål at understøtte udsatte børn og unges udvikling, trivsel og læring. PPR yder rådgivning og vejledning til både børn, unge og deres forældre, og til de professionelle, der arbejder med børn og unge. Frederikssund Kommunes PPR er en tværfaglig enhed, som er organiseret i fire distriktsteams, bestående af psykologer, pædagogisk psykologiske konsulenter, talehørekonsulenter, special- og udviklingskonsulenter samt fysio- og ergoterapeuter.

I løbet af de seneste år har Frederikssund PPR haft et øget fokus på at styrke det tværgående samarbejdet med skoler og dagtilbud. Dette er blevet gjort med det formål at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret tilgang til at løse opgaverne. PPR har samtidig en aktiv rolle i at understøtte Program for Stærkere Læringsfællesskaber og i det forestående arbejde med at realisere Strategi for tidlig forebyggende indsats. Formålet er at skabe de bedste lærings- og udviklingsbetingelser for børn og unge i Frederikssund kommunen.

Skole, Klub og SFO har ønsket en status på PPR. Med denne sag forelægges udvalget en orientering om PPRs organisering, opgaveportefølje og organisatoriske indsatsområder for den kommende periode.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Oplæg for Udvalget for Skole klub og SFO_PPR_4 oktober 2023

Resume

Der orienteres i denne sag om Fødevarestyrelsens nye projekt ”Er du for sød”, som Sundhedsplejen og Tandplejen i Frederikssund Kommune deltager i fra efteråret 2023. Projektet er en del af arbejdet med Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”. Projektet har fokus på børns søde vaner, idet danske børn spiser op til fire gange flere søde sager, end der er plads til i en sund kost. Frederikssund Kommune deltager i projektet sammen med ti andre kommuner. Social og sundhed samt Børn, familier og forebyggelse orienteres om deltagelsen i ”Er du for sød” parallelt med denne sag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der orienteres i denne sag om et nyt projekt ”Er du for sød” fra Fødevarestyrelsen og DTU, som Sundhedsplejen og Tandplejen i Frederikssund Kommune deltager i fra efteråret 2023. Deltagelsen i projektet er en del af arbejdet med Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-2026”. Projektet præsenteret i denne sag.

Projektet ”Er du for sød” har fokus på at få børn i 0.-3. klasse til at spise færre søde sager og søde drikke. Baggrunden er, at danske børn spiser op til fire gange flere søde sager, end der er plads til i en sund kost. Det øger risikoen for overvægt, skader tandsundheden og optager pladsen for andre mad- og drikkevarer.

Projektet løber fra efteråret 2023 til 2027, og Frederikssund Kommune deltager sammen med ti andre kommuner fordelt i hele Danmark.

Sundhedsplejen og Tandplejen har i dag hver især fokus på børns søde vaner, og projektet kan derfor være med til at skabe større sammenhæng på tværs. Derudover hænger projektet godt sammen med andre igangværende projekter. Dels Børneliv i Sund Balance med fokus på leg, bevægelse og sund kost for at fremme sund vægtudvikling hos børn, dels HOT-studiet i Sundhedsplejen, som skal hjælpe 6-12-årige børn med overvægt.

Projektet er derudover et godt redskab i forebyggelsen af overvægt, som er et stadigt stigende problem – også i Frederikssund Kommune. I 2020 var 15 procent af de 6-7-årige i Frederikssund Kommune overvægtige eller svært overvægtige (12 procent i Region H), og blandt de 14-15-årige gjaldt det 24 procent (17 procent i regionen). Både overvægt og sukkerindtag er socialt skævt fordelt, og det er derfor en fordel med et projekt som dette, som når ud til alle børn.

Der udpeges en tovholder for projektet i hver kommune. Hver kommune forventes at bruge ca. ½ årsværk det første år (18 timer om ugen) og ¼ årsværk de efterfølgende tre år (ni timer om ugen). Fondsmidler finansierer halvdelen af kommunens arbejdstimer. I Frederikssund Kommune vil administrationen, Sundhedsplejen og Tandplejen fordele disse timer mellem sig.

Projektet ligger fint i tråd med en indsats, som allerede i dag udføres i Tandplejen og Sundhedsplejen. Projektet kan gennemføres i regi af Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre med inddragelse af andre områder, når det er muligt og relevant. Uddybende materiale om projektet er vedlagt.

Inddragelse

Deltagelse i projekt "Er du for sød" er koordineret med Sundhedsplejen og Tandplejen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Information om projekt Er du for sød

Beslutning

• Betaling for fritidstilbud på specialskolen Kølholm

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2023
• Udvalgets deltagelse i KLs Børne- og Ungetopmøde 1.-2. februar 2024
• Astra Skolechef- og politikermøde 2024
• Orientering om deltagelse i TALIS - Viden om Praksis

Bilag

• Invitation Astra skolechef- og politikermøde 2024
• Sager på vej 2023_SKS

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.