Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 29. november 2023

Mødelokale F1 kl. 14.00

Referat

Fold alle punkter

118Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

119Beslutning om frigivelse af midler til istandsættelse af klubber

Resume

Med Budget 2023 blev det besluttet at istandsætte kommunens klubtilbud. Med denne sag skal Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalg og Byråd anbefale at frigive i alt 1.950.000 kr. til fortsættelse af istandsættelse af klubtilbud inkl. intern projektering. Unge, fritid og idræt behandler på møde 28. november 2023 delanbefaling vedr. ungdomsklubben i Jægerspris, der deler lokaler med Klub Højen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives bruttoanlægsudgifter på 1.950.000 kr. i 2024 til istandsættelse af klubber.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet har 30. august 2023, sag 142 "Beslutning om frigivelse af midler til istandsættelse af klubber", frigivet de første 900.000 kr. til istandsættelsen af klubtilbud. Den tværgående arbejdsgruppe anbefalede nedenstående arbejder, der samlet set beløber sig til 2.680.000 kr. Der skal således frigives midler til fortsættelse af istandsættelsesarbejderne i 2024.

Istandsættelse af fritidsklubberne Klub Mix og Klub Højen

Fritidsklubben Klub Højen i Jægerspris istandsættes for 260.000 kr. med følgende;

  • Eksisterende sal omlægges til to selvstændige rum med ekstra døre, som skal anvendes til krea-rum og opholdsrum.

Fritidsklubben Klub Mix i Frederikssund istandsættes for 1.060.000 kr. med følgende;

  • Etablering af væg i kælder med henblik på opdeling af skolens og fritidsklubbens materialer, der opbevares i kælderen
  • Fællesrum indrettes med møbler der lever op til krav for brandsikkerhed
  • Container med plads til opbevaring af mooncars med mere opsættes i skolegård
  • Garderobeskabe renoveres. Lågernes hængsler går i stykker, når lågerne åbnes helt. Dette kan udbedres ved at der er låge i hvert andet garderobeskab
  • Udendørs Væg i rå beton males for at gøre udemiljøet mere hyggeligt
  • Væg etableres i computerrum så rummet opdeles to områder til computer og krea
  • Væg med dør etableres i motionsrum
  • Fællesrummet med krea-værksted opdeles med en væg for at give plads til ro og fordybelse til krea-aktiviteter, mens andre elever kan møde ind og spise uden at forstyrre
  • Etablering af udendørs legeområde med gummibelægning, hængekøje, gynger, karrusel og siddemøbler.

Istandsættelse af ungdomsklubben i Jægerspris

Ungdomsklubben i Jægerspris istandsættes for 1.360.000 kroner med følgende:

  • Modernisering af køkkenet, som bliver større, hvormed de unge kan deltage i køkkenet som en pædagogisk aktivitet
  • Etablering af halvvæg ved indgangen, som giver bedre kontakt mellem de unge og pædagoger, der kan se hvem, der kommer ind og ud ad klubben
  • To lokaler omlægges til en sal med depot. Salen skal bruges til samlinger, revy, fester med mere
  • Etablering af dobbelt glasdør til salen, så pædagogerne kan se de unge, der er i klubben.

Inddragelse

En tværgående arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Center for Børn og Skole, Center for Kultur, Fritid og Ungeliv, Center for Ejendomme og IT samt ledere og medarbejdere fra klubberne har været med i det indledende arbejde, og vil være med i det videre arbejde med gennemførelsen.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat 1,95 mio.kr. til istandsættelse af klubber, som søges frigivet i nærværende sag.

120Beslutning om frigivelse af anlægsmidler i 2024

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 for flere anlægsprojekter for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne, så projekttidsplanerne kan overholdes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 1,00 mio. kr. til projekt Vinge - foranalyse skole
  2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 5,58 mio. kr. til projekt Undervisningslokaler Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) på 0,871 mio. kr. i 2024 til følgende projekter:

  1. 1,00 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter på projekt Vinge - foranalyse skole
  2. 5,58 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter på projekt Undervisningslokaler Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Der søges om frigivelse af anlægsmidlerne nu for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat nedenstående midler, som søges frigivet:

Bruttoanlægsudgifter på 1,00 mio. kr. vedr. projekt Vinge - foranalyse skole

Bruttoanlægsudgifter på 5,58 mio. kr. vedr. projekt Undervisningslokaler Ådalens skole. (Gl. tandklinik)

121Beslutning om overførsel af anlægsmidler til 2024

Resume

Med denne sag søges overført anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) til 2024 for projekt Klub

For at sikre kontinuerlig aktivitet i anlægsprojektet er der behov for at overføre midlerne nu fremfor at afvente årsregnskabet og overførselssagen, som først afsluttes ultimo april 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forventet mindreforbrug (bruttoanlægsudgifter) på 0,65 mio. kr. overføres til 2024 vedr. projekt Klub.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der søges overført anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) til 2024 for projekt Klub.

Baggrunden for overførsel af mindre er, at aktiviteten i projektet er skubbet tidsmæssigt. Denne tidsmæssige forskydning betyder, at de forventede afholdte udgifter i 2023 først afholdes i 2024. For at sikre at aktiviteterne i projektet kan fortsætte kontinuerligt ind i 2024, ønskes mindreforbruget i 2023 overført nu, fremfor at afvente årsregnskabet og overførselssagen, som først afsluttes ultimo april 2024.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budget 2023 afsat 0,9 mio. kr. til projekt Klub, hvoraf 0,65 mio.kr. søges overført til 2024 i nærværende sag.

122Beslutning om frigivelse af midler til nyt 10. klasses tilbud

Resume

Unge, fritid og idræt har på mødet 28. november 2023 besluttet at oprettet et nyt styrket 10. klasses tilbud i Frederikssund Kommune. Mellemkommunale midler er budgetlagt under Skole, klub og SFO imens finansiering af kommunens eget 10. klasses tilbud er budgetlagt under Unge, fritid og idræt, hvorfor der søges om frigivelse af tillægsbevilling. Budgetomplacering er mellem to udvalg og kræver derfor to særskilte tillægsbevillinger med modsatrettet fortegn.

Skole, klub og SFO skal med denne sag frigive tillægsbevillingen på -631.945 kr. årligt med virkning 1. august 2024 til dette nye styrkede 10. klasses tilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Frigive en tillægsbevilling på -631.945 kr. årligt med virkning fra 1. august 2024 til nyt 10. klasses tilbud.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Denne sag behandles efter forudsætning af, at Unge, fritid og idræt godkender nyt 10. klassestilbud på mødet 28. november 2023 (sags nr. 128) Nedenstående sagsfremstilling er identisk med beslutningssagen i Unge, fritid og idræt.

Byrådet besluttede med budgetaftalen 2022 at udvikle en ny model for et styrket 10. klasses tilbud i Frederikssund Kommune. Formålet er at skabe et attraktivt 10. klasses tilbud til udskolingselever, der skal tiltrække flere elever og være et springbræt til ungdomsuddannelser.

Den nye 10. klasse skal være ambitiøs på de unges vegne og skabe et attraktivt tilbud, som giver eleverne vilje, lyst og energi til deres videre uddannelse. Skoledagen vil blive tilrettelagt i et tværgående samarbejde på Campus og øvrige uddannelsesinstitutioner, så eleverne oplever en naturlig overgang til ungdomsuddannelse

Den nye model for nyt 10. klasses tilbud er rammesat til en kapacitet på tre klasser og et gennemsnitligt elevtal på 75 elever som minimum. Det er ambitionen med den nye model at øge elevtallet i forhold til det nuværende elevtal. Det er fx ambitionen, at det nye tilbud kan tiltrække elever, som ellers ville have taget en 10. klasses tilbud uden for kommunen. Ved skolestart 2022 søgte 46 elever (svarende til 43 pct.) med bopæl i Frederikssund Kommune et 10. klasses tilbud i en anden kommune end Frederikssund.

Administrationen gør opmærksom på, at den nye model afviger på enkelte punkter fra den model, der blev drøftet 7. marts 2023. I skoleåret 2023/2024 har der været afprøvet en række prøvehandlinger i den nuværende 10. klasse på Campus U10 med afsæt i drøftelserne fra 7. marts. Prøvehandlingerne har givet anledning til at tilpasse en række fag og strukturer. Modellen for et nyt 10. klasse er vedlagt som Bilag 1, der beskriver ændringer samt nye forslag.

I forhold til den tidligere model blev det herunder drøftet, at den forøgede kapacitet på Campus U10 vil have øgede udgifter for 600.000 kr. Det har siden vist sig, at ændringerne vil give en yderligere meromkostning på 13.000 kr. i 2024 og 31.945 kr. i 2025 og frem. Beløbet dækkes af tilsvarende negativ tillægsbevilling fra Skole, klub og SFO.

Væsentlige ændringer fra skoleåret 2022/2023:

  • Længere skoledage
  • Tre-fem faglinjer
  • Fast vejledning på tværs
  • Grundfag
  • Valgfag på tværs
  • Forpligtende fællesskaber

Finansiering af nyt 10. klasses tilbud

Nedenfor præsenteres et overblik over den økonomisk ramme for en ny 10. klasse model. I Bilag 2 er finansieringen uddybet yderligere.

Det bemærkes, at den økonomiske ramme for den nye 10. klasse er beregnet ud fra en forventning om tre klasser og et gennemsnitligt elevtal på 75 elever. Derudover skal det noteres, at den økonomiske ramme er uændret, for både den nye 10. klasses model og nuværende CampusU10, uanset om elevtallet er over eller under det rammesatte elevtal på henholdsvis 57 og 75.

Merudgift for en ny mulig 10. klasse i forhold til nuværende budget

  • Den nye model for 10. klasse vil hvert år have behov for en øget ramme på 631.945 kr. i forhold til den nuværende økonomiske ramme for 10. klasse.
  • Udover den årlige driftsudgift vil der være 400.000 kr. i etableringsudgift i første skoleår, som er afsat med budget 2024. Udgifter til inventarer, kompetenceudvikling samt øget PR og marketingsudgifter indgår i denne beregning.

Sammenligningen af den økonomiske ramme mellem ny og gammel model

  • Den nye model 10. klasse bør have en økonomisk ramme på 4,43 mio. kr. årligt, med kapacitet til tre klasser og i gennemsnit 75 elever.
  • Det nuværende CampusU10 har en økonomisk ramme på 3,8 mio. kr. årligt med to klasser og et gennemsnit på 57 elever.
  • I den nuværende CampusU10 er udgiften pr. elev 75.097 kr., når der beregnes ud fra et gennemsnitligt elevtal på 57. I den nye model vil udgiften pr. elev være 59.093 kr., når der beregnes ud fra et gennemsnitligt elevtal på 75.

Finansiering af ny mulig 10. klasse gennem hjemtagne midler

  • I januar 2023 går 46 elever i 10. klasse tilbud uden for kommunen. Der er aftalt en mellemkommunal takst pr. elev på 69.000 kr. Frederikssund Kommune har en udgift på 3,2 mio. kr. til betaling for 10. klasses tilbud i andre kommuner.
  • Den nye 10. klasse har en ramme på tre klasser og i gennemsnit 75 elever, dermed et øget elevtal på 13, når der sammenlignes med det antal elever der var i januar 2023 (62 elever).
  • Budgettet til elever i andre kommuner reguleres i marts måned hvert år på Skole, klub og SFO. Unge, fritid og idræt vil modtage 631.945 kr. som en tillægsbevilling i forbindelse med budgetopfølgningen for 31/3-2024.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Sagen giver anledning til, at der gives en negativ tillægsbevilling på -631.945 kr. under Skole, klub og SFO, som modsvares af en positiv bevilling på samme beløb under Unge, fritid og idræt, med 5/12-dels virkning i 2024, da skoleåret starter i august, og med fuld effekt for 2025 og frem. De to bevillinger for budgetåret 2024 vil blive udmøntet i forbindelse med den første budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. For 2025 og frem indarbejdes bevillingerne i forbindelse med udarbejdelse af Budgetaftale 2025.

Bilag

123Drøftelse med det fælles elevråd om fællesskaber

Resume

Som en del af Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune har Skole, klub og SFO 29. november 2023 haft dialogmøde med det fælles elevråd med fokus på læringsfællesskaber. Med denne sag skal skole, klub og SFO drøfte udbyttet af det afholdte dialogmøde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte sagen

Beslutning

Drøftet. Udvalget glæder sig til at møde fælleselevrådet igen til to møder i 2024.

Sagsfremstilling

På møde 3. maj besluttede Skole, klub og SFO rammen om Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune. Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune defineres ved et stærkt lokalt og tværgående samarbejde om folkeskolerne med alle de relevante parter. Der er etableret en række mødefora, der udgør de formelle samarbejdsrum, hvoraf der afholdes to årlige dialogmøder mellem Skole, klub og SFO og det fælles elevråd. Foruden det netop afholdte dialogmøde, er der planlagt dialogmøde med det fælles elevråd i forbindelse med Skole, klub og SFO's møde i april 2024. På dialogmødet i april 2024 planlægges en dialog om demokrati og elevrådets perspektiver på deres bidrag i forhold til demokratiske processer i kommunen. Temaet er dog med forbehold for eventuelle andre aktuelle dagsordener på det tidspunkt.

Det fælles elevråd er indskrevet i Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt på skoleområdet, og blev oprettet i 2016. I styrelsesvedtægten fremgår det af § 21 i kapitel 5 om tværgående organer, at: Der etableres et fælles elevråd med formålet at styrke den demokratiske dannelse og øge elevernes indflydelse på deres skolegang. Det fælles elevråd består af henholdsvis formanden og næstformanden fra hver af skolernes elevråd, som mødes mindst to gange i løbet af hvert skoleår. Det fælles elevråd har høringsret ved nye tiltag på skoleområdet og skal selv tage initiativ til projekter og aktiviteter til gavn for den fælles trivsel på skolerne. Byrådet afsætter midler til det fælles elevrådsarbejde.

Fælles Elevråd består af 12 elever. Hver skole har jf. ovenstående to pladser i elevrådet bestående af formanden og næstformanden fra skolens eget elevråd, som vælges hvert år senest ved udgangen af oktober måned.

Det fælles elevråd behandler de emner der er væsentlige på tværs af kommunens skoler og kommer med input til fælles initiativer på skoleområdet i Frederikssund Kommune.

Temaet for dialogmødet mellem det fælles elevråd og Skole, klub og SFO var, i tråd med det øvrige arbejde der pågår på skoleområdet i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber, "de gode fællesskaber i skolen". Dialogen relaterede sig både til de faglige og sociale fællesskaber på skolerne. Ydermere blev der drøftet mobiltelefoners betydning for fællesskaber i skolen.

Programmet for dialogmødet:

TIDEMNEPROCES
14.00-14.05Velkomst og præsentationsrundeSkole, klub og SFO byder velkommen og alle præsenterer sig
14.05-14.20Hvad der kendetegner de gode fællesskaber i skolen og perspektiver på hvad der skal til for at alle elever oplever en lærerig skoledag med plads til alleDet fælles elevråd holder oplæg for udvalget.

Elevrådet har drøftet ”det gode fællesskab” og fremlægger til mødet. Hvordan ser det gode fællesskab ud i klassen, på skolen, i timerne og i frikvarteret? Hvad sker der, når fællesskabet ikke fungerer? Hvad skal der til for at få endnu stærkere fællesskaber?

14.20-14.40Dialog på tværs af udvalg og fælles elevråd med udgangspunkt i oplægDet fælles elevråds oplæg opfølges med dialog, hvor udvalget kan stille spørgsmål og indgå i dialog med elevrådet.
14.40-14.50Perspektiver på mobilpolitik og mobiltelefoners betydning for fællesskaberDet fælles elevråd holder oplæg for udvalget.

Der har i seneste tid været stor debat om skærme og mobiltelefoner i skolen og i børn og unges liv. Fælles Elevråd fremlægger en status på mobilregler på skolerne og deres oplevelse af brugen af skærme i skolen (PC, iPad, telefon og tavle).

14.50-15.00Dialog mellem udvalg og fælles elevråd med udgangspunkt i oplægDet fælles elevråds oplæg opfølges med dialog, hvor udvalget kan stille spørgsmål og indgå i dialog med elevrådet.
15.00Tak for i dagSkole, klub og SFO afrunder dialogmødet.

Inddragelse

Det fælles elevråd deltog på dialogmøde med Skole, klub og SFO 29. november 2023.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

124Orientering om erfaringer med skolers indsatser mod mistrivsel og skolefravær ('trivselsmidler')

Resume

I budget 2023 er der i budgetåret og overslagsårene afsat midler til skolernes arbejde med at sikre, at flest mulige elever igennem hele deres skolegang kan være en del af fællesskabet på den lokale folkeskole. Skolerne har i efteråret 2023 arbejdet med lokale indsatser med det formål at forebygge elevers mistrivsel og skolefravær. Skolelederne for kommunens folkeskoler deltager under dette punkt med det formål at give Skole, klub og SFO et indblik i de foreløbige erfaringer med disse indsatser.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I budget 2023 er der i budgetåret og overslagsårene afsat midler til skolernes arbejde med at sikre, at flest mulige elever igennem hele deres skolegang kan være en del af fællesskabet på den lokale folkeskole. Der er konkret afsat 1,75 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26, omtalt som 'trivselsmidler', til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær.

På møde 31. maj 2023 (sag 67) besluttede Skole, klub og SFO at udmønte disse midler til lokale indsatser på kommunens folkeskoler i 2023. Udvalget besluttede desuden, at den nærmere udvælgelse af lokale indsatser skulle foregå i regi af den såkaldte programarbejdsgruppe for Program for stærkere læringsfællesskaber, som blandt andet består af skoleledere og repræsentanter fra PPR og Center for Børn og Skole.

På møde 6. september 2023 (sag 94) blev Skole, klub og SFO orienteret om de udvalgte indsatser. Skolerne har siden skoleårets start i august 2023 arbejdet med indsatserne og vil med udgangspunkt i deres indledende erfaringer på dette møde give Skole, klub og SFO indblik i de foreløbige effekter.

Som led i at sikre en øget frisættelse og et større lokalt råderum til skolerne, er midlerne for 2024 og frem foreslået udlagt til skolernes ekstraressource med en vis socioøkonomisk vægtning, jf. den nye økonomitildelingsmodel som blev drøftet i Skole, klub og SFO på møde 1. november (sag 111). Der træffes endelig beslutning om den nye økonomitildelingsmodel på Byrådets møde 31. januar 2024 efter afsluttet høringsperiode.

Midlerne til trivsels- og fraværsindsatser vil derfor forventeligt for 2024 og 2025 blive udmøntet lokalt til de indsatser og initiativer der på den enkelte skole vurderes bedst at understøtte elevernes trivsel og forebygge skolefravær. Der vil således ikke ske nærmere udmøntning i Skole, klub og SFO, ligesom der ikke fremadrettet foretages særskilt afrapportering på de lokale indsatser.

Skolerne betragter indsatserne i 2023 som prøvehandlinger, der gør det muligt at træffe lokale beslutninger om, hvilke indsatser der bedst understøtter formålet om at forebygge mistrivsel og skolefravær for skolens elever og dermed hvilke indsatser der skal være på de enkelte skoler for 2024 og frem. Herudover arbejder skolerne med at etablere mellemformer i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber. Mellemformerne skal bidrage til at skabe øgede deltagelsesmuligheder for flere elever på kommunens folkeskoler, og bidrager derfor også, lige som trivselsmidlerne, til at øge elevernes trivsel.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

125Orientering om status på Program for stærkere læringsfællesskab

Resume

9. august 2023 godkendte Skole, klub og SFO, handleplanen for Frederikssund Kommunes arbejde med Program for stærkere læringsfællesskab i de kommende år. I denne blev det besluttet, at det politiske udvalg i samarbejde med øvrige aktører på området vil følge op på handleplanen for programmet.

Med denne sag får Skole, klub og SFO gives en status på Program for stærkere læringsfællesskab med afsæt i de fem spor beskrevet i handleplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I august 2022 påbegyndte skoleområdet i Frederikssund Kommune arbejdet med Program for stærkere læringsfællesskaber. Indledningsvist blev der igangsat et samarbejde med Kommunernes Udviklingscenter Komponent, som skulle lave en analyse af det almene og det specialiserede undervisningsområde i Frederikssund Kommune. Dette for at sikre, at kommunen havde det fulde indblik i den eksisterende praksis og i de relevante udviklingsområder.

Samarbejdet med Komponent havde til formål, at tilvejebringe viden og anbefalinger, for hvorledes der kan skabes optimale betingelser for, at de almene folkeskoler får en praksis i hverdagen - samt ressourcer og kompetencer – til at understøtte flere elevers skolegang i almenskolerne. Analysen skulle ligeledes bidrage med viden og anbefalinger for hvorledes skoleområdet gøres i stand til, at imødekomme udfordringer med øgede udgifter til specialundervisningsområdet og en stigning i antal segrerede elever.

Skole, klub og SFO godkendte på møde 9. august 2023, handleplanen for Program for stærkere læringsfællesskab, udarbejdet på baggrund af Komponents analyse. Handleplanen danner rammen for det udviklingsarbejde, der pågår på skoleområdet nu og i de kommende år, hvorudfra der arbejdes i fem forskellige spor. Disse spor beskrives nedenfor. På tværs af sporene vil der være fokus på et dataunderstøttende arbejde, for på den måde at sikre, at udviklingen sker på et databaseret grundlag.

Med denne sag gives Skole, klub og SFO en status på arbejdet med de fem spor beskrevet i handleplanen.

Udviklingsspor 1: Fælles sprog, fælles systematik og fokus på ledelse af læringsmiljøer

Sporet har fokus på, at udbrede og anvende et fælles sprog, en fælles forståelsesramme og et fælles metodeafsæt i arbejdet omkring inklusion og understøttelse af børn med særlige behov.

Børnesynspakken: I tråd med at udbrede og anvende et fælles sprog og forståelsesramme er der udarbejdet en børnesynspakke, som blev sendt ud til alle skoler og dagtilbud i april 2023. Børnesynspakken tager udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik og består af tre dele: et fagligt oplæg, en rammesætning og en faciliteringspakke. Ved lederseminaret i oktober 2023 gav skolernes og klubbernes ledelsesteams udtryk for, at pakken havde muliggjort, at man kan arbejde med det fælles børnesyn i en lokal kontekst, understøttet af fagligt indhold og en faciliteringspakke til ledelsesteams. Dertil blev der givet 60 forskellige eksempler på hvordan der var blevet arbejdet videre med børnesynet lokalt.

Fælles pædagogiske dage: I august 2023 blev der afholdt fælles pædagogiske dage for medarbejder på skoleområdet Frederikssund Kommune, hvor et hovedtema var styrkelse af stærkere læringsfælleskaber gennem fælles kompetenceudvikling. De fælles pædagogiske dage bidrog med relevant faglig viden i forhold til aktuelle børne- og ungeproblematikker, og gav en værktøj- og forståelsesramme til det fortsatte arbejde med at øge børns deltagelsesmuligheder.

Tænketank: I efteråret 2023 blev der nedsat tænketank på tværs af skoleområdets aktører, herunder en tre pædagogiske ledere, en lærer, en pædagog, en skoleleder, to teamledere fra Center for Familie og Rådgivning samt to konsulenter fra Center for Børn og Skole.

Tænketankens arbejde tager udgangspunkt i relevant forskning samt egen data og viden fra vejledere, ressourcepersoner og PPR og myndighedsafdelingen. Tænketanken vil i januar 2024 komme med anbefalinger til, hvilke greb man kan anvende i praksis for, at sikre deltagelsesmuligheder for flest mulige børn i almenområdet. Indtil nu har tænketanken blandt andet været optaget af hvordan man udarbejde og understøtte en didaktisk værktøjskasse, som læreren kan anvende for at øge deltagelsesmuligheder i læringsfællesskabet. Derudover arbejdes der med indkredsning af et analyseværktøj, som kan anvendes i klasserummet for at få øje på hvilke dynamikker der er tilstede, og derigennem give et fælles udgangspunkt og kvalificere den relevante indsats i klassen.

Processen for oversættelse og implementering af tænketankens anbefalinger til lokal praksis drøftes af skolens ledere i januar 2024. I denne forbindelse har tænketanken været optaget af, at det videre arbejde skal tage afsæt i en høj grad af lokal inddragelse og at anbefalingerne skal have en understøttende karakter, som giver plads til oversættelse og er meningsfuld i den lokale kontekst / praksis.

I februar 2024 vil udvalget blive givet en udvalgssag med tænketankens endelige anbefalinger, herunder foreløbige overvejelser om oversættelse og implementering af tænketankens anbefalinger til lokal praksis.

Ledelse af læringsmiljøer: Center for Børn og Skole søger fast og løbende, at understøtte og involvere ledelsen på skoleområdet i arbejdet med programmet, således udviklingen sker ud fra en fælles forståelsesramme og med en faglig understøttelse af skoleledelsernes lokale arbejde. Ledelsesunderstøttelsen sker blandt andet ved månedlige beslutnings-/drøftelsesmøder i en programarbejdsgruppe for lederne på skoleområdet samt afholdelse af fælles temadage for med skolernes lederteam i forsommeren 2023 og foråret 2024. Derudover har de enkelte skolers ledelsesteam haft dialogmøder med Komponent i september 2023, med henblik på drøftelse og kvalificering af ledelsesopgaven i udviklingen af stærkere læringsfællesskaber.

Udviklingsspor 2: Mellemformer

Sporet har fokus på at specialundervisningsområdet og de almene læringsmiljøer kobles tættere sammen end de er i dag. Formålet er at der skabes et fælles vidensbaseret afsæt i forbindelse med etablering af mellemformer på tværs af kommunens skolevæsen, herunder i kommunens SFO’er og fritidsklubber.

Fælles dag pædagogisk dag: I Maj 2023 blev der afholdt en fælles dag for pædagogiske ledere, med det formål at skabe et fælles evalueringsdesign for mellemformer som kan danne grundlag for vidensdelings og erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Evalueringsskabelonen er vedhæftet udvalgssagen som bilag.

Systematisering i beskrivelse og anvendelse af mellemformer: Fra august 2023 påbegyndte skolerne afprøvning af mellemformer, med henblik på at elevernes nærhed til almenundervisningen skal styrkes gennem etablering af mellemformer på de enkelte skoler, så specialundervisning og almenundervisningen kobles tættere sammen. I oktober 2023 blev der skabt et samlet mellemformskatalog med udgangspunkt i det omtalte evalueringsdesign, som blev sendt ud til skolerne. Dette for at skolerne kan lade sig inspirere af hinanden.

I oktober 2023 blev der ligeledes formuleret en definition for mellemformer, således Frederikssund Kommune har et fælles udgangspunkt. Denne lyder:

”Mellemformer er alternative organiseringsformer som designes for at imødegå et barn eller børnegruppes behov i en situation eller periode, hvor de fagprofessionelle arbejder systematisk med henblik på at øge barnets deltagelsesmuligheder i fællesskaberne”

Foråret 2024 fokuserer på understøttelse af en faglig status på mellemformer og de påbegyndte prøvehandlinger. Der gennemføres en kvalitativ undersøgelse blandt forældre til børn, der har været tilkoblet en mellemform i skoleåret 2023/2024. Herefter afholdes et seminar for pædagogiske ledere i marts 2024, med fokus på erfaringsudveksling og en plan for mellemform handlinger i skoleåret 2024-2025 samt en eventuel revidering af evalueringsdesign for mellemformer.

Udviklingsspor 3: PPR og hvilke tilbud, der er behov for

Sporet har fokus på at skabe overblik over - samt en plan for afvikling af - og data om - det oplevede efterslæb for pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV’er) på skolerne. Derudover har sporet fokus på, at gentænke og opdatere kommunens overblik over specialpædagogiske tilbud, så målgruppebeskrivelser matcher elevers behov.

Behovsanalyse: Der blev i foråret 2023 foretaget en behovsanalyse af efterspørgslen på- og behovet for PPV’er på skolerne, hvorudfra der blev lagt en plan for indhentning af det oplevede efterslæb. Som resultat af dette arbejde, er ventetid på PPV’er nedbragt betydeligt.

Tilbudsviften: I november 2023 igangsættes arbejdet med revurdering og gentænkning af tilbudsviften for specialtilbud i Frederikssund Kommune, med henblik på en koordineret tilbudsvifte, som matcher behovet.

Udviklingsspor 4: Interne og eksterne ressourcepersoner på skoler og deres samarbejde

Sporet har fokus på at afklare og fastlægge Center for Familie og Rådgivning (herunder PPR)’s samarbejde med skolens ressourcepersoner om indsatser med henblik på kapacitetsopbygning på skolerne. Derudover har sporet fokus på skabe en fælles forståelse og fagligt udgangspunkt for sammenhæng mellem og arbejdet med PPV'en og handleplanen i skolehverdagen.

Pædagogiske psykologisk vurdering og handleplan: I første kvartal 2024 påbegynder Center for Familie og Rådgivning arbejdet med revidering af den eksisterende skabelon og faglig ramme for en PPV. Dette med fokus på, at gøre PVV’en handlingsorienteret i imødekommelse af barnets behov. Udkastet til en revideret PVV bliver herefter afprøvet i praksis på en skole, med efterfølgende dialog og endelig revidering, hvorfra der vil være en endelig udgave af PPV´’en inden skoleåret 2024/2025. I samme forbindelse påbegynder en lignende revidering af den eksisterende skabelon og faglig ramme for en elevhandleplan på skole- og dagtilbudsområdet. Dette med fokus på sammenhængen mellem en PVV og handleplanen.

Fælles temadag: Der er planlagt afholdes en temadag i foråret 2023 på tværs af Center for Familie og Rådgivning herunder PPR, og skolerne, hvor formålet er at skabe et fælles udgangspunkt for sammenhængen mellem PPV'en og en handleplan. PPV’er videreudvikles.

Strukturelt spor: tilpasning af budgetmodel og visitationsproces

Sporet har for det første fokus på, at analysere en mulig ny og tilpasset tildelingsmodel på skoleområdet som tydeliggør de økonomiske muligheder for almenområdet. For det andet har sporet fokus på skabe en visitationsproces med tydelig opgave- og rollefordeling, og som samtidig giver et godt overblik og stærkt fagligt fundament i beslutningstagen.

Tilpasning af budgetmodellen: Skole, klub og SFO har den 1. november 2023, besluttet at igangsætte høring af et forslag til en ny økonomitildelingsmodel fra skoleåret 2024/2025, i skolebestyrelserne, de faglige organisationer og skolernes lokale MED-udvalg. Det forventes at ny budgettildelingsmodel kan implementeres for skoleåret 2024/2025.

En ny visitationsproces: Der er implementeret en ny visitationsproces med ikrafttrædelse i skoleåret 2023/2024. I denne ændres antallet af årlige møder i Visitationsudvalget fra seks til tre. Dette har skabt et mere gennemskuelig årshjul for blandt andet skolerne, PPR og forældre, og ligeledes muliggjort en bedre planlægning af skoleåret og læringsfællesskaber i det almene og specialiserede skoleområde. Derudover er visitationsudvalget udvidet med deltagelse af alle skoleledere. Derudover består Visitationsudvalget af centerchef i Center for Børn og Skole, en visiterende psykolog, leder af PPR samt leder af Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning.

Kommunikation

Der er udarbejdet en kommunikationsplan for at sikre god kommunikation til relevante interessenter om arbejdet i Program for stærkere læringsfællesskab. Denne indeholder blandt andet:

  • et månedligt nyhedsbrev adresseret direkte til relevante interessenter med konkrete emner vedrørende fremdrift og arbejdet i programmet. I november 2023 sendes blandt andet et nyhedsbrev om arbejdet med mellemformer i Frederikssund Kommune til skolernes ledelsesteam.
  • en samlet kommunikationsplatform og vidensbank for programmet tilkoblet hjemmesiden Frederikssund.dk, som skal sikre at alle interessenter kan finde relevant information og dermed udbrede kendskab, forståelse og engagement for programmet. Opstartes i første kvartal 2024.
  • en facilitering-/kommunikationspakke med understøttende fagligt materiale og øvelser til drøftelse. Udsende i januar 2024 til skolebestyrelserne, MED-udvalget og møder for pædagogisk personale. Dette for at understøtte det lokale arbejde med - og kommunikation om programmet lokalt.
  • en film om hvordan tænketanken har arbejdet og hvad den anbefaler. Udsendes i januar 2024 til relevante interessenter med en beskrivelse og begrundelse af tænketankens arbejde og anbefalinger. Dette for at skabe forståelse og indsigt i anbefalingerne, som vil danne baggrund for implementeringen.

Inddragelse

Skolernes ledelsesteams, pædagogisk personale og de faglige organisationer på skoleområdet er løbende inddraget i arbejdet med programmet. Dette blandt andet via faste møde i programarbejdsgruppe, fælles pædagogiske dage for pædagogisk personel og ved møder med en referencegruppe med repræsentanter for de faglige organisationer. Derudover har forældrerepræsentanter bidraget til komponents analyse og vil bidrage med et erfaringsgrundlag for skolernes arbejde med mellemformer. Skolebestyrelserne og MED-udvalg inddrages løbende blandt andet via høring om en ny tildelingsmodel.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

126Meddelelser

Beslutning

Ny dato til temamøde 1. halvår 2024.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Sager på vej 2024
  • Dato for temamøde 1. halvår 2024: Torsdag 11. april 2024 kl. 15.30-17.30. Afholdes sammen med Børn, familie og forebyggelse samt Unge, fritid og idræt.
  • Dato for temamøde 2. halvår 2024: Torsdag 24. oktober 2024 kl. 15.30 -17.30
  • Program for Børne- og Ungetopmøde 2024 - bilag vedlagt
  • National konference: Børneliv i sund balance festival 18. november 2024 (Kbh)

Bilag

127Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.