Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 14. august 2024

Klub Toppen, Strandstræde 28B, 3550 Slangerup kl. 14.00

Referat

Fold alle punkter

54Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

55Beslutning om godkendelse af dagsorden for dialogmøde mellem skolebestyrelser og Skole, klub og SFO 5. september 2024

Resume

Skole, klub og SFO mødes to gange årligt med alle skolebestyrelser og klubbestyrelsen og drøfter aktuelle temaer på skole- og klubområdet. På møde 5. september er temaet budget 2025 samt arbejdet med program for stærkere læringsfællesskaber. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte den endelige dagsorden samt forberede dialogmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Godkende program for dialogmøde 5. september.

Beslutning

Programmet ændres så der er to temaer: Dels budgetforslag 2025, dels nyt fra bestyrelserne (herunder stærkere læringsfællesskaber).

Sagsfremstilling

5. september 2024 kl. 17.00-19.00 afholdes årets andet dialogmøde mellem Skole, klub og SFO og skolebestyrelser og klubbestyrelse. Her vil temaet dels være budget 2025 og dels det igangværende arbejde med at skabe stærkere læringsfællesskaber på folkeskolerne i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber.

Vedhæftet denne sag findes Administrationens forslag til program.

Inddragelse

Skolebestyrelserne og klubbestyrelsen er den 3. marts 2024 blevet informeret om de overordnede tematikker for dialogmødet, herunder inviteret til at komme med input til dagsordenen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

56Beslutning om politisk mødekalender for udvalgets møde i 2025

Resume

En gang om året skal udvalget træffe beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder for det kommende år skal holdes.

Med denne sag til Skole, klub og SFO derfor tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Godkende udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2025.
  2. Tage stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller andre steder).
  3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, dog med det forslag at Byrådets møde i januar 2025 enten starter tidligere eller flyttes til en anden dag af hensyn til udvalget deltagelse i KLs Børne- og Ungetopmøde

Indstillingspunkt 2: Udvalgets møder holdes enten i et af rådhusets mødelokaler eller på en skole/en klub

Indstillingspunkt 3: Dialogmøder med bestyrelserne planlægges for et år ad gangen

Sagsfremstilling

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor otte fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udgangspunkt i den godkendte mødekalender for 2024.
  2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende møde i Økonomiudvalg og Byråd.
  3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående onsdag. Nogle måneder kan det imidlertid ikke lade sig gøre som følge af ferie- eller helligdage.
  4. Møderne i fagudvalgene holdes i tidsrummet 08.00 til 17.00 og bookes som udgangspunkt til at vare 2 timer.

Principperne afspejler bl.a. den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder samt et ønske fra en del af byrådets medlemmer om, at der ikke er udvalgsmøder om mandagen.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2025 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Helt konkret indeholder mødekalenderen et forslag om, at Økonomiudvalget m.fl. holder møde en torsdag (i stedet for onsdag) i oktober 2025. Dette er for at undgå, at mødet kolliderer med KLs Ældre- og Sundhedskonference.

Der afholdes Kommune og Regions valg den 18. november 2025. Jf. styrelseslovens § 6 afholdes det konstituerende møde for det nyvalgte byråd i tidsrummet 1.-15. december i samme år som valgets afholdelse. Administrationen har foreslået, at det konstituerende møde afholdes onsdag den 3. december 2025.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfter, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

57Drøftelse om status på klubbernes arbejde med realisering af børne- og ungepolitikken

Resume

Fritidsklubberne i Frederikssund Kommune arbejder løbende med pædagogisk udvikling af indholdet i klubtilbuddene, herunder de tilbudte aktiviteter, med udgangspunkt i kommunens børne- og ungepolitik "Et godt sted at vokse op". På mødet deltager fællesklubleder Carsten Lunn og en pædagogisk leder, som giver status på klubområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Oplæg vedhæftet referatet.

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO drøfter på baggrund af oplæg fra klubberne status på klubbernes arbejde med realisering af børne- og ungepolitikken.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

58Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Sager på vej 2024
  • Status på ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om landsbyordning (Fjordlandsskolen)

Bilag

59Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.