Skole, klub og SFOs møde den 02. oktober 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Fra skoleåret 2022/23 blev de tidligere kvalitetsrapporter for skoleområdet erstattet af skoleudviklingssamtaler, som tager udgangspunkt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Der er i 2024 afholdt skoleudviklingssamtaler mellem administrationen og hver enkelt skole. Skolelederne vil deltage under dette punkt og give indblik i beslutninger om udviklingsområder for hver enkelt skole. Punktet varer samlet set 75 minutter.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget udtrykte tilfredshed med dialogen med skolelederne og ønsker på et kommende møde en drøftelse af udvalgets mulige opfølgning på årets skoleudviklingssamtaler.

Sagsfremstilling

Der er i 2024 afholdt skoleudviklingssamtaler på alle kommunens folkeskoler. Skolelederne deltager derfor sammen med Administrationen og giver Skole, klub og SFO indblik i de drøftelser der har været i skoleudviklingssamtalerne, herunder hvilke udviklingsområder hver skole i forlængelse heraf arbejder videre med i indeværende skoleår - frem mod skoleudviklingssamtalen i 2025. Hensigten er, at Skole, klub og SFO kan drøfte skolernes udviklingsområder med skolerne, herunder identificere mulige behov for politisk understøttelse af skolerne i dette arbejde.

Administrationen har i samarbejde med skolelederne udviklet et koncept for skoleudviklingssamtalerne, der består af tre overordnede dele.

1. Skolens egne identificerede udviklingsområder

2. Skolens faglige resultater i dansk og matematik

3. Skolens arbejde med program for stærkere læringsfællesskaber

Skoleudviklingssamtalen afsluttes med at identificere skolens videre udviklingsområder og aftaler frem til næste skoleudviklingsområde.

Der er indlagt tilbud om sparring fra administrationen til alle skoler i efteråret 2024.

Skolerne har, i overensstemmelse med de nationale rammer om skoleudviklingssamtalen, selv sammensat programmet for skoleudviklingssamtalen og selv udvalgt deltagerne fra skolen. Fra Administrationen deltog centerchefen og en konsulent.

Baggrund

Med den nationale aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem for folkeskolerne, blev der skabt en ny ramme for kommunalbestyrelsen og skolelederens dialog og samarbejde om udvikling af skolen. Hidtil har kommunernes arbejde med udviklingen af skolen blandt andet skullet omfatte arbejdet med kvalitetsrapporten hvert andet år.

Fra skoleåret 2022/23 blev kvalitetsrapporterne erstattet af skoleudviklingssamtaler, som tager udgangspunkt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Frem mod skoleudviklingssamtalerne har skolelederen initiativret til at analysere og beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på, således at skolerne er med til at sætte retningen for, hvordan skolen skal udvikle sig i samspil med de overordnede mål og rammer for kommunens skoler, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Formålet med skoleudviklingssamtaler er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse, forvaltning, skolebestyrelse og skolelederen. Skoleudviklingssamtalen skal gennemføres minimum én gang årligt.

Skoleudviklingssamtalerne skal være et centralt element i kommunernes arbejde med systematisk evaluering og dialogbaseret understøttelse af folkeskolens udviklings- og indsatsområder, og skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen i det eller de kommende år. Det skal ikke blot være en samtale om status for skolens resultater og kvalitet på tidspunktet for samtalen.

Proces på mødet

1. Kort intro til skoleudviklingssamtalen og koncept herfor i Frederikssund Kommune (to minutter)

2. Hver skoleleder fremhæver aftaler fra skoleudviklingssamtaler 2024 (otte minutter pr. skole)

3. Dialog og spørgsmål (25 minutter)

Inddragelse

Skoleudviklingssamtalerne er en del af det nye nationale evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolerne. Det er skolelederne, der sammen med medarbejdere, elever og skolebestyrelse identificerer skolens væsentligste udviklingsområder og indsatser, og det er blandt andet disse der er genstandsfeltet for skoleudviklingssamtalerne. Det er op til den enkelte skole, hvem der deltager under skoleudviklingssamtalerne. Nogle skoler havde medarbejdere, elever og forældre repræsenteret. Fra kommende skoleår, er det lovpligtigt at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen. Skolelederne deltager under punktet og giver hver især indblik i de udviklingsområder der er aftalt i forbindelse med skolens skoleudviklingssamtale.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Det fælles elevråd deltager på Skole, klub og SFOs møde i november med henblik på at drøfte elevrådets perspektiver på elevinddragelse og demokratiske processer i kommunen samt gode eksempler på - og fremtidige ønsker til elevinddragelse og demokrati. Med denne sag skal Skole, klub og SFO forberede dialogmødet med det fælles elevråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udover de emner, som fælleselevrådet gerne vil dele med udvalget, vil udvalget gerne høre elevernes perspektiver på god tone/det gode undervisningsmiljø samt eksempler på elevinddragelse i hverdagen på skolerne.

Sagsfremstilling

På møde 31. maj 2023 besluttede Skole, klub og SFO rammen om ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’. ’Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune’ defineres ved et stærkt lokalt og tværgående samarbejde om folkeskolerne med alle de relevante parter. Der er etableret en række mødefora, der udgør de formelle samarbejdsrum, hvoraf der afholdes to årlige dialogmøder mellem Skole, klub og SFO og det fælles elevråd.

Det fælles elevråd er indskrevet i Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt på skoleområdet, og blev oprettet i 2016. I styrelsesvedtægten fremgår det af § 21 i kapitel 5 om tværgående organer, at: Der etableres et fælles elevråd med formålet at styrke den demokratiske dannelse og øge elevernes indflydelse på deres skolegang. Det fælles elevråd består af henholdsvis formanden og næstformanden fra hver af skolernes elevråd, som mødes mindst to gange i løbet af hvert skoleår. Det fælles elevråd har høringsret ved nye tiltag på skoleområdet og skal selv tage initiativ til projekter og aktiviteter til gavn for den fælles trivsel på skolerne. Byrådet afsætter midler til det fælles elevrådsarbejde.

Fælles Elevråd består af 12 elever. Hver skole har jf. ovenstående to pladser i elevrådet bestående af formanden og næstformanden fra skolens eget elevråd, som vælges hvert år senest ved udgangen af oktober måned. Det fælles elevråd er derfor aktivt fra november til udgangen af april, hvor skolernes eksamensperiode starter for de ældste elever.

Det fælles elevråd behandler de emner der er væsentlige på tværs af kommunens skoler og kommer med input til fælles initiativer på skoleområdet i Frederikssund Kommune.

Grundet eksamener i foråret 2024 ønskede det fælles elevråd at udskyde dialogen med Skole, klub og SFO om elevinddragelse, demokrati og 'projekt grønne skolegårde' til efteråret 2024.

Derfor deltager det fælles elevråd på Skole, klub og SFO’s møde i november med henblik på at drøfte elevrådets perspektiver på deres bidrag i forhold til demokratiske processer i kommunen, gode eksempler på - og fremtidige ønsker til elevinddragelse og demokrati. Et eksempel på praktisk udfoldelse heraf var 'projekt grønne skolegårde'.

Det fælles elevråd indleder drøftelsen med et oplæg med udgangspunkt i ovenstående temaer, hvorefter udvalget og elevrådet kan indgå i fælles dialog om emnet.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO forberede dialogmødet med det fælles elevråd, blandt andet ved at drøfte emner som udvalget ønsker at indgå i dialog med det fælles elevråd om eller spørgsmål udvalget ønsker at stille det fælles elevråd. Disse input vil blive brugt til forberedelse i det fælles elevråd.

Inddragelse

Fælles elevråd er en del af sammen om folkeskolerne i Frederikssund Kommune og er skrevet ind i styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 7. februar 2024 (sag 11) en ny økonomitildelingsmodel for folkeskolerne fra skoleåret 2024/25. På samme møde besluttede udvalget at arbejde videre med økonomitildelingsmodellen frem mod ressourceudmeldingen til skoleåret 2025/26, med et særligt fokus på de samlede midler til specialundervisning. Med denne sag skal Skole, klub og SFO derfor beslutte tidsplanen for det videre arbejde med afdækning og analyse i forbindelse en ny økonomitildelingsmodel for skoleområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende tidsplanen for det videre arbejde med ny økonomitildelingsmodel.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af Program for stærkere læringsfællesskaber arbejdes der med at tilvejebringe en økonomitildelingsmodel til folkeskolerne, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber for flere elever, og som følge heraf nedbringe andelen af elever der segregeres til et specialskoletilbud.

Skole, klub og SFO besluttede i den forbindelse en ny økonomitildelingsmodel for folkeskolerne fra skoleåret 2024/25, hvor skolerne fik betydelige frihedsgrader ved at få en større andel af deres samlede budget til lokal disponering. Dermed kan skolerne i højere grad end tidligere i dag prioritere og omfordele midler således, at de bedst understøtter de aktiviteter, indsatser og udviklingsområder som skolen vurderer vigtige for skolens elever.

Med den nye økonomitildelingsmodel blev der, som noget nyt, også indregnet et socioøkonomisk hensyn, således at 4% af skolernes samlede økonomi, og 15 % af de midler der tildeles til andet end deciderede undervisningstimer, tildeles til skolerne på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil. Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på hvordan en skole præsterer knytter sig til skolens socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil er de sociale og økonomiske kår, som eleverne kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype har også indflydelse. Omfordelingen har derfor til formål at mindske den ulighed, som elevernes socioøkonomiske sammensætning i ellers kan skabe mellem skolerne.

Den nye økonomitildelingsmodel blev besluttet af Skole, klub og SFO på møde 7. februar 2024 (sag 11) og implementeret med ressourceudmeldingen til skolerne i marts 2024. I forbindelse med beslutningen ønskede et enigt udvalg frem mod ressourceudmelding til skoleåret 2025/26 at arbejde videre med skolernes økonomitildelingsmodel, inklusiv de samlede midler på skoleområdet til specialundervisning med videre.

Økonomitildelingsmodel som ramme for skolernes økonomi

Valget af tildelingsmodel er af væsentlig betydning som rammesættende vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat, samt hvordan de enkelte skoler og det kommunale skolevæsen kan realisere folkeskolens formål, herunder arbejde med inklusion og stærke læringsfællesskaber. Derfor er det også afgørende at sikre, at kommunens tildelingsmodel understøtter dette og skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant hjælp tæt på den almene undervisning og fællesskabet i den lokale folkeskole.

Økonomitildelingsmodellen i dag

Fagopdelt og understøttende undervisning gives med udgangspunkt i en klassebaseret model baseret på:

• Antal undervisningstimer på de enkelte klassetrin
• Antal fagopdelte undervisningstimer pr. årsværk (755)
• Antal understøttende undervisningstimer pr. årsværk (1.019)
• Understøttende undervisningstimer gives efter følgende fordeling: Indskoling; 0 % lærere og 100 % pædagoger. Mellemtrin; 30 % lærere og 70 % pædagoger. Udskoling; 100 % lærere og 0 % pædagoger.

Der gives samme undervisningsressource pr. klasse uanset klassestørrelse

Øvrige ressourcer tildeles, som følger:

• Lejrskole: 50 timer *2 lærer pr. 6. klasse (valgfri årgang, valgt pba. beregning) svarende til 1 lejrskole pr. ”skoleliv”
• Budget til elever med dansk som andet sprog som basisklasse og tosprogsindsats generelt
• Økonomi til fagligt løft af undervisningen, som fordeles med 15 % socioøkonomi og 85 % elevtal på de enkelte skoler
• 12,5 mio. kroner fra specialundervisningsbudgettet til skolernes lokale arbejde med inkluderende og stærke læringsfællesskaber.

Midler til specialundervisning

Budgettet til specialundervisning er placeret centralt og er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år. Her er økonomien til elever der efter visitation i det centrale visitationsudvalg, vurderes at have behov for et specialundervisningstilbud på en specialskole eller i en specialklasse/gruppeordning. Dvs. i dette budget indgår elever til alle segregerede tilbud, herunder egne, i andre kommuner/regioner, skole-dagbehandling og decentrale specialklasser/gruppeordninger på skolerne. Ligeledes finansieres der fra disse centrale midler praktisk støtte samt i visse tilbud enkelt integreret specialpædagogisk støtte på skolerne, mens eleven venter på et specialtilbud. Budgettet til dette udgør (eksklusive kørsel) omkring 155 mio. kr.

Desuden er, jf. ovenstående, udlagt 12,5 mio. kroner fra specialundervisningsbudgettet til skolernes lokale arbejde med inkluderende læringsfællesskaber.

Samarbejde med eksternt konsulentbureau

For at få de bedste forudsætninger for at træffe beslutning om ny økonomitildelingsmodel på skoleområdet har Administrationen indgået et samarbejde med det eksterne konsulenthus Index 100, som er specialiseret i at tilvejebringe dybdegående analyser af kommunale styringsudfordringer og kommunal økonomistyring. Index 100 skal på baggrund af nøgletal for Frederikssund Kommunes skoleområdet give bud på, hvordan særligt økonomitildelingen og økonomistyringen på specialundervisningsområdet kan ske på en måde, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber for flere elever, og som følge heraf nedbringer andelen af elever der segregeres til et specialskoletilbud.

Tidsplan

Der vil være en inddragende proces, hvor både skoleledere, administrative ledere og Skole, klub og SFO tager del i dialog om en ny økonomitildelingsmodel.

2. oktober 2024: Skole, klub og SFO beslutter tidsplan for arbejdet med en ny økonomitildelingsmodel

November: Index100 præsenterer første oplæg for arbejdsgruppen, på baggrund af Frederikssund Kommunes data.

November: Sparring med skoleledere og administrative ledere og Skole, klub og SFO omkring model

4. december 2024: Index100 præsenterer model for Skole, klub, SFO på møde.

December: Index100 præsenterer model for skoleledere.

Januar 2025: Drøftelse af Økonomitildelingsmodel på møde i Skole, klub og SFO

Februar 2025: Skole, klub og SFO beslutter antal klasser for kommende skoleår samt eventuel ny økonomitildelingsmodel på møde.

Marts: Administrationen laver ressourceudmelding til skolerne for skoleåret 2025/26.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Kommunerne og regionen i hovedstadsområdet skal hver andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede socialområde om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatri og specialundervisningsområdet. Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden har 6. september 2024 godkendt forslag til den nye Rammeaftale 2025-2026, som forelægges kommunerne og regionen til godkendelse. Sagen behandles samtidigt i Social og sundhed, Skole, Klub og SFO samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der skal indgås en rammeaftale på det specialiserede socialområde for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden for 2025-2026. Rammeaftalen er toårig og består dels af en overordnet Rammeaftale samt en Udviklingsdel og en Styringsdel. Rammeaftale samt bilag 1 (styringsdel) og 2 (udviklingsdel) til Rammeaftalen er vedlagt som bilag.

Frederikssund Kommune har deltaget på embedsmandsniveau i udarbejdelsen af Rammeaftalen. Her har fokus især været på, hvordan det fælleskommunale samarbejde kan bidrage til at sikre en relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen samt udvikling af date på socialområdet.

Udviklingsdel

Formålet med Udviklingsdelen er blandt andet at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover at tilvejebringe et samlet overblik over de højt og mest specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.

Dette arbejde sker med henblik på, at man såvel administrativt som politisk løbende kan forholde sig til, hvilke initiativer der kan tages for at sikre, at der er de rette tilbud til borgerne. Denne indsats løftes dels lokalt i de enkelte kommuner og regionen, dels i samarbejdet på tværs af kommuner og regionen.

Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder. Det drejer sig om:

• Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
• Alternative og fleksible tilbud
• Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
• Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valid data.

I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.

Styringsdel

Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Heri indgår blandt andet aftalen om udvikling i udgifter på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen i Rammeaftale 2025-2026 lyder:

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen

Desuden indgår det, at kommunerne i hovedstadsregionen har en overheadprocent til beregning af indirekte omkostninger i taksten på seks.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar sendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026
• Bilag 2. Bilag 1 til Rammeaftale 2025-2026 Styringsdel
• Bilag 3. Bilag 2 til Rammeaftale 2025-2026 Udviklingsdel

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Invitation fra Københavns Professionshøjskole: Besøg på læreruddannelsen i Hillerød 6. november 2024
• Svar fra Børne- og Undervisningsministeriet på spørgsmål angående udmøntning af pulje til mindre folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler i landkommuner
• Budgetaftale 2025-2028
• Evt. nyt mødetidspunkt - Skole, klub og SFO 6. november kl. 13.30-15.30
• Sager på vej 2024

Bilag

• Sager på vej 2024_SKS_oktober

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.