
Skole, klub og SFOs møde den 05. marts 2025
Mødelokale F1 kl. 14.00
16Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Charlotte Drue (I)
17Beslutning om økonomiske konsekvenser af ressourcetildeling til folkeskolerne i skoleåret 2025/26
Resume
Med denne sag skal Skole, klub og SFO godkende ressourcetildelingen til kommunens almene folkeskoler for skoleåret 2025/26. Ressourcetildelingen baserer sig, grundet kommunens klassebaserede tildelingsmodel, på antallet af besluttede almenklasser i kommende skoleår, og udgør således de forventede udgifter til den samlede undervisningsramme. Et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2026 og frem foreslås i sagen finansieret ved at reducere skolernes midler til øvrige undervisningsaktiviteter, samt ikke at tildele ressourcer til en klasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby.
Økonomikonsulent Mie Røpke Hansen deltager under punktet.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:
- Beslutte de to konkrete initiativer der beskrives i sagens sidste afsnit, der samlet tilvejebringer det genererede merforbrug.
- Beslutte den deraf følgende ressourcetildelingen for skoleåret 2025/26 til de fem almene folkeskoler godkendes.
Beslutning
Indstillingspunkt 1: Udvalget stillede til forslag, at merbruget på 1,6 mio. kr. i 2026 finansieres gennem en reduktion af skoleområdets IT-budget 0,4 mio. kr., en reduktion af budget til specialundervisning på 0,4 mio. kr. samt ved ikke at tildele ressourcer til en klasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby. Udvalget bemærker, at de elever som ønsker at starte på Dalby, fortsat bliver indskrevet på Fjordlandsskolens afdeling Dalby.
For stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og Anna Poulsen (F).
Imod stemte: Kirsten Weiland (N) med den begrundelse, at vi politisk skal være tro mod den skolestruktur, som er vedtaget.
Forslaget anbefales.
Indstillingspunkt 2: Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.
For stemte: Kenneth Jensen (A), Jørgen Bech (V) og Anna Poulsen (F).
Imod stemte: Kirsten Weiland (N).
Indstillingen anbefales.
Fraværende:
Charlotte Drue (I)
Sagsfremstilling
I denne sag samt sagens bilag gennemgås ressourcetildelingen til almenskoleområdet i kommende skoleår, og de deraf forventede udgifter i 2026 på baggrund af det antal godkendte klasser for det kommende skoleår, som Skole, klub og SFO besluttede på møde i februar, i forhold til den samlede undervisningsramme i 2026.
Ressourcetildelingen på skoleområdet i Frederikssund Kommune påvirkes af flere ting. Dels af kommunens økonomitildelingsmodel, dels af antallet af klasser på skolerne i kommende skoleår. Disse forhold er derfor beskrevet yderligere i det nedenstående.
Dertil er der for kommende skoleår indgået en ny folkeskoleaftale i Folketinget, der har betydning for økonomien på området og derfor også for ressourcetildelingen til skolerne. Den nye folkeskolelovs betydning for ressourcetildelingen på området beskrives derfor også i det følgende.
Behov for finansiering på området indenfor den samlede undervisningsramme
I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen for kommende skoleår på den samlede undervisningsramme.
Ressourcer til specialundervisning som følge af decentralt betalingsansvar
Byrådet besluttede på møde 26. februar 2025 en ny økonomitildelingsmodel for Frederikssund Kommunes folkeskoleområde, som betyder, at der er indført et decentralt betalingsansvar for specialundervisning på skolerne.
Se bilag 2 for yderligere gennemgang af økonomitildelingsmodellen.
Med udgangspunkt i antallet af elever visiteret til specialundervisning pr. januar 2025 skal skolerne samlet set tildeles 29,3 mio. kr. i skoleåret 2025/26 til specialundervisning. Fordelingen af budgettet på skolerne fremgår af nedenstående tabel. Som tabellen viser vil der ske en omfordeling af midler mellem skolerne.
Tabel 1: Midler til decentralt betalingsansvar
Skolerne faktiske udgift i dag | Fremadrettet budget til skolen | Mer/mindreudgift pr. skole | |
Fjordlandsskolen | 4.008.000 | 5.087.760 | 1.097.760 |
Jægerspris Skole | 7.024.500 | 5.021.500 | - 2.003.000 |
Trekløverskolen | 7.902.500 | 8.792.851 | 890.351 |
Ådalens Skole | 4.499.000 | 4.854.611 | 355.611 |
Slangerup Skole | 5.830.000 | 5.607.278 | -322.722 |
I alt | 29.364.000 | 29.364.000 |
Det decentrale betalingsansvar for specialundervisning påvirker ikke den samlede undervisningsramme. Der er således ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 ved at indføre et decentralt betalingssvar på skoleområdet.
Ressourcer til klasser som følge af klassebaseret ressourcetildeling
Med den klassebaserede tildelingsmodel tager Skole, klub og SFO én gang om året stilling til oprettelsen af antal klasser, hvorefter ressourcetildelingen på folkeskoleområdet tilpasses i takt med faldende/stigende antal klasser.
Én klasse koster i gennemsnit 1 mio. kr. Dette varierer dog alt afhængig af, hvilken årgang der er tale om. En børnehaveklasse har færre timer end fx en 9. klasse, hvorfor en børnehaveklasse er billigere end en 9. klasse. Omkostningen til én klasse består af udgifter til én voksen i alle timer i den enkelte klasse samt midler til øvrige undervisningsaktiviteter som fx vikarer, to-lærer ordning mv.
Jf. Kommunernes Landsforenings publikation ’Kend din kommune’ fra 2025 ligger Frederikssund Kommune nummer 89 ud af 98 kommuner i forhold til hvor mange udgifter, der bruges i folkeskolen inklusive specialundervisning. Altså er der kun ni kommuner, der bruger flere penge på folkeskolen end Frederikssund Kommune, medregnet specialundervisning.
Ud fra de beskrevne forudsætninger i bilag 2 og beslutningen i Skole, klub og SFO om antallet af klasser, tildeles følgende ressourcer til undervisning til de fem almene folkeskoler:
Tabel 2: Ressourcetildeling skoleår 25/26
Årsværk til skolerne | I alt | Fjordlands-skolen | Jægerspris Skole | Slangerup Skole | Trekløver-skolen | Ådalens Skole |
Undervisningsressourcer | 297,93 | 53,84 | 36,91 | 65,28 | 66,35 | 75,56 |
heraf lærerressourcer | 262,87 | 45,82 | 32,39 | 57,85 | 58,88 | 67,92 |
heraf øvrige undervisningsressourcer (pædagoger m.fl.) | 14,40 | 2,78 | 2,78 | 3,15 | 3,18 | 3,62 |
Der tildeles altså knap 298 årsværk til skolerne, hvilket for skoleåret 2025/26 svarer til i alt 192,5 mio. kr. i 2026 (2026 priser).
Det betyder, at der bruges 192,5 mio. kroner ud af den samlede undervisningsramme på medarbejdere. Til den samlede undervisningsramme er der i alt en ramme på 197,2 mio. kr. i 2026.
Dette ses i tabellen nedenfor.
Tabel 3: Økonomi almenområdet 2026
Undervisning – økonomisk ramme | 197.154.494 |
Undervisning – udmøntning | 192.501.103 |
Rest på undervisningsrammen | 4.653.391 |
Øvrig rest (materialer, uddannelse mv.) | 21.442 |
Rest i alt | 4.674.833 |
I 2026 er der jævnfør ovenstående tabel et overskud på 4,7 mio. kr. (rest) på den samlede undervisningsramme for almenområdet.
Dertil kommer øvrige behov for finansiering, som også skal afholdes af den samlede undervisningsramme. Dette fremgår nedenfor.
Folkeskolen kvalitetsprograms betydning for ressourcetildeling
Med ændringerne af folkeskoleloven, som blev vedtaget af Folketinget 12. december 2024, indføres en ny timetalsfordeling, som indfases fra kommende skoleår og frem.
Den nye timetalsfordeling medfører en reduktion på 6,0 årsværk svarende til 3,7 mio. kroner, som er indregnet i ressourcetildelingen til skolerne for skoleår 25/26. Dette skal jf. aftalen i Folketinget omfordeles til øget åbningstid i SFO samt til implementering af de øvrige initiativer i programmet.
SFO’ernes øgede åbningstid svarer til 1,6 mio. kr. Det efterlader et restbeløb på 2,1 mio. kroner, som Administrationen anbefaler, i første omgang ikke udmøntes til skolerne, men fastholdes på skoleområdet og indgår i det videre arbejde med implementering af folkeskolens kvalitetsprogram. Det er fra
Folketingets side forudsat at reduktionen i timetallet i indskolingen bidrager til at finansiere de øvrige elementer i den nye folkeskoleaftale. Folkeskolens kvalitetsprogram består af 33 initiativer, som alle kommuner skal implementere i de kommende skoleår, herunder Juniormesterlære, nye valgfag, mere erhvervspraktik, særlige indsatser i dansk og matematik, reduktion i timetal mv.
Tabel 4: Finansieringsbehov - Folkeskolens kvalitetsprogram 2026
Øgede åbningstider i SFO | -1.577.738 |
Rest til skolerne | -2.155.897 |
I alt | -3.733.634 |
Tabel 4 viser, at SFO’ernes budget øges med knap 1,6 mio. kroner til øget åbningstid som følge af reduktion i timetallet i indskolingen, mens de resterende knap 2,1 mio. kr. reserveres på skoleområdet til udmøntning af initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram.
De i alt 3,7 mio. kr. skal finansieres af overskuddet på undervisningsrammen på 4,7 mio. kroner.
Økonomien i folkeskolens kvalitetsprogram fremgår af sagens bilag 3.
Yderligere finansieringsbehov indenfor den eksisterende undervisningsramme på området
I 2026 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler og efterskoler. Her forventes et merforbrug på samlet 2,5 mio. kr. Dette skal ligeledes finansieres af overskuddet på undervisningsrammen på 4,7 mio. kroner.
Tabel 5: Finansieringsbehov – privat, efterskoler og andre kommuner 2026
Regulering privat/friskoler | -1.278.882 |
Regulering efterskoler | -1.244.753 |
I alt til finansiering | -2.523.636 |
Merforbruget på 1,28 mio. kroner til privat/friskoler skyldes hovedsageligt en øget takst på området.
Merforbruget på 1,24 mio. kroner til efterskoler skyldes en stigning i antal elever på efterskoler.
Økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen og finansieringsbehov
I alt medfører ressourcetildelingen og finansieringsbehovene et merforbrug på skoleområdet på 1,6 mio. kr. i 2026. Dette er vist i tabel 7 nedenfor.
Tabel 6: Økonomiske konsekvenser 2026
Overskud på undervisningsrammen | 4.674.833 |
Finansieringsbehov – folkeskolens kvalitetsprogram (tabel 4) | -3.733.634 |
Finansieringsbehov – privatskoler og efterskoler (tabel 5) | -2.523.636 |
Finansieringsbehov i alt | -1.582.437 |
Der skal jf. Styringsvedtægten for folkeskolerne i Frederikssund Kommune tages politisk stilling til, hvordan merforbruget håndteres.
Merforbruget på 1,6 mio. kr., der opstår som følge af Skole, klub og SFO’s beslutning på møde i februar om antallet af klasser til kommende skoleår, kan håndteres ved at udvalget beslutter to initiativer, der samlet tilvejebringer det genererede merforbrug. Dels, at der alligevel ikke tildeles ressourcer til en børnehaveklasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby. Der er kun tre-fire elever til skolestart på afdeling Dalby. Besluttes det, at der ikke skal tildeles ressourcer til en klasse på afdeling Dalby, vil Administrationen søge ministeriet om dispensation til, at eleverne undervises på tværs af børnehaveklasse og 1. klasse med aldersintegreret undervisning i den fulde undervisningstid. De tre-fire elever kan dermed fortsat godt kunne gå i skole på afdeling Dalby. Dette kan finansiere 0,8 mio. kr. af de 1,6 mio. kr.. Administrationen gør opmærksom på, at dette vil omgøre beslutningen i Skole, klub og SFO om klassedannelse på møde i februar 2025.
Dertil kan det besluttes, at den resterende del af merforbruget skal finansieres af skolerne, ved at midlerne til øvrige undervisningsaktiviteter reduceres med 0,8 mio. kr. svarende til, at skolerne samlet set reduceres med 1,24 årsværk. Det betyder, at de øvrige skoler medfinansierer, at der oprettes yderligere børnehaveklasser i skoleåret 2024/25.
Idet nærværende sag tager udgangspunkt i Skole, klub og SFO’s beslutning fra møde i februar om antallet af klasser til kommende skoleår, vil dette betyde en ændret ressourcetildeling i forhold til denne sag, ved at skolerne samlet set tildeles 2,56 årsværk færre end forudsat i tabel 2.
Fordelingen på skolerne ses i nedenstående tabel:
Tabel 7: Ændret ressourcetildeling skoleår 25/26
Årsværk til skolerne | I alt | Fjordlands-skolen | Jægerspris Skole | Slangerup Skole | Trekløver-skolen | Ådalens Skole |
Undervisningsressourcer | 295,37 | 52,53 | 36,71 | 64,94 | 66,02 | 75,17 |
heraf lærerressourcer | 260,54 | 44,78 | 32,21 | 57,51 | 58,54 | 67,50 |
heraf øvrige undervisningsressourcer (pædagoger m.fl.) | 14,16 | 2,54 | 1,67 | 3,15 | 3,18 | 3,62 |
Alternativt kan merforbruget finansieres ved en rammereduktion på skolernes samlede budget, hvor udmøntningen håndteres administrativt på skoleområdet.
De økonomiske konsekvenser i 2025 som følge af ovenstående ressourcetildeling håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.
Administrationens anbefaling til antallet af klasser til kommende skoleår blev behandlet som beslutningssag på Skole, klub og SFO’s møde 5. februar 2025 (sag 12). På mødet besluttede Skole, klub og SFO ikke at følge Administrationens indstilling i forhold til oprettelse af antallet af børnehaveklasser for kommende skoleår.
Administrationen indstillede, at der til kommende skoleår skulle oprettes 14 børnehaveklasser ud fra hver skoles antal skolebørn til børnehaveklasse i kommende skoleår. Skole, klub og SFO besluttede at oprette yderligere tre børnehaveklasser - én ekstra på Fjordlandsskolen, én ekstra på Trekløverskolen og én ekstra på Slangerup Skole. Dette koster i det første skoleår ca. 2,5 mio. kroner, men vil stige til en årlig ekstraudgift på 3 mio. kroner, hvis klasserne bevares, idet klasser i skolernes udskoling er dyrere end i indskolingen. Det betyder, at hvis fagudvalgets indstilling i forhold til antal klasser følges, vil der være et merforbrug på 1,6 mio. kr. området, som beskrevet i sagen. Såfremt fagudvalget havde fulgt Administrationens anbefaling om antal klasser, ville området tilvejebringe et mindreforbrug på 1,0 mio. kr.
Inddragelse
Skolelederne har været inddraget i Administrationens arbejde med klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen.
Økonomi
Administrationens anbefaling til antallet af klasser til kommende skoleår blev behandlet som beslutningssag på Skole, klub og SFO’s møde 5. februar 2025 (sag 12). På mødet besluttede Skole, klub og SFO ikke at følge Administrationens indstilling i forhold til oprettelse af antallet af børnehaveklasser for kommende skoleår. Skole, klub og SFO besluttede at oprette yderligere tre børnehaveklasser. Dette koster i det første skoleår ca. 2,5 mio. kroner, og i stedet for et samlet mindreforbrug på 1 mio. kr. betyder beslutningen et merforbrug på 1,6 mio. kr. Dette merforbrug på 1,6 mio. kr. finansieres indenfor rammen af Skole, klub og SFO ved at reducere de tildelte ressourcer til skolerne i skoleår 25/26.
Bilag
18Drøftelse af mulig ansøgning om deltagelse i national forsøgsordning med skolemad
Resume
Med aftalen om finansloven for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad i folkeskolen, der skal løbe fra 2025 til 2028. Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling. Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte, hvorvidt Frederikssund Kommune skal søge om at være en del af forsøget.
Indstilling
Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:
- Sagen drøftes.
Beslutning
Drøftet, idet udvalget er optaget af, at der er opbakning fra skolerne og skolebestyrelserne, før eventuel ansøgning om deltagelse i forsøg om skolemad.
Fraværende:
Charlotte Drue (I)
Sagsfremstilling
Uddrag fra baggrund for forsøgsordningen fra Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside
Blandt danske skoleelever er over hver fjerde (27 procent) i 4. klasse sulten, når det ringer ind til første time om morgenen. Det viser en ny TIMSS-undersøgelse (Trends in International Mathematics and Science Study), som er foretaget blandt elever i 4. klasse.
Det gælder for 25 procent af pigerne og 29 procent af drengene, at de er sultne hver dag eller næsten hver dag, når de møder i skole. Undersøgelsen viser også, at der er en social skævvridning i, hvilke børn der oftest kommer sultne i skole. Flere elever fra ressourcesvage hjem oplever at være sultne, når skoledagen starter, sammenlignet med elever fra ressourcestærke hjem.
Samtidig er træthed blandt danske elever steget markant. Mens 42 procent af eleverne i 4. klasse var trætte, når de mødte i skole i 2019, gjaldt det for lidt over halvdelen (51 procent) i 2023. Trætheden er mest udbredt blandt drengene, viser undersøgelsen.
Formål med forsøgsordningen
Med den nationale forsøgsordning for skolemad, erstattes madpakken af skolemad på de deltagende folkeskoler, med det formål at tilvejebringe et videns- og erfaringsgrundlag om betydningen af skolemad i grundskolen.
Formalitet
Ordningen skal allerede opstarte i skoleåret 2025/2026.
Der er pt. politiske forhandlinger i folkeskoleforligskredsen på Christiansborg om rammerne for forsøgsordningen, hvorfor de nærmere formaliteter er ukendte på nuværende tidspunkt. Forventningen er, at kommuner skal ansøge om at deltage i forsøget, og at der vil blive tale om en kort ansøgningsfrist. Det er forventningen at skolerne i forskellig udstrækning vil skulle have tilpasset deres køkkenfaciliteter, eksempelvis ved anskaffelse af køleskabe og frysere. Administrationen ved ikke på nuværende tidspunkt, om der vil blive givet anlægstilskud eller anden finansiering hertil.
Det er forventningen, at mere end 20.000 børn med forsøget skal have skolemad allerede fra august 2025. Man ved også, at forsøget vil blive tilrettelagt under hensyn til blandt andet en balanceret geografisk fordeling, samt at forsøgsordningen skal arbejde ud fra De Officielle Kostråd, således at mad og drikke både er sund, og samtidig har et lavere klimaaftryk.
Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling.
Drøftelse af interesse i deltagelse i forsøget
Med denne sag kan Skole, klub og SFO drøfte perspektiverne i en deltagelse i forsøget, herunder ønsker i forhold til antal skoler/klassetrin, ambitionsniveau for madordningen, økonomi mv.
Drøftelsen er væsentlig for at Frederikssund Kommune kan være klar til forholdsvist hurtigt at indsende en ansøgning, når muligheden foreligger. Der tages dog forbehold for, at modellen for ordningen og ansøgningsproceduren ikke er kendt endnu.
Inddragelse
Administrationen anbefaler, at skolelederne og skolebestyrelserne på baggrund af Skole, klub og SFO's indledende drøftelse inddrages i dialog om mulig ansøgning om deltagelse i national forsøgsordning med skolemad.
Økonomi
Center for Økonom har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
19Orientering om afholdte skoleplansmøder på kommunens skoler
Resume
Som en del af lærernes arbejdstidsaftale 2020, i det daglige omtalt som A20, forpligtede Danmarks Lærerforening og kommunerne sig på et tættere samarbejde om udvikling af folkeskolen. Det samarbejde foregår lokalt blandt andet gennem skoleplansmøder mellem skolerne, Frederikssund Lærerkreds og Center for Børn og Skole. Denne sag præsenterer Skole, klub og SFO for væsentlige opmærksomhedspunkter fra dette skoleårs skoleplansmøder på kommunens folkeskoler.
Indstilling
Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:
- Tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Det præsenterede oplæg vedhæftes referatet.
Fraværende:
Charlotte Drue (I)
Sagsfremstilling
Alle skoler skal i samarbejde med tillidsrepræsentanter og medarbejdere udarbejde en skoleplan, der beskriver skolens anvendelse af skolens ressourcer.
Hovedsigtet med skoleplanerne er at understøtte et forpligtende samarbejde om skolerne. Skoleplanen er et dokument den enkelte skole udarbejder. Skoleplanen skal sikre gennemsigtighed og gennemskuelighed i grundlaget for de beslutninger og prioriteringer, som skoleledelsen træffer i relation til lærernes arbejdstid. Den skal sikre overblik over arbejdstiden og skal synliggøre prioriteringerne på skolen og begrundelsen for disse.
Forud for skoleplanens endelige udformning holdes et samarbejdsmøde mellem den enkelte skoles ledelse, tillidsrepræsentant(er) og lærerne. Formålet med det møde er, at det samlede lærerkollegium kan kvalificere forslaget til skoleplanen. Herudover har flere skoler løbende dialog med lærerne om skoleplanen, herunder om behov for justeringer.
I Frederikssund Kommune er det i samarbejde med Frederikssund lærerkreds besluttet, at skoleplanerne følges op af et skoleplansmøde på hver skole. Her deltager skolens ledelse, tillidsrepræsentanter og Frederikssund lærerkreds sammen med Centerchefen for Børn og Skole, med det formål at drøfte indholdet i skolens skoleplan.
Der er afholdt skoleplansmøder for skoleåret 2024/25 i perioden fra november 2024 til januar 2025 på kommunens folkeskoler. Overordnet viser skoleplansmøder, at alle skoler med dette års arbejde med skoleplaner, har fået tilrettelagt og afviklet en proces med mere inddragelse af både tillidsrepræsentanter og lærere. Tillidsrepræsentanterne giver på tværs af skolerne udtryk for, at arbejdet med skoleplanerne har en positiv effekt på lærernes oplevelse af at være inddraget i skolens prioriteringer og anvendelse af ressourcer, ligesom skoleplansarbejdet skaber øget gennemsigtighed og forståelse på tværs af ledelse og lærere.
På alle skolerne, har medarbejderne i forbindelse med arbejdet med den nuværende skoleplan, været med til at udpege og udvælge de indsatser og udviklingsområder, som skolen skal arbejde med og prioritere ressourcer til. Både ledere og tillidsrepræsentanter gav på skoleplansmøderne udtryk for, at det giver et bedre samarbejde på skolen.
Dette års skoleplansmøder viser desuden, at skolerne drager nytte af de fælles skoleplansmøder der afholdes hvert andet år, hvor skolerne vidensdeler. Skolerne har på forskellig vis draget ved lære af hinanden, og har tilrettet egne lokale processer for skoleplansarbejdet, på en måde så både ledere og tillidsrepræsentanter giver udtryk for, at processen er blevet bedre.
På tværs af skolerne giver ledere og tillidsrepræsentanter udtryk for, at der nu er et stort fokus på at sikre, at arbejdet med skoleplanen bliver en integreret del af skolernes udviklingsarbejde og af den løbende dialog med skolens medarbejdere.
Centerchefen for Center for Børn og Skole og Formand for Frederikssund Lærerkreds Jesper Van der Vliet vil på dette møde give Skole, klub og SFO indblik i væsentlige perspektiver fra møderne.
Inddragelse
Tillidsrepræsentanter for lærerne på hver skole, skolens øvrige lærere, skoleledelserne, Center for Børn og Skole og Frederikssund Lærerkreds samarbejder årligt om arbejdet med skoleplaner.
Økonomi
Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
20Meddelelser
Beslutning
- De pædagogiske ledere på skolerne
Taget til efterretning.
Fraværende:
Charlotte Drue (I)
Kirsten Weiland (N)
Sagsfremstilling
- Kommende arrangementer
- Sager på vej 2025
- Proces for implementering af ny økonomitildelingsmodel
- Status på praktikportalen
Bilag
21Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.
Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.