Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 02. april 2025

Mødelokale F1 kl. 14.00

Dagsorden

Fold alle punkter

22Godkendelse af dagsorden

23Orientering om regnskab 2024

Resume

I denne sag redegøres for det endelige regnskab for 2024 på Skole, klub og SFO's område. Samlet set viser regnskabet et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på driften i forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet ses et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i forhold til det korrigerede budget og en merindtægt på 0,01 mio. kr. på bruttoanlægsindtægterne i forhold til det korrigerede budget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Drift

I løbet af 2024 er det oprindelige budget under Skole, klub og SFO på 524,6 mio. kr. som en del af budgetopfølgningerne blevet øget med 14,1 mio. kr. via tillægsbevillinger. Dette kan primært henføres til følgende:

  • Øget budget på 6,1 mio. kr. på specialundervisningsområdet som følge af øget antal elever i specialtilbud.
  • Øget budget på 5,2 mio. kr. til fordrevne ukrainere primært i forhold til modtageklasser.
  • Øget budget på 3,8 mio. kr. som følge af overførsler fra regnskab 2023.
  • Budgetreduktion på 0,35 mio. kr. som følge af færre udgifter til naturformidlingsindsatsen

Herefter udgør det korrigerede budget 538,7 mio. kr. og med et forbrug på 534,9 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. svarende til 0,7 % af det korrigerede budget.

Resultatet vedrørende serviceudgifter dækker primært over følgende:

  • Mindreforbrug på skoler, SFO og klubber på 0,6 mio. kr.
  • Mindreforbrug på Skole IT svarende til 1,6 mio. kr. Dette skyldes, at der i 2024 ikke har været behov for reinvestering i it-udstyr, hvilket svinger fra år til år.
  • Mindreforbrug på specialundervisning på 1,4 mio. kr., som følge af færre elever visiteret til specialundervisning end forventet.

De samlede udgifter relateret til flygtninge fra Ukraine udgør et merforbrug på 7,1 mio. kr., som primært er udgifter til modtageklasser og SFO. Der er i budgetopfølgningerne i 2024 blevet givet tillægsbevillinger på i alt 5,2 mio. kr. Det resterende merforbrug relateret til Ukraine er finansieret indenfor rammen.

I vedlagte bilag: "Bilag 1 - Regnskab 2024 - SKS" udspecificeres resultatet nærmere.

Anlæg

Samlet set viser anlægsprojekterne et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 1,0 mio. kr., og en merindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 0,01 mio. kr.

Merforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

  • 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) - Klub
  • 0,01 mio.kr. (merforbrug) - Makerværket
  • 0,4 mio. kr. (mindreforbrug) - Vinge - foranalyse skole
  • 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) - Grønne skolegårde
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) - Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne vedrører følgende anlægsprojekt:

  • 0,01 mio. kr. (merindtægt) - Makerværket

I vedlagte bilag: "Bilag 2 - Anlæg Regnskab 2024 - SKS" udspecificeres resultatet nærmere.

Inddragelse

Center for Økonomi har i samarbejde med Center for Børn og skole gennemgået regnskab 2024.

Økonomi

Denne regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

24Beslutning om overførsler 2024

Resume

I denne sag redegøres for Administrationens indstillinger til overførsler på baggrund af det endelige regnskab for 2024 på Skole, klub og SFO's område. Samlet set indstilles der på baggrund af regnskab for 2024, at der overføres 0,6 mio. kr. til 2025 på driften på Skole, klub og SFOs område. På anlægsområdet indstiller Administrationen, at der overføres bruttoanlægsudgifter for 1,0 mio. kr. til 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der på baggrund af regnskab 2024 overføres 0,6 mio. kr. i 2025 i driftsudgifter.
  2. Der på baggrund af regnskab 2024 overføres bruttoanlægsudgifter på 1,0 mio. kr. til 2025.

Sagsfremstilling

Drift

På Skole, klub og SFO var der i 2024 et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Der overføres 0,6 mio. kr. til 2025.

Overførslen er sammensat på følgende måde:

  • Mindreforbrug på skoler og SFOer på 0,23 mio. kr.
  • Merforbrug på fritidsklubber på 0,38 mio. kr.
  • Mindreforbrug på institutioner (Kærholm, Videnscenter) som er omfattet af KKRs (kommunekontaktråd) økonomiske retningslinjer svarende til 0,73 mio. kr.

For nærmere gennemgang af overførslerne henvises til vedlagte bilag "Bilag 1 - overførsler 2024 - SKS".

Anlæg

Samlet set er der et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 1,0 mio. kr., og en merindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 0,01 mio. kr.

Der overføres samlet bruttoanlægsudgifter på 1,0 mio. kr. til 2025, som fordeler sig på følgende projekter:

  • 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) - Klub
  • 0,4 mio. kr. (mindreforbrug) - Vinge - foranalyse skole
  • 0,3 mio. kr. (mindreforbrug) - Grønne skolegårde
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) - Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik)

For en nærmere gennemgang af overførslerne henvises til Bilag 2 "Anlæg 2024 overførsler -SKS"

Inddragelse

Center for Økonomi har sammen med Center for Børn og skole gennemgået årets resultat for 2024 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvens for overførsler til efterfølgende år på Skole, klub og SFO.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2025 på 0,6 mio. kr.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifterne på 1,0 mio. kr. i 2025.

Bilag

25Beslutning om det videre arbejde med Børneliv i sund balance

Resume

Frederikssund Kommune har i fem år været en del af Projekt Børneliv i sund balance. Projektperioden udløb med udgangen af 2024, og Børneliv i sund balance er derfor nu overgået til drift. Administrationen har drøftet, hvordan området kan arbejde videre med målsætningerne fra projektet, og med afsæt i oplæg fra Administrationen skal de tre involverede udvalg; Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse samt Social og Sundhed beslutte de spor, hvori der skal arbejdes videre med målsætningerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Godkende, at arbejdet med projektets målsætninger forsætter i de fire spor der er beskrevet i sagen.

Sagsfremstilling

Børneliv i sund balance er et projekt der i sin aktive projektfase har kørt fra 2020 til og med 2024 på tværs af tre kommuner, hvor Frederikssund Kommune har deltaget sammen med Aalborg og Albertslund kommuner. Projektet var ledet af KLs Center for forebyggelse i praksis og var støttet af Nordea-fonden.

Frederikssund deltog med to lokalområder:

  • Frederikssund Nord: her deltog Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene: Stenhøjgård, Troldehøjen samt Sundhedsplejen.
  • Slangerup: her deltog Slangerup Skole, afdeling Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj samt Sundhedsplejen.

I Børneliv i Sund Balance er der arbejdet med følgende målsætninger:

  • Leg og bevægelse sammen
  • Sund mad og drikke sammen
  • Oplevelser og nærhed sammen

Børneliv i sund balance har søgt at undersøge, hvordan kan kommuner, lokalsamfund og familier sammen skabe bedre rammer for et sundt børneliv og dermed sikre, at alle børn får et godt afsæt i livet. Hovedindtrykket efter de første fem år er, at der er et stort potentiale i at arbejde med lokalsamfund for at fremme børns sundhed og trivsel og reducerer ulighed i sundhed. De foreløbige erfaringer fra projektet har KL samlet i en række råd til kommuner, der ønsker at arbejde med sundere børneliv:

  • Tag afsæt i gode rammer for det hele børneliv
  • Sørg for langsigtet politisk forpligtigelse
  • Giv lokale ledere og medarbejdere indflydelse og ejerskab
  • Ræk ud til andre aktører
  • Sæt ressourcer af i startfasen

Projektperioden udløb med udgangen af 2024, hvorfor opgaven fremadrettet er at fastholde engagement og sikre udbredelse af effektfulde indsatser og aktiviteter, at udvikle nye, relevante forløb med relevante parter samt i endnu højere grad at engagere forældre og for eksempel flere frivillige i at tage medansvar for børneliv i sund balance.

Administrationen har arbejdet med forskellige perspektiver og modeller for forsættelse af arbejdet med målsætningerne fra Børneliv i sund balance. Administrationen er i denne sammenhæng optaget af, hvordan værdifuld læring og tilgange fra projektet kan blive en integreret del af arbejdet på børneområdet, samtidig med at den lokale frihed og beslutningskraft fremmes.

Derfor anbefaler Administrationen, at målsætningerne for projekt børneliv i sund balance videreføres ved:

  1. At arbejde med at realisere Børne- og Ungepolitikken er at arbejde med Børneliv i sund balance.
  2. At målsætningerne indarbejdes tydeligt i de kommende pejlemærker for dagtilbud.
  3. At Børneliv i sund balance videreføres i regi af ’Handleplan for Sunde børn’.
  4. At Center for Børn og Skole i samarbejde med skolerne beslutter hvorvidt uge 41 skal være Børneliv i Sund Balanceuge i SFO’erne fremadrettet.

”Handleplan for Sunde børn” en del af Frederikssund Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om sundhed 2022-26”. Handleplanen behandles parallelt med denne sag på møder i Social og sundhed samt Børn, familier og forebyggelse.

Inddragelse

De børnehuse og skoler der har deltaget i projektperioden har gjort sig gode og værdifulde erfaringer med arbejdet med børns sundhed, bevægelse, leg og kost som vil blive inddraget i relevante samarbejdsfora på tværs af børnehuse og skoler. Eksempelvis ved etablering af frokostordning, udeundervisning mv.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Det antages, at det videre arbejde med Børneliv i sund balance finansieres indenfor eksisterende rammer.

26Beslutning om program for dialogmøde med skolebestyrelser og klubbestyrelse i foråret 2025

Resume

Skole, klub og SFO mødes to gange årligt med alle skolebestyrelser og klubbestyrelsen og drøfter aktuelle temaer på skole- og klubområdet. Næste møde er i foråret 2025, og Skole, klub og SFO skal med denne sag beslutte programmet for dialogmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Beslutte at dialogmødet holdes 22. maj 2025 kl. 17.00 - 20.00
  2. Beslutte programmet for dialogmødet

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO drøftede på møde i februar emner for forårets dialogmøde med skole- og klubbestyrelser. På baggrund heraf, har Administrationen på møde med kredsen af skolebestyrelsesforpersoner på møde 17. februar drøftet dagsordenen.

På baggrund af de heraf, foreslår Administrationen, at det kommende dialogmøde med skolebestyrelserne og klubbestyrelsen bruges på to hovedpunkter:

1) Nyt fra bestyrelserne

2) Drøftelse af arbejdet med stærke læringsfællesskaber og inklusion

Nyt fra bestyrelserne

Administrationen foreslår, at der på dialogmødet afsættes god tid til, at den enkelte bestyrelse kan give indblik i, hvad der aktuelt optager den enkelte skole/klubområdet. Forpersonerne for skolebestyrelserne ønskede, at bestyrelserne med dette punkt får mulighed for at give indblik i, hvad der lokalt optager den enkelte skole på nuværende tidspunkt. Dertil var bestyrelsesforpersonerne enige om, at alle bestyrelser som en del af deres oplæg skulle give status på skolernes arbejde med inklusion og stærke læringsfællesskaber.

Drøftelse af arbejdet med stærke læringsfællesskaber og inklusion

Forpersonerne ønskede at andet punkt på dialogmødet skulle give anledning til en drøftelse mellem bestyrelser, skoleledere og Skole, klub og SFO om den opgave skolerne og kommunen står over for, i forhold til at skabe stærkere læringsfællesskaber og segregere færre elever til specialundervisningstilbud væk fra deres lokale folkeskole. Det er en stor opgave vurderer skolebestyrelsesforpersonerne, og de ønsker dialog med udvalget om rammerne herfor, om særlige opmærksomhedspunkter og om behovet for understøttelse af opgaven på skolerne. Skolebestyrelserne er i den forbindelse optagede af dialog om, hvordan den nye økonomitildelingsmodel skal implementeres på skolerne, herunder de risici skolebestyrelserne har identificeret i opgaven.

Til dette punkt vil to-tre skoleledere holde et kort oplæg med eksempler på skolernes arbejde med stærke læringsfællesskaber og skolebestyrelserne vil hver især skulle forberede spørgsmål/punkter ift., hvor det kan være dilemmafyldt eller udfordrende at arbejde med inklusion og stærkere læringsfællesskaber.

TidspunktProgrampunktAnsvarlig
Kl. 17.00VelkomstV. udvalgsformand Anna Poulsen
Kl. 17.10Nyt fra bestyrelserne/ 10 min. pr. bestyrelseRunde - Center for Børn og Skole faciliterer
Kl. 18.20Pause og sandwichCenter for Børn og Skole
Kl. 18.35Dialog om stærke læringsfællesskaber og inklusionCenter for Børn og Skole faciliterer
Kl. 19.50Afrunding og tak for i aftenV. udvalgsformand Anna Poulsen

Forud for dialogmødet modtager Skole, klub og SFO en drejebog og slides til brug på mødet.

Inddragelse

Forpersonerne for bestyrelserne har på møde 17. februar 2025 med Administrationen drøftet forslag til programmet for dialogmødet, forud for Skole, klub og SFO's endelige godkendelse. Forpersonernes input er medtaget i forslaget til programmet som fremgår af nærværende sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

27Beslutning om juniormesterlære i skoleåret 2025/26

Resume

Som led i 'Folkeskolens kvalitetsprogram' skal alle kommuner fra august 2025 tilbyde en juniormesterlæreordning for elever i 8. og 9. klasse. Med denne sag skal Skole, klub og SFO godkende modellen for udmøntningen af juniormesterlæreordningen i Frederikssund Kommune.

Erhvervskoordinator i Center for Børn og Skole, Johanna Skye Christensen, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Godkende den beskrevne model for juniormesterlære i skoleåret 2025/26.

Sagsfremstilling

Baggrund og kort om juniormesterlæreordningen generelt

Som en del af 'Folkeskolens kvalitetsaftale', skal der fra skoleåret 2025/26 indføres en juniormesterlæreordning, som elever i 8. og 9. klasse har mulighed for at tilvælge. Den konkrete organisering af ordningen skal besluttes kommunalt, hvorfor der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til organisering og finansiering af ordningen, som hermed fremlægges for Skole, klub og SFO til endelig beslutning.

Ifølge loven kan juniormesterlæreordningen enten organiseres som en lokal model, hvor elever i juniormesterlære som udgangspunkt forbliver i deres stamklasse. Eller der kan laves en central model, hvor elever i juniormesterlære skifter klasse/skole og samles i juniormesterlæreklasser på én eller flere skoler i kommunen.

Med juniormesterlæreordningen skal elever i 8. og 9. klasse tilbydes en ordning, hvor de tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på fx. en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen i et praktikforløb. Eleverne skal de resterende tre dage undervises i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Den samlede undervisning i de tre dage skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Der er en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9.- klasseprøver i dansk og matematik samt en evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet. Afgangsprøven giver adgang til erhvervsuddannelserne (dog ikke EUX).

Det er eleven selv, der sammen med forældre, beslutter, om man ønsker at indgå i juniormesterlæreordningen, og eleven har retskrav herpå. Hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i en juniormesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler i folkeskoleloven.

Ved indførslen af juniormesterlæreordningen opretholdes skolelederens hidtidige muligheder for at give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb (folkeskolelovens § 9, stk. 4 og § 33, stk. 4). Indholdet i disse forløb overlapper i vid udstrækning juniormesterlæren. Den primære forskel er, at eleverne har retskrav på at komme i juniormesterlære i 8. og 9. klasse. Retskravet omfatter alle elever inklusive elever visiteret til specialundervisning og elever i modtagelsesklasser.

Forslag til organisering i år 1 i Frederikssund Kommune

Der har været nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af erhvervskoordinatoren i Center for Børn og Skole, en skoleleder og lederen af UU, som har haft til opgave at identificere mulige organiseringer af juniormesterlæreordningen i Frederikssund Kommune. Arbejdsgruppens arbejde er løbende blevet drøftet med alle skolelederne, og senest er arbejdsgruppens endelige forslag til organisering af juniormesterlæreordningen i år 1 blevet drøftet og godkendt af skolelederne på møde 26. februar 2025.

Arbejdsgruppen har drøftet forskellige scenarier for organisering af elevernes skoleforløb ved siden af erhvervspraktikken, og anbefaler på den baggrund en lokal model med central understøttelse fra en tværgående projektgruppe samt erhvervskoordinatoren i Center for Børn og Skole. Dette giver den enkelte skole mulighed for at tilrettelægge juniormesterlæren med afsæt i elevens nærmiljø, altså en lokal organisering af ordningen, således at eleverne forbliver på deres egen skole, mens de går i juniormesterlære.

Den lokale forankring giver skolerne mulighed for delvist frikøb af lærerressourcer til lokal koordinering af juniormesterlæreordningen i samarbejde med projektgruppen og erhvervskoordinatoren. Samtidig kan skolerne udnytte folkeskolelovens fleksible muligheder for holddannelse i forbindelse med undervisningen i dansk og matematik, og evt. andre fag, som supplement til, at elever i juniormesterlære i muligt omfang følger stamklassens undervisning. Dette afhjælper de skematekniske udfordringer, der kan følge af, at stamklassens skema skal tilrettelægges rundt om juniormesterlæren. Her vil der forventeligt være lokal variation i ordningen, således at eleverne på nogle skoler i højere grad følger stamklassens undervisning, mens elever på andre skoler vil blive samlet i juniorlærlinge-hold, der har undervisning sammen.

For så vidt angår juniormesterlærens praktikforløb, så anbefaler arbejdsgruppen, at man i Frederikssund Kommune udnytter det veletablerede og gode samarbejde der allerede er etableret med erhvervslivet, sådan at eleverne kommer i virksomhedspraktik i de virksomheder, der er en del af praktikportalen, som juniorlærlinge.

Skolelederen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af juniormesterlæren. Dette indbefatter at godkende og sikre opsyn med praktikken, hvornår på skoleåret elever kan tilmelde sig ordningen, hvilke dage praktikken skal gennemføres, og om der inddrages andre fag end dansk og matematik i ordningen. De nærmere regler for dette forventes beskrevet i kommende bekendtgørelser og vejledninger fra Børne- og Undervisningsministeren. I Frederikssund Kommune vil det i praksis være en juniormesterlærekoordinator på hver skole, der varetager planlægningen af juniormesterlæreforløb, indgår aftaler med virksomheder og koordinerer elevernes forløb. Koordinatoren vil desuden indgå i en fælles udviklingsgruppe.

Den nærmere beskrivelse og organisering af juniormesterlære uddybes af Erhvervskoordinator Johanna Skye Christensen, som deltager under punktet.

Løbende evaluering og tilpasning af ordningen

Idet ordningen skal være klar til skoleåret 2025/26, har kommunerne, herunder Frederikssund Kommune, været nødt til at planlægge implementeringen af ordningen med begrænset kendskab til den lovgivning, der kommer til at gøre sig gældende for juniormesterlære. Dette idet den endelige vedtagelse af bekendtgørelsen om juniormesterlære først forventes at ske i Folketinget i marts 2025. Derfor er der nedsat en udviklingsgruppe, der følger, evaluerer og justerer juniormesterlæreordningen i år 1, som betragtes som et prøveår. Samme udviklingsgruppe vil komme med anbefalinger til varig organisering på baggrund af erfaringerne fra år 1.

Inddragelse

Både skoleledere, UU, ungdomsskolen og FGU er løbende inddraget i dialogen om mulighederne i juniormesterlæreordningen. Derudover er skolelederne ansvarlige for den løbende dialog med skolebestyrelserne. Administrationen har udarbejdet et kort informationsskriv til alle elever og forældre i 8. og 9. klasse, som skolernes ledere har videreformidlet via Aula.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at finansieringen af juniormesterlære vil ske indenfor rammerne af økonomien i folkeskolens kvalitetsprogram. Økonomien består af en intern omfordeling af ressourcerne på skoleområdet som følge af folkeskolens kvalitetsaftale samt en statslig finansiering, som kommunen forventes at få via lov og cirkulæreprogrammet.

28Drøftelse af organisering af skoleområdet

Resume

Skole, klub og SFO skal med denne sag drøfte organisering af skoleområdet, med det formål at sikre et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen, der er i stand til at imødekomme de forventninger til folkeskolerne som følger af udvalgets og Byrådets målsætninger og rammer, samt de lovmæssige krav en ny national folkeskoleaftale stiller. Udvalget præsenteres for en række nøgletal og data om skoleområdet, der kan danne ramme om udvalgets indledende drøftelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budgetaftalen for budget 2025-2028, at Skole, klub og SFO i foråret 2025 skal arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen.

Det fremgår således af budgetaftalen, at: Fagudvalget Skole, klub og SFO arbejder frem mod ressourcetildelingen til skoleåret 2025/26 med mulige ændringer af en tildelingsmodel til skolerne, som i højere grad tager højde for de store forskelle, vi har i klassernes elevtal i dag. Udvalget har samtidigt igangsat drøftelser om mulige modeller for en eventuel ændret skolestruktur. I en situation med faldende elevtal og det økonomiske pres på folkeskoleområdet er det vores fælles mål at skabe et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen. Udvalget afslutter sit arbejde i løbet af foråret 2025.

Skole, klub og SFO har på møde i februar 2025 besluttet en ny økonomitildelingsmodel for almenskoleområdet og på møde i marts 2025 en ressourceudmelding til skolerne på baggrund heraf. Skole, klub og SFO skal med denne sag have første indledende drøftelse af organisering af skoleområdet, med fokus på hvordan Frederikssund Kommune kan få et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen.

Administrationen har til brug for udvalgets første drøftelse udarbejdet opdaterede nøgletal om skoleområdet, der viser relevant bygningsdata, bygningsomkostninger, elevudvikling, faglige resultater mv. Dette fremgår af sagens bilag og præsenteres på mødet af Center for Ejendomme og IT og Center for Børn og Skole. NB! Det har ikke været muligt at frembringe opdaterede tal for CO2-udledning og udvikling i elevtal, hvorfor det er senest tilgængelige data der fremgår af bilag.

Fremtidens skoleområde i Frederikssund Kommune - hvad skal vi lykkes med?

I det følgende oplistes en række væsentlige politiske beslutninger, både kommunale og nationale, som sætter retning for skolevæsenet i Frederikssund Kommune.

Byrådet har i 2019 besluttet en klassebaseret tildelingsmodel, der gør det muligt at drive skoler i kommunens tyndere befolkede områder, hvor der grundet børnetallet i området, er få elever i klasserne. En klassebaseret tildelingsmodel understøtter først og fremmest skoler, hvor elevgrundlaget ikke er stort nok til at lave bæredygtige klasser ud fra en elevtalsbaseret tildelingsmodel, ligesom en klassebaseret tildelingsmodel fjerner incitament til at lave større klasser. Med en klassebaseret tildelingsmodel, får skolerne samme ressource til én klasse, uanset hvor mange elever, der er i den pågældende klasse.

Byrådet og Skole, klub og SFO har, med igangsættelsen af det ambitiøse skoleudviklingsprogram 'Program for stærkere læringsfællesskaber' tydeliggjort en retning mod en fællesskabende folkeskole. En folkeskole, hvor flere elever kan trives og udvikle sig. En folkeskole, hvor færre elever segregeres til et specialiseret undervisningstilbud. Samme retning har Byrådet og udvalget sat for skoleområdet med vedtagelsen af en ny økonomitildelingsmodel for folkeskoleområdet, hvor et decentralt betalingsansvar for specialundervisning, skal give skolerne bedre betingelser for at arbejde med stærke læringsfællesskaber for flere elever og incitament til at segregere færre elever til specialundervisning i et andet skoletilbud.

Herudover har Byrådet, med prioriteringen af fagområdernes arbejde med rekruttering, uddannelse og tilknytning på de store velfærdsområder, tilkendegivet et ønske om et særskilt fokus på at sikre, at der arbejdes med at rekruttere, uddanne og sikre fortsat tilknytning af dygtige lærere og pædagoger på kommunens skoler. Det er derfor vigtigt, at skoleområdet også fremadrettet kan rekruttere lærere til alle skoler og sikre vedvarende tilknytning af dygtige lærere og pædagoger på skolerne. I dag er det ofte svært at rekruttere på de små skoleafdelinger, der ligger langt væk fra de større byer. Dertil viser skoleområdets data, at der kommer en udfordring med lærere, der går på pension de kommende år, særligt på Fjordlandsskolen, ligesom de små skoleafdelinger har vanskeligt ved at sikre linjefagsdækning.

Skoleområdet står desuden over for en omfattende skolereform. Med 'folkeskolens kvalitetsaftale' skal skoledagen gennem 33 initiativer blive mere praksisorienteret, varieret, inkluderende og elevinddragende. Den store opgave, skal kommunens folkeskoler lykkes med. Det er en stor og gennemgribende forandring af folkeskolerne, der kræver et stærkt udviklingsfokus i de kommende år.

Hvad skal der være til stede på skoleområdet for at blive en bæredygtig og fremtidssikret skole?

Skoleområdet i Frederikssund Kommune skal være tilpasset det aktuelle og fremtidige elevgrundlag og skal også i fremtiden være økonomisk bæredygtigt. Skoleområdet har i de seneste ti år oplevet et betragteligt fald i elevtallet i hele kommunen, og særligt udtalt på nogle skoler. Det betyder, at flere skoler i dag har et betydeligt lavere elevtal end da skolerne blev oprettet i forbindelse med beslutning om ændret skolestruktur i 2015, hvilket har betydning for skolernes muligheder for at organisere og drifte.

Skoleområdet står både nationalt og kommunalt overfor en række nye opgaver. Organiseringen af skoleområdet skal derfor også imødekomme de forventninger og krav der stilles til den praksisnære, inddragende og fællesskabende skole, hvor flere elever kan trives og udvikle sig.

Det kræver, at der på skolerne er en kompetent lærer- og pædagoggruppe, at der er mulighed for at tilvejebringe udviklingsorienterede faglige fællesskaber blandt medarbejderne, samt at der er en stærk samarbejdskultur og videndeling på tværs på skolen, orkestreret af skolens pædagogiske læringscenter. Skolens organisering har betydning for mulighederne herfor.

Derudover forudsætter arbejdet med stærke læringsfællesskaber for børnene, at skolerne har mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering, mellemformer og andre særlige indsatser for nogle børn i kortere eller længere tid. Skolerne har brug for at kunne sammensætte de rette børnefællesskaber, og det kræver at skolerne har et bæredygtigt elevgrundlag.

Center for Børn og Skole vil på mødet gennemgå en række væsentlige faktorerer for skolernes mulighed for at lykkes med opgaven.

Hvilken struktur understøtter det?

Med udgangspunkt i de to oplæg på mødet samt sagens bilag skal Skole, klub og SFO med denne sag drøfte følgende:

1. Hvad bliver udvalget særligt optaget af?

2. Fordele og ulemper ved den nuværende organisering af skoleområdet

3. Hvilke mulige modeller for skoleområdets organisering ønsker udvalget belyst yderligere

Skole, klub og SFO inviterer resten af Byrådet med til en drøftelse i udvalget på udvalgets møde i juni.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i forbindelse med udvalgets indledende drøftelser om organisering af skoleområdet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

29Orientering om befolkningsprognose 2025

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen på det pågældende område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I samarbejde med COWI udarbejder kommunen hvert år en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år. Resultatet af befolkningsprognosen 2025 viser en samlet stigning i antallet af borgere på i alt 1.514 borgere fra 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Specifikt for Skole, klub og SFOs område har antallet af 6-16 årige siden 2015 været faldende, hvilket generelt forventes at fortsætte frem mod udgangen af 2026, hvorefter antallet af børn i skolealderen stiger frem mod prognoseperiodens udløb. Frem mod 2029 forventes der en stigning i antallet af elever i Ådalens Skoles skoledistrikt, en stagnation i Trekløverskolens skoledistrikt, imens der ses et fald i de øvrige tre skoledistrikter: Slangerup Skole, Fjordlandsskolen og Jægerspris Skole. Efter 2029 forventes det, at elevtallet i Slangerup Skoles skoledistrikt og Fjordlandsskolens skoledistrikt stiger en smule, imens der i Jægerspris Skoles skoledistrikt ikke forventes at være en stigning elevtallet.

I bilag 1 "Befolkningsprognose 2025" kan der læses nærmere om prognosens resultater.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge bl.a. i forhold til kommunens kommende udgifter og indtægter. Helt konkret anvendes befolkningsprognosen til demografiregulering på SFO-området med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af 6-10 årige. SFO-området er det eneste område under Skole, Klub og SFO, der er demografireguleret, idet ressourcetildelingen til folkeskolerne sker på baggrund af antal klasser.

På SFO-området viser befolkningsprognosen 2025, at antallet af 6-10-årige stiger med 141 børn i perioden 2025-2029. I forhold til demografireguleringen giver det stigende antal 6-10-årige anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler på området for i alt 5,7 mio. kr. i perioden 2026-2029 fordelt således: 1,2 mio. kr. i 2026, 1,3 mio. kr. i 2027, 1,5 mio. kr. i 2028 og 1,7 mio. kr. i 2029.

Stigningen i antallet af 6-10 årige er større i befolkningsprognosen 2025, end det var tilfældet i befolkningsprognosen 2024, med en højere forventning på i alt 36 flere elever i perioden 2026-2029. Dette giver anledning til, at demografipuljen på SFO-området opjusteres med samlet 0,8 mio. kr. i perioden 2026-2029 fordelt med 0,094 mio. kr. i 2026, 0,103 mio. kr. i 2027, 0,214 mio. kr. i 2028 og 0,399 mio. kr. i 2029.

I bilag 2 'Forslag til demografiregulering 2026-2029' fremgår det samlede forslag til demografiregulering i perioden 2026-2029.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2024.

Økonomi

Konkret vil ændringer i forbindelse med befolkningsprognosen 2025 blive indarbejdet i administrationens budgetgrundlag, som skal politisk behandles i forbindelse med budgetprocessen med budget 2026-2029.

Bilag

30Orientering om kommunal redegørelse for skolerne 2025/26

Resume

Som en del af lærernes arbejdstidsaftale 2020, i det daglige omtalt som A20, forpligtede Danmarks Lærerforening og kommunerne sig på et tættere samarbejde om udvikling af folkeskolen. Det samarbejde udfoldes blandt andet gennem skoleplansmøder mellem skolerne, Frederikssund Lærerkreds og Center for Børn og Skole samt udarbejdelsen af en kommunal redegørelse for ressourcerne på skoleområdet. Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om den kommunale redegørelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Som en del af lærernes arbejdstidsaftale 2020, i det daglige omtalt som A20, forpligtede Danmarks lærerforening og kommunerne sig på et tættere samarbejde om udvikling af folkeskolen. Det betyder blandt andet, at kommunerne og skolelederne gennem dialog med den lokale lærerkreds og tillidsrepræsentanter skal sikre gennemsigtighed i beslutninger og prioriteringer på skoleområdet.

Hovedsigtet med aftalen er at understøtte et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed, overblik over arbejdstiden og prioritering af opgaverne.

Samarbejdet udfolder sig i høj grad ved udarbejdelsen af skoleplanerne, afviklingen af skoleplansmøderne og udarbejdelsen af den kommunale redegørelse om skolernes udvikling.

På møde 5. februar 2025 blev Skole, klub og SFO orienteret om erfaringerne med skoleplansmøderne i indeværende skoleår, og med denne sag orienteres udvalget om den kommunale redegørelse.

På baggrund af beslutningen om ressourcetildeling til skolerne, udarbejder Center for Børn og Skole en kommunal redegørelse for skolernes arbejde med de indsatser der er afsat midler til. Den kommunale redegørelse beskriver de budgetmæssige rammer, der er vedtaget til skolernes drift i Frederikssund Kommune. Derudover beskrives de kommunale tværgående, prioriterede indsatser på skoleområdet i kommende skoleår, som har betydning for skolernes prioritering af ressourcer i kommende skoleplan.

Den kommunale redegørelse indeholder dels et overblik over den budgettekniske fordeling af midler til skoleområdet, herunder den konkrete fordelingsnøgle til løn- og uddannelsesmidler.

I redegørelsen er desuden samlet et overblik over de fælles kommunale indsatser der er iværksat på skoleområdet samt lokale eksempler på arbejdet med disse. Det er eksempelvis arbejdet med implementering af Maker-didaktik, hvor skolerne har arbejdet med at afprøve undervisningsforløb, holde temadage og udarbejdet årshjul. Eller naturindsatsen som nogle skoler arbejder med gennem emnedage for skolens elever eller forløb i Nationalpark Skjoldungernes Land.

Redegørelsen er drøftet med Frederikssund Lærerkreds på møde 25. marts 2025, og er vedlagt denne sag til Skole, klub og SFO’s orientering.

Inddragelse

Frederikssund Lærerkreds er inddraget i tilblivelsen af den kommunale redegørelse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

31Orientering om opstart af YoungMind

Resume

1. november 2024 slog YoungMind dørene op. YoungMind er Frederikssund Kommunes lettilgængelige tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed. 2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet fortsat udvikles. Sagen orienterer om YoungMinds opstart, nuværende tilbud, henvendelser og fokus for det videre udviklingsarbejde i 2025.

Sagen behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Børn, familier og forebyggelse og Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

På mødet i juni 2024 blev udvalget orienteret om planen for at etablere et samlet lettilgængeligt tilbud for børn og unge 6-25 år i psykisk mistrivsel i Frederikssund Kommune.

Tilbuddet tager afsæt i både den nationale beslutning om at opbygge et lettilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge 6-17 år i psykisk mistrivsel i alle kommuner, samt byrådets beslutning om at etablere et forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge 12-25 år og deres forældre (”Sammen på Sporet”).

Det samlede tilbud har fået navnet YoungMind, og det slog dørene op 1. november 2024. Visionen for YoungMind er at være én samlet indgang for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sårbarhed og deres forældre i Frederikssund Kommune. YoungMind er et gratis tilbud og kræver ingen henvisning.

2025 er et implementeringsår, hvor tilbuddet opbygges og videreudvikles i forhold til behovet hos de børn, unge og familier, der henvender sig.

På baggrund af erfaringerne fra de første fire måneder i drift har sagen til formål at orientere udvalget om de aktuelle tilbud i YoungMind, henvendelser indtil nu og fokus for det videre implementeringsarbejde i 2025.

YoungMinds tilbud

Siden åbningen har YoungMind modtaget en bred vifte af henvendelser. Barnet, den unge eller forældrene kan selv henvende sig og fagpersoner kan - med samtykke - henvende sig på vegne af familien. YoungMind modtager henvendelser telefonisk, digitalt via hjemmesiden og ved fysisk fremmøde i lokalerne på Odinsvej 4B, der er placeret i nærheden af bl.a. ungdomsuddannelserne og Ungekontakten på Campus i Frederikssund. I forbindelse med henvendelsen udfyldes et henvendelsesskema med de vigtigste informationer.

På baggrund af henvendelsen inviteres barnet eller den unge og forældrene til en forsamtale, hvor problemstillingen belyses. Ud fra forsamtalen vurderes det, hvilket tilbud i YoungMind, som barnet, den unge eller forældrene er i målgruppen for.

YoungMind tilbyder aktuelt (se bilag med yderligere beskrivelse af tilbuddene):

  • Rådgivende samtaler
  • Individuelle behandlingsforløb for børn og unge op til 17 år baseret på metoden STIME (Tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale sundhed).
  • Individuelle behandlingsforløb til unge op til 25 år samt forældre baseret på metoden metakognitiv terapi.
  • Gruppeforløb for forældre

Rådgivende samtaler og individuelle behandlingsforløb igangsættes løbende. Der er aktuelt ikke ventetid. Gruppeforløbene gennemføres to gange årligt.

Ud over de oplistede tilbud har YoungMind en brobyggerfunktion. Det vil sige, at når barnet, den unge eller forældrene ikke vurderes at være i målgruppen for et tilbud i YoungMind, guides der videre og bygges bro til andre indsatser – eksempelvis i skolen, familieafdelingen, PPR eller i psykiatrien.

Tilbuddene i YoungMind leveres af:

  • To socialfaglige medarbejdere fra Ungekontakten, der er uddannet i metakognitiv terapi (sammenlagt et årsværk)
  • To familiekonsulenter fra Familie og Rådgivning (sammenlagt et årsværk)
  • 12 psykologer og udviklingspædagoger fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)(sammenlagt to årsværk)
  • En administrativ medarbejder fra sekretariat for Familie og Rådgivning (en tredjedel årsværk)

Status på antal henvendelser

Siden åbningen den 1. november 2024 har YoungMind modtaget henvendelser omhandlende 84 børn eller unge (status pr. 7. marts 2025). De 84 henvendelser fordeler sig således på tilbud:

  • 15 har fået rådgivende samtaler
  • 15 har fået individuelle behandlingsforløb
  • 32 er ansøgninger til gruppeforløb for forældre
  • 13 er henvist videre til et andet tilbud enten i skolen, PPR, familieafdelingen eller psykiatrien
  • 9 henvendelser er stadig i proces

De 84 børn og unge, som henvendelserne omhandler, fordeler sig i aldersspændet 3-25 år. Indtil videre er der en tendens til, at aldersgrupperne 6-14 år fylder mest i henvendelserne. Forklaringen på, at der er børn ned til 3 år er, at målgruppen for et af gruppeforløbene for forældre (Forældrepiloterne) er børn i aldersgruppen 3-10 år.

Fokus i implementeringsåret 2025

YoungMind er stadig under udvikling, og erfaringerne fra det første driftsår vil danne grundlag for de videre tiltag.

I resten af 2025 er fokus er på:

  • Videreudvikling af tilbuddene på baggrund af viden om, hvad behovet er, hos dem, der henvender sig – både i vores kommune og nationalt.
  • Udbredelse af kendskab til YoungMind: Oplæg og informationsmateriale til skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, læger og øvrige samarbejdspartnere.
  • Videreudvikling og justering af arbejdsgange og processer, herunder den digitale understøttelse af tilbuddet jævnfør nationale krav og standarder. Som en del af den løbende evaluering skal der bl.a. indsamles feedback fra alle børn, unge og/eller forældre efter deres kontakt med YoungMind.

På denne baggrund er det oplevelsen, at YoungMind er kommet godt fra start og allerede nu oplever en bred efterspørgsel. Det er ambitionen, at de erfaringer, vi gør os i 2025, vil danne grundlag for en endnu stærkere indsats fremover.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

32Meddelelser

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Sager på vej 2025
  • Ansøgningsfrist til Børne- og Undervisningsministeriet om forsøgsordning med skolemad: 2. maj 2025
  • Ådalens Skole

Bilag

33Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.