Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 03. juni 2024
Mødelokale F 2 kl. 16.00
51Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Dagsordenen blev godkendt.
52Godkendelse af referat fra sidste møde
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Sagsfremstilling
Referat fra Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 29. april forlægges til godkendelse.
Bilag
53Drøftelse af kriterierne for tildeling af § 18 midler til frivilligt socialt arbejde
Beslutning
Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed afholdt en drøftelse med formand Anne Sofie Uhrskov og næstformand Jesper Wittenburg fra Social og Sundhed samt frivillighedskoordinator Anne Katrine Hastrup Jakobsen om kriterierne for tildeling af § 18-midlerne i 2024.
Anne Sofie Uhrskov og Jesper Wittenburg gav en orientering om den udfordrende prioritering ved fordelingen af § 18-midlerne i indeværende år. Der var indkommet omkring 50 ansøgninger, og ansøgningerne beløb sig til ca. én million kroner, hvilket var det dobbelte af den tilgængelige pulje på 500.000 kr. Det store antal ansøgninger har medført, at udvalget har tildelt tilskud strengt efter de fastsatte kriterier, og prioriteret aktiviteter udført af frivillige til gavn for udsatte borgere. Desværre har der ikke været mulighed for at yde tilskud til honorering af foredragsholdere og pårørendearbejde i det omfang, som det tidligere har været muligt.
Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed informerede om de konsekvenser, de stærkt reducerede eller manglende tilskud har haft for det arbejde, de udfører i deres respektive organisationer.
Anne Sofie Uhrskov og Jesper Wittenburg var glade for rådets tilbagemeldinger. Social og Sundhed vil give Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed mulighed for at kommenterer kriterierne for tildeling af § 18-midlerne for 2025, når disse skal fastsættes.
Sagsfremstilling
Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har inviteret formand, Anne Sofie Uhrskov og næstformand Jesper Wittenburg for Social og sundhed samt frivillighedskoordinator Anne Katrine Hastrup Jakobsen til en drøftelse af kriterierne for tildeling af § 18 midler til frivilligt socialt arbejde.
54Henvendelse fra UlykkespatientForeningen vedr. anbefalinger til at skabe trygge oplevelser i naturen for ældre med handicap
Beslutning
Det besluttes, at Anne-Lise Kuhre bringer henvendelsen videre til Plan og teknik samt til næstformand for Unge, fritid og idræt, Jesper Wittenburg, til videre behandling.
Sagsfremstilling
UlykkesPatientForeningen har i samarbejde med Videnscenter om Handicap og 11 kommuner, udarbejdet en række konkrete anbefalinger til, hvordan ældre mennesker med handicap kan komme mere ud i naturen. Anbefalingerne fokuserer blandt andet på tilgængeligheden af naturområder og på, hvordan man kan arrangere ture ud i naturen med tryghed og fællesskab i centrum.
Anbefalingerne er lavet på baggrund af foreningens projekt NaturFællesskaber, der netop er ved at nå sin afslutning. I forbindelse med projektet, har foreningen arbejdet med at skabe tryghed i naturen, gennem kort og videoer der viser tilgængeligheden i udvalgte naturområder. Disse tiltag kan ses på foreningens hjemmeside: Videoguides til naturfaciliteter (ulykkespatient.dk) I det vedhæftede bilag, kan man læse alle 11 anbefalinger.
Bilag
55Sundhedsjek for borgere på botilbud
Indstilling
Rådet for handicap, psykiatri og udsathed skal tage stilling til, hvordan rådet kan være med til at sætte fokus på lighed/ulighed i sundhed og få udbredt brugen af sundhedstjek på kommunens botilbud.
Beslutning
Det besluttes, at Anne-Lise Kuhre bringer henvendelsen videre til Social og sundhed til videre behandling.
Sagsfremstilling
Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har modtaget nedenstående henvendelse fra foreningen LEV, vedr. brugen af sundhedstjek for borgere på botilbud:
Vi henvender os til jer i håb om, at I vil være med til at sætte brugen af sundhedstjek for borgere på botilbud på dagsordenen.
I 2022 trådte den nuværende overenskomst mellem De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner i kraft. Udover selvfølgelig en regulering af løn- og arbejdsforhold for de praktiserende læger, indeholder aftalen også en aftale om faste sundhedstjek. Konkret betyder det, at borgere på botilbud i Danmark har ret til et sundhedstjek mindst en gang hvert andet år. PLO og Danske Regioner er i fuld gang med at forhandle deres næste overenskomst, og i den forbindelse ønsker vi fra foreningen Levs side at sætte ekstra fokus på brugen og udbredelsen af sundhedstjek for borgere på botilbud.
Sundhedstjek er en rettighed, som Lev har kæmpet for i mange år. Forskning viser nemlig et stort behov for regelmæssige sundhedstjek for borgere på botilbud, da det danske sundhedsvæsen desværre langt fra er tilstrækkeligt tilpasset personer med udviklingshandicap.
Forskning viser bl.a. markant lavere brug af praktiserende læger, kræftscreening samt betydelige sundhedsproblemer og en markant overdødelighed. Den medsendte forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at en væsentlig del af overdødeligheden skyldes årsager, der kunne forebygges eller behandles. Med andre ord: Personer med udviklingshandicap dør ofte af årsager, som man ikke burde dø af i et land som Danmark i 2024, og som kunne undgås med de rette sundhedsindsatser.
Vi vil derfor fra Levs side sætte fokus på, at botilbud, borgere og praktiserende læger gør brug af de toårige sundhedstjek, som desværre langt fra bliver brugt nok i dag.
I den forbindelse har vi brug for jeres hjælp. Vi håber, at I sammen med os vil være med til at sætte fokus på brugen af sundhedstjek i jeres kommune. Derfor har vi lavet 3 gode råd til, hvordan I kan være med til at sætte fokus på problemstillingen:
1.
Sæt temaet om sundhedstjek og ulighed i sundhed på dagsordenen: I kan måske sætte temaet på som en drøftelse i handicaprådet. Vi har i Lev modtaget tal fra Danske Regioner, der viser, hvor mange sundhedstjek der er blevet lavet i kommunerne. Nogle steder står det rigtigt godt til, og andre steder bliver det brugt i mindre grad. Det kan skyldes mange årsager, og vi håber, at I i fællesskab med forvaltningerne og politikerne i jeres kommune vil drøfte disse årsager.
I jeres kommune er der, i perioden 1. januar 2022 til 1. april 2024, i alt blevet lavet 23 sundhedstjek. Det svarer til i alt 13 procent af målgruppen i jeres kommune.
Spørg jeres kommune, hvordan det går: Den handicapbetonede ulighed i sundhed er et kæmpe problem for de borgere, der oplever den. Men det er også et politisk problem, at vi ikke i høj nok grad gør brug af de foranstaltninger, som allerede gælder i dag, herunder fx brugen af sundhedstjek. Derfor håber vi, at I vil bede jeres kommune om en skriftlig redegørelse for brugen af sundhedstjek. Bed dem fx forholde sig til: • Hvilke udfordringer og årsager der kan være skyld i, at et sundhedstjek måske ikke bliver foretaget. • Gode eksempler på, hvordan det bedst kan håndteres. • Spørg evt. også, hvad kommunen og politikerne vil gøre for, at sundhedstjekkene bliver til fast rutine i kommunen, og for at mindske den handicapbetonede ulighed i sundhed generelt.
2.
Start en dialog med de botilbud, som ligger i jeres kommune: Til det første sundhedstjek er det botilbuddenes ansvar at kontakte den praktiserende læge, hvis ikke lægen selv opsøger borgerne eller botilbuddene. Desværre kan vi se i tallene, at rigtig mange borgere på botilbud ikke får det sundhedstjek, som de har krav på jf. overenskomsten mellem PLO og Danske Regioner. Årsagerne kan være mange og forskellige fra kommune til kommune. Derfor vil det være klogt at spørge de botilbud, som ligger i jeres kommune, hvilke udfordringer de ser. Inviter evt. også til dialog om de gode historier.
I kan til inspiration fx læse et interview i Lev Magasinet om Maja, som fik et sundhedstjek.
Fakta om sundhedstjek og ulighed i sundhed:
Om rettigheden: Sundhedstjekket fremgår af PLO’s overenskomst og er formuleret som en pligt for de praktiserende læger og altså ikke som et tilbud eller en mulighed for borgerne. Konkret står der bl.a., at: Alle praktiserende læger forpligtes til at indgå i den styrkede indsats ved at tilbyde sundhedstjek til personer på botilbud.
Sundhedstjekket foretages som minimum hvert andet år – Lev arbejder stadig for, at retten bliver ændret til et årligt sundhedstjek i stedet for hvert andet år.
Om handicapbetonet ulighed i sundhed: En ny rapport bekræfter desværre tidligere undersøgelser, der har vist, at personer med udviklingshandicap dør ca. 20 år tidligere end andre i Danmark. Som noget nyt adskiller denne rapport dødelighed, som potentielt kan forebygges eller behandles, fra ikke undgåelige dødsårsager. Tallene viser desværre tydeligt, at personer med udviklingshandicap alt for ofte dør af årsager, som kan forebygges eller behandles med de rette indsatser. Derfor er der et endnu større behov for løsninger, som kan nedbringe den stadigt stigende ulighed i sundhed for borgere med udviklingshandicap.
Lev arbejder for: I Lev arbejder vi for at udvide retten til et sundhedstjek, så det sker mindst en gang om året. Vi arbejder ligeledes for en høj kvalitetsstandard i forbindelse med selve udførelsen og opfølgningen på et sundhedstjek. Vi arbejder ligeledes for, at målgruppen udvides, så det ikke kun gælder borgere på botilbud. Vi ved desværre, at den handicapbetonede ulighed i sundhed er et stort problem.
Links:
https://www.lev.dk/viden-om/sundhedstjek/
https://www.sdu.dk/da/sif/nyheder/doedelighed_blandt_personer_med_udviklingshandicap
Ved spørgsmål kontakt politisk konsulent Mads Malik Knudsen på mail: mmk@lev.dk
56Drøftelse af udpegning af ny supleant til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed
Beslutning
Rådets sekretær tager kontakt til gruppeformand for venstre Anne Sofie Uhrskov således, at der kan ske udpegning af ny suppleant for rådets politiske repræsentant Maibritt Møller Nielsen.
Sagsfremstilling
En af suppleanterne i rådet vil være forhindret i at deltage i kommende møder, hvis der skulle opstå et behov.
Rådet skal drøfte proceduren for indkaldelse af ny suppleant.
Bilag
57Fagudvalgsdagsordener i høring
Beslutning
Udvalget drøftede høringssvarene og godkendte dem.
Høringssvarene er vedhæftet som bilag.
Sagsfremstilling
Gennemgang af dagsordener fra politiske udvalg:
Social- og Sundhed
Omsorg og Ældre
Plan og teknik
Unge, Fritid og Idræt
Børn, Familier og Forebyggelse
Job, Erhverv og Kultur
Skole, klub og SFO
Klima, Natur og Energi
Administrationen fremsender altid foreløbige dagsordener til Social- og Sundhed samt Omsorg og Ældre i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Rådet´ medlemmer opfordres til at læse dagsordenerne og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender Rådets høringssvar til administrationen.
Rådet´ medlemmer opfordres til at læse øvrige fagudvalgs dagsordener på kommunens hjemmeside og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender Handicaprådets høringssvar.
Bilag
58Opfølgning på rådets høringssvar til de politiske udvalg
Beslutning
Ingen bemærkninger.
59Emner til årsberetning
Historik
Emner til årsberetningen for 2024
Beslutning fra mødet den 29. april 2024, punkt 47:
- Besøg på botilbuddet Skibbyhøj
- Dialogmøde med Social og Sundhed den 18. april 2024. Temadrøftelse om frisættelse.
Fraværende:
Maibritt Møller Nielsen
Inge Messerschmidt
Beslutning fra mødet den 2. april 2024, punkt 37:
- Taskforce handicaps afsluttende statusrapport
- Besøg i idrætsforeningen Team 2010
Fraværende:
Anne-Lise Kuhre
Bente Schousboe
Maibritt Møller Nielsen
Beslutning fra mødet den 4. marts 2024, punkt 25:
- Oplæg fra centret for Job og Rådgivning om kommunens arbejde med hjemløse borgere.
- Opfølgning på Rådets høringssvar - tildeling af § 18 midler.
Fraværende:
Anne-Lise Kuhre
Stig Jensen
Beslutning fra mødet den 15. januar 2024, punkt 12:
- Rådets synlighed - udarbejdelse af pjece om Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.
Beslutning
- Kriterier for tildeling af § 18 midler
- Sundhedstjek for borgere på botilbud
- Anbefalinger til, hvordan personer med handicap kan komme mere ud i naturen
60Meddelelser
Beslutning
Bedre Psykiatri afholder den 13. juni et arrangement i Frivillighedshuset, hvor Frederikssund kommunes borgerrådgiver kommer og fortæller om hendes virke og hvilken råd og vejledning hun kan give, hvis borgeren er utilfreds med sagsbehandlingen i en sag.
Sagsfremstilling
Til drøftelse.
61Årshjul
Beslutning
Rådet vil gerne besøge og afholde nogle af deres fremtidige møder på følgende steder:
- FACT på Frederikssund sygehus. Jette Lund Pedersen sender kontaktoplysningerne.
- Bofællesskabet Lykke Marie. Tommy Fritzen tager kontakt til bostedet og undersøger mulighederne for at besøge stedet
- Botilbuddet Lunden i Frederikssund
Bilag
62Underskrifter
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.