Frederikssund Kommunes logo

Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 03. december 2024

Mødelokale F 2 kl. 11.00

Referat

Fold alle punkter

107Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

108Godkendelse af referat fra sidste møde

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Sagsfremstilling

Referat fra Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den xx forlægges til godkendelse.

Bilag

109Dialogmøde den 5. december 2024

Beslutning

For at forberede Dialogmødet mellem de politiske udvalg Social og Sundhed, Omsorg og Ældre samt Seniorrådet og Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, har formand Jette Lund Pedersen deltaget i et formøde for at diskutere struktur og indhold af Dialogmødet den 5. december.

Ved formødet var formand for Omsorg og ældre Susanne Bettina Jørgensen, formand for Social og sundhed Anne Sofie Uhrskov, direktør Mie Helene Andresen samt formand for Seniorrådet Lissi Gyldendahl og Jette Lund Pedersen til stede.

Det blev besluttet at udforme dagsordenen, så den opfordrer til større deltagelse og feedback under mødet. Mødets struktur vil blive evalueret som sidste punkt på dagsordenen.

Øvrige dagsordenspunkter inkluderer en orientering om Ældreloven og Sundhedsreformen set fra et borgerperspektiv, med andre ord, hvilken betydning disse love har for borgerne. Centerchef Charlotte Bidsted vil stå for denne orientering.

Efterfølgende vil der være drøftelser i små grupper, med mulighed for at dele gruppens synspunkter i plenum.

Derudover vil der blive givet en orientering om arbejdet omkring § 17 stk. 4 udvalgets arbejde med "Det gode borgerforløb".

Bente Schousboe orienterede om, at Centerchef Charlotte Bisted ligeledes vil afholde et møde i januar 2025 i Frivillighedshuset for patientforeningerne for at informere om Sundhedsreformen og dens betydning for borgerne. Derudover er Bente Schousboe i dialog med Charlotte Bisted om en indsats for tidlig opsporing af diabetes 2 i kommunen.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Sagsfremstilling

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har den 5. december 2024 dialogmøde med Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Seniorrådet.

Rådet skal drøfte spørgsmål og forberedelse til mødet den 5. december.

110Fagudvalgsdagsordener i høring

Beslutning

Rådets høringssvar til de politiske udvalg blev drøftet og godkendt.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Sagsfremstilling

Gennemgang af dagsordener fra politiske udvalg:

Social- og Sundhed

Omsorg og Ældre

Plan og teknik

Unge, Fritid og Idræt

Børn, Familier og Forebyggelse

Job, Erhverv og Kultur

Skole, klub og SFO

Klima, Natur og Energi

Administrationen fremsender altid foreløbige dagsordener til Social- og Sundhed samt Omsorg og Ældre i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Rådet´ medlemmer opfordres til at læse dagsordenerne og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Jette Lund Pedersen som sammenskriver og fremsender Rådets høringssvar til administrationen.

Rådet´ medlemmer opfordres til at læse øvrige fagudvalgs dagsordener på kommunens hjemmeside og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Jette Lund Pedersen som sammenskriver og fremsender Handicaprådets høringssvar.

Bilag

111Opfølgning på rådets høringssvar til de politiske udvalg

Beslutning

Opfølgning på sag nr. 79 i Omsorg og ældre vedrørende beslutningen om omlægning af rengøring for borgere i eget hjem.

I høringssvaret har Rådet tilkendegivet, at det ikke kan støtte overdragelsen af rengøringsopgaven for ældre borgere til deres pårørende.

Tilbagemeldingen er, at hjælpen altid skal ydes på baggrund af en helhedsvurdering i hver enkelt sag, omkring hvilke ressourcer der er i hjemmet.

Opfølgning på sag nr. 81. i Omsorg og ældre vedr. digital valgløsning til seniorrådsvalg 2025

Tilbage meldingen er, at der ikke er ressourcer til at understøtte en digital valgløsning til Seniorrådsvalget i 2025, fordi kommunalvalget ligeledes benytter et nyt valgsystem, som kræver ekstra bevågenhed. Til valget i 2030 forventes det, at Seniorrådsvalget kan være digitalt.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

112Emner til årsberetning

Historik

Emner til årsberetningen for 2024

Beslutning fra mødet den 11. november 2024, pkt. 102

  • Handicapprisen 2024
  • Besøg af kommunens borgerrådgiver

Fraværende:

Susanne Bettina Jørgensen

Beslutning fra mødet den 7. oktober 2024, pkt. 91

  • Besøg på bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup
  • Opfølgning på Budget 2025

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Beslutning fra møde den 2. september 2024, pkt. 80:

  • Budget 2025
  • Kriterierog rammer for § 18 puljen

Fraværende:

Inge Messerschmidt - afbud fra suppleant Charlotte Drue

Beslutning fra møde 12. august 2024, punkt 70:

  • Høring af supplerende sagsbehandlingsfrister på det børnesociale område
  • Ankestyrelsens statistik - Danmarkskortet

Fraværende:

Bente Schousboe

Inge Messerschmidt

Maibritt Møller Nielsen - Anne Sofie Uhrskov deltog som suppleant

Beslutning fra mødet den 3. juni 2024, punkt 59:

  • Kriterier for tildeling af § 18 midler
  • Sundhedstjek for borgere på botilbud
  • Anbefalinger til, hvordan personer med handicap kan komme mere ud i naturen

Beslutning fra mødet den 29. april 2024, punkt 47:

  • Besøg på botilbuddet Skibbyhøj
  • Dialogmøde med Social og Sundhed den 18. april 2024. Temadrøftelse om frisættelse.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Beslutning fra mødet den 2. april 2024, punkt 37:

  • Taskforce handicaps afsluttende statusrapport
  • Besøg i idrætsforeningen Team 2010

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre

Bente Schousboe

Maibritt Møller Nielsen

Beslutning fra mødet den 4. marts 2024, punkt 25:

  • Oplæg fra centret for Job og Rådgivning om kommunens arbejde med hjemløse borgere.
  • Opfølgning på Rådets høringssvar - tildeling af § 18 midler.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre

Stig Jensen

Beslutning fra mødet den 15. januar 2024, punkt 12:

  • Rådets synlighed - udarbejdelse af pjece om Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Beslutning

  • Evaluering af uddeling af Handicapprisen 2024

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

113Meddelelser

Beslutning

Handicapprisen 2024

D.d. er Handicapprisen for 2024 uddelt.

Rådet evaluerede prisuddelingen.

Det blev foreslået, at alle nominerede til handicapprisen kaldes op til borgmesteren til håndtryk og evt. en lille buket.

Rådet anbefaler ligeledes, at såvel Borgmester som Formand for Rådet begge siger nogle ord ifm uddeling af prisen.

Det blev besluttet, at der udformes en drejebog i forhold til prisoverrækkelsen fremadrettet.

Kommunens prisuddelinger vil blive behandlet politisk i 2025.

Henvendelse til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed

Formand Jette Lund Pedersen og næstformand Tommy Fritzen orienterde om deres møde med med Randi Cederquist.

Det besluttes, at i forbindelse med revidering af rådets vedtægter, skal det indtænkes, hvordan rådets suppleanter evt. kan få en tættere kontakt til rådet og dets arbejde.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Sagsfremstilling

Til drøftelse.

114Årshjul

Beslutning

Til mødet den 6. januar, skal rådet overveje hvilke steder/tilbud, som rådet ønsker at besøge i 2024.

Den 3. februar ønsker rådet at drøfte vedtægterne for rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Fraværende: Maibritt Møller Nielsen

Bilag

115Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.