Dæmninger

Følgende to spørgsmål er stillet ved byrådsmødet den 2. marts 2022.

Johan Gaunitz har stillet følgende to spørgsmål:

1. For en knap snes år siden sagde eksperterne at det var en god ide med en dæmning Hundested-Rørvig for at imødegå 1.000-års stormfloden. For en lille halv snes år siden, dec. 2013, kom dæmning atter på agendaen efter stormen Bodil. Den forrige borgmester var vist nok en af fortalerne for den gode løsning. Det har været bump på vejen. Kystdirektoratet mente pludselig at det var en dårlig ide at på den måde redde liv, velfærd og ejendom. Måske ikke en fagligt begrundet holdning, men åbenbart fordi Kystdirektoratet syntes det var for dyrt at sikre menneskeliv, natur og ejendom. Endvidere er det såvel selvbestaltede voldsentusiaster og nærliggende kommuner der hellere ønsker promovere egne projekter. Jeg undrer derfor hvordan sagen står i dag ?

2. Der skal ikke råde nogen tvivl om at jeg personlig været fortaler for en fremtidssikret stormflodssikring, altså en dæmning, mellem Hundested - Rørvig.

Desværre er det stærke kræfter der, vist nok af forskellige grunde, arbejder imod den gode løsning. Samtidig har DMI i den seneste rapport nu lavet forskel ved risikoen i næste århundrede mellem Isefjorden & Roskilde fjord. Derfor må jeg konstatere at det jeg plejer kalde discountløsningen nok er det mest fremkommelige for at beskytte, ikke kun Frederikssund, Egedal og Roskilde kommune, men også dele af Halsnæs. Totalomkostningen ville også være væsentligt lavere. Hvad er kommunens holdning til dæmningen Kulhus - Sølager, der også vil kunne stå klar 2070, som dette alternativ?

Svar på spørgsmål

Borgmester Tina Tving Stauning svarer følgende:

Tak for dine spørgsmål. Idet de hænger sammen vil jeg svare på dem begge to under et.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er tilhænger af en stor fælles løsning ved Hundested-Rørvig, som vil have positiv betydning for mange, mange borgere.  Fordelen er, at det på den måde vil være nok at lave ét anlæg ved hele Roskilde Fjord og Isefjord. Jeg arbejder for en sådan løsning og ved samtidig, at det bliver svært at få bragt stat, kommunerne og regionerne sammen og findes en fælles løsning og ikke mindst få den finansieret.

Mange borgere har sendt mig forslag til mulige tekniske anlæg og selvfølgelig må der være en, som både tager hensyn til naturen og til de kommende vandstandsstigninger samt 100 års hændelser, som i øvrigt kommer hyppigere og hyppigere.

Det er også mit klare indtryk, at mange borgere er optaget af en større løsning – fx har en gruppe af borgere, Fjordgruppen for nyligt sendt en henvendelse til alle relevante borgmestre og regionsrådsformænd og appelleret til, at vi i fællesskaber finder en løsning.

Frederikssund Kommune kan ikke løse opgaven alene. Et så stort ønsket projekt er ikke noget der tidligere har været realiseret i Danmark, og derfor er der en lang række udfordringer både af teknisk, miljømæssig og lovgivningsmæssig karakter, der skal løses i et samarbejde med andre kommuner, regionen og staten. Det kræver både tid og kræfter, men i takt med at klimaforandringerne får havene til at stige, bliver en regional løsning på lang sigt mere relevant, og derfor er det noget Frederikssund Kommune allerede nu ønsker at arbejde videre med. Men det er et langt sejt træk – og det betyder, at vi også er nødt til sideløbende at arbejde med mindre, lokale diger og løsninger der kan sikre de mest udsatte områder.