Frederikssund Kommunes logo

Ligestilling

Målsætning

Den personalepolitiske Retningslinje vedrørende ligestilling omfatter alle medarbejdergrupper i Frederikssund Kommune.

Retningslinjen vil understøtte øvrige fastsatte personalepolitiske målsætninger og ønsker at synliggøre en målrettet indsats for ligestilling.

Retningslinjer på området

Synliggørelse - behandling, offentliggørelse og evaluering

Den personalepolitiske Retningslinje vedrørende ligestilling findes på Frederikssund Kommunes hjemmeside og intranet.

Efter ligestillingslovens § 5a skal kommunen udarbejde en ligestillingsredegørelse som forelægges Økonomiudvalg og Byråd.

Ligestillingsredegørelsen forelægges endvidere til orientering i Hoved MED-udvalget. Hoved MED-udvalget kan fremsætte forslag til særlige tiltag/projekter i forbindelse med ligestilling.

Ansættelser - rekrutteringskanaler

Opslag

Stillingsopslag sker på Frederikssund Kommunes hjemmeside, på intranettet, i fagblade, i dagblade og i Jobcentret.

Frederikssund Kommune værdsætter mangfoldigheden i det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede, uanset alder, religion, etnisk baggrund, handicap eller livsopfattelse m.v. til at søge.

Indstillingsudvalg

Med henblik på at nå de opstillede mål, skal der indkaldes ansøgere, hvis formelle kvalifikationer er til stede uanset køn, alder, religion, nationalitet og handicaps, som ligeværdige i job- og karriereforhold.

Ansættelsessamtaler

Relevante forhold omkring ligestilling bør inddrages, da ønsket om mangfoldighed skal indgå som faktor i ansættelsessamtalen.

Andre områder for ligestilling

Ligestilling og løn

På ethvert niveau skal ligeløn for lige arbejde være et naturligt forhold.

Ligestilling og familie

Hensynet til familielivet indgår i ligestilling, for at den enkelte medarbejder får større mulighed for at passe både arbejdsliv og familieliv. Det sker ved, at der gives størst mulig fleksibilitet under hensyn til arbejdsstedets muligheder.

Måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund

Frederikssund Kommune tilstræber, at andelen af indvandrere/efterkommeres andel af kommunens ansatte afspejler det omkringliggende samfund. Frederikssund Kommunes måltal herfor vil derfor være fastsat herudfra, jfr. trepartsaftalens bestemmelser om opstilling af måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund.

Ligestilling og uddannelse

Frederikssund Kommune ønsker at udvikle kompetencer under iagttagelse af ligestilling.

Vedtaget af Hovedudvalget den 22. september 2011.