Frederikssund Kommunes logo

Fyrværkeri 

Brugt fyrværkeri må du gerne aflevere som dagrenovation. Det brugte fyrværkeri skal lægges i beholderen til restaffald. Du kan også aflevere det brugte fyrværkeri på genbrugspladserne som småt brændbart. Husk, at der kun må benyttes klare sække på genbrugspladserne.

Ubrugt eller defekt fyrværkeri kan du aflevere på genbrugspladserne, hvis det er sikkerhedsmærket. Det ubrugte fyrværkeri afleveres sammen med det øvrige farlige affald.

Hvad gør jeg med ulovligt fyrværkeri?

Har du ulovligt fyrværkeri, skal du kontakte politiet. Politiet sørger for, at det ulovlige fyrværkeri bliver hentet, hvor det befinder sig. Du kan ikke aflevere ulovligt fyrværkeri på politistationen.