Frederikssund Kommunes logo
2. april 2020

Status på sundhedstilbud

Rehabilitering

Kommunens rehabiliteringsafdeling på Frederikssund Hospital fortsætter sin drift helt uændret. Der er fortsat lukket for besøg af pårørende for at reducere smittefaren. 

Sundhedspleje

Sundhedsplejen tilbyder besøg hos de nyfødte og deres forældre med nødvendige forholdsregler. Det betyder kortere besøg, eventuelt fulgt op af vejledning over telefon.

Det er vigtigt, at familierne holder god håndhygiejne og kontakter sundhedsplejen ved alle typer af sygdom. Hvis der er kendt risiko for smitte kan besøg efter en sundhedsfaglig vurdering, gennemføres ved telefonkonsultation. Ved behov vil der blive aflagt besøg.

Sundhedsplejens tilbud på skoler er lukket ned og mødregrupper er aflyst indtil videre.

Tandpleje

I perioden fra mandag d. 30. marts til og med tirsdag d. 30. juni holder Tandplejen kun åbent for akut og kritisk tandbehandling.

For at begrænse risikoen for COVID-19 smitte modtager Tandplejen kun borgere efter forudgående telefonisk aftale.

Telefonerne er åbne nedenstående hverdage:
Mandag til torsdag kl. 8-15.
Fredag kl. 8-13.

Tandreguleringsklinikken på Ådalens Skoles Tandklinik i Frederikssund varetager kun akut og kritisk tandreguleringsbehandling. Alt anden akut og kritisk tandbehandling varetages på Fjordlandsskolens Tandklinik i Skibby.

Er du smittet med COVID-19, eller har du mistanke om du er smittet med COVID-19, skal du kontakte Tandklinikken for eventuel henvisning til akut og kritisk tandbehandling i hospitalsregi.

Se yderligere information på Tandplejens hjemmeside.

Træning og forebyggelse

Alle forebyggelsestilbud og forløbsprogammer er lukket ned. Der er fortsat åbent i telefontiden for borgerhenvendelser og henvendelser bliver løbende håndteret.

Afdelingen følger op på alle borgere med en genoptræningsplan. Der varetages genoptræning for borgere med akutte forløb ved fysisk fremmøde og de resterende genoptræningsforløb varetages over telefon, med træningsprogrammer og via video ved behov.

Medarbejder træner knæøvelser med tre borgere på jorden udendørs. Foto: Kenneth Jensen. Medarbejder træner knæøvelser med tre borgere på jorden udendørs. Foto: Kenneth Jensen.