Frederikssund Kommunes logo
10. august 2020

Åbning af ny svømmehal

Frederikssund Kommunes nye svømmehal i idrætsbyen er nu klar til at blive taget i brug. Svømmehallen byder på et 25x25 meter stort træningsbassin med en dybde på op til 3,8 meter, et modstrømsbassin til elitesvømning og genoptræningsforløb, et undervisningsbassin og et wellnessområde med varmtvandsbassin. Det store bassin, der har hele ti baner, har et dobbelt så stort overfladeareal som den gamle svømmehal i Frederikssund. Derfor kan svømmehallen holde åben for offentligheden samtidig med at der er foreningssvømning.

Gratis den første weekend

Svømmehallen bliver indviet den 15. august, hvorefter publikum fra kl. 12 kan hoppe i vandet, tage en tur på rutsjebanen eller prøve en af de tre forskellige saunaer i wellnessområdet. Den første weekend vil der være gratis adgang til svømmehallen.

Åbningstiderne i den første weekend er:

  • Lørdag den 15. august kl. 12 – 18.
  • Søndag den 16. august kl. 10 – 16.

Der bliver ikke lukket flere ind i svømmehallen end forsamlingsforbuddet tillader. Man må derfor forvente, at der kan opstå kø uden for svømmehallen.

Du finder den nye svømmehal på adressen Bonderupvej 2C, 3600 Frederikssund. 

Lukket i Slangerup

I weekenden den 15. og 16. august er Slangerup Svømmehal lukket. Læs om svømmehallernes øvrige åbningstider på idraet.frederikssund.dk.

Den nye svømmehal åbner for publikum den 15. august kl. 12. Foto: Frederikssund Kommune.Den nye svømmehal åbner for publikum den 15. august kl. 12.

Foto: Frederikssund Kommune.