Frederikssund Kommunes logo
3. december 2020

Aftale om egnsteater er underskrevet

Når en egnsteateraftale skal underskrives i en coronatid, må man være lidt opfindsom. Og det var de på Parkteatret, da bestyrelsesformanden og borgmesteren satte deres underskrifter på aftalen.

Det var med tommestok og coronasikker afstand, da bestyrelsen for Parkteatret - Frederikssund Kommunes egnsteater indtog scenen sammen med borgmester John Schmidt Andersen. Formand for Fritids- og Kulturudvalget, Jesper Wittenburg, sikrede en fornuftig coronaafstand, da han med tommestok målte afstanden mellem hvert bestyrelsesmedlem.

Formand for Fritids- og Kulturudvalget, Jesper Wittenburg, måler op og sikrer god coronaafstand på scenen mellem bestyrelsesmedlemmerne. Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.Formand for Fritids- og Kulturudvalget, Jesper Wittenburg, måler op og sikrer god coronaafstand på scenen mellem bestyrelsesmedlemmerne.

Og da man naturligvis heller ikke kan dele kuglepen i coronatider, havde begge underskrivere deres egen kuglepen, som de brugte til at sætte deres underskrift på aftalen om, at Parkteatret fra 1. januar 2021 er et egnsteater. Det vil blive til glæde for mange borgere i Frederikssund Kommune.

- Det er ikke hver dag der kommer nye egnsteatre til, og jeg er derfor utrolig stolt over, at jeg i dag kan underskrive egnsteateraftalen mellem Parkteatret og Frederikssund Kommune – en aftale, som vil komme borgerne i Frederikssund Kommune til gode, store som små. Nu glæder vi os til at smøge ærmerne op og tage fat på opgaven, siger formand for Parkteatret - Frederikssund Kommunes egnsteaters bestyrelse, Lene Struck-Madsen.

Også borgmester John Schmidt Andersen glæder sig over, at Frederikssund Kommune nu får sit eget egnsteater.

- Jeg ser frem til at følge med i, hvad Parkteatret får ud af den her aftale, men endnu vigtigere ser jeg frem til at se, hvad borgerne får ud af den. Jeg er ikke i tvivl om, at Parkteatret nok skal forstå at få teater ud i alle kroge af kommunen, så rigtig mange borgere vil få lov at opleve glæden ved at se en teaterforestilling, siger borgmesteren.

Formand for Parkteatrets bestyrelse, Lene Struck-Madsen skriver under, mens borgmester John Schmidt Andersen ser på. Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.Bestyrelsesformand Lene Struck-Madsen skriver under på aftalen, mens borgmester John Schmidt Andersen ser på.

Efter den lille underskrivningsseance bød Parkteatret på et glas bobler og en teaterromkugle.

Parkteatret er officielt egnsteater fra den 1. januar 2021 og fire år frem. Det er første gang i otte år, at Slots- og Kulturstyrelsen godkender et nyt teater som egnsteater.

- Det er en stor glæde at Parkteatret - Frederikssund Kommunes egnsteater er en realitet fra 1. januar 2021. Vi glæder os til at skabe teaterforestillinger, der udfordrer og bevæger, derfor vil vi arbejde på at så mange som muligt i Frederikssund Kommune får kendskab til og glæde af egnsteatret, siger teaterleder Karen Nielsen.

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2020 at etablere et egnsteater i Frederikssund Kommune. Det betyder, at Byrådet giver i perioden 2021 til 2024 et årligt tilskud på 2,4 millioner kroner til teatret for at støtte udbredelsen af teaterkunst i kommunen. Kommunen får 36 procent af beløbet refunderet af Staten.

Borgmester John Schmidt Andersen og bestyrelsesformand for Egnsteateret, Lene Struck-Madsen giver albue på aftalen. Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.Når man ikke må give hånd, må man i stedet give albue efter underskrivningen af egnsteateraftalen. Her er det borgmester John Schmidt Andersen og bestyrelsesformand for Parkteatret - Frederikssund Kommunes egnsteater, Lene Struck-Madsen der giver albue.

Der blev budt på teaterromkugler og bobler efter underskrivningen af aftalen. Romkuglerne var fint pyntet med flag og drinksparaplyer. Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.er blev budt på teaterromkugler og bobler efter underskrivningen af aftalen. Romkuglerne var fint pyntet med flag og drinksparaplyer.

Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.