10. juli 2020
Badeforbud ved to strande
Nye badevandsanalyser viser høje koncentrationer af bakterier i badevandet for badestrande i Frederikssund kommune. Det betyder, at badning er forbudt på Hjortevej Strand og Klinten.
Årsagen er kraftige regnskyl som medfører overløb fra kloakker. Det betyder, at fortyndet spildevand kan blive blandet op med badevandet. Forureningens varighed afhænger af mængden af forurening og af strøm- og vindforhold.
Vi får nye resultater af badevandsanalyser på mandag, men anbefaler at du er opmærksom ved badning, især i perioder med regnvejr.
Følg derfor de generelle anbefalinger om ikke at bade:
- Efter længere varende voldsomt regnskyl.
- Hvis vandet lugter af kloak eller der flyder affald i vandet.
- Før du er sikker på at en mulig forurening er væk.