23. juni 2020
Columbus sejler igen
Lørdag den 13. juni knækkede færgen MF Columbus, der sejler mellem Kulhuse og Sølager, en skrueaksel. Dermed måtte færgedriften indstilles. Efter en tur på værft i Holbæk er Columbus nu igen klar til at fragte passagerer mellem Frederikssund og Halsnæs Kommuner.
Færgedriften vil være normal fra onsdag den 24. juni.
Færgen Columbus ved udsejlingen fra Kulhuse i solskin.
Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.