Frederikssund Kommunes logo
27. marts 2020

Bruger du pesticider i haven?

Private haver har stor betydning både for at sikre, at der ikke kommer kemiske stoffer i grundvandet, men også for at sikre biodiversiteten. Derfor er Frederikssund Kommune gået med i initiativet Giftfri Haver, der er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Praktisk Økologi. Formålet er at undgå brugen af pesticider i private haver samt på offentlige arealer. 

Havesæsonen er i gang

Mange danskere er allerede i marts måned godt i gang med diverse forårsaktiviteter i såvel prydhave som køkkenhave. Og selv om nogen måske falder for fristelsen til at fjerne ukrudt med kemiske bekæmpelsesmidler, så opfordrer Frederikssund Kommune til at man undgår at bruge disse midler.

På kommunens hjemmeside kan du læse om initiativet Giftfri Have samt finde inspiration til, hvad du selv kan gøre, for at undgå at bruge sprøjtemidler i haven.

Er din have giftfri?

Hvis du allerede dyrker din have uden brug af pesticider, så kan du tilmelde din have på www.giftfri-have.dk. Her er i forvejen tilmeldt over 200 private haver i Frederikssund Kommune. Kommunen selv har tilmeldt alle de offentlige grønne områder, der i flere år er blevet dyrket uden brug af pesticider – i alt 560 hektar.

Giftfri Haver er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Praktisk Økologi. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.Giftfri Haver er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening og foreningen Praktisk Økologi. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.