Frederikssund Kommunes logo
3. november 2020

Fuld gang i nye anlæg på idrætsområdet

Idrætsområdet i Frederikssund Kommune står til en gedigen opgradering med de nye anlægsprojekter, der i øjeblikket er i gang flere steder i kommunen. Med Byrådets beslutning i maj måned om at fremrykke anlægsinvesteringer for over 26 mio. kr. på idrætsområdet er det således blevet muligt at skabe flere nye fritids- og aktivitetstilbud til borgerne i kommunen. 

Aktivitetsbånd og boldbaner

Anlægsarbejderne blev fremrykket for at stimulere økonomien i bygge- og anlægsbranchen. Det betyder, at håndværkere lige nu er i gang med at etablere et aktivitetsbånd ved Jægerspris Skole, en ny kunstgræsbane ved Idrætsbyen samt en renovering af den eksisterende kunstgræsbane på Kalvøen inklusive belysningen på banen.

Aktivitetsbånd i Jægerspris

I Jægerspris anlægges et stiforløb, der strækker sig fra Jægerspris Skole nr. 90 og over til Jægerspris Skole nr. 100, hvor biblioteket ligger. Båndet bliver anlagt som en løbebane og der etableres en multibane, udendørs trænings- og parkourstationer og en forbedret skrænt med tilskuerpladser til fodboldkampe, som alt sammen bliver let tilgængeligt og velbelyst, så det også muliggør aktiviteter i de mørke timer. Aktivitetsbåndet ventes klar inden nytår.

Maskiner i gang med gravearbejdet ved det kommende aktivitetsbånd. Foto: Frederikssund Kommune.Maskiner i gang med gravearbejdet ved det kommende aktivitetsbånd. 

Udgravning til aktivitetsbåndet mellem skolerne i Jægerspris. Foto: Frederikssund Kommune.Udgravning til aktivitetsbåndet mellem skolerne i Jægerspris. 

Visualisering af aktivitetsbåndet mellem skolerne i Jægerspris. Siden visualiseringen er lavet er der ændret en smule i projektet. Det betyder, at der ikke bliver etableret overdækning på reposet udover skrænten samt det lille repos ved siden af fitness udstyret. Dertil bliver multibanen med lavere bander end angivet på illustrationen. Illustration: Elkjær + Ebbeskov Siden visualisering af aktivitetsbåndet lavet er der ændret en smule i projektet. Det betyder, at der ikke bliver etableret overdækning på reposet udover skrænten samt det lille repos ved siden af fitness udstyret. Dertil bliver multibanen med lavere bander end angivet på illustrationen. Illustration: Elkjær + Ebbeskov Arkitekter ApS.

Idrætsbyen

Ved idrætsbyen etableres en ny kunstgræsbane på arealet lige øst for den nye svømmehal. Banen er en del af helhedsplanen for området og vil - sammen med den aktivitetsplads, der skal laves i foråret - samle idrætsbyens første fase i et anlæg. Banen er klar til brug efter nytår, hvor især Frederikssund Oaks og Rørbæk FC vil have deres daglige aktiviteter her.

Grusunderlaget til den nye kunstgræsbane i idrætsbyen er etableret. Foto: Frederikssund Kommune.Grusunderlaget til den nye kunstgræsbane i idrætsbyen er etableret. 

Håndværkere i gang med at lægge fliser langs den kommende kunstgræsbane i idrætsbyen. Foto: Frederikssund Kommune.Håndværkere i gang med at lægge fliser langs den kommende kunstgræsbane i idrætsbyen. 

Kalvøen

På Kalvøen skal den eksisterende kunstgræsbane renoveres, så holdbarheden svarer til en ny bane. Samtidig bliver belysningen ved banen også renoveret. Arbejdet begynder i uge 44. Kunstgræsbanen på Kalvøen forventes at blive taget i brug efter nytår. Banen bruges især af børn i FFB og voksne fra FIK og ORI.

Kunstgræsbanen på Kalvøen samt belysningen på banen. Foto: Frederikssund Kommune.Kunstgræsbanen på Kalvøen samt belysningen på banen.

Fremrykningen af anlægsinvesteringerne blev mulig på baggrund af KLs aftale med regeringen om at ophæve anlægsloftet for kommunerne i 2020.

Fotos: Frederikssund Kommune.