Centerchef stopper
Efter godt to et halvt år som centerchef for By og Landskab i Frederikssund Kommune er der indgået en gensidig aftale om, at samarbejdet ophører og Mads Henrik Lindberg Christiansen stopper i Frederikssund Kommune med udgangen af august 2021.
- Jeg vil gerne takke Mads for indsatsen i de forløbne år og ønsker ham al mulig held og lykke fremover. Mads har bidraget med en meget stor faglighed i sit arbejde. Han har leveret gode resultater og efterlader centeret i en positiv udvikling, siger Kristian Nabe-Nielsen, der er direktør for Teknik, Erhverv og IT.
– Vi har dog haft forskellige syn på blandt andet udviklingen af organisationen, og derfor er vi enige om, at vores veje skal skilles.
Stillingen som centerchef vil blive slået op snarest til besættelse i løbet af efteråret. Så længe den er vakant vil afdelingslederne i Center for By og Landskab referere direkte til direktør Kristian Nabe-Nielsen.