Frederikssund Kommunes logo
3. august 2021

Idrætsbyen fejrer fødselsdag

Den nye svømmehal på Bonderupvej 2 åbnede den 15. august 2020. Siden da er der kommet både kunstgræsbane og en ny udendørs aktivitetsbane til. Og det skal alt sammen fejres, når Frederikssund Kommune inviterer til etårs fødselsdag for Idrætsbyen søndag den 15. august.

Program

Arrangementet varer fra kl. 10 til ud på eftermiddagen, og programmet er tilrettelagt sådan, at interesserede kan komme og gå i løbet af dagen.

  • Kl.10.00: Kaffe, saft og kagemand til de første 200 fremmødte.
  • Kl. 10.00 - 13.00: Leg og sjov i den udendørs gymnastiksal sammen med Frederikssund Gymnastikforening.
  • Kl. 12.30 – 13.00: Opvisning Nordsjællands Faldskærmsklub.
  • Kl. 13.00: Frederikssund Oaks planter en stikling af Kongeegen ved den nye Kunstgræsbane.
  • Kl. 13.30: Overdragelse af kunstværket ”Panta Reih” til Frederikssund Kommune.
  • Kl. 14.00: Frederikssund Oaks spiller hjemmekamp mod Kronborg Knights.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

Frederikssund Svømmehal har offentlig åbent kl. 10.00-16.00. Her gælder almindelig entré pris.

Idrætsbyen. Foto: Frederikssund Kommune.Idrætsbyen fejrer etårs fødselsdag den 15. august.

Foto: Frederikssund Kommune.