Kursus for unge ledere
Frederikssund Kommune udbyder et kursus for unge ledere i kommunens foreningsliv.
Er du en af de mange unge og engagerede ledere i foreningslivet i Frederikssund Kommune? Så kunne det nye kursus målrette unge ledere i alderen 17 – 24 år måske være noget for dig. Kurset finder sted i weekenden 18. – 19. september 2021 i Slangerup.
Du tilmelder dig til kurset via Tilmelding til Ung leder kursus på hjemmesiden. Tilmeldingen sker efter først til mølle-princippet. Du vil modtage en mail, om du er optaget på kurset. Sidste frist for tilmelding er den 2. september 2021, klokken 12.00.
For at kunne deltage i kurset skal du være aktiv og have en eller flere ledelsesopgaver i en af foreningerne i Frederikssund Kommune. Det kan for eksempel være som træner, spejderleder, medlem af bestyrelsen, aktivitetsansvarlig eller hvis du på anden vis tager ansvar i foreningens ledelse.
På kurset får du et netværk af andre unge, som har udfordringer og erfaringer fra andre foreninger. Kurset giver dig nye kompetencer, indsigt, viden og værktøjer, der kan støtte dig i dit foreningsarbejde. Det skulle gerne blive en god investering i dig og i din forening.