31. august 2021
Nemmere at betale sin gæld
Som noget nyt har Frederikssund Kommune fået ”Mit betalingsoverblik”, der gør det nemmere at få et overblik over og betale mellemværender med kommunen.
Mit betalingsoverblik er en hjælp til dig, som har et mellemværende med kommunen. Det kan tilgås når som helst du har brug for det, og du kan bruge det både på PC, tablet eller telefon. Det gør det nemmere at få et overblik over eventuel gæld til kommunen og du kan betale din gæld med det samme, hvis du ønsker det. Du kan både betale med betalingskort og med MobilePay. Du kan også melde dine regninger til Betalingsservice.
Du kan læse mere om Mit Betalingsoverblik her på hjemmesiden.