Frederikssund Kommunes logo
11. januar 2021

Fast Covid-testenhed på vej

Fra den 18. januar får Frederikssund Kommune en fast Covid-19 testenhed, oplyser Region Hovedstaden. Testenheden vil holde åbent hver mandag, onsdag, fredag og søndag. Testenheden bliver placeret på Lundevej 11 i Frederikssund. 

Husk tidsbestilling

Testenheden vil holde åbent de nævnte dage fra kl. 10 – 16, og i løbet af uge 2 vil det blive muligt at bestille tid på coronaprover.dk. Testenheden vil tilbyde pcr-test, hvor man som regel kan finde testsvaret på sundhed.dk dagen efter – eller senest to dage efter.

Man skal medbringe sit gule sundhedskort samt bære mundbind, når man møder frem på teststedet.

Vi gør opmærksom på, at indgangen til stedet desværre ikke er kørestolsvenlig. Dog har testerne mulighed for at komme udenfor, hvis man er forhindret i at komme ind.

En person får foretaget en coronatest. Foto: Frederikssund Kommune.En person får foretaget en coronatest.

Foto: Frederikssund Kommune.