16. juni 2021
Første spadestik til Kulhusecykelstien
Den har været ønsket i mange år – planlagt, udsat og planlagt igen. Og på det seneste har arbejdet med overdragelse af de nødvendige arealer været vanskeligere end ventet og har derfor forsinket projektet.
Taler og spadestik
Men nu sker det endelig. Onsdag den 23. juni bliver der taget første spadestik til Kulhusecykelstien.
Det sker ved et åbent arrangement, som finder sted:
Tid: Onsdag den 23. juni, kl. 11
Sted: Den store P-plads overfor Jægerspris Slot
Program:
- Kl. 11.00: Borgmester John Schmidt Andersen byder velkommen.
- Kl. 11.15: Formanden for Teknisk Udvalg Tina Tving Stauning holder tale.
- Kl. 11.30: Det første spadestik tages af borgmester John Schmidt Andersen og formanden for Teknisk Udvalg Tina Tving Stauning.