Lån en stadeplads
Frederikssund Kommune råder over et antal stadepladser, som det er gratis at gøre brug af om lørdagen. Man skal blot ansøge om det på kommunens hjemmeside.
Der er to steder i Frederikssund hvor kommunen har stadepladser.
Det ene område er på Torvet foran Rådhuset, hvor der hver lørdag afholdes loppemarkeder. Dog er loppemarkedet på Torvet pt lukket pga. corona, men det forventes at genåbne, når restriktionerne tillader det.
Det andet område er pladsen ved Havnen. Her er der etableret seks stadepladser foran Amsterdamhusene og Føtex, og der er mulighed for tilkøb af strøm. Disse stadepladser kan lånes gratis om lørdagen - men skal bookes i forvejen. Ønsker man en fast stadeplads på havnen koster det 650 kr./md.
Du kan læse mere om salgsboder og stadepladser på vores hjemmeside.