Borgermøde med fokus på tryghed og kriminalitetsforebyggelse
Byrådet har den 2. marts drøftet kriminalpræventive indsatser og situationen omkring tryghed i Frederikssund Kommune med henblik på at stille skarpt på, hvordan trygheden opleves for borgerne i kommunen.
Borgermøde
Byrådet inviterer i den forbindelse til borgermøde mandag den 25. april fra klokken 19.00 til klokken 21.00. Borgermødet vil blive afholdt i Frederikssund Hallen, i hal A.
På borgermødet vil Byrådet gerne redegøre for, hvordan vi arbejder med kriminalitetsforebyggelse og tryghed og samtidig introducere en digital platform til borgerinddragelse for dig, hvor du kan komme med ideer til, hvordan vi kan øge trygheden og mindske kriminaliteten i Frederikssund Kommune.
Program
- Kl. 19.00 – 19.10 Velkomst og indledning v. borgmester Tina Tving Stauning
- Kl. 19.10 – 19.30 Oplæg fra politiet v. PI Svend Foldager
- Kl. 19.30 – 19.50 Oplæg fra Trivsel og Kriminalitetsforebyggelse v. leder Jacob Holm Jørgensen
- Kl. 19.50 – 20.30 Spørgsmål og dialog med borgere*
- Kl. 20.30 – 20.45 Præsentation af det digitale værktøj v. direktør Julie Becher
- Kl. 20.45 – 21.00 De næste skridt og tak for i dag v. borgmester Tina Tving Stauning
*Her deltager oplægsholderne, byrådspolitikere, områdebetjentene Michael Dettmann & Lars Grove Thomsen, centercheferne Trine Venbjerg Hansen, Center for Børn & Skole samt Laila Lunddorf, Center for Familie & Rådgivning.