Frederikssund Kommunes logo
26. august 2022

National flagdag markeres 5. september

Den 5. september er Danmarks nationale flagdag for forsvarets udsendte. Hvert år markeres dagen landet over, og det er også tilfældet i Frederikssund Kommune. Flagdagen højtideligholdes således på Torvet i Frederikssund kl. 8.00 med flaghejsning, taler og kransenedlæggelse. Alle er velkomne.

- Jeg glæder mig til markeringen af flagdagen, da det er vigtigt, at vi viser vores støtte til Danmarks udsendte og veteraner. I år har Frederikssund Kommune også fået etableret en handicapvenlig rampe til Torvet, så vi sikrer, at alle kan deltage, siger borgmester Tina Tving Stauning (S).

Tilmelding

Alle veteraner bosiddende i Frederikssund Kommune har modtaget en direkte invitation i deres digitale postkasse. Frem til den 31. august er det stadig muligt for veteraner, at tilmelde sig det efterfølgende arrangement i byrådssalen.

Dannebrog vajer i vinden på Torvet i Frederikssund. Foto: Frederikssund Kommune.Dannebrog vajer i vinden på Torvet i Frederikssund ved flagdagen i 2021.

Foto: Frederikssund Kommune.