Frederikssund Kommunes logo
1. august 2022

Program for Kulturhavn 2022 på plads

Fra torsdag den 18. til søndag den 21. august, vil man kunne nyde både musik, forskellige aktiviteter og mad på havnen i Frederikssund. Det er Kulturhavn 2022, der indtager området og vandet, og dagene byder på masser af god musik, madmarked, bogtalks, yoga, teater, historievandring og meget, meget mere. Kulturhavn 2022 er helt gratis, men nogle arrangementer kræver tilmelding. 

Program

Blandt de mest kendte navne er Love Shop og Alberte, men der vil også være rap med blandt andre Baby Bino og Lil Hawaii m.fl., Jazz med Blå Mandag Jazzband, De Stive Sømænd, The Dreamband, DJ Katrine Ring mm.

Alberte Winding og Andreas FuglebækAlberte Winding og Andreas Fuglebæk.

LoveshopLoveshop.

Ud over de mange musikalske oplevelser byder Kulturhavn 2022 også på et madmarked lørdag og søndag samt på en række aktiviteter i løbet af dagene. Gæster kan således glæde sig til blandt andet morgenyoga på havnen, boganbefalinger fra Frederikssund Bibliotekerne, Vin og Poesi, teater, morgensang med Musikskolen, historievandring, aerobic mm.

På havneområdet vil der også være udstilling af de tre projekter Maritimt Center, Havnebad og Kystsikringsprojektet Frederikssund møder vandet. Du vil kunne møde repræsentanter for Frederikssund Ny Initiativråd, der vil fortælle og besvare spørgsmål om havnebadet alle fire dage fra kl. 16 - 18.

Havets Mor. Foto: Mette SahlHavets Mor. Foto: Mette Sahl.

Kulturhavn 2022 - ungekoncertKoncert for de unge torsdag den 18. august kl. 19.00 - 21.30.

Se det fulde program for kulturhavn 2022 nedenfor eller gå ind på kulturhavn.oplevfrederikssund.dk.

Torsdag den 18. august

  • Kl. 19.30 Baby Bino, Lil Hawaii, Skomager og Svanholm Gang.

Fredag den 19. august

  • Kl. 8 Yoga.
  • Kl. 9 Boganbefalinger.
  • Kl. 9:30 Vandretur med Dansk Vandrelaug.
  • Kl. 15:30 og 16:30 Vin og digte.
  • Kl. 18.00 Officiel åbning af Kulturhavn 2022
  • Kl. 18.30 Alberte.
  • Kl. 20:00 DJ Katrine Ring.

Lørdag den 20. august

  • Kl. 8:30 Morgenmad og morgensang.
  • Kl. 11 Madmarkedet åbner.
  • Kl. 10 Historiefortællingen: Havets mor.
  • Kl. 11 og kl. 14 Historievandring.
  • Kl. 15 Blå Mandag Jazzband.
  • Kl. 18 Fællesspisning, Toldboden. (Følg linket for billetbestilling)
  • Kl. 18 Love Shop.
  • Kl. 20:45 De Stive Sømænd.

Søndag den 21. august

  • Kl. 9 Vinterbadning.
  • Kl. 10 Aerobic for alle.
  • Kl. 11 Madmarkedet åbner.
  • Kl. 11 Historievandring.
  • Kl. 13 Internationalt gadeteater: Grænsen.
  • Kl. 15 The Dreamband.

Dreamband. Foto: Dreamband.Dreamband. Foto: Dreamband.

Officiel åbning

Selvom der er musik allerede fra torsdag aften sker den officielle åbning af Kulturhavn 2022 fredag den 19. august kl. 18.00. 

Kulturhavn 2022 arrangeres i et samarbejde mellem Frederikssund Bibliotekerne, Kulturhuset Rejsestalden, Kulturhuset Elværket og Frederikssund Kommune.

Illustration af området på havnen hvor Kulturhavn 2022 finder sted. Grafik: Frederikssund Kommune.Illustration af området på havnen hvor Kulturhavn 2022 finder sted. Grafik: Frederikssund Kommune.