Oprydningen er i gang
Søndag aften påbegynder Frederiksborg Brand og Redning oprydningen efter beredskabets indsats i forbindelse med stormen søndag. Første opgave er at tømme den nordlige watertube ved Hyllingeriis samt de to watertubes på J.F. Willumsensvej/Færgevej samt Strandvej.
Mandag tømmes watertubes på Smedeengen ved Kignæshallen i Jægerspris samt den sydlige watertube ved Hyllingeriis.
Når watertuben på J.F. Willumsensvej/Færgevej er tømt, så vil det under sammenpakningen være nødvendigt for beredskabet kortvarigt at spærre Færgevej i indadgående retning mod Frederikssund. Da arbejdet udføres natten til mandag ventes det ikke at give større trafikale problemer.
Når begge watertubes ved broen er pakket sammen, vil broen igen blive åbnet for trafik.
Det bliver meldt ud, når Strandvej igen er farbar.
Sandsækkedepoter fjernes mandag og tirsdag
Mandag og tirsdag bliver der ryddet op efter depoterne med sandsække.
Callcenter lukkes søndag aften
I lyset af at stormen er blæst over, vandstanden er faldet, og at der ikke har været nogen opkald til kommunens telefoner i adskillige timer, så lukkes callcenteret søndag aften.