29. januar 2022
Sidste sandsække er på vej ud
Lørdag leverer Frederikssund Kommune de sidste sandsække ud fra lageret.
Frederikssund Kommunes lager af sandsække er næsten tømt.
Lørdag køres de sidste 300 fyldte sandsække til depotet i Kulhuse.
Derudover leveres 1000 tomme sandsække, som man selv kan fylde med strandsand eller evt. jord, til hvert af depoterne.
Du finder depoterne her:
- Kulhuse: Barakvejen ved bus-vendepladsen.
- Tørslev Hage: Hjørnet af Granbrinken/Gammel Færgegårdsvej.
- Over Dråby Strand: Lille Strandvej ved p-pladsen.
- Dalby Huse: Dalby Strandvej ved p-pladsen for enden af vejen.
- Færgevej, Fasanvej, Harevej og Egernvej i Frederikssund: Hjørnet af Fasanvej og Slåen Bakke Alle.
- Skyllebakke Havn: På p-pladsen ved indkørslen.
- I Hyllingeriis: Ved nr. 127-129.
Sandsække løftes af gaffeltruck.
Foto: Frederikssund Kommune.