Fra ukrainsk til dansk skole

Når ukrainske børn kommer til Danmark og får midlertidig opholdstilladelse, kan de begynde i skole og dagtilbud. I Frederikssund Kommune er der indtil videre begyndt 19 ukrainske elever i modtagelsesklasserne på Trekløverskolen, hvor de lærer dansk og det danske skolesystem at kende.

Når de ukrainske børn begynder i skole, foregår det på samme måde som for alle andre elever fra andre lande. Børnene begynder i en af de tre modtagelsesklasser, der er fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. De første to modtagelsesklasser ligger på Trekløverskolen afdeling Falkenborg, mens udskolingsklassen holder til på afdeling Marienlyst. I alt går der lige nu 28 elever i modtagelsesklasser, hvoraf halvdelen er fra Ukrainere. Derudover har der været yderligere fem ukrainske elever, som er flyttet til andre kommuner.

- Det er gået stærkt med at modtage de ukrainske børn, men det er også overvejende gået rigtig fint. De børn, vi har fået, har bare glædet sig til at komme i skole og været så klar til at modtage undervisning. Nogle af dem kommer fra en krigslignende situation, men de har også inden da siddet til onlineundervisning, ligesom vi har i Danmark på grund af Corona. Så de har glædet sig til at komme i skole igen, fortæller tosprogskonsulent Camilla Skovborg Nielsen, som til daglig bliver kaldt Mille.

Det primære formål med modtagelsesklasserne er på max to år at lære eleverne nok dansk til at de kan forstå undervisningen og begynde i en almenklasse. I modtagelsesklassen bliver eleverne undervist i faget dansk som andetsprog, som fokuserer på at lære dem at tale og forstå dansk.

- Typisk prøver man at nærme sig et alment skema, men grundlæggende er alt det, der undervises i, dansk som andetsprog, som er sit eget fag. Men undervisningen er bygget på at være en kombination. Der skal både være fokus på faget dansk som andetsprog, som har sin egen didaktik og pædagogik, men samtidig også være fokus på de enkelte fag og deres niveauer, for de skal også tilgodese hvor gamle børnene er, og hvad de skal nå at lære, så de kan følge med. Så de har matematik, dansk, engelsk, idræt, naturfag, historie, kreative fag og så videre, men det hele er med en særlig sprogdidaktik, forklarer Mille Skovborg Nielsen.

Dansk udtale er svær at lære

For 14-årige Marharyta Kurchenko, der bliver kaldt Margo, er det godt at komme i skole og lære dansk. Hun kommer fra Kyiv og forlod Ukraine ganske tidligt i krigen. Hun kom til Danmark i marts sammen med sin mor og lillesøster, og i starten boede de privat hos en familie, men nu bor de i en lejlighed i Slangerup. Margos mor har fået et arbejde og Margo og hende søster er begyndt i skole.

- Jeg startede i skole i april. Det har været fint, og jeg har ikke haft så mange problemer, fordi jeg forstår engelsk, fortæller Margo, der går i modtagelsesklassen for udskolingselever.

Samtalen med Margo foregår på engelsk, og selvom der ind imellem er brug for teknologisk hjælp til at oversætte, så går det rigtig fint. Men hun er meget optaget af, at hun gerne vil lære dansk.

- Jeg skal lære dansk og jeg vil lære dansk, for det er rigtig vigtigt, når vi er i Danmark. Det er meget svært at lære dansk, og det er meget svært at lære udtalen. Grammatik er ikke lige så svært, og efter to måneder i skole er jeg begyndt at forstå lidt mere, men udtalen er svær, fortæller Margo.

14-årige Marharyta Kurchenko fra Kyiv går i skole på Trekløverskolen afdeling Marienlyst i modtagelsesklasse.

I Kyiv var Margo en meget aktiv ung pige. Hun var blandt andet med i en organisation, der arrangerede velgørende events som koncerter og indsamlinger, der blandt andet skulle støtte ældre eller forældreløse børn på børnehjem. Her havde hun en lederrolle, og stod for at organisere forskellige ting. Alt det måtte hun sige farvel til, da hun forlod Ukraine med sin mor og søster, og det savner hun. Men hun ser positivt på, at hun nu er i Danmark og skal have en ny hverdag.

- I Danmark er der mange varme mennesker, som har lært ord på ukrainsk og forklaret ting for mig på engelsk. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker, og derfor er det også godt at komme i skole. Jeg tror, det er en god øvelse for livet, siger Margo.

Hun nu været i Danmark nogle måneder og det almindelige liv begynder at tage form igen. Selvom hun savner Ukraine og gerne vil tilbage en dag, når der igen er fred, er hun meget afklaret med, at lige nu er det i Danmark, hendes liv foregår.

- Inderst i mit hjerte vil jeg selvfølgelig gerne tilbage til Ukraine, men lige nu er vi nødt til at være her, fordi det er farligt at bo i Ukraine. Det er trist, men det er sådan det er. Så vi må være her nu, og min mor har fået et arbejde og jeg går i skole. Og jeg kan godt lide det her land og dets folk, fortæller Margo, og tilføjer som det sidste:

- Jeg vil gerne sige tusind tak til Danmark. Det her folk har været så søde ved os, og hjulpet os, så mange tak, siger hun med en stemme, der tydeligt viser, at hun er berørt af den modtagelse, hun og hendes familie har fået.

Et anderledes skolesystem

Inden en elev skal begynde i en modtagelsesklasse, har tosprogskonsulent Mille en visitationssamtale med eleven og dennes familie. Formålet med samtalen er at finde ud af, hvor eleven er fagligt og hvad der skal til, for at eleven kommer godt i gang med sin nye skolegang.

- Ukraine er et meget stort land, og det betyder, at skolesystemet og infrastrukturen på undervisning er meget forskellig rundt om i landet. Så vi kan ikke vide, hvad det er for en type skolegang barnet har haft. Det er for eksempel almindeligt for mange ukrainere at tilkøbe ekstraundervisning, men ikke alle har råd til det, så nogle børn har fået mere undervisning end andre, fortæller Mille Skovborg Nielsen.

Når eleverne begynder at få styr på det danske sprog, laves der en udslusningsplan for dem, hvor de stille og roligt rykker ind i en almenklasse for at følge undervisningen der.

- Børn er forskellige og vi lærer forskelligt. Nogle gange sker der et kæmpe skub i sprogindlæringen, når de kommer ud i en almen klasse og det går rigtigt hurtigt med at lære en masse sprog. Og andre gange får barnet et chok og så går sproglæringen faktisk et par skridt tilbage, og det er helt normalt. Derfor følger vi børnene tæt og er skarpe på, hvornår vi kan lave en fuld udslusning fra modtagelsesklassen til almen klasse, siger Mille Skovborg Nielsen.

På skolen er der også fokus på, at nogle af eleverne kan komme med svære oplevelser i bagagen, især hvis de er flygtet fra krig. Derfor er der et samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og med skolepsykologen.

Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup.