Studenter i en foranderlig verden

For årets mange studenter har de sidste tre års skolegang været med mange nye grænser for hvad man måtte – eller måske netop ikke måtte; tre år med nye grænser og stor forandring i verden, som det har været nødvendigt at forholde sig til.

Nogle ting er heldigvis helt normale igen, og gamle traditioner er tilbage. Det gælder ikke mindst måden at holde translokation på, hvor forsamlingsforbud og restriktioner for første gang i tre år var væk i år.

Kig ud over festsalen på Frederikssund Gymnasium, hvor der var fyldt op til sidste stol i år.

Også på Handelsgymnasiet var der fyldt godt op.

232 studenter

Det betød at der var stuvende fyldt ved translokationerne, da Frederikssund Gymnasium fredag sagde farvel til 101 STX-, 27 HF- og 17 HTX-studenter og ligeså på U/Nord Frederikssund Handelsgymnasium lørdag, da 87 HHX-studenter dimitterede herfra.

Glæden var – også af den grund – ikke til at skjule hos hverken personale, de stolte forældre eller selvfølgelig de både glade, stolte – og nok også lidt lettede – studenter. Det ændrer imidlertid ikke på. at både Corona og den nye verdensorden var svære at komme udenom i begge rektorers taler.

Kampen om grænserne – og dannelsen

Sådan kan temaerne i translokationstalen fra rektor på Frederikssund Gymnasium, Agnethe Dybro Pedersen, kort opridses. En meget lun og levende tale, hvor hun lige på og hårdt indledte med ordene:

 - Kære studenter. Vi kan lige så godt kaste os ud i det: I fik sat utallige grænser for jeres gymnasieliv!

Og det med grænserne handlede om alt fra Corona til ny grænsetrækning i Danmark, i EU, i USA og i den verden vi begår os i:

 - Det blev i jeres tid at kommunikation fra kontoret og mig ikke så meget blev på samlinger her i salen, men via Lectiobeskeder med titlen ”INFO #-noget” i Covid-perioderne; påbud, krav, henstillinger, husk at… og jeg må sige at I var yderst medgørlige! Endda ofte med højt humør og smil på læben. I al sin mærkværdighed blev det med jeres hjælp også næsten lidt hyggeligt for Gorm, Britt, Morten og mig, som stod ved hver sin indgang, og tjekkede Coronapas, da vi blev mødt med et godmorgen og en hurtig kommentar fra jer.

Rektor Agnethe Dybro Pedersen holdt translokationstale for studenter og deres familier. 

I det lidt større perspektiv handler det med grænserne også om Storbritanniens exit af EU; en grænse ingen havde forestillet sig, at man kunne krydse. Det samme gjaldt nok med Ukraine:

 - Her i foråret 22 blev det så Putin, der med grænseoverskridende krigsmaskine rullede ind i Ukraine – og igen måtte EU (men også NATO og dermed USA) genfinde sin rolle som aktør i en mere og mere vild verdensorden. Igen skubber det til grænserne for vores ansvar. Ikke kun overfor egne borgere i Danmark, men også ift. vores naboer i EU, og den mere ”fjerne næste” som kan mangle enten vaccine eller husly fra os.

Liv og dannelse i en tid med konflikter

Krig fyldte også på en anden måde i studenternes liv og dannelse:

 - I fik i sandhed trænet empatien her i foråret. Igen handler det om krig ude i verden – men herhjemme ramte det pludselig en klassekammerat på FG, som skulle sendes ”hjem” til Afghanistan, som det hed sig. I gik på barrikaderne for Usna, Elevrådet samlede sig, var i front, tog til Christiansborg og fik råbt politikerne op – og ud til Frederikssund, og I forstod at bruge medierne, Matilde Schleisner greb megafonen på Torvet - så jeres frustration blev hørt; kampen om den grænse lykkedes. BRAVO! Jeres etiske kompas virker – hjertets dannelse blev drivkraften!

Glade og forventningsfulde studenter lytter til talerne ved translokationen fredag formiddag.

Ny kogebog med nye retter

Rektor på U/Nord Frederikssund Handelsgymnasium, Heidi Post Dam, udtrykte det med reference til livets kogebog:

- Opskriftsbogen til verden har ændret sig imens I har gået her. Jeg vil sige til en mere dyster én af slagsen. Bogens egnsretter bød på et farvel til 2d og et farvel til Ajoe, og de internationale retter har budt på global pandemi, klimaudfordringer, krig, hungersnød og stormagtskonflikter. De har efterladt et aftryk i os, noget mere end andet. Så det er ikke en nem verden, vi har klargjort til jer.

I det lys er det ifølge rektoren nok ikke nogen skidt idé at tage sig tiden til at tænke sig om:

 - I er en generation om hvem, man siger, at I er blevet snydt for en del og har måtte holde jer tilbage fra at tage del i livets store fest. I hvert fald er I blevet snydt for en hel del gymnasiefester her på stedet. Men kære unge mennesker, livet ligger stadig lige her foran jer som én lang fantastisk buffet, og I er indbudt til at tage for jer af retterne... Husk bare, at I ikke nødvendigvis skal kunne have det hele på den første tallerken. I livet må man gerne gå flere gange, og man må endda tage en ny tallerken.

Rektor Heidi Post Dam. omgivet af studenter og bag hende lærerkollegiet. 

I skal nok klare jer

Heidi Post Dam er da heller ikke i tvivl om, at årets studenter – lige som alle årgangene før dem – nok skal klare sig rigtig fint i en ny verdensorden med nye krav:

 - Alt dette til trods, så har jeg stor tiltro til jer om, at I er en ungdom der til trods for mange prædikater om alt fra at være navlebeskuende, socialt udfordrede eller stressede over at præstere, nok skal klare jer. For når man taler med hver enkelt af jer, og dette kommer også fra lærerne, studievejledere, administrationen og andre, I har mødt på skolen, så er vi alle enige om, at I ALLE er nogle dejlige unge mennesker, der vil hinanden det bedste.

Glade HHX-studenter lytter til - og griner - af talerne.

Lykken ligger ikke i titler eller penge

Ved begge translokationer deltog borgmester Tina Tving Stauning (A), og hun gav også de mange studenter lidt ord med på vejen på deres store festdag; ord som måske også kunne lette lidt på præstationspresset:

 - Et langt liv har lært mig, at det hverken er fornemme titler eller mange penge, der giver lykke. Næ, det gode liv er at høre til, være glad for det man laver hver dag. Være noget for andre. Tage ansvar og være en del af fællesskaberne. Være den man er og ikke konstant at skulle leve op til andres forventninger og andres drømme på jeres vegne.

Borgmesteren kom også ind på det med grænser; dog i form af kommunegrænsen.

 - Mange af jer skal helt sikkert snart ud over kommunegrænsen. Heldigvis for jer. Måske vil I uddanne jer i København eller en anden storby. Måske trækker et arbejde uden for Frederikssund Kommune. Sådan skal det være. Det er godt at se og opleve noget andet end de velkendte og trygge rammer. Bylivet, nye fællesskaber. Nye venner og vaner. Nye udfordringer. Tag bare afsted.

 - Men I skal vide, at når I en dag er klar til at slå jer ned et sted sådan mere permanent. Ja måske endda stifte familie og skabe jer et hjem, så skal i være mere end hjerteligt velkomne til at komme tilbage og bosætte jer her i Frederikssund Kommune. For her er jo dejligt. Natur – skov, strand og fjorderne. Åbne vidder og masser af gode muligheder for at leve et godt voksenliv. Vi gør vores i byrådet for at blive ved med at udvikle kommunen. 

Borgmester Tina Tving Stauning under sin tale til studenterne på Frederikssund Gymnasium.

Husk at ringe hjem

Masser og håb - og en enkelt lille formaning - blev det også til fra Tina Tving Stauning, om lige at huske at ringe hjem en gang imellem:

 - Mit håb for jer kunne være, at I derfor også brugte denne sommer til at nyde… og kigge op fra skærmen. Se og mærke livet, naturen, venskaberne uden skærmfiltret imellem jer. Og at I så lige huske at ringe hjem en gang i mellem og fortælle at I er OK. Vi forældre vil jer jo alt det bedste og det bedste er at vide, at I har det godt.

Om de unge husker at ringe vides ikke, men forælderene har telefonerne ved hånden - og ellers billeder nok at mindes de unge ud fra.

Også udenfor var telefonerne fremme, og der blev fotograferet flittigt.

Ud i friheden, solen og sommeren

En ting er dog helt sikkert. De kommende dage bliver nok uden de store bekymringer for de 232 lokale studenter. Humøret var i hvert fald højt – ligesom musikken – da studentervognene trillede afsted fredag og lørdag – og med en temperatur på over 25 grader, så gjorde det ikke noget at man skulle en tur i baljen i springvandet på Torvet hvis man havde det højeste gennemsnit – nogle gjorde det ligefrem frivilligt.  

Før køretur og dukkert var der dog en sidste tradition: Huekastet, som skulle klares på begge gymnasier. 

På Frederikssund Gymnasium af alle studenter på en gang. På Handelsgymnasiet klarede de det klassevis.

Vognene var som altid pyntet af yngre elever på de to gymnasier - og de havde også udfoldet sig med lidt sprogblomster på vognene.

Og så var det tid til en dukkert. Nogle frivilligt...

Andre skulle hjælpes lidt på vej.

... men delte til gengæld gerne ud af vandet bagefter.

Foto: Kenneth Jensen,
Frederikssund Kommune.