
10. maj 2022
PCR testcenter lukker
På grund af faldende efterspørgsel på test for Corona har Region Hovedstaden besluttet at lukke alle såkaldte testsatellitter. Det betyder, at testcentret i Nygade 16 i Frederikssund har sidste åbningsdag søndag den 15. maj 2022.
Har du brug for en coronatest efter den 15. maj, kan du enten blive testet i Hillerød eller bruge en hjemmetest.
På Region Hovedstadens hjemmeside kan du få et overblik over testcentre og åbningstider.