
6. maj 2022
Skolebestyrelsesvalg 2022
Der er i foråret 2022 valg til bestyrelserne på Frederikssund Kommunes folkeskoler.
Folkeskolerne inviterer derfor i løbet af maj 2022 forældre til valgmøder til skolebestyrelserne.
Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vælges af og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen.
Skolerne informerer nærmere om valget via AULA. Du kan få oplyst reglerne for opstilling til skolebestyrelsesvalget samt tidsplanen for valgene ved at henvende dig til den enkelte skole.