10. august 2023
Badning frarådes i Frederikssund Havn
OPDATERET:
Pr. 16. august 2023 kan vi igen melde om god vandkvalitet i Frederikssund Havn. Der må igen bades i området.
---
Oprindelig tekst:
Frederikssund Kommune modtog torsdag den 10. august en analyse af badevandet med forhøjet indhold af bakterien Enterokokker for Frederikssund Havn (det fremtidige havnebad). Derfor frarådes badning fra i dag. Analyseresultaterne er fra prøveudtagning mandag den 7. august 2023.
Vi melder ud, så snart vandkvaliteten igen er god.
Du kan altid finde de seneste badevandsanalyser på vores hjemmeside.