Ny strategi for ældreområdet i høring
Har du en mening om, hvordan Frederikssund Kommune bliver ved med at være et godt sted at bo som ældre? Så har du nu mulighed for at give høringssvar til kommunens nye strategi for ældreområdet, inden den vedtages. Strategien har overskriften ”Et sundt, aktivt og værdigt ældreliv – ældrestrategi 2023-2027”.
Strategien indeholder kommunens vision for ældreområdet og prioriterer seks udviklingsområder, som der skal arbejdes med for at indfri visionen. Du kan læse ”Et sundt, aktivt og værdigt ældreliv – ældrestrategi 2023-2027” samt afgive dit høringssvar på vores høringsside.
Du kan afgive dit høringssvar frem til den 25. september 2023. Høringssvarene vil blive behandlet på Omsorg og ældres møde den 2. november 2023.
Ældrestrategien er nu i høring.
Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.