12. juni 2023
Brug 2 sekunder mere
Frederikssund Kommune deltager i den landsdækkende kampagne sammen med Rådet for Sikker Trafik for at nedbringe antallet af alvorlige cykelulykker. Budskabet ved krydsene er: ”Brug 2 sekunder mere på at orientere dig i krydset”.
Bilister og cyklister vil møde budskabet i trafikken, hvor kommunen har sat plakater op i vejkanten og malet budskabet på cykelstierne. Det sker for at minde alle om, at orientering op mod et kryds er vigtigt.
I perioden 2017-2021 er der i alt 139 dræbte cyklister samt 2.706 politiregistrerede alvorlige skader på cykler. Heraf er 72 dræbt i krydsulykker og 1.862 alvorligt skadekommet.
De mest almindelige cyklistulykker i kryds.
Grafik: Rådet for Sikker Trafik.