En tur i musikkens verden
I mere end 10 år har Frederikssund Kommune og Levende Musik i Skolen haft et samarbejde, hvor børn i indskolingen har kunnet overveje en koncert med professionelle musikere.
Det har været en stor succes, og derfor er det besluttet, at i det kommende skoleår vil alle klassetrin opleve at komme til koncert på skolen. For at fejre det, er der i maj måned afholdt koncerter på skolerne med forskellige bands fra Levende Musik i Skolen.
Eleverne kommer i maj til at opleve folkevisegruppen Tumult, lytte til jazzens toner fra DrumDrum og funky toner fra Goin’ Back to New Orleans i skolernes egne rum.
Gruppen Tumult starter deres koncert og spiller for mellemtrinnet på Trekløverskolen afdeling Græse Bakkeby.
Levende Musik i Skolens mål er at give alle skoleelever mindst én professionel koncert om året, og de har udviklet undervisningsmateriale passende til hver koncert, som elever og lærere kan arbejde med før og efter koncerten.
Skolekoncerterne er med til at udvide børnenes musikalske horisont, skabe forståelse for kultur og musikhistorie, og give musikundervisningen et løft.
Levende Musik i Skolen er en selvejende institution, der blev oprettet i 1992 på initiativ af flere musikalske organisationer og Statens Musikråd. I dag drives den af det statslige tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.
Tumult på Trekløverskolen afdeling Græse Bakkeby
Torsdag den 25. maj havde mellemtrinnet på Trekløverskolen afdeling Græse Bakkeby besøg af tremandsgruppen Tumult. De tre musikere spillede på mange forskellige instrumenter, deriblandt violin, akustisk guitar, elektrisk guitar, elektriske trommer, mundharmonika med mere, mens de sang. De var gode til at skabe kontakt til eleverne og gik gerne ud mellem dem og tog fat i hænder eller klappede dem på kinden til stor underholdning for de andre børn. Til et af de sidste numre blev alle eleverne bedt om at danne tre cirkler og i dem blev der danset folkedans til musikken.
Siden 1999 har gruppen Tumult spillet hip dansk folkemusik også kaldet folkrock. De vil gerne give nye og gamle danske sange og folkemelodier et nyt udtryk, der appellerer til det indre billedmager gennem sjove omkvæd, der er nemme at synge med på. De tre spillemænd vil under sangene ikke lade publikummet i stikken, da Tumult inviterer alle til sang og fest.
Tumult spiller på deres instrumenter foran elever fra Trekløverskolen.
Mikkel Grue Nielsen spiller på guitar og Jens Kristian Dam knipser med fingerende, mens Jørgen Dickmeiss kommer med en musikalsk fortælling til de fremmødte elever.
Foto: Frederikssund Kommune.