Frederikssund Kommunes logo
30. oktober 2023

Vi skifter webservere

Tirsdag den 31. oktober 2023 er det flyttedag for frederikssund.dk og vores institutioners hjemmesider. De skal nemlig have nye servere. Det har vi forberedt os grundigt på, men man skal aldrig sige aldrig, så alligevel kan det give lidt knas på linjen en del af dagen.

Flytningen sker som led i den løbende udvikling af kommunens webløsninger, så vi kan imødekomme de stigende krav til sikkerhed og stabil webdrift. 

Siderne er online hele tiden

I udgangspunktet bør ændringen ikke betyde nedetid på nogle af kommunens hjemmesider, men det kan ikke udelukkes at nogle brugere vil opleve at siderne ikke kan ses i en periode.

Visse funktioner på hjemmesiderne vil heller ikke virke fra morgenstunden tirsdag den 31. oktober og nogle timer frem. Det gælder blandt andet for alle webformularer, Anonym netrådgivning og tilmelding til vores daglige e-mail-nyhedsservice.

Det lille forbehold

Selv om vi forbereder alt så godt vi kan, så er der altid et lille forbehold for at noget ikke virker optimalt lige fra start efter en kompleks manøvre som denne. I så fald søges det løst hurtigst muligt. Det beder vi om brugernes forståelse for :-)