23. august 2024
Borgermøde om Budget 2025
Kom til borgermøde om budget 2025 torsdag 5. september kl. 19.00-21.30. Mødet holdes i Valhal, Kalvøvej 26 i Frederikssund. Forslag til Budget 2025 vi være i offentlig høring i perioden den 30. august til den 16. september.
På mødet kan du høre om det kommende budget og indgå i dialog med politikerne.
På mødet vil der være fokus på følgende 3 temaer:
- Børn, undervisning, kultur og fritid
- Byplanlægning, natur, den grønne omstilling og erhverv
- Ældre, social og sundhed
Der vil være korte oplæg om de 3 temaer – og dernæst dialog.
I videoen nedenfor kan du høre borgmester Tina Tving Stauning fortælle om kommunens økonomi og hvad pengene bliver brugt til.