Større vejarbejde på Københavnsvej i Slangerup
Der skal anlægges supercykelsti på Københavnsvej i Slangerup. Arbejdet begynder i uge 33 og får betydning for trafikanterne.
Ensretning mod øst
Københavnsvej vil blive ensrettet mod øst i etaper på strækningen fra rundkørslen til Ny Øvej/Industrivej. Fra Ny Øvej/Industrivej mod øst vil der være mulighed for dobbeltrettet trafik – dog med signalregulering. Der vil blive opsat skiltning, der angiver hvor ensretningen er gældende.
Cyklister vil kunne benytte de stier, der ligger i boligområderne omkring Københavnsvej (se billedet nedenfor, hvor rød er stier og grøn er ruter på vej).
Ensretningen vil gælde så længe arbejdet er i gang - i første omgang indtil årsskiftet.
Frederikssund Kommune har bedt entreprenøren gå i dialog med de beboere hvis kørselsmuligheder til og fra deres ejendom bliver påvirket ud over ensretningen. Og derudover beder vi trafikanter følge skiltningen på stedet.
Hvis du har spørgsmål til projektet er du velkommen til at skrive til Vej og Trafik i Frederikssund Kommune. Du finder kontaktoplysninger på vores hjemmeside.