Frederikssund Kommunes logo
20. marts 2024

Masser af aktiviteter i Fjordlandet i påsken

I Fjordlandet kan I opleve de gamle traditioner som for 100 år siden. Tag med til fortidens syv påskedage og prøv kræfter med påskeopgaver på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan du lære at beskytte dig mod hekse og lave ni-kåls-suppe.

Dyk ned i en verden af kreativitet med et besøg på Willumsens Museum, hvor du kan udforske museet på egen hånd med spændende aktiviteter og en interaktiv lydfortælling “På jagt efter Willumsens farver“.

Eller tag på skattejagt i den fortryllende Nordskov ved Jægerspris slot, på jagt efter Danmarks ældste, levende væsen, Kongeegen. Træet er næsten 2000 år gammelt, og var derfor allerede et stort træ på Gorm den Gamles tid. Udvid turen med et besøg i slotsparken, hvor I kan finde Kongeegens efterkommer, Danneregen.

I kan også smage på de lækreste, lokale, økologiske råvarer og fylde madkurven til lækre påske-anretninger, når Fjordlandets spisesteder inviterer til påskefrokost og producenterne åbner gårdbutikkerne.

Læs om alle forårsaktiviteterne på Visit Fjordlandets hjemmeside.

Påskefestival på havnen i Frederikssund

I dagene 30. og 31. marts står blandt andre Frederikssund Handel bag en påskefestival på kulturhavnen i Frederikssund. Her vil der være handel, boder og en masse aktiviteter.

Læs mere om påskefestivalen i begivenheden på Facebook.

Kulturhusene

Se også Rejsestaldens aktiviteter i påsken.

Eller tag et kig på Kulturhuset Elværkets arrangementskalender.

Kreative aktiviteter med papir, saks og farver. Foto: Willumsens Museum.Kreative aktiviteter med papir, saks og farver.

Foto: Willumsens Museum.