Det er ikke selvskrevet, at man er superforældre

Da Mette Sejrbo og hendes familie kom i familiebehandling, lærte hun, at det er okay ikke at være perfekt, og med lidt hjælp fra dygtige familiebehandlere, kan man komme rigtig langt trods udfordringer.

Mette Sejrbo og hendes mand boede på Skibbyhøj, et botilbud for voksne med psykiske problemstillinger, da hun blev gravid med deres første barn. Hun havde fået konstateret borderline, som det dog senere viste sig, var en fejldiagnose, og faren havde også psykiske problematikker. Derfor blev der tidligt sat gang i familiebehandling for de vordende forældre, så de kunne få den bedst tænkelige start på deres nye familieliv.

- Vi var fra starten klar over, at det ikke længere drejede sig om os, men om at gøre det bedste for vores barn. Og den indstilling tror jeg gjorde, vi kom langt. Vi har set alt som en hjælp til vores børn og til os. Så der har aldrig været problemer og vi havde et fint samarbejde, fortæller Mette Sejrbo.

Mette Sejrbo var bekymret for, om hun var i stand til at være en god mor. Hun manglede selvtillid og tro på, at hun kunne klare livet som forældre for et lille barn. Og fordi familiebehandlerne kom ind i billedet allerede under hendes graviditet, og hun hurtigt fik en god relation til sin familiebehandler, Charlotte, havde hun fra start den støtte og hjælp, hun havde brug for.

Familiebehandler Charlotte Bengtson og Mette Sejrbo. Charlotte betød meget for Mette og hendes familie, da de modtog familiebehandling. Hun gav Mette den støtte og opbakning, som hun havde brug for og som hjalp hende med at stole på, at hun godt kan være en god mor.

Og netop den tidlige indsats er vigtig for en familie, der kan være usikker eller have problematikker i forhold til det at blive og være forældre.

- Ved de helt spæde børn er vi særligt aktive, så barnet kommer godt fra start. I de tilfælde kan vi godt have kontakt med familien tre gange på en uge enten i hjemmet eller i Familiehuset. Vi kan for eksempel gå ved siden af forældrene og fortælle, hvad de skal gøre. Det kan være, at de er usikre på, hvordan de leger med barnet, hvornår det skal have mad eller skal stimuleres gennem leg, og ikke mindst hvad det betyder at knytte sig til sit barn, og hvorfor det er vigtigt. Det kan vi vejlede dem i og hjælpe dem godt på vej med, fortæller Bente Ørgaard Reisz. Hun er teamleder for udførerområdets børneteam i Center for Familie og Rådgivning. Her tager de sig af opgaver med børn i alderen 0 til 12 år.

Samarbejde er vigtigt

Udførerområdet i Center for Familie og Rådgivning er dem, der træder til, når en familie har brug for familiebehandling. De er i alt 37 familiebehandlere og tre kontaktpersoner. I 2023 havde de 294 børn og unge i familiebehandling med deres familier.

- Typisk får vi en opgave ind fra Myndighedsafdelingen, fordi der er kommet underretninger på et barn, og der er risiko for dårlig trivsel. De har på forhånd vurderet sagen og truffet beslutning om, at den skal videre til os. Herefter har vi ansvaret for at sætte gang i familiebehandling. Her skal vi skabe en relation til forældrene og børnene og få gang i et godt samarbejde. For de fleste familier finder vi en løsning på netop deres problematik, fortæller Bente Ørgaard Reisz.

Teamleder Bente Ørgaard Reisz understreger, hvor vigtigt det er at skabe en god relation til de familier, de hjælper. Relationen er nemlig altafgørende for, hvor godt et samarbejde familien og familiebehandlerne får.

For familiebehandlerne er det vigtigt, at der skabes tillid og tryghed hos forældrene. De er der for at hjælpe familien, så de kommer tilbage på rette spor, og så børnene kan udvikle sig i trygge rammer sammen med deres forældre.

- Vi prøver altid at møde forældrene, der hvor de er, så de føler sig hørt og set og ikke mindst hjulpet, siger Bente Ørgaard Reisz.

Og det er netop den oplevelse, som Mette Sejrbo står tilbage med, efter hendes familie modtog familiebehandling. Kort tid efter hun fik sit første barn, blev hun gravid igen og snart blev familien på tre til fire.

- Der har været god kommunikation fra start af. Vi var samarbejdsvillige og det betød meget. Jeg kunne se på nogle af de andre, der kom i Familiehuset, at de ikke ville samarbejde, og så bliver det sværere. Man behøver ikke fra naturen være den fødte mor, men man kan lære mange ting og huske at gøre de rigtige ting, og hvad der er vigtigt for barnets udvikling. Det er, som om der er en fortælling om, at man bare skal vide alt og at instinktet skal byde ind så snart man bliver forældre, men sådan er det ikke altid. Det er ikke selvskrevet, at man er superforældre, bare fordi man får et barn, men man kan lære meget. Og det kan familiebehandlerne lære dig, siger Mette Sejrbo.

Både hun og børnenes far havde stor glæde af den hjælp, de fik. Faren kom meget i Familiehuset med det ældste barn. Her gik han i en fædregruppe, hvor han kunne tale med andre fædre, der stod i samme situation som han. Han lærte at lege med og skabe en tilknytning til sit barn. Mette selv fik mere selvtillid af, at familiebehandleren bekræftede hende i, at hun gjorde det godt nok, og at hun godt kunne finde ud af at være mor.

Frygten for at få fjernet sit barn

Mette Sejrbo tror, at rigtig mange af de familier, der kommer i familiebehandling, går med en frygt for, at deres børn bliver taget fra dem. Den frygt kender hun også selv.

- Idet vi bor på Skibbyhøj, da jeg blev gravid, blev vi tilbudt hjælp, da jeg blev gravid. Vi fik en samtale med en masse relevante fra kommunen – der var mange mennesker om bordet – og der var en, der fik formuleret sig uheldigt om, at mit barn kunne tages fra mig, og det gjorde mig bange. For jeg havde slet ikke tænkt, at vi ikke kunne selv, men at vi bare skulle have lidt hjælp. Så i starten lå det i baghovedet, at de kunne tage barnet. Men familieafdelingen og især Charlotte, vores familiebehandler, overbeviste mig om, at det gjorde de selvfølgelig ikke, fortæller Mette Sejrbo.

Den frygt kan Bente Ørgaard Reisz godt nikke genkendende til. Hun og hendes ansatte oplever også, at familierne kan være nervøse og frygte, at deres barn bliver tvangsanbragt. Derfor er det vigtigt, at familiebehandlerne som det første får skabt tryghed hos forældrene.

- Når først vi får en relation, som vi arbejder på den første tid, så fortæller de os selv, at de er bange for at få deres barn fjernet. Den følelse kan vi ikke tage fra dem, men vi oplever, at samarbejdet gør, at paraderne falder ned og de forstår, at det her er en hjælp, og det kun er i ganske sjældne tilfælde, at Myndighed må iværksætte en anbringelse af et barn, fortæller Bente Ørgaard Reisz, og fortsætter:

- Vi kan faktisk ikke rigtig komme i gang før vi har skabt tryghed for familien, og derefter kan vi skabe et samarbejde. Vi hjælper dem med at forstå, at det er okay at være bange for at få fjernet sit barn. Vi er der for at hjælpe dem, men vi gør det også klart, at vi har skærpet underretningspligt og hvis vi er stærkt bekymrede, er vi nødt til at underrette om det, men vi gør det aldrig uden at forældrene ved det, siger hun.

Og selvom børnene nogle gange er nødt til at blive anbragt, oplever Bente Ørgaard Reisz, at forældrene fortsat gerne vil have familiebehandlernes hjælp

- I nogle tilfælde får vi et samarbejde med forældrene, der gør, at når de så skal være forældre til deres anbragte barn, så vil de ofte rigtig gerne have de familiebehandlere, der har arbejdet med dem, er med under samværet. Det tyder jo på, at de på trods af vanskeligheder føler, at de er set og hørt for både det de kan, og også det de ikke kan. Det oplever vi faktisk med en del forældre, fortæller hun.

Familiebehandler Charlotte Bengtson, Mette Sejrbo og teamleder Bente Ørgaard Reisz får en snak om, hvad familiebehandlingen betød for Mette og hendes familie, og hvorfor det betyder så meget, at man får et godt samarbejde.

Fakta om familiebehandling

• Familiebehandling foretages af Frederikssund Kommunes Udførerteam, som er placeret i Center for Familie og Rådgivning.
• Der er i alt 37 familiebehandlere og tre kontaktpersoner. Mange af dem har været ansat i mange år og har stor erfaring.
• I 2023 har 294 børn og unge (og deres familier) modtaget familiebehandling. Pr. 15. oktober 2024 har 309 børn og unge modtaget familiebehandling.
• Gennemsnitligt varer et forløb cirka 14 måneder.
• Det er Myndighed, og ikke familiebehandlerne, der anbringer børn, men familiebehandlerne har skærpet underretningspligt.
• I 2023 blev 12 børn eller unge anbragt.
• I alt har Frederikssund Kommune pt. 79 børn eller unge anbragt. Af dem er 22 anbragt uden samtykke, mens resten er anbragt efter aftale med familien.
• Antallet af anbringelser svarer til 0,92 procent af børn og unge under 18 år i Frederikssund Kommune. Det er under landsgennemsnittet på 1 procent.

Foto: Kenneth Jensen.